Hun satte hygge på verdenskortet - Iben Sandahl | TO THE MOON HONEY
  • en

Blog

To_the_moon_honey_The_danish_way_Iben_DSCF3471
To_the_moon_honey_The_danish_way_Iben_DSCF3471

Hun satte hygge på verdenskortet – Iben Sandahl

MEET’N’GREET

Iben Sandahl er mor til døtrene Ida og Julie. Iben er lærer, psykoterapeut, familiebehandler, foredragsholder og forfatter til bogen ’The Danish Way of Parenting: What the Happiest People in the World Know About Raising Confident, Capable Kids’, som er oversat til 27 sprog (Den findes ikke i en dansk version) samt ’Det gør ondt i maven, mor’. Desuden er hun fast skribent for Psychology Today og bidragyder i amerikanske medier som The Vanity Fair, Huffington Post og The Wall Street Journal. Hun er aktuel med to forskellige online kurser, som kan findes på hendes hjemmeside eller på Instagram

Hun satte hygge på verdenskortet med sin bog ’The Danish Way’ og introducerede udlandet til, hvordan vi danske forældre opdrager vores børn til at være glade, selvsikre, succesfulde individer. Mød psykoterapeut og familiebehandler Iben Sandahl, en af Danmarks bedst bevarede hemmeligheder indenfor sit felt om forældreskab, børn og familie.

 

Hvorfor er Danmark et af verdens lykkeligste lande? Hvorfor er nærvær, selvstændighed og empati i højeste kurs hos vores børn, og hvordan tackler vi bedst de nye omstændigheder og livsvilkår, der gælder for landets familier under coronakrisen? Det ved Iben Sandahl, psykoterapeut og familiebehandler og forfatter til bogen ‘The Danish Way’ en hel del om. I over 20 år har hun rådgivet om forældreskab og familieliv.

Ibens bud på, hvorfor vi danskere scorer højt på lykke, skal bl.a. findes i det fundament, som bliver lagt i vores barndom.

“Vi danskere har et meget stærkt fundament at agere ud fra. Det er båret af nogle fundamentale værdier, og som giver os en unik selvstændighed og robusthed,” forklarer hun og tilføjer, at vi i Danmark er rigtig gode til at få integreret empati i vores børn.

“Det er sammen, vi løfter bedst. Kan du f.eks. samarbejde med andre og sætte dig ind i hvordan den person overfor dig har det, så vil du vokse op og have en tættere kontakt til dig selv – og du vil fungere bedre i en større sammenhæng, som giver en betydningsfuld følelse af at høre til.”

 

Leg styrker vores børn 

”Når et barn leger frit, udvikler det alt det, barnet har brug for. Barnet lærer at løse konflikter, skabe venskaber, lærer sociale færdigheder og regler. De bruger leg til at udvikle en identitet, og et af de kritiske punkter i leg er, at børn helt glemmer sig selv, mens de leger. De lever i deres egen verden og giver slip på omverdenen – de er frie og helt uvidende om os. De har absolut brug for det for at fungere godt i vores samfund. De har brug for det for at føle sig godt tilpas med sig selv og deres omgivelser, og de har brug for det for at lære at tage ejerskab af deres eget liv. Hver gang et barn kravler op i et træ, eller går over en glat træstamme, og det lykkes med det, får det en følelse af succes – så tør det måske lidt mere næste gang. Børn leger meget mindre i andre lande, i New York, Sao Paulo eller Budapest lader du ikke dine børn gå ud i det fri og lege. Som forældre behøver du ikke kunne måle, hvad du får ud af at lege med dine børn. Hav tillid til, at der er en masse godt forbundet med at lege. Børn fordøjer deres dagligdag når de leger, så det er vigtigt at skabe de åndehuller. Det er os forældre, der skal vise vores børn, at man godt kan fordybe sig og have ro. For er der noget børn gør, så er det at spejle os – de kigger på vores adfærd langt mere end det vi siger.”

 

Vær nærværende

“Det har en kæmpe indvirkning på børn, at vi er tilgængelige forældre. Sidder vi f.eks. med hovedet i vores mobiler, er vi alt andet lige mere fokuseret på vores egen verden end på vores børns. Det er det fravær, jeg kan være mest bekymret for, da det bliver en legitim vej for vores børn til også at trække sig fra omverdenen. Der er masser af børn og unge, der er ensomme. De trives som sådan fint nok, men de går rundt og er ensomme i stilhed, fordi de mangler den dybe kontakt med de mennesker, som er rundt om dem. Vi lukker os omkring os selv langt mere i dag, end vi har gjort tidligere. Jeg tror på, at vi skal tage en aktiv beslutning om at skabe nogle huller i hverdagens trummerum som familie, hvor nærværet prioriteres højt. Det vil gavne vores børn –og os selv”

“Er vi ikke nærværende, så er vi heller ikke gode til at lytte. Kommer vores søn eller datter og fortæller noget vigtigt, så er det ikke sikkert, at vi er oprigtigt opmærksomme. Fordi vi er midt i noget, så er vi måske hurtige til at konkludere, at ’det nok skal gå’ eller at ’det var ikke så godt’, men det er jo ikke at lytte. Vi lytter ved at være tilstede, anerkende og sige: ’det kan jeg godt forstå du blev ked af’. Vi lytter bedst ved at spejle og nogle gange ikke sige så meget.”

To_the_moon_honey_Sharing_is_caring_The_Danish_Way_Iben_sandahl_

Vis at du er til stede og styrk barnets selvværd

“Vi kan sagtens være i rum med hinanden uden at være mentalt til stede. Jeg kan i hvert fald mærke, når jeg er sammen med nogen, der ikke er til stede. Det at være til stede viser, at vi er værd at være til stede med – som at vores børn er børn, vi har lyst til at være sammen med. Når barnet oplever, at vi har lyst til at være sammen med det, føler barnet sig godt tilpas, og det vil få en følelse af at være noget værd som menneske. At være god nok og værd nok til at elske og holde af. Det giver et selvværd hos barnet og en tro på, at det er godt nok, som det er. En følelse, der er helt grundlæggende for at kunne komme til at trives som menneske. Hvis barnet ved, at det er uforbeholdent elsket derhjemme, som den det er, så bliver det meget lettere at klare samfundets krav uden for hjemmet. Det, at vi bruger tid på at skabe kontakt og nærvær betyder alverden for et barn.”

 

Skab stabilitet under corona 

“Kaotiske og ustabile tilstande i verden fostrer utryghed og bekymringer. Børn sanser meget mere, end mange er klar over, og hvis de oveni det, som de opfanger fra den ydre verden, oplever uro og utryghed i det nære familiemiljø, skaber det yderligere usikkerhed og frygt. Da børn oveni det spejler sig i, hvordan vi reagerer på en krise som corona, har vores adfærd direkte betydning for, hvordan vores børns mentale tilstand bliver. Derfor er det afgørende, at vi får skabt en hverdagsstruktur, som de kan læne sig trygt op ad – uafhængigt af den aktuelle situation. Det skaber simpelthen tryghed og stabilitet i en ellers kaotisk situation.”

 

“Struktur behøver ikke at være kæft, trit og retning eller et tætpakket og uoverkommeligt program for dagen. Det handler primært om, at hverdagene for barnet er genkendelige og med nogle faste holdepunkter. For eksempel, at spise morgenmad sammen hver dag kl. 8. Derefter ’skole’ eller en planlagt aktivitet, alt afhængig af barnets alder. Snack kl. 10 med efterfølgende gåtur eller fri leg udenfor. Frokost efterfulgt af skole eller planlagt aktivitet, hyggetid, og stilletid eller brænd-krudt-af aktivitet og dernæst aftensmad. Derefter, som I plejer.”

 

Lav en plan med din partner 

“Hvis du har en partner, som også er sendt hjem fra arbejde, er det en god idé at koordinere, hvem af jer, der har arbejdstid og hvem, der har ansvaret for barnet eller børnene i løbet af dagen. Lad også barnet vide dette. Det er ligeledes vigtigt at have for øje, at aktiviteter ikke kun behøver at være på barnets præmisser. Det kan sagtens være på alles præmisser. Måske har du længe ville have ryddet ud i et skab, og nu har du tiden. Lad dit barn være med i den proces med at sortere. Ligeledes, når der skal hakkes persille eller pudses vinduer. Børn elsker at være nyttige, og samvær handler for dem primært om, at de gerne vil være sammen med dig. Det er også en god idé at visualisere dagens ’program’ – strukturen er stadig den samme fra dag til dag. Det kan gøres på en lille tavle hver morgen ved morgenmaden, eller barnet kan selv tegne dagens aktiviteter. På den måde inddrager du dem og de føler et ansvar for, at få dagen til at fungere.”

 

Sandhed, ikke skræmmebillede

“Jeg vil altid gå med sandheden. Da børn har en livlig fantasi, der kan løbe af sted med dem, er det vigtigt at være konkret og nøgtern i forhold til, hvad du fortæller dem. Alt afhængig af barnets alder, kan du sige: ‘Lige nu bliver mange mennesker syge, og vi må ikke smitte hinanden. Vi kan hjælpe med at stoppe den dumme virus, hvis vi vasker hænder rigtig tit og hoster ned i vores arm. Kan du vise mig, hvordan man gør det?’ Til de lidt ældre børn, som forstår mere af situationens alvor, kan du sige: ‘Kom her. sveske, du har jo allerede hørt en masse om coronavirussen, som har gjort mange bange. Er du også bange? Du skal vide, at virussen mest er farlig for gamle og syge personer, fordi de ikke har så mange kræfter længere. Derfor ser vi ikke farmor og farfar for tiden, for de er jo ret gamle ik? Vi kan alle sammen hjælpe med til at stoppe at det bliver værre, og det gør vi bedst ved at holde os fra andre, blive hjemme fra børnehave/skole, vaske hænder og hoste og nyse ned i vores arm. Det har jeg set, at du allerede er god til. Du skal vide, at vi alle sammen herhjemme er sunde og raske, og at det snart bliver godt igen. Du kan altid komme til mig, hvis du har nogle tanker eller spørgsmål, som du har brug for at tale om. Jeg er her for dig og det skal nok gå det hele’.”

 

“Forsøg så vidt muligt at få bugt med dine egne bekymrede tanker, så du kan være ærlig og autentisk i forhold til, hvordan du formidler dine budskaber til dine børn. Børn skal kende til sandheden, men bør ikke nødvendigvis kende til det store skræmmende detaljerede billede. Brug din partner eller gode venner til at dele dine voksentanker og bekymringer med – det er kun rart at finde nærhed og fællesskab med andre i denne tid.”

 

Grå hår og nye prioriteter

“Hvis vi ser bort fra de mennesker, som har alvoren tæt inde på livet og derfor er i en særlig svær situation lige nu, er min oplevelse, at den største udfordring for mange er at favne familielivet og arbejdslivet med børnenes normale ’professionelle hverdagsliv’. Det er ganske enkelt super svært at være omsorgsperson, opretholde et arbejdsliv samt agere pædagog eller lærer på fuld tid. Tre fuldtidsstillinger på en og samme tid, hvilket giver grå hår i mange hjem rundt omkring. Det giver god mening for mig, og netop derfor har struktur betydning for, hvordan denne udfordring løses, når nu situationen er, som den er. Heldigvis er der også mange, som har mærket den positive effekt af at drosle ned i tempo og lade roen og nærværet få mere plads i familielivet. Det, synes jeg, er den positive måde at bruge krisen på. Det kan jo ende med, at vi ser mange, der ønsker mere af det i deres liv, efter at krisen har lagt sig.”

 

Tekst Bea Fagerholt Foto Liv Winther

LeaveCOMMENT

Your email address will not be published. Required fields are marked *