Vintage i små størrelser – Barnekammer

Josefine og Sille står bag instagramprofilen Barnekammer. En kulørt profil af tøj, der stammer fra pigernes egen barndom i 90’erne, loppefund og vintage til de mindste, opstøvet i  genbrugsforretninger over hele Danmark og på rejser.

 

Hvordan fik i ideen til Barnekammer?

”Ideen kom sig af, at vi selv brugte meget tid på at finde genbrugsitems både til os selv og vores hjem. Det faldt os derfor meget naturligt at gå på jagt efter smukke genbrugssager til de små størrelser, da vi fik vores piger og automatisk begyndte at overveje, hvilken verden vi efterlader til vores børn. De bruger tøjet så kort tid, men samtidig vil man jo gerne klæde dem i noget tøj, man selv synes er fedt. Vi oplevede, at det kunne være svært at finde farverigt brugt børnetøj, da udvalget i modebilledet til børn er holdt i en meget douce farveskala. Vi startede vores Instagramprofil Barnekammer i august 2019 efter et par måneders overvejelser omkring set-up og indkøb.”

Læs også

Vintage i små størrelser – Atelier Été

Hvad er der mest efterspørgsel på? 

”Vi oplever, at robuste tekstiler som denim fra især velkendte mærker som Osh Kosh og Levi’s går godt, men også særlige ting i skøre farver og de mønstrede items, som generelt ikke er det, der er mest at finde i forretningerne, bliver hurtigt solgt.”

Hvordan behandler I tøjet, inden I sælger det? 

”Vi køber generelt kun tøj, vi selv ville give vores børn på både ift. stand, lugt osv. Vi ved, at folk ønsker at vaske tøjet, inden de giver deres børn det på, så vi gør ingenting ved det og sparer på den måde ressourcer som vand og el, samtidig med at vi kan holde de lave priser, vi kører med. Vi vasker det kun, hvis vi finder en plet, som vi forsøger at vaske af.”

To_the_moon_honey_mads_noergaard_Zalando_Caroline_bille_brahe_
Læs også

Caroline Bille Brahe om at elske sin nye krop

Hvad skal man ikke købe, og hvad giver rigtig god mening at købe brugt? 

”Som udgangspunkt mener vi, at vi skal væk fra en tankegang, hvor der er ting, man ikke overvejer at købe brugt eller låne sig til. Vi spurgte på et tidspunkt vores følgere, og mange svarede at de ikke ville købe brugt undertøj eller sko.”

 

Tekst Bea Fagerholt

Meet’n’greet

Josefine, 26, har en managementuddannelse i restaurantionsbranchen. Hun bor på Frederiksberg med sin kæreste Romeo og deres datter Lola på 2, som hun delvist hjemmepasser.

Sille, er bachelor i Interkulturel Markedskommunikation og er på barsel fra sin kandidat i kommunikation på CBS og sit job i marketingafdelingen hos Audi. Til daglig bor hun på Amager med sin kæreste Karim, som hun har datteren Eva på 2 måneder med. 

@barnekammer

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *