To_the_moon_Liv_honey_selvomsorg_beauty_liv_winther_beauty_journal

Livs beauty journal: Efterårsklar

Liv Winther, medstifter af To The Moon, Honey og tidligere skønhedsredaktør og makeupartist ved, hvilke skønhedsprodukter og tips der virker. Her er hendes 6 septemberfavoritter, der også minder hende om at bruge lidt tid på selvomsorg på badeværelset.

 

Parfume

Et levn fra min tid som skønhedsredaktør er en gigantisk parfumesamling, der kan imponere de fleste. De fleste af mine yndlingsparfumer er uden køn og så er de varme, læderagtige og krydrede. Men én af dem står ud: Den dufter af bamseline, en hvid jasminmark, der lige er blomstret, og bedste veninder. Jeg bliver næsten forskrækket, når jeg tager den på. For nu har jeg børn, der kravler på mig, og det føles næsten forbudt at dufte af en tid, hvor jeg kun var mig.

CHILD PERFUME ROOL-ON 470 kr. for 10 ml

 

EFTERÅRSOLIE

I min optik er kropsolier til hver en tid at fortrække frem for en bodylotion. Det bliver ikke mere enkelt end en ren planteolie, og hvis den smøres på lige efter badet kan den spredes i et så tyndt lag, at den passer til selv de mest fedtforskrækkede. Jeg har prøvet at indtage CBD i dråbeform under tungen, men var ikke konsekvent nok til, at jeg nogensinde mærkede en effekt. Nu har jeg fundet en kropsolie med aktivt CBD-olie i sig, og jeg satser på, at den vil tage mig roligt ind i efteråret.

MARVELOUS MASSAGE & BODY OIL fra Ellis Brooklyn 495 kr.

Læber

En af de få lipglosses, som leverer den blødgørende effekt fra en læbepomade og samtidig giver ekstra glans til læberne, der gør, at jeg med et strejf af den kan se lidt mere ’done’ ud på en almindelig hverdag.

NATURAL LIP PERFECTOR Clarins 160 kr.

Serum

Jeg har brugt et serum under min dagcreme, siden jeg var i slutningen af 20’erne. De første år i form af en nærende ansigtsolie, helst fra Jurlique. Senere mere målrettet med et serum der afhjalp et specifikt problem. Da jeg lige havde født min første søn og havde en del pigmentpletter på kinderne, var det Cliniques Evene Better Clinical Dark Spot Corrector. Senere da jeg midt i 30’erne havde en årerække med hormonelt betinget urenheder, var det Lings Oxygen Plasma Potion der udøvede førstehjælp til min hud. Når min hud har det godt, som den har det nu, hvor sensommeren stadig hænger i luften, er det Ole Henriksens Truth Serum med masser af C-vitamin eller vores egen HONEY Hydra Serum, som jeg er blevet helt afhængig af. Fordi min hud er sart og til den tørre side, skal mit serum gerne have et højt indhold af hyaloronsyrer og niacinamide, og det har Hydra. Det indeholder samtidig kun effektive, hudstyrkende ingredienser og er helt fri for parfume eller andre allergifremkaldende eller hormonforstyrrende tilsætningsstoffer. Samtidig booster den hudens egen collagenproduktion og lindrer den rødme, som min hud kan have tendens til.

Shop

HONEY Hydra Serum • Hyaluronic acid & niacinamide

560 kr

B-vitaminer

Kød er blevet en mindre del af min kost, så jeg er blevet mere bevidst om at få et ekstra tilskud af B-12 vitamin, der er med til at stabilisere nervesystemet, celledannelsen og produktionen af røde blodlegemer. Jeg har tidligere spist B-12 i pilleform, der opløses på tungen, men Puori har netop lanceret det i pulverform, som man kan blande med vand eller drysse på grød eller salater. Pulveret smager af vilde blåbær, uden at det på nogen måde bliver sødt eller kunstigt. Jeg spiser ikke B-12 hver dag, men lidt som en booster, når jeg husker det eller på kødfrie dage. Mine børn får også et lille drys på deres havregrød eller yoghurt indimellem.

VITAMIN BERRY BOOSTER Puori 200 kr. for 20 pakker.

Dagcreme

En god dagcreme skal være let og blød. Den skal fugte og efterlade min hud med et tyndt lag overskydende creme, som jeg kort efter påføring kan mikse et fint lag foundation ind i. Den skal primært være lavet af økologiske ingredienser, med et minimum eller ingen parfume og den skal doseres, så jeg lige akkurat får det ud, jeg har brug for. Jeg er vild med denne ansigtscreme, som selvfølgelig også kan bruges om natten.

MOISTURE DELIGHT FACIAL CREAM Rudolph 395 kr.

 

To_the_moon_honey_selvomsorg_beauty_liv_winther
Meet’n’greet

Liv Winther, 44 år, mor til Eddie på 3 år, Liam på 12 år og bonusmor til Luka på 10 år. Liv har gennem de sidste 12 år arbejdet som skønhedsredaktør på blandt andet magasinerne Costume og Cover. Liv er oprindeligt uddannet makeupartist og hårstylist og ved derfor en ting eller to om skønhedsprodukter.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *