Bliv klogere på dit barns motorik - TO THE MOON, HONEY

Bliv klogere på dit barns motorik

Har dit barn svært ved at sidde stille og fordybe sig? Eller er det fummelfingret og trækker sig fra fysiske lege? Så kan det være, at der er noget ved motorikken, der driller. Her gør to eksperter os klogere på, hvad god motorik er, hvorfor det har betydning for samvær med andre børn, og hvordan vi kan hjælpe vores barn til at få mere kropsro og flere koldbøtter i hverdagen

 

Allerede inde i mors mave øver det lille foster sig på at trille, slå koldbøtter, ”gå”, føre hånd til mund og sutte og synke. Alt sammen er vigtig træning, som lagres i barnets motoriske hukommelse og har stor betydning, når barnet siden skal starte den videre motoriske udvikling. Det forklarer Bettina og Mette Mouritzen, der er henholdsvis ergoterapeut og børne- og ungecoach. Og ifølge dem, har vi som forældre herfra et vigtigt arbejde i at sikre, at vores barn tidligt får rum til at udvikle sin motorik og generelle bevægeglæde.

Så hvordan hjælper vi en god motorik på vej i barnets første leveår?

“Vi hjælper den motoriske udvikling på vej ved at give barnet mulighed for at trille, kravle, slå kolbøtter – i første omgang ved at blive svinget op og ned på armen af sine forældre – og gå sidelæns langs borde og stole. Mange tror fejlagtigt, at børn lærer at gå ved forældrenes hænder eller en gangvogn, men før barnet bevæger sig sidelæns ved ting, kan de heller ikke bevæge sig fremad. Stimuler dets lyst til at bevæge sig rundt, ved f.eks. at sætte stole i forbindelse med hinanden og læg spændende legetøj på, som dit barn gerne vil hen til. Det skaber en fantastisk mulighed for dit barn til at øve sig i at gå sidelæns mellem stolene.

Det første år er dit barn optaget af at arbejde sig op i stående stilling, og herefter begynder det at kunne orientere sig udad mod sine omgivelser. Sæbebobler og ballonleg er en enestående mulighed for at arbejde mod tyngdekraften og træne øje-hånd koordination – og så er det sjovt for både børn og voksne. Når dit barn er gående, kan man begynde at lave sjove motorikbaner, hvor barnet veksler mellem at skulle kravle under og over ting, hoppe op på og ned ad.”

To_the_moon_honey_tilknytning_livsvigtig_i_barnets_første_leveår_
Læs også

Livsvigtig tilknytning: Giv dit barn en tryg start på livet

Hvad betyder en god motorik?

God motorik handler om så meget mere, end det at kunne klatre højt op i træer eller tidligt at lære at cykle på en tohjulet. Det siger Bettina og Mette Mouritzen, som forklarer, at barnets motoriske færdigheder har stor betydning for i hvor høj grad, det opsøger og trives i aktiv leg med andre børn. Og des mere kontrol barnet har over sin krop, jo lettere vil det være for det.   

“Den motoriske udvikling styrkes i det hele taget gennem leg og fysisk aktivitet. Børn, der ikke bevæger sig, vil derfor også kunne have sværere med at begå sig i leg med jævnaldrende, da de ikke får opbygget samme motoriske fundament for bevægelse. De vil ofte trives bag en skærm og bliver måske kede af det og udmattede ved krav om bevægelse. Det kan blive en ond cirkel, da det forstærker oplevelsen af, at de ikke kan det samme som jævnaldrende. Hvis børn er bagud motorisk, vil de kunne komme til at føle sig anderledes og forkerte i spejlingen med andre. Det kan i sidste ende gå ind og påvirke deres selvværd og føre til, at barnet trækker sig.

Når man går ind og ser på undersøgelser omkring børns trivsel, så er motorik et af de parametre, der måles på. Det er gængs viden indenfor faget men i og med, at børn er så forskellige, er det selvfølgelig svært at sige noget generelt. Vi ved bare, at det motoriske spiller ind i forhold til, hvordan børn trives og agerer med andre. Og det følger dem op gennem skolelivet. En rapport fra Egmont, som blev foretaget for nogle år siden, peger eksempelvis på, at man oftere finder lav skoletrivsel hos børn, der også har problemer med motorikken.

Omvendt vil børn, der er dygtige motorisk, have et større grundlag for at udvikle en positiv holdning til egen krop og dens kunnen, hvilket vil kunne have en positiv indflydelse på dets selvværd. Dette beror på, at barnet føler sig kompetent, og at det i leg med andre børn og voksne, ikke føler sig begrænset.”

Men at have styr på sin krop er ikke kun afgørende for, at man kan være med i aktiv leg. Det er også nødvendigt for at kunne sidde stille, lave perler eller klippe-klistre, og fordybe sig i de mere stillesiddende aktiviteter. 

“Nogle børn vælger selvfølgelig oftest de mere fysiske, “vilde” lege til. Det er også rigtig fint, men motorisk skal de kunne begge dele, for at føle sig tilpas i deres krop. Hvis barnet er udfordret på det motoriske, og ikke er i stand til at regulere sin egen krop, vil det igen kunne komme til at spille ind i skolen eller i andre indlæringssituationer, hvor det skal kunne sidde og koncentrere sig.

Og så har en god motorik indflydelse på dit barns sansemotorik og -mønstre. Vores sansemønstre kan forstås som vores antenner ud i verden, og er det, der kontrollerer barnets evne til at modtage og reagere på de input, det får. Barnets sansemønstre har derfor stor betydning for, hvordan det interagerer med dets nærmeste og dets omverden.”

Læs også

Nedsmeltning!

Motorikken mere ind i hverdagen

Tidligere var det i højere grad en naturlig del af hverdagen, at børnene hjalp til i hjemmet og på den måde fik trænet en masse motoriske færdigheder. Men livet i en børnefamilie i dag er ofte præget af travlhed og en hverdag der suser afsted, og det kan føles helt rart at give sit barn en pause bag skærmen, når man kommer hjem. Det skal der naturligvis være plads til, forklarer Bettina og Mette Mouritzen, men ifølge dem behøver, du ikke nødvendigvis okse rundt på legeplads eller bygge aktivitetsbaner hele eftermiddagen, for at få mere motorisk træning ind i hverdagen.

“Ofte bliver børn urolige efter lidt tid ved skærmen, og i stedet for at skulle udtænke aktiviteter for motorisk stimuli, så implementer det i hverdagens gøremål og tag børnene med i køkkenet. Dette er også en oplagt mulighed for samvær og nærvær. De kan f.eks. bære tallerkener og glas hen til bordet ved spisetid, tømme opvaskemaskine, lægge knive, gafler og skeer på plads. Det træner muskel-led sansen, håndmotorik, øje-hånd koordination og evnen til at sortere i størrelser. At tørre bordet af træner øje-hånd koordination, muskelstyrke i skuldre, arme og ben samt balance. 

Inddrag også gerne børnene i madlavningen ved at lade dem hjælpe med at skære og hakke. Man kan evt. anskaffe en børnekniv til formålet. Tal sammen om, hvor madvarerne kommer fra, rør ved dem, smag på det råt og igen, når det er tilberedt. Tal om forskellen på smag og konsistens. Dette træner deres sanser kognitivt – og det træner både din og dit barns evne til at være til stede i nuet og nyde og opleve rent sanseligt. Madlavning og bagning er også en god måde at lære de lidt større børn først om tal og mængder og senere om massefylde og kemi, eksempelvis hvorfor skal grøntsagerne ikke steges så længe som kød osv.”

Shop

Sigurd Snegl

249 kr

Hvad så, hvis man har et barn, der kæmper med det motoriske?

“Al bevægelse er motorisk træning, og det er som regel nemt at se på sit barn, om det har let ved og er glad for at bevæge sig. Det er meget få små børn, der ikke er naturligt aktive, så hvis du har et barn, der ikke er det, bør du være opmærksom og eventuelt invitere til mere fysisk leg.

Motorisk udfordrede børn fordyber sig oftest i stillesiddende aktiviteter. Det er der intet galt i, men man skal som nævnt kunne begge dele. Der, hvor du skal være opmærksom er, hvis barnet trives dårligt i samspil med andre eller, at barnet viser tegn til ikke at ville bevæge sig eller lege forskellige slags lege.

Har du et barn, der trækker sig meget fra aktiviteter eller er lidt “fumle tumle”, så hjælp i første omgang barnet ved at øve sine motoriske færdigheder uden andre børn. Gå en tur på stranden, i skoven eller på en sti og udfordr barnet i at gå på line, hoppe over ting, kravle op på ting eller bare løbe små bidder af vejen. Hvis du gør det dagligt, vil du hurtigt se en bedring i dit barns motorik. Det kan også være at gå hjem fra institutionen og bare tage sig god tid til at finde på og gøre turen til en leg. En kort gåtur i kvarteret er bedre end ingenting, og selvom dit barn er træt, så vil det altid rigtig gerne være sammen med dig, så hvis du er optimistisk og motiveret for at gå, så skal dit barn også nok blive det.

Du kan også motivere barnet ved at hoppe i sengen, på en madras på gulvet eller lign. Det synes de fleste børn er sjovt. En madras på gulvet rummer mange muligheder for motoriske udfoldelse: Kolbøtter, hop op og ned fra madrassen, hop på et ben, lade sig falde, hop med samlede ben, stå på hænderne og spark op med benene og meget mere.

Er du bekymret, kan det være en god ide at tage kontakt til en sundhedsplejerske, den kommunale børnefysioterapeut eller en ergoterapeut, som vil kunne afklare, om der er behov for at hjælpe barnet til at styrke sine motoriske færdigheder.”

Shop

Farveblokke - 12 stk

129 kr

Meet’n’greet

Bettina Mouritzen Christoffersen er ergoterapeut og har siden 2003 arbejdet inden for børneområdet. Hun har bl.a. arbejdet med børn i børnehaver, med rådgivning og vejledning af forældre og i daginstitutioner, og er i dag ansat på H.C. Andersens Børnehospital på Odense Universitetshospital. Mette Mouritzen Kjærgaard er børne- og ungecoach, og arbejder især med at hjælpe børn og unge til et øget selvværd. Hun er uddannet coach, mindfulness-instruktør og børnesundhedsvejleder. Læs mere her.

Bettina og Mette har skrevet bogen “Sigurd Snegl – kan mere end han tror”, som giver inspiration til at stimulere børn til motorisk udviklende og fysisk leg gennem historiefortælling.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *

Luk

Ingen varer i kurven.