Barsel: Dine vilkår og rettigheder når du skal på barsel
Hvad er vigtigt at være opmærksom på, når du er gravid og skal på barsel? Og hvad kan du selv gøre for at påvirke din situation bedst muligt? Her giver rådgivningschef i Djøf Mette Knudsen svar på nogle af de spørgsmål, der kan dukke op, når det gælder dine vilkår og rettigheder
Allerede fra synet af de to streger på graviditetstesten starter en masse tanker om, hvordan det vil påvirke og ændre forskellige aspekter af livet. Ikke mindst hvad det vil betyde for dit arbejdsliv og økonomi. Mange begynder måske allerede at frygte, hvornår man skal tage snakken med chefen. For, hvad det vil betyde for den forestående lønsamtale eller ens rolle blandt kollegerne. Hvordan er man stillet i et studiejob eller som deltidsansat? Og hvor meget skal man fortælle en fremtidig arbejdsgiver til en jobsamtale?
Spørger man Mette Knudsen, som er rådgivningschef i Djøf, er det helt essentielt at forholde sig nøje til, hvad en graviditet betyder for ens fremtid, når det gælder ens arbejdsliv og økonomi. Hun opfordrer til, at vi klæder os selv godt på med viden om de betingelser og regler, vi hver især er dækket under, så vi kan stille os bedst muligt i en potentiel sårbar situation. Det gælder uanset om du er studerende, jobsøgende eller ansat.
”Det er vigtigt at sætte sig godt ind i, hvad der gælder i din specifikke livssituation. Det bør du gøre for at undgå at snyde dig selv for gode forhold – både nu og her og på længere sigt,” siger Mette Knudsen.
Barselsloven gælder for alle
Selvom du befinder dig i en unik situation, er der nogle regler og rettigheder der gælder alle kommende forældre, og det er et godt sted at starte med at orientere sig her.
”Generelt gælder det i barselsaftalen ved børn født efter d. 2. august 2022, at alle forældre med ret til barselsdagpenge i Danmark, har krav på minimum 48 ugers barselsorlov til deling efter barnets fødsel, hvor nogle af ugerne er øremærkede til mor og partner. Derudover har du ret til mindst 4 ugers orlov inden fødslen. Du kan blive sygemeldt på både deltid og fuldtid ved din jordemoder eller læge, og den dagpengesats du er berettiget til følger naturligvis med,” siger Mette Knudsen.
Rettigheder som studerende under barsel
Hvis du studerer under graviditet og barsel kan du opsøge information om dine rettigheder og få hjælp til planlægning af barsel hos en vejleder på dit uddannelsessted.
”Er du gravid og skal på barsel kan du få fødselsstøtte i form af flere SU-klip til samme takst som almindelig SU, hvis du går på en SU-berettiget uddannelse. Det oplever vi, at de fleste er bekendt med. Hvad de færreste derimod ved er at hvis man har et studiejob, har man ofte ret til barselsdagpenge, som kan svare til næsten 100.000 kr. under en barsel. Derudover kan man også have ret til løn under barsel, hvis det fremgår af ens ansættelsesvilkår, hvilket det f.eks. gør for offentlige ansatte. Her har man altså ret til orlov fra jobbet, ligesom ved en almindelig ansættelse efter færdiggjort uddannelse.”
Mette Knudsen fremhæver, at uvidenhed om barselsorlov i en studenterstilling, er det sted hvor hun ser flest snyde sig selv.
”Er der barselsvilkår i en virksomhed, gælder det også for studerende. Andet er ulovligt og vil være forskelsbehandling af deltidsansatte. Desværre oplever vi for ofte, at hverken arbejdsgivere eller studerende er opmærksomme på dette. Det betyder, at en del studerende indirekte bliver bedt om at sige deres stilling op, når de skal på barsel. Derudover fører det også til et stort økonomisk tab. Her kan det derfor betale sig at være oplyst og proaktiv for at kunne forhandle dig til de bedste vilkår.”
Rettigheder som jobsøgende eller ansat
Også når du befinder dig i andre ansættelsesformer eller er jobsøgende, opfordrer Mette Knudsen til, at du selv opsøger viden om de barselsvilkår, der gælder i den virksomhed, du er ansat i eller ønsker ansættelse i. Barselsvilkår kan du finde i en ansættelseskontrakt eller medarbejderhåndbog, eller du kan opsøge en tillidsrepræsentant eller HR alt efter virksomhedens størrelse. Ifølge Mette Knudsen bør barselsvilkår i lige så høj grad være noget, man undersøger og forhandler, fordi det har en stor økonomisk betydning.
”Mange arbejdspladser giver dig ret til fuld løn i dele af barslen. Og det er også et område, hvor du kan forhandle dig til bedre vilkår – akkurat som du kan forhandle dig til bedre løn. Derfor er det vigtigt at orientere dig i dine vilkår og rettigheder på forhånd. Jo bedre du er du klædt på med argumenter og indsigter i, hvad du er beskyttet under, jo mere kan du selv kan påvirke dine vilkår,” siger Mette Knudsen.”
Er du ansat gælder der også særlig regler i forhold til fravær i forbindelse med din graviditet.
”Ved graviditetsundersøgelser har du ret til fravær. På samme måde har du også ret til fravær i forbindelse med fertilitetsbehandling. Det er frivilligt, om man vil fortælle sin arbejdsgiver at man er i behandling, men både mor og partner er beskyttet mod fyring på grund af fertilitetsbehandling efter gennemført behandling, hvor der er chance for at blive gravid,” fortæller Mette Knudsen.
Skab den bedste situation for dig selv
Der er dog nogle regler du skal leve op til ifølge barselsloven, fortæller Mette Knudsen.
”Ifølge barselsloven er du forpligtet til at fortælle din arbejdsgiver om din graviditet, og hvornår du går på orlov senest tre måneder før din termin. De fleste vælger dog at fortælle det før, fordi det skaber nogle hensyn til deres arbejdsplads og ikke mindst dem selv. Det kan handle om, at man ikke kan varetage de samme arbejdsopgaver som f.eks. nattevagter eller udenlandsrejser, og at man ønsker, at give sin arbejdsgiver en længere periode til at finde en god løsning, i den tid du skal på barsel.”
Ifølge Mette Knudsen er der særligt én vigtig årsag til at fortælle om graviditeten før 3 måneder inden, hvor andre på arbejdspladsen måske er bekendte med din omstændighed, og det bliver synligt.
”Hvis din arbejdsgiver er bekendt med din graviditet, opnår du en særlig beskyttelse i forbindelse med opsigelse, da din arbejdsgiver nemlig ikke må afskedige dig som følge af graviditeten. Du kan stadig blive opsagt af andre årsager, men der er krav om en skærpet bevisbyrde, hvilket vil sige, at arbejdsgiveren skal kunne bevise, at en fyring ikke har noget med graviditeten at gøre. Derfor er det også min anbefaling, at din arbejdsgiver bør være den første, der skal kende til din graviditet på din arbejdsplads,” siger hun.
Trods kravet om den skærpede bevisbyrde, kan man alligevel risikere at blive fyret under graviditeten.
”Har man en mistanke om, at opsigelsen er som følge af graviditeten, skal man kontakte sin fagforening og få hjælp til at få sagen vurderet,” siger Mette Knudsen.
Drop de dyre hensyn
Det kan føles uærligt og besværligt at skulle skjule en graviditet for din chef og kollegaer eller en kommende arbejdsgiver. Der kan nu alligevel være gode grunde til at vente med at annoncere en graviditet, og derfor er reglerne også lavet til, at den gravide har 6 måneder til i princippet at holde graviditeten hemmelig, selvom det af naturlige årsager kan være besværligt.
”Et eksempel kan være, at man er jobsøgende, og som jobsøgende ønsker man at blive valgt til på baggrund af sin person og kompetencer – og ikke fravalgt på baggrund af graviditet. En arbejdsgiver må desuden ikke fravælge dig på grund af graviditet og en måde at undgå det på, er at undlade at fortælle om graviditeten. Det er du i din gode ret til, for der er ikke noget tidspunkt, hvor du som jobsøgende er forpligtet til at fortælle om din graviditet.
Mette Knudsen uddyber nogle pointer om den vanskelige situation, det kan være at søge job som gravid.
”Det kan jo føles uærligt at skjule sin graviditet for en kommende arbejdsgiver, og det kan give en svær start på det nye arbejde. Vi ser dog en udvikling ved, at flere og flere arbejdsgivere håndterer det meget professionelt når nyansatte medarbejdere viser sig at være gravide. Man skal jo huske på, at lovgivningen er som den er, fordi man har valgt at lade kommende arbejdsgivere bære risikoen for, at en ny medarbejder kan være gravid. Desuden er det et meget dyrt hensyn at tage for arbejdspladsen som gravid, hvis alternativet er at være arbejdsløs og derefter udelukkende på barselsdagpenge.
Mette Knudsen understreger, at det er vigtigt sætte sig selv først i denne situation.
”I min optik, bør gravide tage størst hensyn til sig selv og tænke på, hvad der er bedst for egen situation fremfor den potentielt kommende arbejdsgiver,” siger hun.
Husk lønforhandlingen
Et andet område, hvor det også kan være besværligt at navigere på arbejdspladsen, er når det gælder lønforhandling. Noget Mette Knudsen forstår, at man kan opleve som mere besværligt, men som hun ikke desto mindre opfordrer til at håndtere nøjagtig på samme måde, som var du ikke gravid.
”Når du forhandler løn, er det vigtigt at huske, at man forhandler på baggrund af det arbejde man har udført. Ikke det man kommer til at udføre. Derfor er du i samme forhandlingsposition, som hvis ikke du var gravid. Derfor bør du gå til lønforhandling akkurat som var du ikke på vej på barsel. Undlader du at forhandle, fordi du ved du skal være væk i en rum tid, og undlader du også forhandling efter barsel, fordi du ikke har målbare resultater, så tager det ene år hurtigt det andet. Skal du have flere børn, bliver det rigtig dyrt og du vil havne i et stort lønefterslæb. Derfor skal du lønforhandle akkurat, som var du ikke var gravid. Står der i din ansættelseskontrakt at du har ret til lønforhandling eksempelvis en gang årligt, så er det naturligvis essentielt at denne aftale bliver overholdt uanset. Gravid eller ej.”
Tekst Astrid Vilhelmsen, Foto Liv Winther
Din kommentar
tak for en informativ artikel om et vigtigt emne. dog mangler der et par punkter, som fx.:
– sprogkravet der trådte i kraft i maj
– at fødende uden dagpengeret ingen barsel har. Det rammer især selvstændige og mennesker med korte ansættelser/blandet indkomst
– at kontanthjælp for disse de facto ikke eksisterer grundet skærpede regler om hvad der må stå på kontoen
– at en studerende får 9 klip SU hvilket efter skat kan diskuteres som andet end et tilskud.