Lærke Bagger: “Jeg elsker at være mor, men ikke at være gravid”

Strikdesigner Lærke Bagger venter sit andet barn og fortæller ærligt om, at være præget af humørsvingninger og skam over, ikke at være lykkelig i sin graviditet. Vi møder Lærke i hendes lejlighed på Frederiksberg til en samtale om alt fra tungsind til chips med dip

 

Hvordan fandt du ud af, at du var gravid?

”Vi havde besluttet os for, at vi gerne ville have et barn mere og jeg fik derfor taget min hormonspiral ud. Jeg fik ikke min menstruation i to måneder, det var helt vildt stressende, og min krop føltes som én stor knude. Men fire måneder efter at jeg fik min menstruation igen, sad jeg en dag og strikkede i sofaen og mærkede nogle stik i mit underliv. Jeg tog en test, og så var den sgu positiv. Jeg havde tænkt, at jeg ville vente med at sige det til min kæreste, men det kunne jeg slet ikke. Da vi havde været til 12 ugers scanning fortalte vi det til Lulu og fejrede det med en tur på Cafe Lindevang, et gammeldags dansk spisested, hvor man kan få wienerschnitzel. Hun blev glad, men forstod det ikke helt. Nu glæder hun sig meget til at vise lillebror alt det, hun kan.”

To_the_moon_lwhats_up_mama_Lærke_Bagger_sidsel_Alling_2
Læs også

Lærke Bagger og Sidsel Alling om at være i barselsboble

Hvordan vil du beskrive din graviditet?

”Det bedste, der er sket mig, er at blive mor, jeg elsker at være mor, men jeg elsker virkelig ikke at være gravid. Jeg har lidt af meget svære humørsvingninger og været meget ked af det i begge mine graviditeter. Første gang jeg oplevede det, troede jeg det var normalt – jeg vidste ikke, hvad det var, og det var svært at finde noget viden om graviditetsdepressioner. Det var svært, når folk spurgte, om jeg havde det godt, for det havde jeg ikke. Jeg skammede mig meget over ikke at være lykkelig gravid, det gør jeg ikke denne gang. Når folk spørger mig i dag, så svarer jeg at ’det går dårligt’, så ser folk lidt underlige ud i hovedet. Jeg er blevet tilbudt et forløb af min jordemoder, og det ville helt klart have været rart for mig første gang, men denne gang føler jeg ikke, at jeg har brug for det. Jeg føler mig meget privilegeret over at være blevet gravid uden problemer, når jeg ved, hvor mange der kæmper med at blive det. Det kan forstærke min dårlige samvittighed over ikke at være glad under min graviditet.

De første tre måneder kastede jeg op flere gange om dagen. Jeg kan godt klare at kaste op, det synes jeg ikke er så slemt, men siden da er det gået ned ad bakke. Jeg har lige fået konstateret mild bækkenløsning, men det er svært for mig at slappe af, som man bliver anbefalet. Jeg elsker at arbejde, og så har jeg også en datter, der skal hjælpes med alt muligt. Jeg har mange plukkeveer, som har sendt mig til akutte scanninger, fordi man har været nervøse for, om jeg skulle føde for tidligt. Men der er ikke noget galt, jeg har bare mange plukkeveer. Jeg har en delvis sygemelding, jeg kan bruge, hvis jeg vil, men hvad skal jeg så lave? Det er hårdt at være begrænset i det, der normalt fylder min hverdag med glæde.”

To_The_moon_honey_lærke_bagger_Strik_strikdesigner_Gravid_med_baby_bump_Liv_winther_bea_fagerholt_

 

Hvordan har du det med din gravide krop?

”Første gang var jeg meget forfængelig, jeg var rigtig tynd og tog næsten 22 kg på. Jeg syntes, det var vildt svært at min krop forandrede sig, som den gjorde, og jeg følte ikke mit hoved kunne følge med. Jeg slap for strækmærker første gang, og håber at jeg også slipper denne gang – og hvis ikke, så er det også helt fint. Jeg tabte nemt mine graviditetskilo, men det var ikke noget, jeg stressede over. Denne gang kommer jeg nok op på 16 kg, men det er ikke noget, jeg tænker så meget over. Jeg har også blødt ud af tandkødet, det er virkelig nederen, især når det sker under et møde. Jeg har nærmest bare skulle røre ved mit tandkød og så var der gået hul.”

Hvad savner du mest under din graviditet?

”Mousserende vin! Jeg ville egentlig gerne tage et glas i ny og næ, men jeg synes pludselig, det smager af terpentin. I virkeligheden er det måske mere det glasset repræsenterer – frikvarter og luksus, end det er selve smagen. Jeg kan heller ikke drikke kaffe, og jeg elsker ellers kaffe! Jeg savner også østers og røde bøffer! Jeg savner også at kunne lave mad, men jeg kan ikke stå op i så lang tid ad gangen om aftenen.”

Hvordan vil du beskrive din personlige stil?

”Jeg er rimelig afslappet. Jeg har altid været lidt genert over at gå i mit eget design. Sådan lidt som en bager, der aldrig får kager. Når jeg er gravid, går jeg meget i det samme tøj. Jeg har brug for at kunne bevæge mig, når jeg arbejder, og derfor går jeg meget i leggings og store T-shirts, og selvom jeg har meget fint tøj, får jeg det ikke brugt så meget. Under min første graviditet købte jeg ret meget nyt, men fandt ud af, at jeg ikke rigtig fik det brugt efter fødslen. Pludselig havde jeg en hel garderobe med tøj, som jeg ikke kunne gå i. Jeg har i stedet brugt penge på at købe nogle fine sandaler eller flotte smykker.”

Hvad var det første stykke graviditetstøj, du købte?

”Ret tidligt i min graviditet, købte jeg mine leggings fra Mamalicious. Jeg er totalt pernitten, når det kommer til tekstiler, og de føles behagelige, og så holder de godt i vask.”

To_The_Moon_Honey_Petite_Knit_Mette_Wendelboe_Mama_Profile_strikke_garn_Strikkeopskrifter_
Læs også

Mette Wendelboe Okkels fra Petite Knit: ”Jeg vil bare gerne strikke”

Hvilket item har du haft mest glæde af under din graviditet?

”Jeg fandt en sharong i en genbrugsbutik. Jeg har kunnet bruge den gennem hele min graviditet, fordi den kan spændes ud og tilpasse sig min voksende mave.”

Hvilke sko har båret dig rundt under graviditeten?

”Jeg har gået rigtig meget i mine H2O sandaler og mine Balenciaga-badesandaler. Jeg elsker at gå på loppemarkeder i Jylland og kigge efter sneakers fra Asics. Jeg kigger efter dem, der er fede, og det betyder, at jeg både går rundt i størrelse 37 og 39. Jeg glæder mig til at gå i pæne sko, jeg har i hvert fald en ide om, at jeg gerne vil have dem på, når jeg har født.”

Dyrker du motion under din graviditet?

”Jeg går mellem 4 og 5 km hver dag, og så får jeg rimelig meget motion af at have en datter på 3,5 år. Jeg har altid gået og cyklet meget, og inden jeg blev gravid, var jeg stort set altid oppe på 10 km om dagen. Jeg går i svømmehallen med min datter, og vi bruger lang tid på at svømme, klæde om og gå i sauna. Jeg synes, det er dejligt at mærke min krop i vægtløs tilstand, jeg slapper af på en helt særlig måde i vandet.”

Har dine skønhedsrutiner ændret sig under din graviditet?

”Under min første graviditet smurte jeg mig ind i alle mulige lækre olier, men jeg har ikke haft den samme tid her anden gang. Men jeg går primært efter neutrale produkter og sørger for at fugte min hud.”

Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til kost og tilskud under din graviditet?

”Jeg fik målt min blodprocent hos min læge, og den er heldigvis høj, så først fra 5. måned begyndte jeg at tage tilskud af jern. Jeg har været virkelig glad for Krauterblut shots, som jeg tager et par gange om ugen. Det er det eneste jerntilskud, der ikke har voldt mig fordøjelsesproblemer. Jeg har spist Gravitamin og dækket mit kalkbehov med rigtig meget chips med dip. Jeg stressede over, at jeg slet ikke havde fået nok kalk, og så mindede min kæreste mig om, at jeg jo havde spist virkelig meget dip. Jeg har haft vildt meget lyst til kager, men har holdt lidt igen. Jeg kan jo heller ikke sidde og spise kager foran min datter hver dag. Jeg har cravet tahin helt vildt. Vi køber ind på Nemlig.com, og det er en kæmpe hjælp for os, elsker når mine varer kommer hver mandag. Vi sparer både tid og penge på det.”

Læs også

Fie Hørby – om nutidens opdragelse

Hvordan har du forberedt dig på fødslen, og hvilke tanker har du gjort dig?

”Jeg tror på, at viden er tryghed. Men begynder man at opstille for mange kriterier for, hvordan ens fødsel skal være, så kan man gå hen og få en dårlig oplevelse. Jeg havde en forestilling om, at jeg skulle i kar til min første fødsel. Da jeg endelig kom ned i det, efter de havde brugt en time på at fylde det, intensiveredes smerterne, og jeg skulle bare op! Men jeg husker min første fødsel som virkelig fed. Der gik 9 timer fra første ve til hun var ude, og vi nåede kun at være på hospitalet i få timer af fødslen. Det gjorde jo så ondt, at jeg troede, jeg skulle dø, og jeg kunne ikke nå at få smertestillende Men man overlever jo. Jeg var høj i flere dage efter, selvom det gjorde naller. Jeg glæder mig til at føde, det er jo en forløsning! Mit graviditetstungsind forsvandt med ét, da jeg fødte Lulu, og jeg ammede hende i tre måneder, men måtte stoppe fordi jeg ikke havde nok mælk. Det var en stor sorg for mig, og jeg følte, at jeg ikke var en rigtig mor. Jeg håber, det lykkes her anden gang, men denne gang ved jeg, at det ikke er altafgørende. Min datter lever og trives storartet.”

Hvordan ser din barsel ud?

”Jeg har heldigvis fuld barsel. Men jeg elsker også at arbejde, og synes min første barsel var lidt kedelig. Jeg regner med at tage 8 måneder, og så tager min mand 4 måneder. Med Lulu var han på barsel i 3 måneder, og de havde det bare mega fedt sammen. Jeg fik billeder, hvor han sad og spiste bøf, mens hun lå i barnevognen.”

 

Tekst Bea Fagerholt Foto Liv Winther

Meet’n’greet

Lærke Bagger, 34 år, er uddannet fra Danmarks Designskole og blev for alvor kendt for sine unikke farverige perlebesatte sweatre, der sælges verden over. Lærke er fuldtidsansat hos Hjertegarn, hvor hun blandt andet udvikler opskrifter. Hun er kæreste med Sune Christiansen, og sammen har de datteren Lulu på 3,5 år og nu venter de en lille dreng til november.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *

I admire you for being so honest. Everyone has their own unique pregnancy journey. I’m not the sort of person to judge others.

I suffered from Hyperemises Gravidum with my two boys from start to finish. While giving birth to my second, I was also throwing up in a bucket at the same time!

I also had constipation, headaches, required hydration in hospital intravenously for 12 weeks (was offered it the second time but not with my first) and lived on medication to temporarily stop the nausea before each meal. My throat bled from vomitting so much every day and it burned.

Pregnancy felt like an eternity and I was deprived of nutrients, vitamins, proteins, iron and minerals because I was not able to tolerate most foods.

It was probably harder mentally than physically. Those who had very little understanding of my condition were quick to assume that my very real condition was all just “in my head.”

Their lack of understanding, ignorant mindset and lack compassion and consideration infuriated me. I often felt alone.

Fortunately, I was able to focus on the excitement of the upcoming birth of my boys, the curiosity of wondering what and who they would look like, choosing a name, discovering their personalities…..

I felt very lucky knowing that although my pregnancies weren’t desirable, my labours were fast and at the end of the day I felt very blessed to have birthed two healthy boys.