TEMA: Hvad er din madplan? Nanna Elisabeth Vestergaard - TO THE MOON, HONEY
Annoncørbetalt indhold af Simple Feast

TEMA: Hvad er din madplan? Nanna Elisabeth Vestergaard

Kok Nanna Elisabeth Vestergaard insisterer på, at hendes børn ikke går og småspiser hele dagen, for de skal have sult som motivation til at spise aftensmad og smage på nye madvarer. Til gengæld serverer hun altid noget, som børnene med kan lide. Desuden er det hver aften et ritual, at Nanna og datteren Agnes på 7 spiser knækbrød med hjemmelavet jordnøddesmør, når lillebror Mads Bjørn er puttet.

 

Hvad er dit forhold til mad?

”Jeg elsker mad! Jeg elsker at finde råvarerne, og smukke og spændende råvarer giver mig lyst til at lave mad. Vejret, stedet og årstiden spiller en enorm rolle for, hvad jeg har lyst til at lave. Og så er mad og måltider noget meget socialt for mig. Jeg vil gerne nyde mad med dem, jeg holder af.”

 

Hvem laver mad hos jer?

”Jeg laver mad 90% af tiden. Min mand kan supergodt lide at lave mad, men hvis han skal freestyle et eller andet, tager det længere tid, end hvis jeg laver det, og derfor er det i hverdagene lettere, at jeg gør det. Jeg kan virkelig også godt lide at lave mad, og jeg slapper af i det. Jeg putter følelser, varme og noget af mig selv i maden. Min mand ville nok egentlig lave mad lidt oftere, hvis jeg gav ham lov.”

 

Hvilket måltid på dagen er du mest til?

”Morgenmad. Jeg spiser det samme hver morgen. Et par måneder i træk spiser jeg knækbrød med hjemmelavet jordnøddesmør, men så får jeg pludselig lyst til jordbær og havregryn. Om efteråret plejer jeg at spise friske æbler eller æblekompot med yoghurt og havregryn, og i vintermånederne er det havregrød. Det er meget vaneagtigt, og hele familien spiser lidt i samme mønster. Men hjemme hos os har aftensmaden den vigtigste funktion, det er noget vi samles om, og derfor synes jeg, at det skal være et varmt måltid. Det må ikke bare være en hurtig rugbrødsmad, som helt sikkert fungerer for mange. Men jeg ville føle, at vi ikke havde fået aftensmad.”

To_the_moon_honey_hvad_er_din_madplan_nanna_vestergaard_simple_feast_

Hvordan har dine madrutiner ændret sig, efter du er blevet mor?

”Jeg har skullet ændre mine madrutiner, fordi jeg nu skal lave noget, som jeg ved, at børnene vil være med til at spise. Jeg tænker meget mere på enkle tilberedninger og rene retter og husker at præsentere enkelte råvarer. Og som børnefamilie har vi bare ikke så meget tid. Førhen kunne vi bruge et par timer på at lave aftensmad og drikke et glas rødvin og så først spise kl. 22. Nu handler det om at få mad på bordet hurtigt, inden børnene bliver overtrætte. Det kan godt være, at vi så ville få et virkelig lækkert måltid, men det er bare ikke særligt hyggeligt med to udmattede børn og et smadret hjem bagefter. For mig handler det om at prioritere. Handler det om, at børnene får den helt rigtige mad hele tiden, eller handler det også om, hvilket hverdagsliv man gerne vil have? Hvis jeg skulle være fuldstændig kompromisløs, ville det måske være sundt for børnene ernæringsmæssigt, men det familiemæssige ville ikke hænge sammen.”

 

Hvilke tanker gør du dig om børn og kræsenhed?

“Hjemme hos os er det forbudt at sige nej til at smage. Det er ok, at børnene ikke spiser op, men de skal smage. Og hvis de ikke kan lide det, tager vi det op igen efter en uge eller to, og så kan jeg finde på at servere maden på en lidt anden måde. Helt generelt kan børn godt lide, at maden er ren. Den skal ikke være rodet sammen eller tilberedt på en meget eksotisk måde. Jeg synes heller ikke, at mine børn skal småspise hele dagen. Vi passiviserer tit vores børn med et eller andet spiseligt. Men hvis vi skal have vores børn til at smage nye ting og forebygge kræsenhed, skal børnene have sult som motivation. Ikke, at børn skal sulte, men det er en fordel, hvis de er sultne, når de når til aftensmaden.”

 

Hvad gør du for at få dine børn til at smage nye madvarer?

”Når man vil have sine børn til at smage på noget nyt, tror jeg, det er vigtigt, at man tager det i et stille og roligt tempo. Børn er vanemennesker og nok de mest konservative mennesker i hele verden. Hvis Agnes fik lov til selv at lave sin madpakke, ville hun have det samme med hver dag, året rundt. Hvis der er noget, børn kan lide, vil de kun spise det. Men den kendsgerning kan man faktisk bruge, når man vil have dem til at smage på nye ting. Hvis ens barn for eksempel godt kan lide spaghetti-kødsauce, kan man langsomt begynde at putte en smule fintrevne grøntsager i. Det er vigtigt, at de godt kan lide formatet, for så er det lettere at putte nye ting ovenpå. Derfor sørger jeg også altid for, at der er nogle elementer til aftensmad, som børnene helt sikkert kan lide. De skal prøve nye ting, men ikke gå sultne i seng. Hvis jeg for eksempel laver rødvinsbraiseret majroer, som de ikke er super vilde med, så koger jeg også nogle majskolber, som de kan lide. Hvis de så alligevel ikke spiser noget som helst af deres aftensmad, så er der heller ikke noget senere. Det er måske en smule skrapt. Men hvad sker der ved at gå småsulten i seng en enkelt dag? Nogle dage er børn jo heller ikke særligt sultne. Børn har langt hen ad vejen en bedre fornemmelse af, hvornår de er sultne eller ej. Nogle dage er de sindssygt sultne, andre dage ikke. Og det må man respektere, i stedet for at tvinge dem til at spise 10 kartofler.”

 

Hvad er din holdning til tilsætningsstoffer, sødemidler og konserveringsmidler?

”Jeg er helt klart fortaler for så rene og uforarbejdede råvarer som muligt. I vores familie spiser vi sundt og varieret, og det er i orden at bruge rigtig sukker på en æblekage. Hvis man derimod bruger sødestoffer, så spiser man det oftere, fordi man tænker, det ikke er rigtig sukker. Det bliver sådan en bevidstløs måde at fylde i sig i stedet for at tage stilling til det, man spiser. Jeg synes hellere, at man engang imellem skal gå all in og få den fulde tilfredsstillelse.

Jeg har ingen problemer med konserveret mad som for eksempel ærter og bønner på dåse, som har været udsat for høje temperaturer og er steriliseret og lukket inde. Disse madvarer kan holde sig længe, og det er ikke farligt. Mange af de gamle konserveringsmetoder er helt ok. Det gælder også saltning. Særligt i vores del af verden har vi behov for at kunne forlænge holdbarhed, fordi vi ikke bare kan gå hen og plukke grøntsager hele tiden.

Men så er der også den slags konservering, som gør, at friske æbler kan holde i halve og hele år. Jeg har ikke lyst til at spise mad, der kan holde sig så længe, og hvor det ikke er en naturlig proces, der har været i gang. Det er jo laboratorieuddannede og ikke kokke, der har lavet det. Det bliver et produkt, man fremstiller og ikke en ret, man tilbereder. Der er ingen følelser og naturlighed i produkter. Og næringsværdi og spiseværdi er der ikke supermeget tilbage af.

En god tommelfingerregel er, at hvis man er imponeret over holdbarheden, kan man være sikker på, at der er tilsat tilsætningsstoffer. Og hvis der er ingredienser, man ikke kender, så kan man ligeså godt holde sig fra det. Der er mange ting, der er fulde af tilsætningsstoffer og mere forarbejdet, end man egentlig tror. Og jeg kan ikke se, hvorfor man skal spise mad, som kræver en håndbog i kemi for at kunne afkode de tilsætningsstoffer, der er i. Særligt, når nu vi har andre metoder.”

Hvordan holder du styr på, hvor mange tilsætningsstoffer du og dine børn får?

”Det gør jeg ved at lave det meste selv. Ikke, at jeg laver alt fra scratch, for hvis det bliver alt for kompliceret og tidskrævende, så bliver det ikke en vane, der holder i længden. Men det hjælper at finde et par relativt lette grundopskrifter, som holder. Brug så enkle råvarer som muligt. Om efteråret og i løbet af vinteren laver jeg supper af gode, møre grøntsager i stedet for at købe en færdiglavet suppe. Det er let og hurtigt. Og hvis man virkelig savner Thousand Island-dressing, kan man lave en hjemmelavet mayo og røre den op med lidt tomat.”

 

Tænker du bæredygtigt, når det gælder mad?

”Ja, det synes jeg er meget vigtigt – specielt når man har børn. Vi er forpligtet til at sørge for, at den verden, vi efterlader til vores børn, bliver ved med at være til at leve i. Madspild er et enormt fokuspunkt og en af de allertungeste spillere i hele klimaproblematikken. Jeg tror ikke, folk gør sig klart, hvor stor en indvirkning madspild har i det store billede. Hvis jeg smider et kålhoved ud, er det jo ikke bare kålhovedet og den affaldsmængde, det repræsenterer. Den fabrik, der har solgt frøet, som er blevet fragtet hen til landmanden, den benzin landmanden har brugt på sin traktor for at køre det ud, og pakkeri og transport til butikken. Det er hele kæden med alt, hvad den har af miljømæssige drypkonsekvenser, der har været for ingenting, når jeg smider det kålhoved ud.

Jeg gør selv alt, hvad jeg kan for at undgå madspild. Har jeg for eksempel nogle slatne krydderurter, smider jeg dem ikke ud, men laver en pesto eller hakker dem og fryser dem. Jeg planlægger mine indkøb godt, så alt bliver brugt. Måltidskassen er jo netop også lavet, så man ikke har noget til overs og dermed undgår madspild. I forhold til kød er vi i familien også ret kritiske. Det er vigtigt, at vi vælger noget ordentligt kød, og at dyrene er blevet behandlet ordentligt. Hvis man kigger på de der kyllingefabrikker, kan jeg ikke forstå, at man kan være bekendt at spise det.”

 

Hvad smækker du sammen, hvis du kun har 20 minutter?

”Jeg laver pizza på økologiske surdejspizzabunde, som jeg har på frost. Dem køber jeg i Irma. De er simpelthen så gode. Så blender jeg en dåse med flåede, hakkede tomater, hvor der ikke er andet end tomater i. Jeg ville aldrig købe en pizzasovs. Jeg kan altid selv tilsætte salt og oregano. Så drysser jeg med friske krydderurter, parmesan, finthakket hvidløg og salt og peber. Det tager 10 minutter.
Om vinteren laver jeg perlebyg. Jeg koger det op, smager det til med nogle grøntsager og friske krydderurter og lidt friskrevet parmesan. Det kan børn spise, fra de er helt små.”

 

Hvordan gør du det nemt for jer som børnefamilie?

”Vi får måltidskassen fra Simple Feast, som holder mandag, tirsdag og onsdag. At vi har en løsning, vi kan servere med god samvittighed, køber mig tid i starten af ugen. Ellers laver jeg som sagt min pizza, og selvom jeg har købt en række af delkomponenterne, ved jeg, at den er god. Og så har vi altid nogle forskellige ting på frost. Grove burgerboller fra Il Fornaio, hjemmelavede falafler eller dem fra Nutana, hvor jeg så tilføjer lidt spidskål. Man skal ikke være for fin til at finde nogle lette løsninger. Man skal bare være kritisk med det, man køber. En helt lavpraktisk ting er, at jeg også laver store portioner og fryser det i flade pakker, så det hurtigt tør op.”

 

Hvad tænker du om børn og bordskik?

”Måltidet for mig er en virkelig vigtig og social ting. Vi har alle sammen en travl hverdag. Derfor er det vigtigt for mig, at det er noget, vi samles om som familie. Vores børn er opdraget med, at man siger værsgo, så vi spiser på samme tid. De holder bordskik, til alle er færdige. Det giver noget ro og medvirker, at alle er til stede ved bordet og ikke bare glupper maden i sig for at komme videre med lektier, arbejde, fjernsyn eller andet. Og så siger de tak for mad. Både Agnes på 7 år og Mads-Bjørn på knap 2 år tager deres tallerken, glas og bestik ud i køkkenet. Agnes sætter også selv i opvaskemaskinen efter alle måltider. Som udgangspunkt tager Agnes også selv mad på tallerkenen, og reglen er, at hun skal spise det, hun har øst op. Når jeg øser op, er det til gengæld mit ansvar, hvis jeg giver hende for meget mad. Vi synes, det fungerer bedre med flere små portioner end én kæmpeportion, de alligevel ikke kan spise.”

 

Har du et godt trick til at få grøntsager i dine børn?

”Jeg separerer grøntsagerne. Sommeren er den bedste årstid med friske bær og ærter. Mange ting kan spises uden tilberedning. I løbet af efteråret er det sværere, fordi de fleste grøntsager her kræver tilberedning, lige udover æbler og blommer. Der laver jeg primært purerede supper. Der er græskar, gulerødder, rodfrugter, kartofler og porrer gode. Man kan variere dem i en uendelighed. Skrue op og ned for krydderierne. Man kan give suppen noget ingefær, hvidløg, karry eller mere power, når man har fået dem til at spise det. Det er vigtigt, at suppen er glat. Klumper og konsistens kan mange børn ikke lide.”

 

Hvad spiser I som sødt/dessert/fredagssnacks?

”Vi spiser ispinde og får gammeldags slik såsom chokolade og lakrids. Børn elsker slik, der er blåt og lilla, men det får vi ikke. Og alt, der er lang tid inde i munden, som bolsjer og slikkepinde, spiser vi heller ikke. Det er dårligt for tænderne. Jeg synes ikke, at børn skal have sukker hver dag. Alt det, der tager appetitten fra rigtig mad, er ikke godt.”

 

Hvad har du altid i dit køleskab?

”Vi har altid soya, miso, citron, balsamico, friske krydderurter, surdejspizzabunde i fryseren, perlebyg og parmesan. Og også altid knækbrød og jordnøddesmør.”

 

Hvad er dit all time kitchen hack?

“Vi har en ret stor post i vores husholdningsbudget, som hedder ristede jordnødder. Det er simpelthen hele familiens go-to og så let at lave, at børnene kan gøre det: Vi køber en pose ristede jordnødder og hælder det i en foodprocessor, og så har vi jordnøddesmør. Jeg har ikke dårlig samvittighed over at give det til børnene, selvom de spiser det i økonomisk uansvarlige mængder. Jordnødder har et relativt højt fedtindhold og er super mættende. Derfor spiser man heller ikke et kilo af det. Hver aften, når Mads Bjørn er puttet, drikker Agnes og jeg te og spiser knækbrød med jordnøddesmør.

Et andet godt tip er, at man ikke skal være bange for at lave mad. Jeg tror simpelthen, der er så mange, der holder sig fra at lave mad, fordi de tænker, at det ikke bliver godt. Mange siger: ”det kan jeg ikke finde ud af”. Og hvad så? Så prøver man jo bare igen. Hvis ikke det lykkes i dag, så lykkes det i morgen. De færreste ting her i livet sidder lige i skabet, første gang man prøver det.”

 

Tekst Julie Teglhus Foto Liv Winther

 

Denne artikel er sponsoreret af Simple Feast.

 

Måltiderne fra Simple Feast er plantebaserede og lavet på 100% økologiske råvarer. Men det er mindst lige så interessant at fortælle, hvilke ingredienser, du IKKE får i deres måltider: stråforkortere, kunstige sødestoffer, palmeolie og kunstige tilsætningsstoffer, bare for at nævne nogle af dem. Du kan læse meget mere på simpelfeast.com og lige nu får du 25% på dine første fire kasser med koden REALFOOD.

 

Meet'n'greet

Nanna Elisabeth Vestergaard, 43, chef for Gastronomisk Udvikling hos Simple Feast og mor til Agnes på 7 år og Mads Bjørn på snart 2 år.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *

VenterPaaVinBlog

Jeg er også havnet i peanutfælden pt. – min morgenmadsritualer går også på runde i nogle uger i træk, og pt. får jeg aldrig nok af peanuutbutter, uanset hvad 🙂

Luk

Ingen varer i kurven.