• en

Blog

Frugtbar_Thilde_vesterby_To_The_Moon_Honey_

Kan yoga påvirke din frugtbarhed?   

MEET’N’GREET

Thilde Vesterby, 37 år, er aktuel med bogen Frugtbar. Hun har sønnen Melvin, 4 år.

Læs også Thilde Vesterby’s ærlige beretning om 3 år i fertilitetsbehandling her.

Thilde Vesterby er aktuel med bogen ’Frugtbar’, som henvender sig til alle kvinder med et graviditetsønske. Bogen har særlig fokus på dem, der gerne har villet være gravide længe, og som af den ene eller anden årsag ikke er blevet det endnu. Bogen er skrevet til de kvinder, der har udviklet smerte og bekymring dér, hvor der skulle have vokset en baby. 

 
Tabubelagt at være ufrivillig barnløs  

Sådan er det vel med de fleste ting, der viser vores sårbarhed, som det nogen gange kræver så forbandet meget at stå ved. Vi fortæller det ikke, mens vi står i lort til halsen, men først bagefter, når vi er vokset og groet og ligefrem kan se gaven i den livskrise, vi har været igennem. Sådan var det også for mig, da jeg var i fertilitetsbehandling. Jeg delte det kun med få. 

 

Statistikker viser, du ikke er alene  

Jeg observerer en forsigtig bevægelse væk fra det tabubelagte og hen imod, at vi ikke behøver at gemme det svære væk. Der er hele 23 % af os, der har svært ved at få de børn, vi gerne vil have.   20 % af alle graviditeter ender i et tab. Det er jo vildt mange af os, der er berørt af barnløshed, graviditetstab eller ’forsinket’ fertilitet. Og når vi taler med hinanden, finder vi ud af, at vi ikke er alene. Det hjælper, at selveste Michelle Obama for nyligt har fortalt, at de i Obamafamilien var igennem graviditetstab og IVF for at få deres to piger. Udtalelsen kom ganske vist længe efter, det var lykkes, men det er sådan et stort skridt i den rigtige retning. Og jeg håber sådan, at min bog kan være med til at bryde tabuet og isolationen. 

 

Vigtigt med en der oprigtigt forstår din situation 

Jeg tror, at min personlige erfaring er en stor grund til, at kvinder overhovedet gider komme til mine mentorsamtaler og forløb – og læse min bog. Jeg tror, min erfaring i virkeligheden er min bedste kvalifikation for at arbejde med kvinder, der befinder sig i denne her særlige og sårbare tid i deres liv. Selvom alle vores historier er forskellige, så ved jeg, hvordan det er at tvivle på, om man nogensinde bliver nogens mor, og jeg ved, at man ikke bare kan slappe af, eller lade være med at tænke på det, eller få en hundehvalp. Og nogle gange er den største lindring blot at blive genkendt i sin sorg og få høre at: Det forstår jeg godt!  

 

Hver 6. kvinde udvikler symptomer på depression 

Det at jeg har været der selv, giver mig en ekstra passion for at arbejde med det her område, hvor der fra fertilitetsklinikkernes side ikke rigtigt tages hånd om kvinder og pars stress eller mentale velbefindende, mens de går i behandling. Den side mangler i de offentlig tilbud. Men der er brug for den. En dansk undersøgelse viser eksempelvis, at hver 6. kvinde, der er i fertilitetsbehandling i over et år, udvikler symptomer på depression. Og anden forskning viser, at chancerne daler, når man lider af stress og depression. 

Læs om Thilde Vesterbys nye bog Frugtbar her.

Negative følelser øges i takt med hvert mislykkede forsøg 

Det er jo ganske naturligt at udvikle negative tanker, når man er i en proces, som man reelt set ikke ved, hvordan ender. Det er bekymrende. Yoga og mindfulness kan give et rum til at være i under forløbet Det er vigtigt at mærke og være i sin krop i stedet for at slukke for den, så man kan holde behandlingen ud, eller man slukker fordi man føler sig forrådt af kroppen, når den gang på gang producerer negative tests, eller man mister graviditeter. En yoga-/meditationspraksis eller samtaler får ikke de negative tanker til at forsvinde, men vi lærer hvordan, vi kan forholde os til dem, så de på den ene side ikke helt overmaner os, og så vi på den anden side ikke konstant prøver at skubbe dem væk. Og bliver udmattede af det. I stedet lærer vi at leve livet med alt, hvad det indeholder.  

 

’Du overtænker for meget’ 

Man kan ganske givet overtænke, men jeg tror ikke, det er muligt at lade være. Det er, ligesom hvis jeg beder dig lade være med at tænke på en lyserød elefant. Det er et velkendt råd at: ’Hvis du nu bare lod være med at tænke så meget på det…’ Men det kan man ikke, når man tager indsprøjtninger, går stil scanninger og blodprøver og bruger vaginaltabletter med progesteron tre gange om dagen. Samtidig er det som om, omverdenen bare sprøjter børn ud. Jeg lærer ikke folk at holde op med at tænke på det – det tror jeg ikke, man kan. Jeg lærer kvinder at forholde sig til deres tanker og bekymringer, så bekymringerne ikke får overtaget. Og ligeså vigtigt: At regulere deres stress, da stress er en stor synder, når det handler om vores evne til at blive gravid. 

 

Åbenhedens betydning for den mentale proces 

Jeg bevidner gang på gang hvor healende og styrkende, det er for kvinder at være en del af et fællesskab af 15 helt normale kvinder, der alle kæmper for det samme. Man oplever, at man ikke er alene, og at det er alle slags kvinder, der har den her udfordring. Fordi fertilitetsudfordringer mange gange ses som en livsstilssygdom, har man måske forestilling om, at ufrivilligt barnløse er halvgamle damer, der er overvægtige eller ryger eller på anden måde gør noget ved deres krop, der forhindrer dem i at få børn. Men det er ikke sandt. Det rammer alle slags kvinder. Og dem der kommer hos mig i Indre København, er i hele spektret af den fødedygtige alder, og så er de ressourcestærke kvinder, der har styr på deres liv. I fællesskabet er der plads til at rase over, at man er blevet overhalet indenom af endnu en veninde eller en søster, der slet ikke forsøgte at blive gravid, men blev det i en brandert på en ferie på Kreta. Og det har man brug for. 

 

Det er ikke for alle at dele sin sårbarhed 

Er man udfordret og stresset i det her fertilitetscirkus, så er mit råd at finde en praksis, der virker for én. Giver yoga- og meditationsvejen mening, så kan man lave øvelserne i min bog derhjemme. Trænger du til at tale med nogen, så ræk ud. Kom til samtaler hos mig eller en anden, der beskæftiger sig med barnløshed og vid, at det her er noget, du ikke behøver at gå igennem helt alene.  

 

Mental førstehjælp – hvad er det?  

Jeg kalder det mental førstehjælp i bogen, fordi det ikke er terapi, rådgivning, coaching eller noget andet, der kræver en behandler. Det er konkrete øvelser og inspiration til, hvordan man kan komme igennem sin fertilitetsrejse uden at miste sig selv, sin sjæl eller sin forstand. Og nogle gang, skal der terapi til, og andre gange kan det være en konkret øvelse i accept eller at høre andres fortællinger, der kan give lindring. Helt konkret er der i bogen øvelser, der lærer læseren at forholde sig til det, der foregår oppe i hovedet. Det skal foregå på en konstruktiv måde, så man ikke lader sig trække rundt i managen eller dulmer og fortrænger det.  

 

Styrk din fertilitet med yoga  

Der er flere grunde til, at yoga kan styrke kvinders fertilitet. Mange af stillingerne, jeg arbejder med, øger blodcirkulationen til de reproduktive organer, og øvelserne løsner op omkring de omkringliggende muskler og led. Det er særligt gavnligt, hvis kvindens udfordring er ’mekanisk’ – hvilket vil sige, at der er en udfordring et sted på æggets transportvej fra æggestok til livmoder eller med implantationen af det befrugtede æg i livmoderen.  

 
Det er bevist at stress har en negativ effekt på fertilitet 

En anden måde, yogaen hjælper, er hormonelt. Her arbejder vi med stressreducering for at balancere nervesystemet og kroppens hormoner. Et studie fra University of Louisville School of Public Health and Information Sciences viser, at vi har hele 40 % lavere chance for at opnå graviditet i en cyklus, hvor vi er stressede i forhold til en cyklus, hvor vi ikke er det. Forskning i mind/body-programmer i USA viser ligeledes, at kvinder, der gennemgår et 10 ugers program med stressreducering, mindfulness og yoga har 35 % højere succesrate ved IVF end de kvinder, der gennemgår IVF uden interventionen.  

 

Hvad med evidensen 

Vi mangler stadig forskning i komplementær fertilitetsbehandling, og vi kan (endnu) ikke sige, at der er evidens for, at det virker – og det virker ganske givet ikke for alle, men der kommer mere og mere forskning til. Et stort review fra 2017 af 87 studier omhandlende yogaens effekt på fertilitet konkluderer at:  

 

“Yoga can help couples overcome infertility and increase the ART (Artificial Reproduction Technology, red.) success rate by improving the physiological and psychological states of both men and women.”

 

Undersøgelser opfordrer kvinder til at supplere IVF med yoga. 

Et andet review konkluderer, at komplementærterapi som yoga fremmer kvinders fertilitet og livskvalitet. (11 studier om IVF kombineret med komplementær terapi, hvoraf yoga er den mest gennemgående).  Reviewet opfordrer dem, der udbyder fertilitetsbehandling, til at inkorporere komplementærterapi i deres behandlingstilbud. 

 

Og selvom vi godt kan finde undersøgelser, der ikke viser nogen sammenhæng mellem stres og infertilitet, synes jeg, at ovenstående tal er et vink med en vognstang om, at vi må medtænke hele organismen og vores mentale velbefindende, når vi skal optimere chancerne for at undfange.  

 

Du bliver ikke gravid af at dyrke yoga 

Naturligvis (og heldigvis!) bliver man ikke gravid af at dyrke yoga alene. Yogaen er et supplement til enten at forsøge derhjemme efter den gammeldags metode eller at modtage fertilitetsbehandling. Yogaen, stressreducering og mindfulness er metoder til at få det godt i krop og sind, mens man gennemgår noget, der kan være svært. En undersøgelse viser i øvrigt, at kvinder, der dyrker yoga og stressreducering, mens de er i behandling, oftere bedre kan holde behandlingen ud og blive i den længere. Dermed har de en større chance for at få et succesfult udfald. 

 

‘Møde din baby på halvvejen’  

Mange af de kvinder, der kommer hos mig – og jeg selv i øvrigt – er vant til at handle sig ud af problemerne. Vi arbejder lidt hårdere og lidt længere for at få tingene til at lykkes. Og det virker i mange af livets andre henseender, men ikke rigtigt, når vi har fertilitetsudfordringer. Her mister vi kontrollen fuldstændig. Og det kontroltab kan være lammende for enhver og måske særligt for en ressourcestærk handlingskvinde. Med yoga, stressreducering og de mentale værktøjer, jeg introducerer i bogen, er der alligevel noget, vi kan gøre. Vi behøver ikke resignere og læne os tilbage og vente, sådan som fertilitetsklinikkerne nogle gange opfordrer os til. Så når en af mine underoverskrifter lyder: Mød din baby på halvvejen, så tales der ind i den ’empowerment’ – af mangel på bedre dansk udtryk –  jeg håber, man oplever, når man har læst bogen. Man kan fokusere på at have det godt i sin egen krop og i sit eget selskab og måske på den måde komme tættere på en graviditet. Og lad mig i samme åndedræt sige, at det ikke skal forstås sådan, at udebleven graviditet eller graviditetstab er kvindens skyld. Heller ikke, hvis hun ikke gør det her arbejde. Det er ikke sådan at man selv er ude om det, hvis man ikke laver stressreducering eller fertilitetsfremmende øvelser. For nogle hjælper det at have en praksis. For andre er det noget hel andet, der hjælper. 

 

Bedste råd til pårørende 

Det kan være svært at være i et samfund, der bygger på familieværdier og det at have eller ville have børn, som det mest naturlige i hele verden. Vores forældre ser længselsfuld på andres barnevogne, når vi er ude at gå søndagstur og får mange gange ubevidst ført deres egne børnebørns-længsler over på os – os, der allerede har fået hold i ryggen og lange gorillaarme af at bære rundt på vores eget pres. Vi bliver ovenikøbet jokende og med et lummert blik i øjet fortalt,  at det at forsøge at blive gravide, er den sjove del af forældreskabet. Tøhø. I medierne hører vi forældre sige, at man altså ikke rigtigt har elsket, før man har holdt en lille nyfødt i armene, og når det er Mors dag forvandles Danmark til blomster og røde hjerter. Og så drister man sig oveni købet til at tilbyde gode råd og historier som: ”Min mands kusines veninde holdt op med at spise sukker/besluttede sig for at adoptere/fik en hundehvalp/prøvede kinesiske urter/indsæt selv flere… og vupti, så var hun gravid.  

 

Det kan være svært at få en pause. Og det kan være svært at få fortalt sine omgivelser, hvordan man gerne vil behandles, når man kæmper for at blive gravid. Derfor har jeg i bogen skrevet et afsnit til de pårørende. Afsnittet giver nogle vink til, hvordan man kan forsøge at rumme den barnløses smerte i stedet for at forsøge at fikse eller negligere problemet. Listen er lang, men du får tre af mine bud her: 

  

Prøv ikke at fikse det eller negligere det 

Der er intet, du kan sige, der fikser problemet eller gør det mindre smertefuldt, og det forventer den barnløse heller ikke. Undgå at starte en sætning med ’i det mindste’: I det mindste er du ikke alvorligt syg. I det mindste har I hinanden. I det mindste ved du nu, kan du kan blive gravid, selvom du mistede. Og pas på med gode råd – de stresser nogle gange mere end de gavner. 

 

Tag presset af 

Er du forælder eller tæt familie, så har du ganske givet også dine egne håb og drømme om at få et barnebarn eller en niece eller en nevø. Det ved den barnløse godt, og du behøver ikke skjule det. Men lad hende vide, at du elsker hende lige højt, hvad enten det sker eller ej. Lad hende ikke føle sig presset til at skulle opfylde dine drømme og ambitioner også – hun har nok i sine egne. 

 

Vær medfølende – selvom du ikke forstår 

Tro ikke, at du kan sætte dig helt ind i, hvordan det er at være ufrivillig barnløs, hvis du ikke har prøvet det. Også selvom der gik nogle måneder, før du selv blev gravid. Fortæl i stedet at du er ked af, at hun skal gennemgår det her. At det er uretfærdigt, og at det sucks, og at du håber sammen med hende. 

Foto Liv Winther

LeaveCOMMENT

Your email address will not be published. Required fields are marked *