• en

Blog

To_The_Moon_Honey_Petit_Knit_Sort_Hvid_
To_The_Moon_Honey_Petit_Knit_Sort_Hvid_
Petit_Knit_To_The_Moon_Honey_Gran_Mohair_
Petit_Knit_To_The_Moon_Honey_Gran_Mohair_
Petit_Knit_To_The_Moon_
Petit_Knit_To_The_Moon_
Petit_Knit_Mette
Petit_Knit_Mette
To_The_moon_Honey_Petit_Knit_dk_
To_The_moon_Honey_Petit_Knit_dk_
To_The_Moon_Petit_Knit_Mama_profile_
To_The_Moon_Petit_Knit_Mama_profile_
To_The_Moon_Honey_Petit_Knit_Interiør_Garn_Strik_
To_The_Moon_Honey_Petit_Knit_Interiør_Garn_Strik_
To_The_Moon_Honey_Petite_Knit_Mette_Wendelboe_Mama_Profile_strikke_garn_Strikkeopskrifter_
To_The_Moon_Honey_Petite_Knit_Mette_Wendelboe_Mama_Profile_strikke_garn_Strikkeopskrifter_
To_The_moon_Honey_Petit_Knit_Kasser_mohair_garn_cashmere_L
To_The_moon_Honey_Petit_Knit_Kasser_mohair_garn_cashmere_L

Mette Wendelboe fra Petite Knit ”Jeg vil bare gerne strikke”

Under sit medicinstudie fik 29-årige Mette 3 børn og startede sin egen virksomhed, PetiteKnit, som sælger strikkeopskrifter. Se mere på Petiteknit.com

Glem alt om bedstemor og strikkeklubber. Mette Wendelboe Okkels har gjort strikketøj moderne og hendes knap 150.000 følgere på Instagram bliver dagligt inspireret af hendes univers ’PetiteKnit’. 29-årige Mette og mor til 3, var ellers halvandet år fra at færdiggøre sit medicinstudie, da hun valgte at gå efter drømmen, nemlig at strikke.

 

Vi kører af færgen i Århus, og få minutter senere ruller vi ind i indkørslen til den hvide villa, hvor Mette bor med sin mand og tre børn. Der er kaffe på kanden, og vi sætter os til rette i det store køkkenalrum. Mette tager straks sit strikketøj frem og siger: ”Jeg bliver altså nødt til at strikke, når jeg har et møde eller sidder og snakker.”

” Når du bruger 3-4 uger på at strikke en trøje til dig selv, smider du den altså ikke ud lige bagefter. Du giver dit tøj betydning, når du strikker det. Jeg kunne aldrig drømme om at smide et af mine strik ud, og hvis jeg ikke går med den længere, giver jeg den videre til en veninde. Folk er blevet bevidste om at leve mere bæredygtigt, og strik er i den grad slowfashion. Jeg køber ikke længere overdele. Hvis jeg ser noget, jeg gerne vil have, vil jeg hellere strikke det selv.

 

Har strikket fra barnsben

Jeg har strikket, siden jeg var barn. Jeg tegnede, syede, hæklede og var meget kreativ. Min farmor og mormor strikkede, og jeg var 7 år, da jeg begyndte at lære det. Min datter Karen på 5 år er ved at strikke sin første hue. Vi har været i gang med den, siden i sommer. Hun synes det er sjovt, og den er selvfølgelig af glimmergarn. Min søn Jens og mindste datter Ellen skal også have muligheden for at lære det.

 

Læste medicin i 10 år

Efter min studentereksamen besluttede jeg mig for at søge ind på medicin. Jeg kom ind, og det var et spændende studie, som jeg klarede mig godt i. Jeg har altid strikket på hobbyplan, så da jeg var på barsel med mit andet barn, Jens, begyndte jeg at lave mine egne strikkeopskrifter. Jeg kunne mærke glæden ved at lave mit eget, og jeg besluttede mig for at stifte en virksomhed.

 

Læs også artiklen EMILIE MELGAARD _ VI STILLER FOR STORE KRAV TIL SØVNEN

 

Valgte en karriere som selvstændig

Der er mange deadlines på medicinstudiet, og man skal være færdig på normeret tid. Den mølle kan man måske til nød klare, når man også har en familie, men det er svært, hvis man samtidig har en virksomhed. Jeg nåede et punkt, hvor jeg hele tiden forsøgte at finde smuthuller i systemet, så jeg kunne bruge tid på PetiteKnit. Tre år efter, jeg havde stiftet min virksomhed, valgte jeg at afslutte mit studie og fokusere på PetiteKnit. Det var en stor beslutning for mig at afslutte studiet. I 10 år havde jeg haft blikket rettet mod en karriere som læge, og jeg manglede kun halvandet år. Jeg var plaget af søvnløse nætter sidste sommer. Jeg ammede om natten og kunne ikke falde i søvn bagefter, fordi jeg bare lå og tænkte på, hvad jeg skulle gøre. Jeg nåede frem til, at hvis jeg en dag skulle se tilbage på mit liv, ville jeg aldrig tilgive mig selv,  hvis jeg ikke greb muligheden for at skabe mit eget.

I opbyggelsen af min virksomhed har jeg lært en masse og brugt uendeligt med tid på at sætte mig ind i skat og moms, internationale lovgivninger, proceduren når man har med digitale varer at gøre, og hvordan man opbygger en webshop. Jeg har læst mig frem til det meste på nettet og ringet til skattemyndighederne, og bedt dem lære mig det. Det er en viden, jeg ville kunne bruge i fremtiden, så jeg er fortrøstningsfuld, hvis jeg ikke lykkes med PetiteKnit.

 

Firmaet fylder alt

Jeg arbejder hele tiden, også i weekenden. Det huslige halter totalt, for jeg vil meget hellere arbejde end at støvsuge. Den gang jeg læste til eksamen, ordnede jeg altid vasketøj som overspringshandling. Det gør jeg aldrig nu, hvor det handler om PetiteKnit. Jeg har værksted i kælderen, og der er virkelig mange ting, der ikke handler om strik, når man skal leve af det. Min dag består af at besvare mails, graduere opskrifter, korrekturlæse en oversættelse, få fotograferet en ny strik i passende omgivelser. Og så skal jeg også gerne nå at strikke lidt.

 

Strik er den nye smartphone

Jeg tror godt, at et barn kan se forskel på, om mor sidder med sin mobil eller sit strikketøj. Selvom strik for mig også er arbejde, kan jeg sagtens strikke, mens jeg snakker med mine børn, de ser Paw Patrol eller leger. Det værste er, når de får filtret sig ind i en garnnøgle, haha. Man bliver opslugt af sit strik, men man forsvinder ikke ind i en anden verden, som jeg kan gøre på Instagram. Jeg får bearbejdet en masse indtryk med mit strikketøj, hvorimod der kun bliver læsset på med indtryk, når jeg sidder med min smartphone. Jeg er aldrig stresset, når jeg strikker, men jeg kan godt blive stresset, når jeg sidder med min telefon. Det er rart at lægge mobilen væk og samtidig føle, at man foretager sig noget – det er følelen af at have noget mellem hænderne.

 

SoMe

Jeg bruger vildt meget tid på de sociale medier, for det er vigtigt for mig at poste dagligt. Jeg bruger det også til inspiration. Det vigtigste tidspunkt på dagen for mig er, når jeg har lagt sidste billede op om aftenen. Så ved jeg, at jeg ikke behøver kigge på mobilen før næste morgen.

 

Meditativ hobby

Jeg kan vågne søndag morgen og tænke: ’Hele huset sejler, der er vasketøj overalt, jeg kan næsten ikke se mig selv ud af alt det, jeg skal’. Så sætter jeg mig med mit strikketøj. Der er noget meditativt i det. Man har kun de masker, man har, og gentagelsen i at strikke er rar. Jeg kan godt sidde og tænke på de ting, jeg skal nå, men så får jeg lige en mental forberedelse i mit hoved. Jeg har mit strikketøj med overalt. Hvis vi skal på weekendtur, pakker jeg garn til 14 dage – det kunne jo være, jeg fik en ide, som jeg var nødt til at strikke. Det er oplagt at strikke på en køretur, så hvis jeg kan slippe for at køre, så gør jeg det. Jeg værdsætter hvert et øjeblik, hvor jeg kan få lov at strikke. Jeg har stor respekt for håndværket i strik og forsøger hele tiden at dygtiggøre mig indenfor disciplinen. Det er også noget, man vinder respekt på i de etablerede strikkekredse. Samtidig har jeg det moderne for øje, men et strik må aldrig være på bekostning af håndværket. Så kan det godt være, at designet er virkelig pænt og super moderne, men hvis teknikken er kedelig, går det ikke.

 

Alle kan lære at strikke, det er ikke svært!

Jeg hører mange sige, at de gerne vil lære at strikke, men de gider ikke strikke karklude og halstørklæder. Derfor har jeg lavet en begynderopskrift på en sweater, som både kommer i voksen- og børnestørrelse. Opskriften er meget pædagogisk, og der er videoer til hver teknik, så man bliver holdt i hånden undervejs.

 

Startpakke

Du kan få hjælp til opskrifter, garn og strikkepinde i en garnbutik, de er som regel altid meget hjælpsomme. Du kan også låne pindene af en bedsteforælder eller købe dem brugt. Jeg strikker med træpinde. Jeg synes garnet glider godt på dem. Du skal nok investere omkring 4-500 kroner, og så er du godt i gang.  I begyndelsen kan man godt gå i stå, hvis man taber en maske og ikke ved, hvordan den skal samles op. Her kan det være smart at have købt sit garn i den lokale garnbutik, så kan du nemlig få hjælp, og komme tilbage på sporet. De personer, der har en garnbutik, lever og ånder for strik, og de er derfor klar til at hjælpe. Det koster omkring 2-300 kroner at strikke en børnetrøje, men man strikker ikke for at spare penge, for det tager lang tid at strikke. Jeg sælger derfor kun opskrifter. Og jeg strikker kun til mig selv. En af mine strikkede sweatre ville jo koste 10.000 kroner, hvis jeg skulle sælge den.

 

Kvalitet er vigtig

Jeg synes, man skal prioritere kvalitetsgarn. Så bliver du mere glad og vil værne mere om det, du har strikket. På samme måde som hvis du går ned og køber en cashmeretrøje fremfor en akryltrøje.

Børnestrik må gerne være af praktisk karakter, og jeg vil anbefale at gå efter superwash-behandlet merinould. Det mister lidt af sin uldne karakter, til gengæld er det mega blødt og kan vaskes i maskinen på uldprogram. det er praktisk, hvis dine børn stadig går i vuggestue eller børnehave. Jeg har størst interesse i voksenstrik, men jeg har også strikket rigtig meget til børn. Jeg har tre børn, og det går hurtigere at strikke de små størrelser, så det giver måske sig selv.

 

Vask af strik

Jeg vasker min strik i en balje med Eucalan. Det ligger i et kvarter i omtrent 20 grader varmt vand, og netop dette vaskemiddel skal ikke skylles ud. Trøjerne får en tur i centrifugen, inden jeg lægger dem på et håndklæde på det varme badeværelsesgulv. Så er de tørre næste morgen. Det er så nemt.

 

Arbejdsprocessen

Jeg får en ide, bestiller garnet hjem og går i gang med at strikke. Det tager 2-3 uger for mig at blive færdig, og derefter skynder jeg mig at skrive opskriften ned. Derefter skal jeg have estimeret garnforbruget i de forskellige størrelser og sikret mig, at de passer, og derfor skal de teststrikkes fra størrelse XS-XL. Det har jeg frivillige til at gøre, mod at de får garnet og beholder strikket. Jeg viser hele processen på Instagram, og det motiverer mig til at komme videre, for hvis der allerede er over 100.000 mennesker, der har set den, så bliver jeg nødt til at færdiggøre, uanset om jeg går kold i processen undervejs.

 

Moderskabet

Jeg var 24 år, da jeg fik min første datter. Pludselig ramte instinktet mig, og jeg sagde til Niels: ’Nu skal vi have et barn!’. Det var pisse hårdt at blive mor. Vi fik Karen en uge efter, Niels blev uddannet læge. Jeg var højgravid, da jeg var tilskuer til hans embedseksamen. Når man er færdiguddannet på medicin, er der lodtrækning om, hvor man skal tage sin turnus. Da Karen var tre uger, flyttede vi til Sønderborg. Vi havde ingen bil, og vi kendte 0 mennesker i byen. Niels arbejdede hele tiden, så det var en ret vild start på familielivet. Jeg kan huske, jeg syntes, det var så uretfærdigt, at Karen skulle vække mig om natten, men det var jo fuldstændig normalt. Jeg var bare ikke forberedt på at undvære min nattesøvn. Karen var to og et halvt, da jeg fik Jens. Inden jeg fødte, lovede jeg mig selv, at uanset hvad, måtte jeg ikke snakke om, hvor hårdt det var at undvære min søvn. Jeg måtte under ingen omstændigheder italesætte et søvnunderskud! Og han var bare sådan en nem baby – men jeg tror faktisk, han var præcis ligeså nem som Karen. Med hende var det bare en omvæltning. Selvom vi allerede har tre børn, kunne jeg sagtens overveje at få flere!

 

Tekst Bea Fagerholt Fotografi Liv Winther

LeaveCOMMENT

  • Dorrit Mikkelsen
    REPLY

    Hej Mette
    Jeg nyder dine dejlige opskrifter.
    Og så lige et spørgsmål:
    Sælger du af og til 3 stk opskrifter for 2 stk pris?
    Jeg var så heldig at købe således på messe i Fredericia, men vil godt i gang med flere nu.
    Bedste hilsner fra
    Dorrit Mikkelsen

    juli 13, 2019

Your email address will not be published. Required fields are marked *