Efter at have været igennem adskillige fertilitetsbehandlinger for at få sønnen Eddie kom det som en stor overraskelse for Cathrine Wichmand, da hun blev gravid efter første ægoplægning i forsøget på at få barn nummer to. Her fortæller hun om, hvordan hun har været ekstra bange for, at graviditeten ikke ville lykkes, og hvordan hun forbereder sig på at komme til at savne sin søn, når lillesøster kommer til verden

Hvordan fandt du ud af, at du var gravid?

“Vi var i fertilitetsbehandling for at få vores søn, Eddie, og det krævede to ægudtagninger og fem oplægninger, før jeg blev gravid. Det tog 2,5 år, fra vi selv begyndte, til at han var der, og jeg var derfor forberedt på at skulle igennem et maraton denne gang, da jeg jo også er blevet ældre siden sidst.

Det viste sig at gå meget nemmere denne gang. Selvom vi ikke har brugt beskyttelse, har vi hele tiden været indstillet på at skulle igennem fertilitetsbehandling for at få nummer to. Forløbet viste sig at være meget nemmere denne gang. Jeg fik taget 15 æg ud, og et af æggene udviklede sig til en blastocyst, som jeg fik lagt op. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at jeg ville blive gravid i første hug.

Læs også

Cecilie Nissen Haugaard: Om overvældende træthed og nervøsitet omkring amning

Men ellers er det jo ikke den store overraskelse at opdage, at man er gravid, når man har været i fertilitetsbehandling. Der er en periode mellem ægoplægning og testdag, hvor der findes to slags kvinder: Dem, der tester, og dem der ikke tester, før de skal have taget blodprøve.

Jeg tilhører dem, der tager en graviditetstest to dage efter ægoplægning, og så tager jeg én hver eller hver anden dag indtil blodprøven. På dag 4-5 efter ægoplægningen kunne jeg se antydningen af en streg, og den blev tydeligere og tydeligere for hver test, jeg tog. På den måde kom det ikke bag på mig, at blodprøvesvaret var positivt. 

Det var en stor lettelse, da vi tre uger senere så, at graviditeten sad det rigtige sted, og at det lille hjerte blinkede. Men jeg følte stadigvæk ikke, at jeg var gravid med et barn. Det føltes mere som at have taget endnu et trin på eksamensstigen.

Denne graviditet har været noget mere distanceret end min første. Jeg har haft så svært ved at give mig hen og har følt mig endnu mere blottet og bange for, at hun ikke blev der. Nu kender jeg til den kærlighed og det ansvar, der følger med en positiv graviditetstest. Det var følelser, jeg kun kunne drømme om, før jeg blev mor. Og at det lykkedes i første forsøg, har gjort, at jeg har haft endnu sværere ved at forstå det. Jeg var forberedt på at skulle igennem alle de følelser og den samme kamp, som jeg skulle igennem for at få Eddie, og den udeblev. Som om jeg kun kunne fortjene moderskabet, hvis jeg virkelig havde kæmpet for det. Det har på en måde været for godt til at være sandt.”

Hvordan vil du beskrive din graviditet?

“Helt vildt anderledes end den første. Jeg har haft kvalme og kastet op indtil uge 20. Og så har jeg været træt på en anden måde. Min krop er tung og træt. Og om aftenen har jeg så meget væske i benene, at jeg ikke kan se mine ankler, fordi de forsvinder ind under huden.

Læs også

Kan yoga kan styrke kvinders fertilitet?

Efter min fødsel med Eddie følte jeg mig meget tung i underlivet. Hver gang jeg var ude at gå, havde jeg en følelse af at have tabt mit underliv et sted på Frederiksberg Allé. Nu mærker jeg den samme tyngdefølelse, som jeg ellers lykkeligt havde glemt. Der er virkelig pres på. Jeg føler, at al mit blod er samlet nede mellem mine ben. Og så føles det generelt som om, at mine muskler og led sidder lidt løsere. Jeg går også mere besværet end ved min første graviditet. Men når man har været i behandling er det helt dejligt at tillade sig selv at brokke sig over sådan nogle småting.”

Hvordan har du det med din gravide krop?

“Min krop fylder i virkeligheden ikke særligt meget i mine tanker. Mine bryster er blevet gigantiske, og under første graviditet fik jeg også mange strækmærker på dem. Det generer mig slet ikke denne gang. Under graviditeten med Eddie fik jeg et strækmærke på mit venstre inderlår, og under denne graviditet har jeg fået et på mit højre inderlår. Det er lidt hyggeligt, synes jeg. Nu er de begge med mig altid, som to tatoveringer. Nu ved jeg også, at mine bryster bliver mindre igen. De forandringer har jeg gået igennem én gang før.

Første gang var jeg lidt mere i chok over min morkrop. Denne gang ER jeg mor, og det ville være mærkeligt, hvis jeg stadig så ud, som da jeg var 20. For de fleste kroppe er det voldsomt at tage 15 kg på over kort tid, uanset om man er gravid eller ej. Kroppen er presset, og det giver mening, at den ændrer sig.

Læs også

Emily Salomon: Om at blive gravid efter omfattende livsstilsændring

En anden ting er, at der er meget tryk på alting. Og det har vi lige måttet vænne os til herhjemme. Min mand og jeg har altid været meget sarte og sørget for at lukke døren, når vi tisser, og vi har aldrig slået en prut foran hinanden. Vi blev kærester, da jeg var 17 år, og der forede jeg toilettet med toiletpapir, så han ikke skulle høre min tissestråle ramme vandet i kummen. Nu lader jeg bare døren stå åben, når jeg tisser. Hvis jeg lukker den, kommer min søn alligevel og åbner den. Jeg tager det lidt mere afslappet, og min mand har jo også set mig få et lavement til Eddies fødsel. Jeg tror egentlig godt, han gad tilbage til det gamle, fordi han stadig er ret sart, haha.

Da Eddie var i bad i går, sad vi eksempelvis alle sammen på gulvet, og jeg fes. Jeg sad på en måde, hvor der ikke var noget at gøre, fordi der var så meget tryk på. Der skal være plads til, at kroppen gør, som den gør. Jeg er jo ved at lave et menneske – igen.”

Hvad savner du mest under din graviditet? 

“Jeg spiser ikke særligt meget kød. Jeg har nok ikke spist en rød bøf i tre år. Men når jeg er gravid, savner jeg virkelig en rød bøf. Derudover savnede jeg virkelig kaffe i den periode, hvor jeg kastede op. Bare lugten af kaffebønner gav mig kvalme. Det var hårdt, for mine to-tre kopper kaffe er både min treat og min overlevelse. Jeg er jo så træt hele tiden.

Det ville da også være dejligt, hvis jeg kunne få en graviditetsmassage eller andet selvforkælelse op til fødslen. Men det har corona sat en stopper for, så jeg må nøjes med en to-årig, der skubber og klatrer.

I virkeligheden har jeg mest af alt savnet at se familie og venner og dele graviditeten med dem, hvilket vi ikke har gjort på grund af corona. Vi har været og er fortsat ret forsigtige, fordi jeg er gravid. Vores forældre er de eneste, vi har set. Og nu hvor fødslen nærmer sig, vil vi heller ikke risikere at blive syge.”

Hvordan vil du beskrive din personlige stil?

“Min stil er meget farverig, spraglet og feminin. Når jeg ikke er gravid, går jeg oftest i kjoler og blazere. Jeg har meget vintage, og jeg elsker, hvis jeg finder en helt særlig gammel blazer. Men jeg er egentlig ikke sådan én, der har en stil. Den ene dag kan jeg være total Totème, hvor det hele er sandfarvet, og den anden dag er jeg i joggingsæt med sneakers.

Under min graviditet har vi været i gang med at renovere vores nye hus, og vi bor i mellemtiden et midlertidigt sted. Det meste af min garderobe har derfor været pakket ned, og jeg har levet med 1/10 garderobe. Det er lidt svært, når ens mave samtidig vokser. Så jeg har virkelig sat pris på, at joggingsæt er blevet så smart. Og ellers har jeg gået meget i leggings og de lange Nørgaardbluser.”

Hvad var det første stykke graviditetstøj, du købte?

“Graviditetsleggings fra H&M. De er tykt vævet. Jeg har også allerede købt amme bh’er fra Boob, fordi mine bryster er blevet så store. De er trekantsagtige og ligner egentlig almindeligt undertøj. Jeg er faktisk i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet har brugt andre bh’er, siden jeg fik Eddie.”

Hvilke sko har du været mest glad for? 

“Mine New Balance 990’ere. Og så har jeg købt et par loafers fra Löewe med et stort perlespænde foran. Jeg går normalt aldrig i sort, men denne vinter har jeg haft meget sort på, fordi leggings i alle mulige farver hurtigt bliver meget sporty. Derfor savnede jeg et par lave, pæne sko til mine sorte leggings.”

Dyrker du motion under din graviditet?

“Jeg havde købt graviditetstræning hos Cramers Studie, som jeg var blevet anbefalet af mine følgere. Men så blev det hele lukket ned. Nu er træningen startet op igen, og jeg har jo betalt og købt det, men jeg kan mærke, at jeg faktisk ikke har luft og energi til at gå ned og løfte kettlebells og træne med elastikker. Jeg er slet ikke dér mentalt, nu skal jeg bare blive blød og eftergivende.

Jeg ville ellers gerne have haft en bedre fysik. Følelsen af at være stærk gav mig en selvtillid op til Eddies fødsel.
Men i stedet laver jeg yogastræk. I hvert fald hver 14. dag, når jeg lige husker det. Jeg går hos Tina Winther fra Mamaprofylax, og hun fortalte mig i går, at baby stadigvæk ikke har lagt sig med hovedet nedad. Jeg skal derfor huske at kravle lidt rundt på gulvet og have numsen i vejret for langsomt at prøve at lokke hende til at lægge sig rigtigt. Eddie lå også i underkropsstilling (numsen nedad, red.) under hele graviditeten, og først efter tre vendingsforsøg lykkedes det at få ham vendt. Det vil jeg gerne undgå igen. 

For en måneds tid siden havde jeg en del smerter i bækkenet, og en fysioterapeut fortalte, at jeg skulle bevæge mig lidt mere. Jeg er derfor blevet mere opmærksom på at nå de daglige 10.000 skridt, men det lykkes nærmest kun i weekenden. Ellers cykler jeg vores dreng i vuggestue, men det er lidt snyd, fordi vi har en el-ladcykel.”

Har dine skønhedsrutiner ændret sig under din graviditet?

“Under begge graviditeter har jeg fået perioral dermatitis. Det er en betændelsestilstand i huden, som typisk placerer sig omkring munden og næsen. Mange gravide får det på grund af hormonerne. I lang tid tænkte jeg, at det var lige meget, og pyt med det. Men det fyldte mere og mere, og huden blev også lidt fortykket. Jeg gik derfor til lægen og fik noget Metronidazol-creme.

Fordi jeg har været i fertilitetsbehandling, brugte jeg i forvejen milde og svanemærkede produkter. Om morgenen tager jeg en kold våd klud i hovedet, og bagefter bruger jeg Niacinamide serum fra The Ordinary eller niacinamide Special Face Gel fra Matas Striber og afslutter med Bio Effects serum. Om aftenen renser jeg øjnene med Mild Micellar Water fra Matas Striber. Bagefter renser jeg huden med Cleansing Foam fra Rudolph Care og Mist Delight fra Rudolph Care for til sidst at bruge mine to serummer, som jeg også bruger om morgenen. Less is more med perioral dermatitis.

Til kroppen bruger jeg en bodybutter fra Matas Striber. Min mave og mine bryster smører jeg med Mommy & Me balm fra Rudolph Care. Det er egentlig ikke for at forebygge strækmærker, for jeg har dem allerede. Men det giver mig en følelse af at connecte med hende inde i maven, når jeg tager mig tid til at massere maven. Jeg tror ikke på, jeg kan gøre så meget ved strækmærkerne.”

Hvilke overvejelser har du gjort dig om kost og tilskud under din graviditet?

“Jeg køber kapsler fra i say: urinvejsinfektion, som forebygger og behandler blærebetændelse. Dem tager jeg for at undgå at få gruppe B-streptokokker, som jeg fik under min første graviditet. Det betød nemlig, at jeg skulle have medicin undervejs, og vi skulle være indlagt til observation i flere dage, fordi det i meget sjældne tilfælde kan overføres til barnet under fødslen og være farligt. Derudover tager jeg Hemojern, en multivitamin gravid fra Matas Striber og fiskeolie.

Jeg har meget urolige ben, og jeg smører dem derfor med magnesiumolie, som jeg har købt i en helsekostbutik. Der er ikke 100% belæg for, at det rent faktisk virker. Men det virker for mig.

Jeg har ikke ændret på min kost. Hele vores behandlingsforløb gør, at vi i forvejen spiste relativt sundt og økologisk. Og vi spiser primært vegetarisk. På grund af den forestående flytning bor vi lige nu et midlertidigt sted med et meget lille tekøkken, så vi har spist meget mere take-away. Men vi får heldigvis børnevegetarkassen fra Årstiderne, og den sikrer, at jeg får nærende, økologisk mad tre gange om ugen.

Da jeg kastede meget op, havde jeg en periode, hvor jeg købte krydderboller fra Reinh van Hauen og puttede tandsmør på. Det var virkelig lækkert. Jeg havde det lidt svært med sødt i starten af graviditeten, men det gik heldigvis hurtigt over, og siden har jeg spist sødt hver dag. Et marcipanbrød, en fastelavnsbolle eller whatever. Men det gør jeg nok også, når jeg ikke er gravid.”

Hvordan har du forberedt dig på fødslen?

“Det fede er, at jeg har gjort det før. Jeg kender nogenlunde processen. Da jeg skulle føde Eddie, havde jeg forberedt mig sindssygt godt og pakket både yogamåtte og lyskæde. Jeg havde skrevet et brev til jordemoderen med mine ønsker og købt chokolade til hende. Jeg havde nogle forventninger til fødslen, som slet ikke blev indfriet.

Det blev en svær fødsel. Jeg følte, at min krop svigtede, og jeg følte et svigt fra jordemoderen, og at jeg svigtede vores dreng. Fødslen tog 48 timer, og jeg havde ingen energi til sidst. Da vi endelig nåede til pressefasen, var jeg træt og udkørt og følte mig overmandet.

Min jordemoder fortalte mig, at jeg pressede forkert, og jeg havde en ægte følelse af, at jeg ikke kunne finde ud af at føde. Det sad i mig længe –  at jeg ikke kunne finde ud af at føde. Det endte med, at Eddie blev taget med udgangskop, fordi han ikke ville ud. Og da han endelig kom ud, skulle han direkte på neonatal, fordi han havde væske i lungerne. Min mand fulgte selvfølgelig med, og Eddie kom sig heldigvis hurtigt. Men jeg lå alene tilbage til observation, fordi jeg havde mistet en masse blod og skulle have blødningen til at stoppe. Jeg så ham ikke de første 7 timer. Det var en kæmpe sorg, at jeg ikke kunne give ham den nærhed, jeg gerne ville. Jeg følte, jeg svigtede ham. Han var så længe ventet, og så lå jeg bare alene på fødestuen og fik serveret fødselsdagsbakken. 

Jeg forsøgte i lang tid at få en efterfødselssamtale på Herlev, men lykkedes ikke med det. For nylig havde jeg så en privat efterfødselssamtale med Tina Winther fra Mamaprofylax. Det var en kæmpe gave endelig at få lov til at forstå min egen fødsel. Her fandt jeg ud af, at jeg havde en lang latensfase, men en ret kort aktiv fase. Jeg åbnede mig fra 4-10 cm på 1 time. Det kan man godt miste pusten af. Og Tina fik vendt min fødselsoplevelse til, at jeg havde udvist en kæmpe styrke og omstillelighed. Det var virkelig vigtigt for mig at få det på plads.

Derudover er det planen, at min mand og jeg får et par private fødselsforberedelses-sessions hos Mamaprofylax, så vi begge er godt klædt på.

Mit ønske og håb for denne fødsel er, at min jordemoder og jeg har god kemi og kommunikation. Det vil jeg være mere opmærksom på denne gang, og det skal min mand også tage ansvar for. Kemien mellem jordemoderen og mig under Eddies fødsel påvirkede både fødslen og mine tanker omkring fødslen i lang tid efter. Det er jo to-vejs, men vi spillede bare ikke sammen. Hver gang jeg tænkte på fødslen og snakkede om den, græd jeg.

I virkeligheden er mit største fokus, at jeg får født et barn, der har det godt, og at jeg kan være mor for min dreng også. Hvis jeg får en fødsel, hvor hun efterfølgende kan komme op til mig, og vi kan spise toast sammen, så har jeg fået det, jeg gerne ville. Min barre er sænket. Det er ikke så vigtigt med lyskæden.”

Læs også

Monica Skovgaard: “Det er, som om at der er intet, jeg skal nå”

Har du gjort dig nogle tanker om den første tid efter fødslen?

“Jeg har en virksomhed og tre partnere, som skal få det til at fungere i mit fravær, og vi skal lancere vores app nogle måneder efter min fødsel. Men jeg ved stadigvæk, at jeg ret hurtigt kommer til at skulle arbejde hjemmefra, når hun sover. Den balance er jeg spændt på.

Men jeg er mest spændt på, hvordan det bliver for Eddie at blive storebror. Han er en rigtig mors dreng, og det er stadigvæk mig, han kalder på om natten, og som han skal ligge i ske med. På en måde tænker jeg ikke så meget på hende i maven sådan rent lavpraktisk, for jeg kender hende jo ikke endnu. Det, der fylder mest lige nu, er, hvordan det fungerer for ham at blive storebror.

Alle fortæller mig, at det er sindssygt hårdt at få nummer to. Der er virkelig mange dårlige historier. Det prøver jeg at forberede mig på, og samtidig lukker jeg lidt af, for det er virkelig demotiverende. I virkeligheden er det nok mine egne følelser, der bliver udfordringen, for jeg er vant til at kunne være der for ham hele tiden.

Jeg prøver at forberede mig på et lille heartbreak, og at jeg kommer til at savne ham helt vildt, fordi jeg også skal være der for hende. Jeg har nogle meget søde følgere, og én har gjort mig opmærksom på, at jeg ikke tager noget fra ham, men at jeg tværtimod giver ham en søskende, en legekammerat.”

Tekst Julie Teglhus Foto Amanda Hestehave