Monica Skovgaard: “Det er, som om at der er intet, jeg skal nå”
Det har aldrig været en drøm for model og arkitekt Monica Skovgaard at blive mor. Mest af alt virker det at få børn som en mundfuld. Da hun bliver gravid, og for første gang opdager sin moderlige side, er det derfor en stor lettelse, og overgangen til moderskabet giver en kærkommen pause fra tankemylder og karriereovervejelser. Her fortæller Monica om deling af barsel, og om hvordan hun som gravid møder sine omgivelser med en større åbenhed
Hvordan fandt du ud af, at du var gravid?
“I 9 år har min kæreste og jeg været sammen, og det at få børn har aldrig fyldt i vores forhold. Det er først de seneste år, det er blevet mere konkret og et fælles ønske.
Da vi først besluttede os for, at vi gerne ville have et barn, var det som at blive ramt af en euforisk følelse – et lykkeligt og håbefuldt øjeblik, hvor man møder hinanden på ny. Der gik to år, før vi endelig sad med et positivt svar. Det var uvirkeligt og en kæmpe forløsning. Jeg oplevede hurtigt, at der opstod et ekstra lag af omsorgsfuldhed og ømhed mellem min kæreste og mig. Det føltes som om, der blev åbnet op for moderlige sider af mig, som jeg ikke har haft kontakt til, og jeg er faktisk ret lettet over den udvikling. Jeg er stadigvæk helt vild med min kæreste, og tanken om at få en lille mini af ham gør mig vildt glad.
Jeg har også talt med min far om det. Han ønskede sig heller ikke børn, men da han så fik min søster og mig, var der noget, der ændrede sig. Og han er verdens største hønefar. Jeg har lidt en fornemmelse af, at det vil være på samme måde for mig.
Jeg må sige, at jeg stadigvæk kan blive paf, for det virker indimellem meget, meget hårdt at have børn. Omvendt har jeg for første gang i mit liv følt moderlige følelser. Min søster fødte en lille dreng for 11 måneder siden, og han er noget helt særligt for mig. Han er virkelig en mundfuld, men jeg er helt forelsket i ham. Jeg elsker hans duft og kigger på billeder af ham hver dag.”
Hvordan vil du beskrive din graviditet?
“Helt overraskende har jeg ikke haft kvalme en eneste gang. Og det føles, som om min laktoseintolerance nærmest er forsvundet. Til gengæld har jeg haft ondt i mit kønsben fra start. Hvis jeg har gået lange ture, har jeg haft så ondt. Men det er sådan set det eneste.
Det, som har optaget mig mest, har været en blanding af at være overvældet af tanker og samtidig opleve en helt meditativ ro. Det er, som om at der er intet jeg skal nå. Det har været som en sjælden mental pause, hvor jeg naturligt og uden skam kan være optaget af at være i mig selv, i min fantasi og følelser. Almindeligvis har jeg meget tankemylder og overtænker alting såsom arbejde, relationer og hvor jeg er i livet. Der er meget, der kan fylde i mit hoved, og som jeg kan have svært ved at slippe. Jeg har aldrig før oplevet at tænke så lidt på arbejde, skole og karriere. Det har jeg fuldstændig givet slip på.
På den måde oplever jeg overgangen til moderskabet som ganske særlig. Andre store overgange i livet sker ofte uden den store refleksion undervejs. Når man bliver gravid, har man jo 9 måneder til at være i overgangen, hvor kroppen og sindet gradvist tilpasser sig. Her i højsommeren, hvor jeg har været højgravid, har jeg startet dagen med at tage ned til et af de havnebassiner, hvor man kan svømme baner. Jeg har følt mig alene og nydt mit eget selskab – og tomheden. Noget, jeg ellers gør alt for at undgå.
Før jeg selv kom til verdenen, aborterede min mor. Da hun så blev gravid med mig, og jeg blev født, var det første, hun tænkte: Endelig kom du! I hendes verden havde jeg forsøgt at komme ud tidligere, men det var først lykkedes mig at blive født nu. Jeg synes, at der er noget utrolig smukt ved den buddhistiske tankegang, som min mor er vokset op med. Og det er spændende at opleve, hvordan kulturelle fortællinger påvirker ens måde at opleve med- og modgang på. For min mor er historien ikke præget af tristhed eller sorg, tværtimod. Min mor siger, at modermærket på min hals er et bevis på, at jeg er tidligere genfødt.”
Hvordan har du det med din gravide krop?
“Kroppen er imponerende. Særligt her sidst i graviditeten, synes jeg, at min krop ændrer sig så hurtigt, at jeg til tider ikke kan følge med mentalt. Jeg kan snøvle mig op om morgenen og nærmest få et lille chok, når jeg ser mit spejlbillede. Det er ikke en dårlig følelse, men jeg har svært ved at genkende mig selv. Jeg føler mig som mig selv, men alt ser anderledes ud.
Det største har været at mærke ham sparke og når han har hikke. Jeg ville sådan ønske, at alle fik lov at opleve det, og jeg forstår godt, at man kan komme til at savne det. Jeg tænker meget over, at jeg skal være glad og rolig, fordi han bliver påvirket af mit humør. Jeg får helt dårlig samvittighed, hvis jeg har været sur eller ked af det.
Under graviditeten har jeg følt, at mine venner, bekendte og kolleger kigger på mig på en anden og mere hjertelig måde. Jeg ved ikke, om det skyldes, at jeg smiler mere, eller om det skyldes, at jeg føler mig tryg i, at jeg i min gravide krop ikke seksualiseres og betragtes som en konkurrent. Jeg har brugt meget af mit liv på at kigge ned i gulvet og passe mig selv. Det handler måske om, at det kan være sårbart at virke for imødekommende.
Nu hvor jeg er mere smilende og åben, får jeg meget igen. Jeg oplever i hvert fald en samhørighed med andre kvinder. Uanset hvad vil jeg aktivt forsøge at bevare samme åbenhed efter min graviditet.”
Hvad savner du mest under din graviditet?
“I starten af graviditeten savnede jeg at motionere. Før jeg blev gravid, løb jeg et par gange om ugen, spillede tennis og vinterbadede. Det kunne jeg ikke, fordi det nev hver gang jeg cyklede over brosten eller bare over en kantsten. Det var som om, at de stød, der kom af bevægelse, føltes forkerte. Derfor har jeg ikke trænet andet end gravidyoga, og det sluttede også inden tredje trimester grundet smerterne i mit kønsben. Nu savner jeg ærlig talt bare at kunne gå en lang tur.”
Hvordan vil du beskrive din personlige stil?
“Jeg tænker, at den måde, vi ønsker at leve på, kanaliserer sig ud gennem vores stil, og jeg prøver med min stil at være så farverig, naturlig og balanceret som muligt.
Stil er for mig en flydende ting, og lige nu afspejler den en rolig hverdag. Jeg tager tøj på, som gør mig glad og giver mig energi. Og det gør farver. Min mor er den, som influerer mig mest. Hun formår at sammensætte farver, materialer og mønstre på en måde, hvor der stadigvæk skabes balance og ro for øjet. Min mor smider heller aldrig noget ud. Hun er nok lidt en horder, hvilket til tider har været svært at vokse op i. Men hver gang jeg er på besøg i mit barndomshjem, finder hun noget frem til mig, som er på mode igen.”
Hvad var det første stykke graviditetstøj, du købte?
“Jeg er så heldig, at min lillesøster og svigerinde netop har været gravide, så jeg har fået lidt fra dem – hovedsageligt jeans. Ellers har jeg gået i mit normale tøj.”
Hvilke sko har du været mest glad for?
“Birkenstock. For nylig sagde en af mine kolleger til mig, at hun aldrig havde set mig i andet.”
Har dine skønhedsrutiner ændret sig under din graviditet?
“Jeg har faktisk ingen skønhedsrutine, jeg vasker ikke engang mit ansigt. Ofte har jeg bare brugt en Svanemærket bodylotion – også i ansigtet.
I begyndelsen af graviditeten oplevede jeg at få meget tør hud. Derfor købte jeg en ekstra drøj creme, Exomega control fra A-Derma, og den har jeg smurt mig med flere gange dagligt. Og så er jeg begyndt at gå med solcreme for at forebygge pigmentpletter. Jeg har allerede fået noget, der ligner halvdelen af yin og yang tegnet over mine øjenbryn. Derudover er mængden af fregner vokset eksponentielt i takt med graviditeten.
Massage og velvære i den form har jeg ikke dyrket før, men under min graviditet har jeg fået flere gravidmassager. Den slags behandlinger er helt klart noget, jeg vil fortsætte med på den anden side af graviditeten.”
Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til kost og tilskud under din graviditet?
“Hver dag tager jeg tilskud i form af fiskeolie, multivitamin, kalk og jern.
Jeg har spist nogenlunde, som jeg plejer og ikke oplevet mærkelige cravings. Til gengæld har graviditeten forstærket mine mad-tilbøjeligheder, hvilket betyder, at jeg har haft endnu mindre lyst til al slags kød og særligt fisk, og samtidig har jeg haft ekstra meget lyst til frugt og grønt. Det lyder sundt, og det har føltes sundt. Men jeg fik pludselig hjertebanken, åndenød, havde svært ved at mærke mine hænder og blev også glemsom, hvorfor jeg tog til lægen. Lægen tjekkede mit hjerte og tog en række blodprøver, og det viste sig at skyldes mangel på b12 vitamin. B12 findes primært i animalske produkter, og det har åbenbart ikke været tilstrækkeligt for mig at tage vitaminpiller. I en begrænset periode fik jeg derfor hver anden dag sprøjtet B12 direkte ind i armen på hospitalet, og derefter har jeg været på en pillekur.”
Hvordan har du forberedt dig på fødslen?
“Vi har været til fødselsforberedelse hos Mamaprofylax. Min kæreste har i løbet af graviditeten følt det mærkeligt, at der kun bliver skrevet til moderen. Jeg synes heller ikke, at mændene bliver ordentligt inddraget af vores system. Derfor har det været fedt at gå hos Mamaprofylax, hvor der bliver lagt meget vægt på partneren, som også er med til det hele. Vi føler, at vi har haft den del sammen.
Derudover har jeg gået til gravidyoga, som for mig ikke har handlet så meget om at være kommende mor, men om at finde mig selv og nyde roen og nuet. Bare det at være i et lokale med 12 andre gravide har været vildt. Den yngre Monica ville synes, det blev for spirituelt, når vi har den sædvanlige runde, hvor vi snakker om, hvordan vi har det. Men nu synes jeg, det er vildt powerful og hyggeligt.
Jeg har fortalt min jordemoder, at jeg ønsker al smertelindring i verden. Det er vigtigt for mig, det bliver en god oplevelse, og at vi får det så roligt og hyggeligt som muligt. Derfor skal de give mig det hele, hvis det giver mening. Jeg bliver ikke skuffet, hvis ikke jeg gør det på en bestemt måde.”
Har du gjort dig nogle tanker om den første tid efter fødslen?
“Det er vigtigt for mig, at vi i den første tid er helt alene, så vi kan lande så godt som muligt. Under fødselsforberedelsen skulle jeg visualisere et målbillede af en specifik stund efter fødslen. Mit målbillede er, at jeg sidder med ham i mine arme, og hver gang jeg trækker vejret ind, snuser jeg den bedste duft op og bliver kildet let af hans bløde fimrehår – og så kan jeg mærke, at jeg glæder mig.
I starten af min graviditet har jeg fokuseret meget på, hvordan min kæreste og jeg deler barslen. Jeg har været meget opmærksom på, hvordan jeg som kvinde ikke bare afspejler de dybt forankrede sociale og samfundsmæssige konstruktioner, som findes. Jeg har forsøgt at være bevidst om de påvirkninger for derefter at kunne beslutte, hvad der er bedst for mig og for os.
Min kæreste og jeg har aftalt, vi som udgangspunkt deler barslen 50/50. Han vil også meget gerne have barsel. Jeg er virkelig glad for, at vi har snakket det til bunds, men eftersom vi begge er selvstændige er vi indstillet på, at resultatet af snakken er et udgangspunkt – et drømmescenarie, men at det levende liv altid kan tage en uforudsigelig drejning.”
Tekst Julie Teglhus, foto Sissel Abel og private
Meet’n’greet
Monica Skovgaard Christensen, 35 år, arbejder som model og selvstændig arkitekt ved bluemoon.studio. Hun bor på Vesterbro med sin kæreste, og deres nyfødte dreng.
Din kommentar