Aska Ono om at sende sin teenagedatter på sin første festival
I denne artikelserie om at sende sin teenager godt afsted på festival møder vi tre forskellige kvinder ude på Roskilde Festival. Her deler Aska sine egne minder fra sin første Roskilde, sine bedste råd til pakkeliste og snakken om alkohol og grænser – og fortæller, hvordan hun finder balancen mellem at holde kontakten og give slip.
Hvornår var du selv første gang på Roskilde Festival, og hvad husker du bedst fra dengang?
Mit første år var i ’94, hvor jeg havde en lille lejr med nogle venner fra min folkeskole. Vi var lige blevet færdige med 9. klasse. Jeg tror, at jeg var den eneste pige i lejren, men jeg husker, at alle drengene passede virkelig godt på mig, især til koncerterne. Fx da vi var til Rage Against the Machine og stod helt oppe forrest ved Orange og blev mast og skubbet ind i de gule bølgebrydere. Selve koncerten var sindssygt fed, og vi hoppede og dansede helt vildt, men da vi skulle derfra og ned mod Grøn Scene, kan jeg huske, at mine fødder på et tidspunkt ikke rørte jorden, fordi der var så meget pres på. Der lavede de sådan en sikkerhedsskærm med armene rundt om mig. Det var virkelig sødt. Og så husker jeg særligt livet i lejren, de magiske stunder, der kunne opstå på vejen rundt på campingpladsen, og alle de mennesker vi mødte. Jeg husker også alle de søde mennesker, man mødte fra hele verden, dåsemad varmet op på trangia, de varme, klamme øl, som vi selv havde slæbt hele vejen fra Fakta, og det at man ikke havde en stol at sidde på i en hel uge!
Er der noget ved dine egne minder derfra, som dukker op, når du tænker på, at din datter skal afsted?
Der er masser af gode minder, der dukker op, som jeg håber, at min datter også kommer til at opleve. Det at vågne op i lejren og bare sidde og snakke om alle mulige random ting med dem, der også er vågne, og at opleve Roskilde vågne og så starte på en ny og vild dag, er helt fantastisk og noget helt andet end, hvis man tager frem og tilbage hver dag. Af mindre gode oplevelser tænker jeg især på sådan noget som tyverier, hærværk eller nogen, der blev for fulde og dårlige. Det kunne også være lidt ubehageligt, når voksne, fulde mænd viste lidt for meget interesse, men det er de unge nok meget mere bevidste om nu og bedre til at lukke ned. Jeg var nok heldig at have mine venner til at passe på mig, og det håber jeg også min datter har. At de er gode til at være opmærksomme på hinanden og hjælpsomme.
Hvad er dit barns set-up på festivalen?
Min datter er afsted med 90 andre fra sin efterskole, så de har jo en kæmpe lejr ift. hvad jeg havde. De kom i lørdags og bliver til søndag.
Har du nogle særlige bekymringer?
Jeg er ikke særligt bekymret for hende, men nogle af de skrækscenarier, der kan dukke op, er helt klart sådan noget som stoffer. Her tænker jeg på, om nogen putter stoffer i drinks uden at hun ved det og så udnytter situationen. Det er ikke rart at tænke på, og selvfølgelig noget vi har talt om ift. at passe på sig selv og de andre. Og så har jeg også sagt, at hun ikke må bade i grusgravene. Jeg er ikke bange for, at hun skulle blive væk fra sine venner. De har jo alt muligt til at lokalisere hinanden. Selv dengang i 90’erne fandt vi hinanden igen, og i mellemtiden havde man mødt alle mulige andre søde og sjove mennesker. Det er også noget af det, Roskilde kan. I starten af ugen var jeg lidt bekymret for heden, og om de fik nok væske ud over alkohol, og så om de klarede sig igennem torden, lyn og storm på pladsen. Heldigvis gik det fint.
Hvad har I gjort for at forberede jer sammen, inden festivalen?
Ud over at snakke om mange forskellige scenarier, der kan opstå, så lavede vi en fælles pakkeliste, så vi begge to kunne skrive ting på, som var gode at have med. Hun var så sød selv at spørge efter råd pga. mine mange års erfaringer med at sove i telt og bo i en camp på Roskilde. Skud ud til Camp Partyfinger! Nogle af de ting, jeg skrev på, var mest til den praktiske side, og en masse life hacks til, hvordan man klarer sig nemt og godt. Hun havde heldigvis godt styr på en masse selv, da hun har prøvet at være på besøg i min lejr før og set, hvordan vi gør det der. Jeg insisterede på, at hun skulle have gode sko på, og at hun ikke måtte gå til koncert i sandaler.
Har I talt om alkohol, grænser eller “hvad gør du hvis…”-scenarier?
Vi har talt en del om alkohol, og at hun skal huske på, at ens dømmekraft ikke altid er så skarp, når man er fuld. Der kan man blive lokket ud i dårlige valg, så man skal altid overveje tingene mere end en gang, når der er alkohol involveret. Hun ved heldigvis, at hun altid kan ringe og få hjælp, hvis hun har brug for det, og så ved hun også, at både jeg og hendes far er på festivalen meget af tiden.
Hvor meget har du hjulpet hende med pakning, indkøb og kørsel?
Jeg har hjulpet hende en del med pakning og indkøb til festivalen. Jeg fandt min gamle backpackerrygsæk frem fra kælderen og lånte hende mit gamle Roskilde-telt. Derudover havde vi en hel eftermiddag i Frederiksberg Centret, hvor vi købte tøj, mad, snacks, alkohol og praktiske ting, hun skulle have med. Jeg har også købt et oppusteligt liggeunderlag og en campingstol til hende. Ift. pakning har jeg givet gode råd til at pakke ting i kategorier, så det er nemmere at finde frem, når man sidder i kampens hede inde i teltet. Hendes far har hjulpet med kørsel og også et nyt telt, da hendes telt (mit gamle Roskilde-telt) blev ødelagt af nogle ustyrlige drenge fra lejren.
Har I lavet konkrete aftaler om at tjekke ind undervejs?
Vi har lavet en aftale om, at hun lige skal give lyd en gang om dagen, om at hun er ok. Og så at vi skal mødes mindst en gang på festivalen. Men ikke nogen fast aftale. Jeg kan godt forstå, at hun bare er i sit liv nu og har sin fest og ikke har den samme trang til at snakke med sin mor, som jeg har til at snakke med hende.
Hvad håber du, at hun kommer hjem med af oplevelse?
Jeg håber, at hun kommer hjem med en oplevelse af, at hun har været i en anden verden. Fuld af gode, sjove og vilde minder, som hun aldrig vil glemme. Spontane oplevelser, fællesskab og en følelse af frihed. Minder med alle de venner, hun er afsted med, og nye, hun møder på sin vej. Selvfølgelig håber jeg også på gode musikalske oplevelser, men det er i campen, at fællesskabet og de sjove oplevelser opstår. Jeg håber, at hun opdager, hvor lidt der skal til, for at man og andre har det godt, hvis alle passer på hinanden.
Foto: Angela Djekic
Meet’n’greet
Aska Ono er 47 år og arbejder som undervisnings- og udviklingsansvarlig på Naturcenter Amager Strand. Hendes datter Luka er 16 år.
