TEMA: Vintage i små størrelser - Atelier Été | TO THE MOON HONEY
  • en

Blog

2685FD7A-FCEA-4B53-910E-BF3FC7106EA1
2685FD7A-FCEA-4B53-910E-BF3FC7106EA1
249CDF0B-288B-4764-B8BA-1ABEDABF642A
249CDF0B-288B-4764-B8BA-1ABEDABF642A
Michelle_002A0344
Michelle_002A0344
924E3AD4-213C-469A-B3E3-5EDADBF89697
924E3AD4-213C-469A-B3E3-5EDADBF89697
DE7578E7-170E-45DB-8B7F-1912E1712E20
DE7578E7-170E-45DB-8B7F-1912E1712E20
464A0628-B515-4814-8413-2D8A4D60556A
464A0628-B515-4814-8413-2D8A4D60556A
58E813A7-880C-40EE-B7BE-1C91018BF2E8
58E813A7-880C-40EE-B7BE-1C91018BF2E8

TEMA: Vintage i små størrelser – Atelier Été

FAKTA

Michelle Wimmer, 34, er uddannet i økonomisk markedsføring fra CBS og arbejder til daglig i Hjerteforeningen som marketingchef. Hun bor i Hellerup med sin mand Hugo Jozwicki, som hun har sønnen Louis på 1,5 år med.

@Atelieretecph

Lidt slibning, lidt maling og vupti, er støvede snedkermøbler fra 50’erne og 60’erne klar til at indtage børneværelset. Michelle bruger sin fritid på at give gamle møbler i udsøgt kvalitet kærlighed og nyt liv. Hun har en forkærlighed for slagbænke, men du finder også kommoder, skriveborde og stole hos Atelier Été.

 

Hvordan fik du ideen?

”Ideen kom til mig, da jeg opdagede, at min søn Louis nogle gange kunne sidde stille og tegne eller lege med modellervoks, og jeg søgte derfor efter bord og stole til børn på nettet. Jeg fandt nogle super fine møbler, men jeg syntes, de var dyre og lidt for moderne til min smag. Derudover var der selvfølgelig IKEA. Jeg startede med et IKEA-sæt, men det var let som papir, og Louis faldt flere gange ved at tro han kunne støtte sig til det, hvilket ikke var så børnevenligt. Det røg hurtigt ud. Så begyndte jeg at søge på DBA, og jeg fandt en masse forskellige børnemøbler, som ikke var kønne, som de var, men jeg kunne se potentiale i dem. Lidt slibning, ny maling og så var jeg i gang! Jeg tænkte, at der måtte være flere, der søgte det look, og historie og sjæl der kommer med gamle møbler. Jeg biksede lidt med at lave et logo og oprettede Atelier Été-profilen. Selv med meget få følgere i starten, blev de møbler, jeg lagde op solgt, før jeg nærmest have lagt dem op, så jeg vidste, jeg havde fat i noget.”

 

Hvor finder du udvalget?

”Jeg finder møblerne på alt fra DBA, Facebook og Reshopper til Instagramprofiler, der sælger loppefund. Loppemarkeder er højdepunktet om sommeren, hvor jeg gerne bruger timevis på at finkæmme standene. Min omgangskreds er også søde til at skrive, hvis de falder over noget, de tænker kunne have interesse – det er en stor hjælp.”    

 

LÆS OGSÅ ARYIKLEN Vintage i små størrelser – Barnekammer

 

Hvad er der mest efterspørgsel på?

”Bænke med opbevaring og bord/stole-sæt. Især de såkaldte Kåre Klint-bænke, og bænkene fra Hyllinge Møbelfabrik. Det er jo designmøbler i miniformat, det er god kvalitet, og så er de bare smukke.”

 

Hvad er dit bedste indretningstips til børneværelset?

”Vi er lige flyttet i hus, og jeg er i gang med at indrette børneværelse til Louis. Den første og vigtigste beslutning var for mig farven på væggene og valg af tapet. Vægfarven sætter rammen, udtrykket og stemningen for hele værelset, og det gør valg af møbler så meget nemmere. Jeg er fan af alt douce/mudder-farver disse dage og endte med en lys beige til væggene på Louis’ værelse, som jeg kan parre med møbler i træ, alle nuancer af hvid, douce og brun. Derudover synes jeg altid, at det er en god idé, at man indretter et lille hjørne i de rum, man opholder sig mest i. I hvert fald hvis man har små børn. De vil jo altid være, hvor man selv er, så det er rart ikke at skulle slæbe legetøj frem og tilbage fra værelset. Vi har en tippy, som er okay lækker at se på, og der gemmer vi så alt legetøjet, når der ikke leges. Derudover kan jeg anbefale opbevaringskisterne fra Rice. De er så fine og kan også gemme på en masse legetøj.”

 

Praktisk

Du køber et møbel ved at skrive inde på profilen, enten under billedet eller i en privatbesked. Det går stærkt når der bliver lagt nye varer op og derfor gælder reglen, at den, der overfører pengene først, får møblet. Du kan enten betale over Mobilepay eller via bankoverførsel. Købet kan afhentes hjemme hos Michelle, hvor man også er velkommen til at komme forbi og kigge på de møbler der er til salg. Der er også mulighed for forsendelse, hvis møblet er småt nok, det koster 100 kr. i fragt. Michelle laver også ting på bestilling, så man kan skrive til hende, hvis der er noget man søger, også prøver hun at finde det. Mange ting kommer således slet ikke op på shoppen, fordi hun har bestillinger på det.  

Du køber et møbel ved at skrive inde på profilen, enten under billedet eller i en privatbesked. Det går ofte stærkt, når der bliver lagt nye varer op, og derfor gælder reglen, at den, der overfører pengene først, får møblet. Michelle laver også ting på bestilling, så man kan skrive til hende, hvis der er noget, man søger.

 

Tekst Bea Fagerholt

LeaveCOMMENT

Your email address will not be published. Required fields are marked *