To_the_moon_honey_mads_nørgaard_zalando-_Rasmus_skousen_Anastasia_gravesen
Sponsoreret af Zalando

Anastasia om at være en positiv tvillingemor

Din Instagram er vidunderligt positiv og livgivende. Hvad er det for en hat, du vælger at tage på hver dag?

“I mange henseender er jeg egentlig en glasset-er-halv-tomt-type. Men når det kommer til mit moderskab, kan jeg ikke være andet end positiv. For lad os lige huske på, hvor fantastisk det er at skabe sine egne mennesker, sin familie, og kunne være sammen hver dag. På Instagram oplever jeg, at det gælder om fremhæve alt det sure i forsøget på at være dem, der “tør” at bryde tabuet. Der er vist ingen tvivl om, at det er hårdt at blive forældre, men i stedet for at være negativ, forsøger jeg at portrættere min hverdag med man-kan-gøre-sådan-her. Som tvillingegravid påbegyndes moderskabet med skræmmekampagner og uendelige tjek for alt det, der kan gå galt, og jeg blev anbefalet at blive sygemeldt i uge 20. Jeg valgte at gå tiden fuldt ud og fødte mine tvillinger naturligt. Men det negative fortsætter med sætninger som “Hold da op, du har hænderne fulde” i køen i Netto eller på legepladsen. Så jeg har haft brug for at møde den negative holdning med en positiv, som et modstykke.”

Hvornår føler du dig mest forbundet med dine børn?

“Når de giver et kram eller et kys. De er virkelig nogle abekatte, som kravler rundt over det hele, og de har meget travlt med alverdens lege sammen og hver for sig. Men en sjælden gang imellem stopper de op og har bare virkelig brug for et godt kram, mens vi står og rocker lidt til noget musik i baggrunden – det er så dejligt.”

To_the_moon_podcast_tid_over_penge_
Podcast

Vores panel snakker om at prioritere tid over penge

Hvornår er det sværest at være mor?

“For mig er det sværest at være mor, når jeg ikke får ladet mig selv op. Deres lur er hellig for mig, og jeg vil meget nødig spilde den på noget praktisk. Nogle gange fejler jeg i god planlægning og får glemt, hvor vigtigt det er for mig at være alene, bare en halv time, mens de sover. Eller hvis den ene vælger ikke at sove samtidig med den anden, så bliver jeg snydt, og det huer mig ikke.”

Meet’n’greet

SoMe-manager Anastasia Graversen, mor til tvillingerne Jacob og Bille på 16 måneder 

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *