Øremærket barsel til fædrene – hvad er op og ned? - TO THE MOON, HONEY
To_the_moon_Honey_Panelsnak_om_at_Vaere_far_på_barsel_podcast

Øremærket barsel til fædrene – hvad er op og ned?

Vi lægger følelserne til side og ser på fakta, løn og nuancer i en heftig debat, der hurtigt opstiller mor versus far og nogle steder glemmer det vigtigste: barnet

 

Det har bølget frem og tilbage i årtier, talt op, stemt ned, og nu står vi snart med en ny model, hvor fædrene får en større andel af barslen. Øremærket. Det er selvsagt et emne, der har fået debatten til at rase, og hvor nuancerne let bliver glemt i en hårdtoptrukken fløjkrig. For og imod. Men hvordan kommer de nye regler overhovedet til at se ud? Hvorfor skal de laves om? Hvordan vil de påvirke ligestillingen? Og hvad med barnet?

Store spørgsmål, men lad os begynde fra en ende af. Hvordan fordeler barslen sig nu, og hvordan vil den se ud?

I  dag har moren ret til 4 ugers barsel før fødslen og 14 uger efter. Faren har to uger efter fødslen. Til sammen kan de fordele 32 uger.

I den nye model lægges der op til, at moren stadig har 4 uger før fødslen. Efter fødslen 11 uger.

Faren får også 11 uger. Til deling er derefter 26 uger.

Ved øremærket forståes, at hvis enten moren eller faren ikke tager alle sine øremærkede uger, forsvinder de helt. De kan ikke overføres mellem forældrene.

Og det er modstandernes store argument imod modellen. Især de blå partier lægger vægt på, at hver familie selv skal have frihed til at fordele barslen, som det nu engang passer bedst. Derudover vil barnet skulle begyndte tidligere i institution, hvis det ikke er muligt for faren at tage sin del.

Omvendt er argumenterne for, at en mere ligeligt fordelt barsel skal fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder, hvis løn påvirkes markant, som det er nu. Derudover mener mange fortalere, at et tættere far-barn-forhold er en fordel for hele familien.

Den vigtige far og familien i trivsel

Mange steder ender debatten udelukkende som et spørgsmål om økonomi. Privatøkonomi, samfundsøkonomi. Det kommer vi ikke udenom. Men lad os se på, hvad øremærket barsel betyder for den vigtigste i hele polemikken: barnet.

Det er Tine Steenhoff vant til. Hun er psykolog og daglig projektleder hos Center for Tidlig Indsats og Familieforskning på Københavns Universitet, hvor hun sidste år færdiggjorde sin Ph.d. om fædre som omsorgspersoner.

“Jeg skrev den fordi, vi ved meget lidt om fædre. Hvad kan far? Kan han det samme som mor? Hvilken betydning har han egentlig? Der er rigtig meget forskning omkring forældre og børn, men den viden kommer oftest fra mor-barn-studier. Man begyndte først at kigge på fædrene, da mødrene kom ud på arbejdsmarkedet i  1970’erne, og derfor er det et relativt nyt forskningsområde,” siger hun.

Det viser meget godt, hvordan far-rollen de sidste årtier har ændret sig markant og nu står over for endnu en milepæl: barslen, der historisk og kulturelt set har tilhørt moren. Og kigger vi på den første tid, er der en god grund til netop det:

“Der er noget helt særligt mellem den fødende og barnet i begyndelsen, hvor kvindens system er gearet til at drage omsorg for det lille barn og knytte bånd. Hormonerne suser gennem kroppen, mælken løber til, helt biologisk er brystet placeret akkurat så tæt på ansigtet, at barnet kan se mors øjne, når det ammer. Barselssystemet i dag giver en rigtig god start for barnet,” siger Tine Steenhoff.

Dermed ikke sagt, at faren er sat helt ud på et sidespor i første del af barnets liv.

“Det vigtigste for et barn er en tryg omsorgsperson, der responderer på barnets signaler og møder dets behov. Så der er ikke et tidspunkt, hvor man kan sige, at nu er morens tilstedeværelse mindre vigtig, men vi kan se, at farens tilstedeværelse også er god.”

Et meget vigtigt ‘også’.

“Studier viser, at fædre, der bruger intensivt 1:1-tid med barnet i det første leveår, kommer til at bruge mere tid med barnet senere hen. Kommer far tidligt på banen, er han der ofte mere, når barnet er tre, fire, fem år gammelt. Vi kan ikke altid forklare hvorfor, men hypotesen er, at når far har intensivt 1:1-tid med barnet, imens det er lille, erfarer han i højere grad, at han er vigtig og kompetent som forælder. Det giver ham mod på at kaste sig ud i nye ting og selvtilliden til at gå ind i de svære situationer. Samtidig viser studier, at fædre, som bruger intensivt tid med barnet i det første leveår, har lettere ved at forstå barnets signaler senere hen og reagerer mere sensitivt i samspillet. Så mor er altid vigtig, og der er ikke noget tidspunkt, hvor man kan sige, at nu er hun mindre vigtig. Men man skal se det den anden vej rundt: far har også en værdi.”

Og nok er det vidunderligt i den helt konkrete rugbrødshverdag, at moren får en reel børnepause til at arbejde, male keramik, dyrke karate, læse Joan Didions samlede værker, men far-barn-tiden har en meget større effekt.

“Vi kan se, at når faren kommer tidligt på banen, bruger mere alenetid med barnet, og der er en bedre fordeling af omsorgsopgaverne som at trøste, bade, putte, så er der ofte en bedre trivsel i familien. Det er en masse små ringe i vandet, der breder sig fra de tidlige uger og måneder, en masse små både, der bliver sat i søen og sejler sikkert afsted. Familierne trives simpelthen ofte bedre.”

De glemte nuancer

Og hvad så med den nye model, hvor der er lagt op til, at faren får 11 ugers øremærket barsel? Hvordan vil det påvirke barnet?

“Jeg tænker som udgangspunkt, at øremærket barsel til fædre er en god ting. Vi ved, at fædre ofte har brug for mere støtte til at komme ind i forældrerollen. Det er kan være svært for både mor og far at blive forældre, men kvinder er generelt hurtigere til at få etableret identitetsfølelsen som forælder sammenlignet med mænd.”

Hvorfor?

“Det handler formentlig om, at fædre ikke altid ved, hvilken forskel de gør, hvornår de er vigtige og kan blive i tvivl, om de overhovedet er det, når barnet er lille. Som samfund kan vi hjælpe fædrene på vej ved at vise dem, at de er vigtige. Helt små ting. Fx når sundhedsplejersken kommer forbi og skal aftale næste hjemmebesøg. Her kan hun lægge vægt på, at det vil være rigtig godt, hvis både mor og far er med. I dag er langt de fleste fædre med under det første besøg, mens meget få fædre deltager i det sidste. Omgivelserne skal understøtte fars forståelse af sig selv som betydningsfuld.”

Hvordan vil den øremærkede barsel hjælpe på det?

“Ved at man fra samfundets side siger: ‘du er vigtig’. At samfundet tror på, at faren naturligvis kan varetage opgaven og tage sig af sit barn. Der følger et budskab med den øremærkede barsel, som kan hjælpe fædrene til at sige: ‘jeg vil gerne, og jeg kan’. Som det er nu, kan fædrene måske have svært ved at gå til sin arbejdsgiver og kræve barslen, men med den nye model skal han ikke forklare sig.”

Det er en meget positiv side. Er der en mindre god?

“Det dårlige fra mit perspektiv er, at de øremærkede uger frafalder, hvis faren ikke tager dem af den ene eller anden årsag. Det betyder, at barnet kommer tidligere i institution, og det er rigtig godt for barnet at være i det nære omsorgsmiljø i det første leveår og gerne længere. Det vil være et problem. Hvis vi kigger på vores nabolande, kan vi se, at ikke alle fædre tager barslen, og det får en negativ konsekvens for barnet. En hypotese kan også være, at man lægger en konflikt hos familien: hvis faren ikke tager de uger, og moren gerne vil have barnet hjemme, men ikke kan rent økonomisk, kan det føre til konflikter som ‘det er din skyld’.”

Hvad ville den optimale model være?

“Hvis jeg ikke skal tage hensyn til økonomien, vil det være optimalt, at man lægger de 11 uger oven i eller ved siden af den nuværende barselsperiode. 11 uger som kan lægges præcis der, hvor familien synes, det er bedst. Så kunne faren tage dem til sidst eller sammen med moren undervejs. I nogle familier vil det være en fordel at være hjemme begge to i starten, som kan være en meget sårbar periode, hvis det fx har været et voldsomt fødselsforløb, eller hvis den ene forælder har en fødselsreaktion. Så øremærk gerne barslen, men giv familierne tid og fleksibilitet. Man skal ikke lade nogle uger frafalde i de familier, hvor faren ikke holder barsel.”

Det er en heftig barselsdebat, der raser på sociale medier, i nyhederne, artikler, over det hele. Det bliver hurtigt sort/hvidt. Hvilke nuancer går tabt?

“Der er to ting: man vil meget gerne opstille det som mor versus far. Men det handler om, hvilken forælder, der har ressourcerne, og det er meget forskelligt fra familie til familie. I nogle familier giver det mening, at mor tager en lang barsel, hvor det i andre familier giver mening, at far kommer tidligt på banen. Det vil altid afhænge af den enkeltes situation. Man glemmer, at det ikke handler om mor versus far, men om en familie, der får lov til at støtte hinanden, når der er behov for det. Som får lov til at starte familielivet på en måde, der er meningsfuld for dem. Det kan du ikke sætte en formel på, og derfor er der brug for fleksibilitet,” siger Tine Steenhoff.

“En anden overset pointe er, hvad der sker med de børn, hvor faren ikke tager barslen. Vi er priviligerede i Danmark og har mere barsel end mange andre lande, men vi ved fra forskningen, at barnet bruger cirka det første år derhjemme på få en stærk tilknytning til forældrene og danne et sundt fundament. Så kommer de i institution og har de gode erfaringer med hjemmefra. ‘Det her kan jeg forvente af verden’. Ønsker man at have muligheden for det, skal den ikke gå tabt, fordi økonomien ikke rækker.”

Hvad skal politikerne huske at fokusere på i forhandlingerne?

“Barnet og barnets perspektiv. Hvad betyder de nye barselsregler for barnet, og hvilke konsekvenser har de forskellige faldgruber – fx i det tilfælde, hvor far ikke tager barslen, og den derfor bortfalder. I mine øjne er barnets perspektiv det vigtigste, og vi ved, at det betaler sig på den lange bane, både menneskeligt og økonomisk, at sikre barnet en god og tryg start på livet.”

De hårde tal

Der er altså en hel masse psykologiske fordele ved at have far på barsel; familietrivsel, tilknytning, identitetsfølelse. Men baggrunden for at ændre barselssystemet bunder også i kolde, hårde fakta. Hvad siger tallene?

Kvinder holder i gennemsnit 280 dages barselsorlov, mens mænd holder 34. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik over dagpengeberettigede forældre.

At få et barn som kvinde har store konsekvenser økonomisk set. Et studie fra Københavns Universitet fra 2018 skriver: ‘Det koster kvinder 20 procent på lønnen at få børn’. Efter første barn falder kvindens løn 30 procent, og ti år efter ligger den 20 procent under mandens. Det ‘skyldes hovedsageligt, at det er mødrene, der tager hovedparten af barselsorloven’. Studiet fastslår (deprimerende nok), at løntabet ikke kan indhentes.

En af forskerne bag studiet er Jakob Egholt Søgaard, der er adjunkt på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Han forsker bl.a. i den økonomiske ubalance, som moderskabet medfører, og som barselsmodellen vil gøre op med.

Han fortæller, at der helt naturligt er en ulighed kønnene imellem – det er kun kvinden, der kan føde børn, og hun bliver nødt til at restituere efter fødslen uanset om den tid spænder over dage, uger, måneder. Men de store økonomiske forskelle hænger ikke kun sammen med biologien omkring fødslen og tiden efter.

“Når vi sammenligner familier, der adopterer et barn med familier, der får dem biologisk, er der ikke forskel. Det er samme adfærd: kvindernes økonomi påvirkes, mændenes gør ikke. Så der er mere end biologi på spil; der er et element af kultur, og hvad man plejer at gøre.”

Og det ‘plejer’ kommer klart til udtryk i den måde, familierne indretter hverdagen på.

“Vi kan se i vores studier, at det er en ikke-begivenhed, når en mand bliver far økonomisk set. Karrieren fortsætter ufortrødent. Og det er en spejling af moren. Kvinderne går på deltid, de skifter til stillinger, hvor det er nemt at hente tidligt, og hvor de har mulighed for at tage sygedagene. Der er ingen ændringer i, hvilke jobs mændene vælger. Helt lavpraktisk kan vi se, at kvinderne ikke vil pendle langt til arbejde, de vil arbejde tættere på hjemmet, mens det for manden er lige meget. Så bliver det også kvinden, institutionen ringer til, når barnet er sygt, fordi hun er tættest på. Det handler ikke så meget om selve barslen, men om hele pakken, når man får et barn. Hvem går på deltid, og hvem tager sygedagene? Det gør kvinderne.”

Og det vil tage mange år, fra man laver så store samfundsændringer, som mænd på barsel trods alt er,  til vores adfærd i de små hjem ændres og kan studeres. Denne slags studier tager tid. Lang tid. Jakob Egholt Søgaards forskning er baseret på studier af familier fra 1985-2007. Han følger familierne længe for at få den mest præcise data, og derfor kan der allerede nu være sket en udvikling i familiestrukturerne.

“Det rykker sig ikke så hurtigt. Men vi kan fx se en stor forskel på det tidligere Øst- og Vesttyskland. I DDR havde man stort fokus på ligestillingspolitikken og ikke de klassiske familiedelinger som i vest. Vi kan se, at det fortsætter i dag, og det tyder på, at det er hele pakken, altså hvordan vi tænker som samfund, der flytter noget.”

De mulige løsninger

Jakob Egholt Søgaard er far til tre og holdt henholdsvis to og næsten fem måneders barsel med de ældste – det passede med hans stilling på universitetet. Da den yngste blev født, forskede han midlertidigt i USA og havde ikke mulighed for at holde barslen, som hans kone derfor tog. En fleksibilitet, han fremhæver som den gode side af vores nuværende barselsmodel. At familierne langt hen ad vejen selv kan vælge, hvad der passer i deres situation.

“Fleksibiliteten ryger i den nye barselsaftale. Så hvis familien står i en situation, hvor det kan være svært at dele barslen, må man afveje, hvor meget det er værd at være hjemme med barnet uden ret til barselsdagpenge.”

Og pengene under barslen er et stort tema. Helt lavpraktisk: har familierne råd? Og på større samfundsplan: hvilke økonomiske rettigheder har fædre?

En af Jakob Egholt Søgaards helt store kæpheste er løn under barslen. Han fortæller, at cirka en tredjedel af fædrene vil stå uden.

“Det er ikke altid nok at øremærke barsel til fædrene, hvis de skal på barselsdagpenge. I så fald vil det for mange fortsat være en ret stor omkostning at tage barsel. I Norge er barselsdagpengene næsten 100 procent af ens løn, så de fleste vil kunne tage barsel uden, at det går ud over familiens økonomi. I Danmark er løn under barsel baseret på aftaler mellem arbejdsgivere og fagforeningerne, og det betyder, at en del mænd – og kvinder – falder igennem nettet. Mange mindre virksomheder er fx ikke dækket af en overenskomst, og i nogle virksomheder skal man have været ansat i en vis periode, før man har ret til løn under barsel. Hvis man vil have alle med, bør man nok skele til den norske model og lade barselsdagpengene dække en større del af lønnen.”

Et af argumenterne mod den øremærkede barsel er netop, at det økonomisk ikke kan køre rundt for familierne, hvis farens barsel ikke er dækket. Og ja, der er naturligvis masser af eksempler på, at kvinden tjener mest, men i ni ud af ti jobs får mændene højere løn. Det udregnede fagforeningen HK sidste år på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Så lidt flabet sagt:

“Det vil også rykke nogle ting, hvis flere kvinder fandt sammen med mænd, der tjener mindre end dem selv. Så er det argument ryddet af bordet.”

Hvordan skulle den perfekte barselsmodel se ud?

“Den overordnede længde på cirka et år er fin. Er kvinderne længere væk fra arbejdsmarkedet, påvirker det karrieren negativt. For barnet er der ikke noget ekstra positivt ved at komme senere i institution – vi kan se, at børn, der begynder i vuggestue eller hos en dagplejer fra seks-ni måneder klarer sig bedre i skolen og har større chance for at begynde i gymnasiet, end dem, der begynder yngre. Men fra ni måneder og op er der ikke forskel set fra mit perspektiv – med den forudsætning, at institutionerne selvfølgelig er gearet til det. Så set ud fra den økonomiske forskning er et år perfekt,” siger Jakob Egholt Søgaard.

“Og så handler det om at sikre mænd bedre vilkår. Større udbredelse af løn under barsel og gerne med fælles regler for alle. Det vil hjælpe i fx små virksomheder, hvor der ikke altid er en personalehåndbog at slå op i. Det påvirker adfærden. Om det så skal være to øremærkede måneder nu og måske tre senere hen, det må man se på.”

Og er det nødvendigt at øremærke den barsel? Kan vi ikke bare vente på en kulturændring eller opfordre til det?

“Ikke hvis vi skal flytte adfærden hurtigere, og det skal vi, hvis vi vil opnå et mindre løngab mellem kvinder og mænd.”

Den nye barselsaftale forventes at træde i kraft i 2022. På To The Moon, Honey følger vi naturligvis løbende udviklingen. Hør fx vores panelsnak om fædre på barsel med bl.a. ligestillingsminister, Peter Hummelgaard, HER.

 

Af Liv Collatz

 

Grafik fra Dr.dk 

I  dag har moren ret til 4 ugers barsel før fødslen og 14 uger efter. Faren har to uger efter fødslen. Til sammen kan de fordele 32 uger.

I den nye model lægges der op til, at moren stadig har 4 uger før fødslen. Efter fødslen 11 uger.

Faren får også 11 uger. Til deling er 26 uger.

 

En ny barselsaftale kommer ingenlunde ud af det blå. Den er baseret på et EU-direktiv, som forpligtiger Danmark til at implementere den. I løbet af det seneste år har Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening forhandlet aftalen på plads, som skal til videre forhandling og stemmes igennem i Folketinget. Den nye barselsmodel træder i kraft til næste år.

 

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *

Luk

Ingen varer i kurven.