Helene Forchhammer: Om at være gravid med sclerose
I 2021 bliver Helene Plett Forchhammer, som står bag opskriftuniverset Eat Real Be Real, uventet gravid, midt i et længere udredningsforløb for sclerose. I dag er Helene gravid igen, og her fortæller hun om en helt anderledes og ubekymret graviditet, om en sclerose i bero og om hvordan hun betragter de smerter, sygdommen har medført, som fødselsforberedelse
Hvordan fandt du ud af, at du var gravid?
“Jeg havde ingen forbindelse til min cyklus, fordi jeg lige havde fået fjernet min hormonspiral. Alligevel havde jeg en stærk fornemmelse af, at jeg var gravid. Men da jeg havde taget tre negative graviditetstests, lagde jeg tanken lidt på hylden. En måned senere var jeg til et bryllup, og jeg havde en lille topmave, hvilket jeg egentlig også normalt har. Men jeg drak heller ikke, fordi et eller andet i min underbevidsthed fortalte mig, at jeg var gravid. En af mine venner, som jeg ikke havde set i lang tid, ønskede mig endda tillykke, og jeg måtte fortælle ham, at jeg altså ikke var gravid.
Kort tid efter ringede jeg til min læge, fordi jeg endnu ikke havde fået menstruation, efter hormonspiralen var taget ud. Det var frustrerende, fordi vi ikke kunne komme i gang med projekt baby, før min cyklus kom i gang. Jeg fortalte om de negative tests, men hun opfordrede mig til at tage en test igen. Det føltes lidt smådumt, da den viste positiv. På det tidspunkt var jeg omkring 2 måneder henne.
Vi blev virkelig glade, men på trods af de negative tests kom det ikke som en overraskelse. Jeg havde følt mig gravid hele tiden.”
Hvordan vil du beskrive din graviditet?
“Denne graviditet har stået i stor kontrast til min forrige graviditet, som kom oveni i et længere udredningsforløb. Jeg havde i mange år haft det dårligt og følt mig doven, svimmel, træt og svag. Egentlig tænkte jeg bare, at det var urimeligt hårdt at blive voksen. Men en dag virkede mine nerver i min mave og i mine ben ikke, så jeg havde svært ved at gå. Det summede og gjorde ondt, og jeg blev indlagt. Det viste sig senere at være et voldsomt sclerose-attak, men på det tidspunkt vidste lægerne ikke, hvad jeg fejlede.
Jeg fik et kæmpe skud binyrebarkhormon. Det er et mirakelmiddel mod alt muligt, hvor man bliver boostet med energi. Til gengæld kan man nærmest blive psykotisk af det. At få en dosis på 15 mg kan mærkes. Jeg fik 1000 mg intravanøst i 5 dage. Jeg var ret langt ude og så blandt andet syner. Jeg fortsatte med at taget binyrebark i 2 måneder, og jeg blev pumpet med energi. Det gav mig en lyst til at skabe, handle og gøre, men det var meget ubehageligt, fordi jeg slet ikke kunne styre mit tempo. Mit system kørte på højtryk, og jeg brugte store mængder af energi på ikke at lade det hele løbe løbsk. Jeg talte ikke med andre end min familie, for en enkelt telefonsamtale med en veninde ville forlade mig manisk og ængstelig.
Jeg skrev læserbreve, oprettede normkritiske grupper på mit studie og lagde de vildeste 5 års planer. Samtidig var jeg vildt syg og havde en meget dårlig balance og ingen kræfter i benene. Det er en tid, jeg nok aldrig bliver færdig med at tale om, fordi jeg havde det så crazy. Men det er også en tid, jeg ikke ville have været foruden. Jeg er blevet ekstremt dygtig til at håndtere stressede situationer af det.”
Gravid og under udredning
“Min kæreste og jeg i længere tid ønsket at blive gravide, og jeg havde også været gravid en enkelt gang og desværre mistet. Men det kom som et chok, da jeg fandt ud af, at jeg var gravid midt i sygdomsforløbet. Jeg troede først, jeg skulle have en abort, men vi fik at vide, at der er lavet masser af babyer på binyrebark. Der var dog en større risiko for ufrivillig abort, hareskår og en række andre misdannelser.
De første tre måneder forsøgte jeg at beskytte mig selv og investerede mindst muligt i graviditeten. Det var en barsk tid, hvor jeg gik og ventede på at få en voldsom diagnose og vidste samtidig, at vi skulle vente flere år før vi måtte prøve igen, hvis jeg også aborterede denne gang.
Jeg frygtede, at der var noget i vejen med hende, men da både nakkefold- og 20-ugersscanningerne var veloverstået, blev det fuldstændig magisk og fantastisk at være gravid. Jeg lavede ikke andet end at forbinde mig med det lille menneske, jeg havde i maven. Jeg følte dobbeltheden i, at livet både var rigtigt hårdt, men også guddommeligt på samme tid.
Imens jeg var gravid, blev min søster diagnosticeret med sclerose, og både min moster og morfar har det også. Jeg var derfor rimeligt afklaret med, at det også var min diagnose. Rigtigt nok fik jeg diagnosen kort tid efter, jeg havde født Dannie. Det var faktisk en lettelse at blive bekræftet i, at min tilstand ikke var normal. Samtidig var det et heldigt tidspunkt at få diagnosen på. Som nybagt mor drikker man automatisk mindre og er mere hjemme, og det er også den forandring, diagnosen har medført. Jeg kan have meget svært ved at mærke mine egne grænser, og have fuld power og energi ude i verden. Men når jeg er brugt op, føles alt fuldkommen uoverskueligt. Det er svært at sætte ord på, fordi alle kender til følelsen af at have brugt for meget energi. Men når min energi er brugt, så bliver jeg nærmest deprimeret, får ondt i kroppen og kan have svært ved at danne overblik over simple situationer. Jeg oplever det simpelthen som om, jeg har dårlige nerver.
Når man har sclerose, angriber immunforsvaret sig selv. Men når man er gravid, bliver immunforsvaret faktisk automatisk hæmmet en lille smule. Det kan have den heldige konsekvens, at sclerose går i bero. Og det har været tilfældet for mig i begge graviditeter. Jeg har det bedre, end når jeg ikke er gravid, og jeg oplever også en mental ro. Jeg var dog virkelig træt de første 4 måneder, men derefter har jeg følt mig stærk og balanceret.
I forhold til fremtiden ved man ikke, hvordan sclerose udvikler sig. Men det prøver jeg ikke at tænke for meget over, for livet kan jo tage uventede drejninger for alle. Ingen kender fremtiden. For mig handler det om ikke at blive for stresset. Nogle mennesker er virkelig gode til at mærke egne grænser og yde selvomsorg. Det har jeg skullet lære.”
Gravid for anden gang
“Under denne graviditet har der slet ikke været overskud til at fare rundt. Jeg har et barn i forvejen, et fuldtidsstudie, og jeg laver en kogebog ved siden af, og det har taget al min tid. Det har nærmest været eksotisk at være så meget i mit eget selskab.
Jeg har desværre haft nogle intense nervesmerter, som skyldes sclerosen. Jeg har tidligere haft meget betændelse i min rygmarv, som har dannet en masse arvæv, og det kan give nervesmerter. Det er neurologiske, ufarlige smerter, som skyldes, at nerverne sender smerter ud i brystet og ud i armene. Jeg har haft det 5-6 gange i løbet af graviditeten, og fordi jeg ved, det ikke er farligt, har jeg betragtet det som en slags øvelse i at føde, fordi jeg bare må håndtere det og blive i smerten. Hvis jeg går i panik, bliver det meget værre, og jeg må trække vejret igennem det. Første gang jeg fik det, var Dannie 4 måneder, og jeg troede nærmest, at jeg var ved at dø. Nu er det udelukkende en psykisk kamp at håndtere det. Heldigvis har jeg ikke haft nervesmerter i 2 måneder nu.”
Hvordan har du det med din gravide krop?
“Jeg følte mig hurtigt meget gravid, og jeg frygtede derfor, at jeg ville få bækkenløsning og alle mulige andre kropslige gener. Men jeg har bare haft det nice. Jeg er også et sted, hvor jeg ikke går så meget op i min krop. Jeg synes egentlig, jeg ser meget godt ud. Under min sidste graviditet rendte jeg rundt i små, smarte, stramme kjoler og var ude i høje sko, og jeg syntes, det var SÅ fedt at være gravid og flashe maven. Det har jeg næsten ikke gjort i denne graviditet. Min telefon er nærmest også tom for billeder af gravide mig, der står og poser.”
Hvad savner du mest under din graviditet?
“Jeg kan virkelig lide af FOMO, og jeg vil helst være dér, hvor alle andre er. Den følelse har jeg ikke haft i løbet af vinteren, hvor det har været vildt hyggeligt at køre hjemmehulestil. Men nu hvor foråret nærmer sig, kan jeg godt mærke, at jeg gerne vil ud og spille lidt smart, inden der kommer en baby. Jeg har heller ikke savnet at drikke alkohol, som jeg savnede i min første graviditet. Den trang kommer til gengæld også sammen med solen. Men jeg synes egentlig, alkohol er ret hårdt ved livskvaliteten, og jeg har nydt ikke at drikke. Jeg overvejer, om det er noget, jeg skal praktisere i fremtiden, selvom jeg ved, det bliver svært, fordi vi danskere ofte drikker i sociale kontekster.”
Hvordan vil du beskrive din personlige stil?
“Noget af det første, jeg gjorde, var at købe et sæt stribede Mads Nørregaard-bukser. En ægte mor-buks. Men derudover har jeg ikke købt noget, fordi jeg i forvejen har meget tøj i forskellige størrelser. Til gengæld har jeg gået meget i det samme. Jeg har eksempelvis kun brugt én vinterjakke, og den er faktisk lidt off og kæmpestor. Jeg har også ofte haft mine kæmpestore uldbukser på, som jeg har købt på Christiania. Jeg bruger generelt ikke så mange penge på tøj, men mine venner vil helt klart sige, at jeg går meget op i, hvad jeg har på. Jeg har ingen hæmninger, og jeg kan finde på at tage hvad som helst på. Jeg synes selv, jeg er god til at sætte outfits sammen og være kreativ, fordi jeg ikke har midler til at købe præcis det, jeg vil have.”
Dyrker du motion under din graviditet?
“Før jeg blev gravid, var jeg netop startet på et øvet Jazz dance hold hos Stepz, og det var helt ude af min comfort zone. Efter 4. graviditetsmåned måtte jeg dog stoppe, da det blev for hårdt. Det har været sjovt at begynde til noget, hvor jeg var virkelig dårlig og så opleve, at jeg faktisk blev bedre, fordi jeg blev ved. Efter jeg stoppede med dansen, begyndte jeg til yoga en gang om ugen hos Yoga ved Søerne. Det er ikke gravidyoga, men stadigvæk en meget skånsom form for yoga.”
Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til kost og tilskud under din graviditet?
“Jeg har taget de anbefalede tilskud, men i stedet for at tage jern har jeg drukket Krauterblaut, fordi jeg fik så hård mave af jern under min forrige graviditet.
Min eneste craving har været en bolle med ost og en kaffe om morgenen. Og det har jeg også fået. Jeg drak slet ikke kaffe, da jeg var gravid første gang, men kaffen har givet mig et godt flow og været god for fordøjelsen. Den craving behøver jeg til gengæld ikke at tage med mig ind i barslen. Man kan virkelig købe sig fattig i boller og kaffe.
Jeg har forsøgt at spise sundt til frokost og aftensmad, og jeg har fået mange vintergrøntsager og bønner. Min mands ven har været forbi og lave mad til os én gang om ugen. Det har været vildt luksus. Ellers laver vi selv mad. Jeg tænker ofte i, om jeg skal have pasta, ris, bønner eller fisk og så bygge måltidet ud fra det. Det er skønt at have en stew eller en suppe, en kæmpestor salat og noget, der kan peppe det op såsom ristede nødder, chili eller urter. Her i løbet af vinteren har jeg spist mange gryderetter, og jeg har prøvet at lave en masse kålsalater til.
Grundlæggende har det også været vigtigt for mig at klappe mig selv på skulderen og huske på, at det går meget godt. Man kan hurtigt give sig selv dårlig samvittighed over, at man ikke spiser sundt nok og motionerer nok. Det er heller ikke sundt.”
Har dine skønhedsrutiner ændret sig under graviditeten?
“Jeg plejer min hud som en selvforkælelsesting, men desværre ikke som del af en daglig rutine. Mange af de cremer, jeg har, er fra Naturpoteket, og jeg har været i tvivl om, hvorvidt der er æteriske olier i. De er derfor skiftet ud med parfumefri ansigtscreme fra Cerave, som jeg nogle gange får klattet i ansigtet om morgenen. Jeg har altid haft en ret god hud, og graviditeten har givet mig en ekstra glow. Før jeg blev gravid, kunne jeg ellers godt se, at det måske er på tide, at jeg begynder at få mig en daglig rutine.
Til kroppen er jeg meget glad for olier fra Urtegaarden. Og en gang imellem har jeg skidt på det og brugt en saltscrub med æteriske olier fra Karmameju, når jeg har kørt lidt spa-stemning i badet. Jeg har brugt badene til at blive grounded. Efter sådan et bad har Honeys produkter været guld værd. Jeg bruger aldrig parfume, men en duftolie fra Helsekosten, men den har jeg også skippet under graviditeten.”
Hvordan har du forberedt dig på fødslen?
“Både i forhold til arbejde og studie har jeg haft meget travlt under hele graviditeten, og alle mine projekter skal afsluttes i maj, hvor jeg også har termin. Vi, Kathrine Wiinblad og jeg, laver en kogebog “1 år, 4 sæsoner, 12 langborde”. Det sidste år har vi lavet langborde for hver måned, og det sidste langbord, vi mangler, er i maj. Nu må vi se, om det bliver færdigt.
Drømmen er, at det bliver mere roligt, når barnet kommer. Mit første barn var et kæmpe sovebarn, så det håber jeg virkelig gentager sig.
Jeg er ikke gået helt i fødselsmode endnu, men jeg har netop fået lov til at føde hjemme. Sidste gang blev jeg frarådet at føde hjemme på grund af sclerosen, og jeg fødte på Fødeklinikken på Rigshospitalet. På det tidspunkt var jeg fortsat i udredningsproces, og de vidste ikke, hvad der ville ske, hvis jeg brugte alle mine kræfter på en hård fødsel derhjemme. Jeg havde en virkelig god oplevelse med at føde på Rigshospitalet, men jeg ville blive så ked af det, hvis fødselsklinikken var optaget, og jeg ikke kunne føde der. Min mor har født to af sine børn hjemme, og min mand er også født hjemme. Jeg har derfor også altid tænkt, at det var noget, jeg skulle.
Sidste gang havde jeg min søster med som hjælper, og det fungerede vildt godt. Min mand og jeg havde forberedt os med Meyer-metoden, hvor partneren deltager aktivt og blandt andet laver akupressurtryk. Det var derfor rart, at han ikke også skulle hente saftevand og hjælpe med praktiske ting. Jeg tænker, at hun skal med igen.
For at forberede mig læser jeg Diantha Jayananthan’s e-bog “Din krop, Din fødsel”, og så skal jeg til fødselsforberedelse hos Ny Fødselshjælp og Gaiashaandbog. Min mand og jeg skal også orientere os i Meyermetoden igen.
Jeg glæder mig til at føde, og jeg prøver at være åben over for det hele. Mentalt føler jeg mig fuldstændig i kontrol, og jeg føler mig ret dygtig til at håndtere smerter med den erfaring, jeg har fra nervesmerterne. Helt grundlæggende har jeg en tiltro til, at fødslen kommer til at gå godt, og hvis det ikke bliver tilfældet, bor vi 5 minutter væk fra Rigshospitalet.”
Har du gjort dig nogle tanker om den første tid efter fødslen?
“Første gang fik jeg enormt meget energi efter at have født, og det betød, at jeg slet ikke havde lyst til at holde 40 dages hulestemning, som jeg ellers havde forestillet mig. Jeg havde endda fortalt venner og familie, at de måske ikke ville få lov til at besøge os den første uge. Men jeg havde det helt omvendt. De skulle allesammen se det alt for sindssyge menneske, vi havde lavet. Denne gang planlægger jeg igen, at jeg vil prøve at tage den med ro og være meget i sengen den første tid. Men det bliver jo ikke den samme bobbel, når man har et barn allerede.
I forhold til barsel holder jeg ikke helt fri fra kogebogen, men jeg ser den også som et hobbyprojekt. Jeg synes, det er hyggeligt at sidde og skrive på den. Det skal ikke være stressende. Jeg har endnu ikke besluttet mig for, hvad jeg gør med studiet. Jeg kan enten tage et halvt års barsel og derefter et enkelt fag det næste halve år, eller jeg kan vælge at tage et helt års barsel. Der er mange kombinationer, og det kommer meget an på, hvilket barn vi får.
Det er ikke særlig lang tid siden, at jeg var på barsel sidst. Og dér følte jeg, at jeg var på barsel i alt for lang tid. Det endte med at blive 1 år og 4 måneder, fordi der var en vuggestueplads, der trak ud. Min mand kan også holde barsel, men vi ved endnu ikke, om vi skal have delebarsel, eller hvad vi gør. Det er helt bevidst, at vi vil tage samtalerne undervejs, for det kan jo være, jeg får det helt anderledes denne gang.
Under denne graviditet har der til gengæld været meget knald på, så lige nu glæder jeg mig meget til at skulle ind i den dér lille verden, som man befinder sig i, når man er på barsel. Og jeg tror, jeg får en roligere barsel denne gang, fordi vi skal vedligeholde en rutine på grund af Dannie. Der bliver ikke ligeså meget faren rundt som under min første barsel, hvor vi kun var os tre. Nu skal vi dyrke den lille hverdag.”
Tekst Julie Teglhus, Foto Private og Sissel Abel
Meet’n’greet
Helene Plett Forchhammer, 31 år, uddannet lærer og kandidatstuderende i materiel kultur didaktik, arbejder til daglig som opskriftsudvikler og kogebogsforfatter. Hun står bag “Eat Real Be Real” og er kogebogsforfatter til bogen “Den mad vi spiser”. Hun bor på Nørrebro med sin mand, Jason Reith, og datteren, Dannie, på 2 år. Sammen venter de deres andet barn til maj.
Din kommentar