Selvom dit barn græder, er du ikke en dårlig mor  | TO THE MOON HONEY
  • en

Blog

Rekluks_hjælp_din_Baby_To_The_Moon_Honey_

Selvom dit barn græder, er du ikke en dårlig mor 

MEET’N’GREET

Birgitte Amtrup er privatpraktiserende Psykoterapeut og Sundhedsplejerske.  Hun arbejder med med forældre og barn relationer og er forfatter til bogen ‘Markus blev født for tidligt’.

  Camilla Kristiansen er jordemoder og IBCLC-certificeret ammekonsulent fra Baby Instituttet og Det Private Barselshotel.

 Lisbeth Hecksher er zoneterapeut med speciale i blandt andet behandling af spædbørn.

Som mor gør man alt, der står i ens magt, når ens barn er ulykkelig. Vi har talt med psykoterapeut og sundhedsplejerske Birgitte Amtrup, zoneterapeut Lisbeth Hecksher og jordemoder Camilla Kristiansen om deres erfaringer og bedste råd til, hvordan du kan hjælpe din baby med kolik, og hvilke mentale forberedelser du kan gøre dig under graviditeten.

 

Ingen kender årsagen til kolik. Derfor er det en betegnelse for en gråd, man ikke ved hvad skyldes. Det er også det, der gør, at man som mor bliver så usikker, fordi man ikke kan finde årsagen. Det kan skyldes en nerve, der har sat sig fast ved fødslen, et umodent tarmsystem, refluks eller forældrenes usikkerhed, der smitter af på barnet – men man ved det ikke.

Læs og artiklen SOM MOR TIL ET BARN MED KOLIK

Sundhedsplejerske Birgitte Amtrup er privatpraktiserende psykoterapeut og godkendt specialist i efterfødselsreaktioner og fødselsdepressioner fra Gaia-Instituttet

 

Vær opmærksom på dit nervesystem 

“At have et kolikbarn kan sidestilles med tortur. Stresshormonerne banker rundt i kroppen, og kroppen befinder sig i en tilstand af at være konstant på vagt. Ved amning er nedløbsrefleksen styret af hormonet oxytocin, der mindskes under stress. Derfor har det en direkte effekt på mælken, som har sværere ved at komme ud i mælkekirtlerne, når kroppen er stresset. Det er uhyre vigtigt, at man som mor er opmærksom på, at ens nervesystem har stor betydning for ens baby.” 

Spædbørn sanser helt vildt
“Barnet er ved fødsel fantastisk sensitivt. Sanserne er det eneste, det har, og det mærker derfor lynhurtigt, hvordan mor har det. Barnets eneste måde at reagere på er med gråd. Til alle nybagte mødre er det essentielt at skabe de bedste forudsætninger for jeres samhørighed. Læg jer hjem i dobbeltsengen, sørg for masser af hud mod hud, få ro og fred og sæt dejlig musik på. I skal forestille jer at leve i et vacuum. Barnet kan mærke, når mor ikke er i ro, og det påvirker barnet, hvis der er en urolig energi, usikkerhed, stress og alarmberedskab.”

 

Tal til din baby

“I modsætning til os andre kan barnet ikke forstå dine ord med hovedet, men barnets celler i kroppen forstår, hvad der foregår og den stemme, du taler med. Tal til dit barn: ’Jeg kan godt høre, der er noget, der piner dig, jeg er hos dig, og jeg bliver hos dig’. Det kan være svært at skabe tilknytning til et barn, der græder hele tiden og her kan det sommetider hjælpe, at der er en anden, der træder til. Det kan selvfølgelig være din kæreste, men det kan også være ens egen mor eller søster, eller en anden man ‘tør’ overlade sit grædende barn til.  Det er ikke altid nemt at give sit ulykkelige barn fra sig, men man bryder den onde cirkel ved at lade barnet mærke en ny favn, som har overskud. Og det er ikke, fordi du er en dårlig mor, men fordi du lige i øjeblikket er opslidt og løbet tør for ideer.”

 

Forbudte følelser i moderskabet 

“Jeg oplever ofte, at usikkerheden for mange mødre bliver en altoverskyggende følelse, og her kan det hjælpe at finde ind til, hvad usikkerheden har af betydning. Det er en kæmpe omstilling at skulle tage vare på et lille barn, som er fuldstændig afhængig af dig og vil helt naturligt sætte følelser i gang. Følelser, som du måske ikke kender og kan have svært ved at rumme. Nogle af dem er måske forbudte følelser som angst, usikkerhed, ensomhed, følelser som vi ikke snakker så meget om, og som kan føles flovt og skamfuldt at have.” 

 

Vreden må ikke blive hadefuld

“Nogen kan opleve en følelse af, at det er barnets skyld, at man ikke kan lykkes som mor. Man er ikke i stand til at være inde i sig selv og se, at det ikke har noget med barnet at gøre, men situationen. Det er helt naturligt, hvis man oplever en vrede over, at ens barn græder, at man ikke kan få det til at sove eller falde til ro. Men hvis vreden udvikler sig til, at man bliver hadefuld, så har man brug for professionel hjælp til, hvad der foregår i relationen.” 

 

Ubetrådt land 

“Mange kvinder har en forestilling om, hvordan det bliver, når de får et barn. Hvis den forestilling ikke lever op til virkeligheden, kan det for nogle resonere i, at det er, fordi man ikke duer som mor. Men det at blive forældre er jo ikke noget, man er uddannet i. Det er som at starte i et nyt job – man aner ikke, hvad man skal lave, før man har været der i et stykke tid. Når man får et barn, skal man lære at leve i usikkerheden, for der findes ikke svar på alting. Man kan have drømme og forestillinger om hvordan det bliver, men man ved det ikke. Min erfaring er også, at det langt oftere er barn nummer et, der har kolik end de næste. Det kan hænge sammen med, at forældrene er mere rolige og erfarne, eller opmærksomme på at gøre det anderledes anden gang. Der vil være et par etaper man springer over når man har prøvet at stå med et spædbarn i hænderne før – man har en større viden på området og man har allerede erfaring med amning, gråd og trøst.”

 

Isolerende og ensomt

“I mange tilfælde bliver det at have et barn med kolik en tilstand, hvor barnet styrer familien, og forældrene fuldstændig indstiller sig efter barnets døgnrytme. De går ikke lange ture eller får gæster, og mødrene tager måske ikke i mødregruppe af frygt for at sætte sig selv i en sårbar situation. Isolationen resulterer i en begrænset kontakt med omverdenen, hvilket kan forstærke ens tristhed. Prøv at flyt grænserne lidt ved at besøge en veninde eller gå i Magasin og sige ‘pyt, det gik ikke, jeg prøver igen om et par dage’. Årsagen til at mødre skærmer sig fra omverdenen, hvis de har et barn, der græder meget, kan findes i vores kultur, hvor der er en gængs opfattelse af, at hvis barnet græder, så er det fordi forældrene ikke gør det godt. Men børn græder. Og det er deres eneste måde at kommunikere på.”

 

Bed om hjælp

“Det kan være benhårdt at erkende, at man har brug for hjælp. Det kan føles som om, at man har brug for hjælp til at lære at blive mor. Det er ikke et svaghedstegn at bede om hjælp. Det ér en stor omvæltning at blive mor, det kan være grænsende til chokerende, fordi man kommer i kontakt med følelser, man aldrig har mærket før – lykke, kærlighed, men også had og vrede. Det er ét stort følelseshav. Du skal vise omverdenen, hvis du ikke magter det, eller har det svært – for der er hjælp at hente.”

 

Lisbeth Hecksher er zoneterapeut og har over 25 års erfaring med speciale i behandling af spædbørn. 

 

Når tarmsystemet driller 

“Hos nyfødte er tarmpassagen smal, og der er meget lidt af det man kalder peristaltisk bevægelse i tarmene, og det er med til at skabe en del besvær med at komme af med især luft. Derudover er spædbarnets tarmsystem helt sterilt. Der findes ingen bakterier af nævneværdig art endnu. Og det kan især drille fordøjelsen. Barnet får en smule bakterier fra moderen, når det passerer ud gennem fødselskanalen ved en vaginal fødsel, men der går som regel 2-3 måneder, før fordøjelsessystemet fungerer nogenlunde fornuftigt.”  

 

Et puf til tarmene 

“Når jeg behandler et spædbarn med zoneterapi mod mavesmerter, fokuserer jeg i første omgang på tyktarm og tyndtarm. Som regel er et lille puf til tarmene nok til at sætte gang i de peristaltiske bevægelser, og derved gøre det nemmere for barnet at komme af med luften, som kan skabe stort ubehag. Jeg taler altid med moderen til barnet om, hvorvidt det kunne være et eller andet hun har spist, som måske har givet lidt ekstra luft i tarmene hos barnet. Der kan være visse fødevarer, som generer det helt spritnye tarmsystem. Jeg viser også, hvor forældre selv kan trykke under barnets fødder, så de kan fortsætte behandlingen derhjemme.”  

 

Refluks og silent refluks 

“Hos nyfødte kan det også være refluks eller silent refluks, der ligger til grund for gråden. Ved silent refluks løber maveindholdet tilbage i spiserøret i stedet for at komme op og ud af munden som gylp. Det kan give smerter og svien og stor irritation i spiserøret hos barnet, idet maden først har været i mavesækken og er blevet godt syret til for så at bevæge sig op i spiserøret igen. Hos langt de fleste børn forsvinder det lige så stille, inden de bliver 1 år.”

 

Mælkesyrebakterier som forebyggelse 

“Jeg vil til hver en tid anbefale gravide og ammende at tage probiotica/mælkesyrebakterier. Udover at det har en gavnlig effekt på den gravide kvinde, har undersøgelser vist, at det samtidig gavner den nyfødte.  I dag kan man heldigvis også få D-vitamin dråber til spædbørn, som indeholder probiotica. Det kunne man ikke for 5 år siden. Det gives dagligt fra barnet er 14 dage gammel.”

 

Camilla Kristiansen er IBCLC-certificeret jordemoder fra Baby Instituttet og Det Private Barselshotel. Camilla arbejder dagligt med nyfødte og familier, der søger hjælp til amning, søvn eller generel trivsel hos deres baby. 

 

Babys fundament er altafgørende

“Gråd hos babyer har ofte afsæt i, at der er noget, der ikke fungerer optimalt. På Baby Instituttet kalder vi det ’fundamentet’ – hvordan fungerer barnets basale behov for mad, søvn, bøvser, afføring og vågentid? Derudover ser og mærker vi på hele barnet. Er der spændinger i kroppen, er der meget luft i maven, har barnet knopper, ondt i ørerne, forstoppelse, tegn på refluks? Alt sammen årsager til gråd.”

 

Gråd der hænger sammen med amning 

“Hvis teknikken på brystet eller flasken ikke er god, skal barnet måske bruge ekstra mange kræfter på at få nok mad, hvilket er hårdt og frustrerende for både forældre og baby. Og måske får barnet for lidt mad eller sluger forholdsmæssigt meget luft, som så giver ondt i maven eller reflukssymptomer. Der er også nogle babyer, der har svært ved at tåle bestemte elementer fra mors kost, især protein fra komælk, der videregives via brystmælken, hvis mor indtager komælksprodukter.”

 

Søvn er altafgørende

“Der er desværre mange babyer, der sover alt for lidt eller for dårligt, hvilket også ofte går ud over den generelle trivsel og giver anledning til meget gråd, uro, et nervesystem i ubalance og en krop, der ikke ’virker’ optimalt. Søvn er super vigtig for, at vores krop og helbred er i top, og når vi som mennesker får for lidt søvn, bliver vi stressede, og vores modstandskraft nedsættes. Endvidere er der tendens til, at fordøjelsen fungerer dårligere, hvilket også er et problem for mange babyer.”

 

Basale behov 

“Mit bedste råd er først og fremmest at fokusere på at hjælpe baby med at få dækket sine basale behov for mad, søvn, vågentid og fravær af smerte som at kunne bøvse og komme af med afføring, på en så god måde som muligt. Samtidig kan man opsøge en kropsbehandler, der kan løsne op for spændinger og hjælpe til en balancering af babys nervesystem. Eller lave en udelukkelsesdiæt på komælk, hvis man mistænker, at der er her problemet ligger.”

 

Flere babyer har det dårligt 

“Jeg oplever, at babyer generelt er mere pressede i deres kroppe, end de var for bare få år tilbage. Man kan jo kun gisne om hvorfor. Er det, fordi fødslerne er blevet mere komplicerede, så babyerne forstyrres i deres kroppe, hormoner og instinkter helt fra starten? Har det noget med vores kost, livsstil eller forurening at gøre? Er det, fordi vi er blevet ældre, inden vi får børn? Jeg ved det simpelthen ikke. Forhåbentlig dukker der svar op i fremtiden. For hvis vi kender baggrunden for, at børnene har det dårligt, kan vi gøre noget ved den udløsende årsag og ikke kun ’slukke ildebranden’.”

 

Tekst Bea Fagerholt Kollage Anika Lori

LeaveCOMMENT

Your email address will not be published. Required fields are marked *