Sådan passer du bedst på dine børn under en skilsmisse

En skilsmisse er hjerteknusende for børnene, men livet kan blive godt igen, hvis forældrene tager ansvar, fortæller familieterapeut Fie Hørby

Vores mentale sundhed bliver testet for tiden med lockdown midt i en mørk vinter, Zoom-møder, hjemmeskoling, hjemmekontor, arbejdsliv, forælderskab og parforhold, alt sammen spærret inde på samme matrikel. Så der er ikke noget at sige til, hvis du lige nu drømmer dig (alene) til Bali, har fantaserer om at feste amok, komme på silent retreat eller i den mere alvorlige ende – blive skilt. Det er du ikke ene om.

Ifølge Danmarks Statistik var der i løbet af de første tre kvartaler af 2020 næsten 11.400 skilsmisser, hvilket er 900 flere end i hele 2019. Også hos Mødrehjælpen kan de mærke, at parforhold og børnefamilier er under gevaldigt pres her under corona, og ifølge vicedirektør Trine Schaldemose modtager de flere henvendelser end normalt om skilsmisser, samvær og vold.

Det er hårde sager. En skilsmisse ligger på top 3 over de værste og mest stressende livsbegivenheder, man kan opleve. Den moderne død, kalder psykolog Gert Martin Hald en skilsmisse. Han er forskningsleder og lektor på Københavns Universitet og en af fagpersonerne bag værktøjskassen Samarbejde efter Skilsmisse samt forfatter til bogen “Kom godt igennem skilsmissen”.

Her kan man læse, at det typisk er småbørnsfamilier, der bryder op. Oftest er det kvinden i en gennemsnitsalder af 44 år, der initierer skilsmissen, og den primære grund er “mangel på intimitet og kærlighed”. I dag er det stort set lige så normalt at gå fra hinanden, som det er at blive sammen som familie, og 1/3 af danske børn under 18 år vil opleve, at deres forældre går fra hinanden.

Det er ikke kun i krisetider, at der er pres på den moderne børnefamilie, hvis man spørger forfatter og familierådgiver Fie Hørby:

“En families næring er kontakt, intimitet og langsommelighed. Værdier, som i dag er under pres. Der er store krav på arbejdspladserne, og forældre skal løbe stærkt, være effektive og på forkant. Det sætter os i et gear, som familien ikke trives i på sigt, og hvis vi ikke er opmærksomme på det, kommer vi til at savne næring i familien, og så prøver mange at finde den andre steder.”

Podcast

Vores panel snakker om skilsmisser

Men det bliver ikke nødvendigvis lettere af at blive skilt. 89% af de nye sammenbragte familier går i opløsning. Så der er mange gode grunde til at kæmpe for at undgå skilsmissen. Men hvornår ved man så, at man har fået nok og kæmpet nok?

“Når vi ikke længere rækker ud efter hinanden. Så længe vi skændes og slås, så kæmper vi stadig for det. Vi rækker ud efter hinanden i slåskampen. Men når vi trækker os, og begge to giver op, så er det farligt. For så er det ikke mere nogen, der rækker ud eller tror på det,” siger Fie Hørby.

Og fra det sted kommer skilsmissen hurtigt tæt på. Det er brutalt hårdt for alle i familien, men i særdeleshed for børnene.

Ifølge Gert Martin Hald er skilsmisse for børn en negativ ting, medmindre de kommer fra familiemønstre med decideret stor utryghed, vold eller misbrug. Han skriver i sin bog “Kom godt igennem skilsmissen”, at umiddelbart efter skilsmissen dykker de fleste børn i livskvalitet. Det ses typisk ved, at de i en periode klarer sig dårligere i skolen, får mindre selvtillid, dårligere sociale kompetencer, flere symptomer på angst og depression.

Hald understreger dog også i sin forskning, at en skilsmisse godt kan have positive effekter for børnene. De kommer bare først efter længere tid. Det er godt med færre konflikter i hjemmet, mere tryghed og bedre stemning. Børn skal ikke vokse op i et kærlighedsløst hjem. Så nogle gange er en skilsmisse altså det bedste – også for børnene.

“En skilsmisse er det mest hjerteknusende for børn. Men de kan godt erfare, at livet bliver godt igen, selvom deres verden er gået i stykker. HVIS altså forældrene kan støtte, møde og holde dem og evne at tage ordenligt vare på sig selv, børnene og hinanden,”siger Fie Hørby, der tilføjer, at man tager sig allerbedst af sine børn, når man tager sig af sig selv.

Læs også

Caroline Fleming – Baronessen flytter hjem

Voksne har brug for at have et andet voksent menneske, en ven eller en terapeut, som kan møde al den frustration, vrede og sorg, som vi måtte være fyldt af. Ellers kan vi ikke undgå at hælde det ud over ungerne.
“Det er voldsomt for alle partner at blive skilt, og derfor fortjener de voksne hjælp og støtte i denne proces. Ligesom man siger, at it takes a village to raise a child, så kræver det på samme måde hjælp og støtte, når en familie opløses,” siger hun.

Her giver Fie Hørby 5 råd til par, der skal skilles:

1) Sørg for en ansvarlig skilsmisse

Når vi ender med at gå fra hinanden, er det vigtigt at huske på, at det er vores skilsmisse – ikke børnenes. Derfor er det afgørende, at vi tager alt ansvaret som voksne.

“En lykkelig skilsmisse findes ikke. Men man kan tale om en ansvarlig skilsmisse, hvor de voksne bærer ansvaret for det, der foregår. Så de kan sætte børnene så meget fri som muligt. Det gør de ved at blive på egen banehalvdel og tage ansvar for sit eget bidrag og snakke med sin eks-partner på en måde, som netop ikke er anklagende, angribende eller bebrejdende, for det som foregår mellem mor og far, som børnene ligger imellem”, siger Fie Hørby og understreger, at selvom man skilles og bor i to forskellige hjem, så svømmer børnene stadig i det vand, der er mellem forældrene.

I den ansvarsfulde skilsmisse ligger også at understrege for børnene igen og igen, at det aldrig er deres skyld, at forældrene bliver skilt.

“Det er et stor chok for børn, uanset hvor gamle de er, at kærligheden kan stoppe. For det har de ikke erfaring med. Børn elsker deres forældre ubetinget, så de bliver bange for, at mor og far kan holde op med at elske dem også,” siger hun.

2) Kommuniker kærligt og konstruktivt

“Jo mere forældrene stridens, jo mere selvoptagede er de. Det skal ikke forstås som en moralsk bebrejdelse, men som en psykologisk kendsgerning,” skriver familieterapeut Jesper Juul i sin bog “Barnets tarv ved skilsmisse”. Og ifølge psykolog Gert Martin Hald ligger dårlig kommunikation på tredjepladsen over årsager til skilsmisse. Men hvordan kommunikerer man godt, når man bliver skilt, hvis man ikke engang evnede det, da man var gift?

“Når man har det dårligt, kan det føles enormt forløsende at rette sin vrede, sorg og dårlige samvittighed ud og over på et andet menneske. Men det forløser intet på den lange bane, vi er nødt til at holde os selv tilbage, når vi er alt for ramte,” siger Fie Hørby.

Hun understreger, at det vigtigt at have børnene for øje, når vi kommunikerer på trods af vores frustrerede og sårede følelser. Begge forældre er nødt til at lytte til hinanden og høre hinandens forestillinger om, hvordan livet skal se ud nu. For som Jesper Juul skriver i førnævnte bog, er eksplosive og nedrige skilsmisser præget af forældrenes magtkamp “ganske enkelt traumatisk for de involverede børn. Forældre, som krænker og sårer hinanden, fordi de i deres indbildning slås for børnenes tarv ødelægger netop deres tarv.” Og evner man vitterligt ikke at kommunikere, må man tage ansvar for at få hjælp til det via en mægler eller gennem skilsmisseterapi. 

3) Sig sandheden

Den dag, I fortæller jeres barn, at I skal skilles, bliver en dag, de vil huske for evigt. Så gør det så nærværende og trygt som muligt – og vær ærlige. Hvis mor har fundet en ny kæreste, eller det er far, der vil skilles, så skal børnene vide det. Børn har godt af at høre sandheden, men vi skal ikke fortælle dem alt, og vi skal heller ikke lyve. Det skaber mistillid, og hvis der er for mange huller i mor og fars forklaringer, begynder børnene selv at udfylde de huller og skabe deres egne historier – og den kan have en masse fantasier og frygtscenarier indbygget, som måske er meget værre end virkeligheden.

Så giv historien i de store linjer og server den med en loyalitet over for den anden partner. For barnet føler sig som en del af både mor og far.

“Det er vigtigt for et barn at kunne blive ved med at elske både sin mor og sin far og føle sig fri til det. Så hvis mor sviner far til, er det den del af sig selv, som barnet får svært ved at holde af og kan begynde at fraspalte,” siger Fie Hørby.

Man er nødt til at være den voksne, uanset hvor såret eller forsmået den ene forælder måtte være. Og skyldes skilsmissen utroskab, og at der er kommet en ny partner ind i billedet, lyder anbefalingen fra flere af eksperterne, at man venter op mod to år med at introducere barnet for vedkommende.

4) Lav deleordning der er for barnets bedste

Dette er nok det vigtigste og det sværeste for mange, som skal skilles. Nemlig det at lande en aftale om, hvor børnene skal have bopæl, og hvordan samværet skal deles.

“Begge forældre elsker deres børn overalt på jorden, og at skulle fordele, hvor lidt og hvor meget man skal se sine børn, er meget sårbart. Så hvis der kan komme tryghed ind i den samtale, er det nemmere at være samarbejdsvillig, og så det bliver for barnets bedste,” siger Fie Hørby.

Forskning på området, foretaget af bl.a. psykolog Gert Martin Hald, peger på, at søskende har godt af at følges, og at børn har brug for ét fast hjem. Især, når de er små. Hvis familieretshuset kommer ind over og skal rådgive, så siger de som tommelfingerregel, at det lille barn kan overnatte hos faren ud fra det antal år, det er: En 1-årig skal max sove hos faren én nat, en 2-årige to nætter, og en 3-årig kan måske fungere med en 11:3 ordning. Som tommelfingerregel kan man regne med, at børn helt op i de første skoleår trives bedst i en 10:4 ordning, og at 7:7 først bør introduceres omkring 8-års alderen, hvis overhovedet, da denne ordning i de fleste tilfælde ikke er for barnets bedste.

Mange faktorer spiller dog ind – afgørende er også hvilken af forældrene barnet har brugt mest tid sammen med og er mest knyttet til. Det er vigtigt at gøre en deleordning dynamisk, da barnets lyst og behov løbende vil ændre sig. Barnets tarv skal altid komme først. Det understreges også af jurist Charlotte Trolle, ejer og juridisk rådgiver hos skilsmissebarnet.dk:

“Det kan være en god idé at brække processen ned i mindre bidder i stedet for at tro, at man hen over køkkenbordet hurtigt kan lukke bodeling, samværsordning og fremtidig økonomi. Når aftalerne er på plads, så meld fælles ud til børnene, at I går fra hinanden, og hvordan rammerne om børnene fremover skal være. Det er et vigtigt og stærkt signal at sende til børnene, så man også hurtigt kan besvare en række af de spørgsmål, der naturligt melder sig hos dem,” siger hun.

5) Støt børnenes sorg

I faglitteraturen bliver skilsmisse ofte kaldt “den ensomme sorg”, fordi livet rundt om barnet fortsætter vanligt, selv om barnets verden er ødelagt. Det tager i gennemsnit op mod fire år at komme gennem sorgen for et barn. Ikke sådan at sorgtilstanden er kronisk, for børn går ind og ud af sorg. Men forstået på den måde, at det er vigtigt, at forældrene er opmærksomme og husker på, at al adfærd hos barnet er en måde at kommunikere på. Det er vigtigt, at forældrene tager ansvar for at snakke om sorgen, og måske endda også sende barnet i skilsmissesorggruppe.

“For hvis vi ikke tør tage livtag med det svære og konfliktfyldte, så bliver det børnene der bærer det. De lærer, at det kan være farligt at snakke om det, der er,” siger Fie Hørby. Det vigtigste er, at vi er tilgængelige for børnene. Også når de er hos den anden forælder. Vi skal tale med dem om det, der foregår.

“Vi holder barnets følelsesliv og indre tilstande levende ved at give plads til dem og tale med dem. Og det er vigtigt at blive ved med lang tid efter skilsmissen, for den vil altid være en sorg for dem. Det bliver ved med at være svært til højtider, fødselsdage og i til tider i hverdagen. Det kan børn sådan set godt leve med, hvis de kan dele det med os og blive mødt i det.. For det, der er traumatisk for børn, er tit det, de ikke kan dele, og det de bliver ensomme og alene med,” siger Fie Hørby.

“Vi holder barnets følelsesliv og indre tilstande levende ved at give plads til dem og tale med dem. Og det er vigtigt at blive ved med lang tid efter skilsmissen, for den vil altid være en sorg for dem. Det bliver ved med at være svært til højtider, fødselsdage og i til tider i hverdagen. Det kan børn sådan set godt leve med, hvis de kan dele det med os og blive mødt i det. Så det er afgørende for deres trivsel. Det handler ikke om, at mor og far ikke selv må være kede af det. Børn kan synes, det er rart at se, at mor og far også er kede af det, når nu deres egen verden er styrtet i grus. For så kan man dele sorgen, og det gør den lettere at bære,” siger Fie Hørby

Fie Hørby anbefaler, at man som forælder med fordel sige: ‘Jeg er simpelthen også så ked af, at det er den måde, vi er endt med at være familie på. Jeg er også ked af, at far og jeg ikke kunne finde ud af det’ og: ’Det er ikke din skyld, og vi skal nok få styr på det. Det er ikke noget, du kan ordne’.

Det er vigtigt at gøre en deleordning dynamisk, da barnets lyst og behov løbende vil ændre sig. Barnets tarv skal altid komme først. Det skal ikke være fejlfrit, vi skal ikke være dydsmønstre, men vi må give børnene meldinger om, at det er, som det er, mens vi igen og igen understreger, at det ikke er børnene skyld eller ansvar,” slutter Fie Hørby.

Det handler altså ikke om at være perfekt, men det handler om at være der. Og det, kære mor, det ved vi, at du kan. 

Tekst Karen Pallisgaard