To_the_moon_honey_Ammestop_amning_stoppe_med_at_amme_hvordan_

Ammestop: Sådan kommer du og dit barn godt igennem

Amning er meget mere end bare mad. Det er også nærhed, tryghed og et særligt bånd mellem mor og baby, så når amningen skal stoppe, kan det volde næsten lige så store kvaler, som det krævede at få amningen etableret. Vi har talt med to eksperter om, hvordan man griber ammestoppet an, hvor lang tid skal man afsætte og om en kold tyrker eller udfasning er vejen frem

 

Hvornår er det blevet tid til et ammestop?

Ditte Bach: “Der er to mennesker i ammeforholdet og to, der kan vælge, hvornår det er slut. Mor og barn. Begge skal respekteres lige, og hvis den ene part har fået nok, så er det det rigtige tidspunkt at stoppe. Nogle gang er mors og barns behov afstemte, og så gør de i fællesskab langsomt noget andet og trapper naturligt ud. Andre gange kan der være en ubalance, og den ene siger fra før den anden, og i det er der en omstillingsproces.

Er det barnet, der vil stoppe, så viser det sig ved, at interessen for brysterne bliver mindre. Barnet ignorer måske, når mor forsøger at lægge barnet til. Det er ofte ret tydeligt. Det kan også være, at det er mor, der er klar til at skulle videre. Måske har hun et ønske om at få sin krop tilbage, hun skal tilbage på arbejde eller har behov for mere frihed.”

Maj Aaberg: “Hvis barnet selv vælger amningen fra, så er det i praksis mere simpelt. Men der kan fortsat være en stor sorg i det, fordi den nærhed og kontakt, der er i amningen, pludselig bliver skåret fra. Der er så meget kropslighed i det og den samhørighed kan være enorm svær at sige farvel til. Typisk strækker man også beslutningen, fordi vi selv har mange følelser involveret og på forhånd frygter, hvordan barnet vil reagere.

Man må se på familiens trivsel som helhed; bliver mor irriteret når hun skal lægge barnet til, fordi hun ikke trives i det længere? Fungerer det måske fint at holde fast i et par amninger i døgnet? Eller går det måske ud over barnets andre måltider? Selv større børn får masser ud af mælken, den fyldt med antistoffer og alt muligt godt, men det skal ikke stå i stedet for maden.”

Hvad er det for nogle følelser, der kan opstå, når man stopper?

Ditte: “Når man ammer, udskiller man oxytocin, som er vores lykke- og forelskelseshormon, og det hormon falder en smule, når man stopper amningen. Så der er tale om en kemisk reaktion. Men endnu vigtigere handler det for mange om, at det er en betydningsfuld tid og en periode i ens barns liv, der slutter. Moderen kan føle, at hun mister noget med sit barn og have en sorgreaktion over det bånd, der måske opleves som at blive kappet. Der kan være en masse svære følelser, men har man som forælder truffet beslutningen, skal man turde hvile i, at det er en beslutning, der er truffet for familiens bedste.

Der kan godt herske en diskurs om, at man skal amme så længe, som det er muligt, og mange mødre bliver fanget af den kultur, selvom de ikke trives i det. Lidt ligesom med samsovning. Det kan være grunden til, at man udskyder beslutningen. Men man skal huske på, at det er dét, man trives i, der er det rigtige, og som mor må man gerne vælge at amningen skal ophøre, og man må også gerne vælge sig selv til.”

To_the_moon_honey_Tine_emilie_svendsen_miild_m
Læs også

Tine Emilie Svendsen: “Min krop og mit sind var i chok over at være gravid”

Ammestop – Kold tyrker eller udfasning?

Ditte: “Helt overordnet er jeg fortaler for, at alting foregår i babysteps. Ofte starter en gradvis udfasning ved, at barnet får flere kalorier et andet sted fra, fra flaske eller fast føde, og derfor begynder at springe ammemåltider over, som efterhånden bliver til flere og flere indtil barnet ikke ammes længere. Samtidig forbedres barnets mundmotorik i forhold til mos og grød og senere hånd- og fingermotorik. På den måde er der et naturligt forløb i det. En langsommere udfasning er også bedst for brysterne, da der ikke er samme risiko for brystbetændelse, da de gradvist producerer mindre mælk.

I den anden ende vil der være nogle børn, der ikke vil slippe brystet selvom de har alderen og rent teknisk både kan spise og drikke selv. Når man den grænse, kan det at stoppe amningen være en forældrebeslutning der skal tages afhængigt af, hvordan man selv har det med at amme. Her kan man lave et natammestop og lave regler for “kun amning i dagtiden” eller bestemme sig for at stoppe helt. Ender det med en “kold tyrker” skal man dog være opmærksom på, om barnet kan spise nok og drikke nok og også er i stand til eksempelvis at falde i søvn uden bryst. Det kan gå rigtig stærkt, og sker processen for hurtigt kan brysterne ikke nå at følge med. For ikke at komme til at lave en brystbetændelse, må man hjælpe brysterne ved at tømme dem med pumpe eller håndudmalkning, uden selvfølgelig at holde mælkeproduktionen ved lige eller opgradere den.”

Maj: “En langsom udfasning af amningen tager naturligvis længere tid og kan nogle gange være lige så hårdt, som en kold tyrker. Det ene kan være rigtigt for den ene familie, og den anden løsning, for en anden familie. Hvilken vej man vælger, handler derfor om, hvad behovet for forældrene er, om barnet er klar og selv kan spise og drikke nok, hvor meget tid man har til rådighed, om det bare er et par amninger, der skal sløjfes eller om mor er helt færdig. Hvis det sidste er tilfældet, så start med at tage beslutningen og aftal en dag, hvor det er slut og læg en plan; hvad gør vi, hvis barnet er ked af det og kalder på mælk, er det far der skal tage nætterne, skal vi skiftes, skal mor måske tage væk og så kan far ringe, hvis det bliver nødvendigt? Tal det godt i gennem, så I selv er så forberedte, som I kan være. 

Typisk udsættes processen en del før man går igang, fordi vi er bange for, hvordan barnet vil reagere, fordi vi tænker, det er synd for dem, eller fordi vi selv har svært ved at affinde os med at det skal være slut. Men hvis man gør det på en ordentligt og anerkendende måde og ved, at barnet får tilstrækkelig mad og væske ellers, og får masser af tryghed og kontakt, så kan et ammestop med en kold tyrker for mange være den letteste vej.” 

Hvordan stopper man med at amme?

Ditte: “Hvis det ikke sker “naturligt” arbejder jeg altid med count down, hvor man laver man en nedtælling til, hvornår det er slut med amningen sammen med barnet. Begynd maks. 4 dage i forvejen. Børn kan nemlig ikke rumme længere tidsaspekt end det. Tal sammen om det der skal ske, illustrer dagene med gule post-it sedler, hvor du fjerner en om dagen og forbereder dit barn, og dig selv, på den store forandring ved at italesætte det, der kommer til at ske. Man kan lave count down uanset alder, forudsat at barnet kan tage mad på anden måde, som flaske og/eller fast føde og væske på kop.

Tid til et natammestop. Tit er grunden til at man vil stoppe med amningen, at man gerne vil have sin nattesøvn tilbage. Men det er også om natten, hvor viljestyrken for de flestes tilfælde er svagest, at det tit går galt. Man er måske standhaftig i løbet af dagen, men så slår pandelapperne fra om natten, og man overgiver sig og tyer til amningen. Men har du talt ned med dit barn til ammestop, så er det slut. Ellers skal du ikke gøre det.”

Maj: “Vi skal signalere, at vi som voksne ved, det er det bedste, selvom det er svært. Hvis barnet kan mærke en utryghed og usikkerhed, så opfanger barnet det med det samme. Forklar at “om X antal dage er der ikke mere bryst, men vi skal have den hyggeligste, dejligste dag sammen”, og så have noget afledning klar. Hvis barnet bliver meget insisterende, så handler det om, at reagere på dets frustration, anderkende dets ked af det hed, trøste og så aflede. Sig “jeg kan godt se, du er ked af det, jeg vil gerne trøste dig, hvis du vil lade mig” og så hjælpe barnet videre derfra, så vi ikke fokuserer på det hele tiden.

Det vil oftest være lettere at far tager nætterne mens et natammestop står på, og så sover mor måske i et andet rum, hos naboen eller på hotel. Hvis det føles for voldsomt, og man gerne vil skiftes til at tage nattevagten, så skal mor have godt med tøj på, så mælken ikke duftes lige så tydeligt. Hvis barnet sover i samme værelse eller seng, som de voksne, kan det også være en stille start, at far og mor bytter plads i sengen, så barnet ikke ligger og indsnuser mælkelugten og måske kan springe en opvågning over på den måde.”

Er der noget, man skal sikre sig, før et ammestop?

Ditte: “Et barn skal som tommelfingerregel indtage 400 ml. væske i døgnet, og ofte vil dét at drikke af kop være noget af det sidste barnet lærer, før man kan stoppe amningen, medmindre man går over til sutteflaske. Hvis der er behov for, at det skal gå hurtigere, kan det løses ved at give en sutteflaske, så man er sikker på at barnet ernærings- og væskemæssigt er dækket ind. Men fra 8-10 måneders alderen vil barnet som oftest ikke være ernæringsmæssigt afhængig af amningen.

Derudover skal man sikre sig, at barnet kan falde i søvn uden brystet. Hvis barnet hele sit liv har lært, at brystet er en del af at falde i søvn og komme videre mellem søvnskiftene, og barnet pludselig fratages det uden noget andet i stedet, så vil barnet stå uden nogle redskaber til at kunne sove. Det kan være en nusseklud, ligge i ske eller en sang. Her må man prøve sig frem, og gå med det, der virker og vide at det kan tage tid.”

Amning_anna_friberg_moderfoedsel_to_the_moon_honey_
Læs også

Ammestop: “Mælken er gået i stykker”

Hvor lang tid skal man regne med, det tager at stoppe amning?

Maj: “Det er meget afhængigt af, hvordan man går til værks. Tiden i forhold til den stille udfasning er virkelig individuel. Det handler om hvordan, hvor mange amninger, man vil udfase, og hvad behovet for forældrene er.

Et ammestop med en kold tyrker vil typisk kunne tages på 3-5 dage. Efter tre dage vil man kunne mærke en ret stor forskel, og så kan de sagtens have en nat eller to, hvor det går lidt mindre godt, men her skal man afvente og holde fast. 3-5 dage lyder godt, men der kan godt komme nogle dage hvor barnet reagerer lidt på de nye rutiner, og derfor anbefaler jeg, at man sætter 14 dage af til komplet indkøring i den nye rutine.”

Hvad stiller man op i den konkrete situation, hvor barnet er ked af det og “kalder” på mælken?

Maj: “Det vigtigste er, at vi anerkender og viser, at vi forstår, at barnet synes, det er svært. Derefter skal vi kunne hjælpe det videre ved at aflede. Anderkendelse og afledning – de to ting er keywords for børn, der skal afvænnes. Igen sig; “Jeg kan godt se, du er ked af, og jeg vil gerne trøste dig”, og give nærhed og tryghed, og derfra flytte fokus. Det er selvfølgelig sværere at aflede barnet om natten uden at det vågner helt op, men prøv at vug, nus, syng og trøst, og i nogle tilfælde kan det være, at det er et afsnit Gurli Gris eller andet, der skal til for, at man kommer væk fra ammesituationen og efterfølgende kan trøste barnet i søvn igen.”

Mange bruger amningen som putteritual – hvordan skiller man de to ting ad?

Maj: “Det gælder om at vise barnet nogle nye rutiner og så gøre noget hyggeligt ud af det, så det bliver trygt og rart at lægge sig til at sove uden mælk. Indtil da har amningen måske været barnets primære signal til sovetid, så vi skal give det nogle værktøjer, så det kan falde i søvn uafhængig af mælken. Derfor kan det være en god idé at gøre det præcist samme, lave en sove-/putterutine med samme bog, samme sang osv., i længere tid ad gangen, så barnet forstår, at det er et signal til at sove.

Hvis man stadig gerne vil holde fast i en aftenamning, så gør det lidt tidligere end ellers, så barnet ikke falder i søvn af det. Tag amningen væk fra sengen, eksempelvis i sofaen, og så lad far stå for selve putterutinen. Barnet vil ofte ikke kalde på mælk på samme måde, hvis mor ikke er der. Derfor kan det være lettest, hvis far står for putningen i den tid, hvor I arbejder på at stoppe med amning.”

Er det synd for barnet at stoppe med at amme?

Maj: “Det er klart, barnet reagerer på, at vi tager noget fra det, som det godt kan lide. Men der sker ikke noget, så længe vi gør det på en måde, hvor barnet føler sig trygt, selvom det er ked af det. Barnet lærer i processen, at det kan få tryghed på andre måder end det har været vant til, og vi kan som forældre heldigvis give dem den tryghed på mange andre måder – ved at kramme, putte, synge, vugge osv. Det vigtigste er, at vi er anerkendende overfor barnet og ser deres frustration og sorg og viser dem, at vi reagerer på deres ked af det-hed. På den måde får de oplevelsen af at blive mødt i deres følelser. Det forstår de og er betydningsfuldt for dem fra de er helt små.” 

Ditte: “Har de voksne taget en beslutning, så er den rigtig, da det er dem, der har overblikket. Barnet kender ikke alle facetter af beslutningen, men har brug for voksne, der har overblik og tager ansvaret. Det kan godt være, det ikke er nemt, og barnet ikke synes det er sjovt – og det er okay. Her må man rumme det og tilkendegive overfor barnet, at det måske er svært, men at barnet kan så mange ting og selvfølgelig også kan klare sig uden bryst. Man må gerne aflede barnet, hvis det gør det nemmere at komme gennem de første nætter eller dage.

Man skal huske at det ikke er mor, kærligheden eller trygheden, man tager fra barnet, det er “kun” amningen. Kærlighed og tryghed kan gives på mange andre måder. Og hvis barnet søger brystet, så skal man forsøge at tage det i stiv arm og gøre noget andet i stedet – og så selv tage en tudetur eller komme af med sine følelser uden for barnets opmærksomhed. Husk på at barnets glæde ved brystet betyder, at amningen har været rigtig god, og der er en masse gode følelser og minder med det. Det er okay, og om nogle uger bliver det rigtigt dejligt at vide. Ligesom man også skal vide og huske på, at barnet heller ikke ernæringsmæssigt mister noget, der ikke kan dækkes på anden måde. Det er dit barn der er i rivende udvikling og ammeperioden vil erstattes af en anden, der vil erstattes af en tredje. Det er vemodigt og meningen med det hele på én og samme tid.”

Tekst Anna Rolin, foto privat

Meet’n’greet

Ditte Bach er uddannet jordemoder i 2003. Hun er direktør for Baby Instituttet, som står bag Baby Instituttets Barselshotel, der ligger i Lyngby. Baby Instituttet har et gratis vidensunivers online og tilbyder derudover konsultationer om bla. amning og søvn. På Baby Instituttets Barselshotel kan man købe ophold med døgnhjælp enten lige efter fødslen eller i tiden efter.

Maj Aaberg er sundhedsplejerske, sygeplejerske og uddannet ammevejleder ved IBCLC. Maj har i seks år arbejdet på Rigshospitalets neonatalafdeling, og driver i dag virksomheden Ammebasen, hvor hun tilbyder ammehjælp til familier. Du kan læse mere om Majs arbejde her

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *