Da Marie Lodberg blev mor, kunne hun hurtigt vinke farvel til alle de forestillinger hun havde om sin barsel. For at bearbejde den store omvæltning røg Marie til tasterne og kastede sig ud i et børnebogsprojekt, der nu ser dagens lys under titlen ’Lizzi er Hidsig’

Hvordan fik du ideen til Lizzi er hidsig?

“Det var noget af et chok for mig at blive mor til Babette for tre år siden. Jeg havde forestillet mig en barsel med et artigt og nuttet lille barn, der skulle have mad, søvn, ren røv og kærlighed, og jeg skulle have to go-kaffe og se den større mening med livet, når jeg trillede med barnevognen. Forget about it. Ud kom en skrigeballon, der ikke ville være andre steder end på min arm, mens jeg vuggede hende. Jeg svedte, jeg tudede, jeg følte mig fanget og ensom. Jeg fandt jo så ud af, efter et års tid som mor, at jeg hverken kunne eller skulle lave om på mit utrolig viljestærke barn. Hvad nu hvis jeg så verden gennem hendes øjne? Havregrød, man ikke orker, tøj, der strammer, vuggestueliv, hvor jungleloven hersker, efterfølgende Netto-indkøb og shampoo i øjnene? Tal om at blive godt og grundigt stimuleret i en krop, der max er en meter høj og med et hoved, der udvikler sig cirka lige så hurtigt som  lynet. Så blev ideen til Lizzi er hidsig født. I bogen følger man Lizzi gennem en hel dag og oplever gennem hende børnelivets strabadser og hendes reaktioner. Derudover synes jeg, at mange illustrerede børnebøger er… ikke særlig pæne. Og når man som forælder endelig er kommet til aftenens putning og godnatlæsning, vil ens tunge øjne bare gerne have noget pænt at kigge på – også børnebogen foran én. Derfor er jeg så glad for, at Julie Celine Zwicky sagde ja og har tegnet Lizzi og hendes omgivelser på bogens sider. Jeg vil have alle illustrationerne som tapet!”

Hvad hjalp dig gennem barslen?

“Motoren til slyngevuggen. Seriøst. Da vi anskaffede os den, var det første gang i løbet af Babettes første tre måneder, jeg havde hænderne fri i mere end ti minutter. Jeg kunne pludselig nå at smøre mig en mad! Derudover synes jeg faktisk, langt hen ad vejen, at det var benhårdt arbejde, og jeg husker ikke tilbage på min barsel som en lykkelig tid. Da mødregruppen begyndte at tale om, hvilken farve dåbsinvitationerne skulle have, meldte jeg mig ud. Måske havde jeg for høje forventninger til moderskabet? Måske har jeg scrollet henover for mange Liberty-print-børn og mødre med mascara på Instagram? Og på gaden så jeg kun mødre amme deres børn på fortovscafeer, mens de selv bællede chai-latte. Det er jo klart. De andre ligesindede, prøvede mødre sidder jo derhjemme – og hopper på en yogabold for at få barnet til at falde til ro om dagen og græder om natten i sofaen, fordi de ikke kan få amningen til at spille. Dem ser man jo ikke! Så tak til alle mødre, der står frem og fortæller om det hårde arbejde og alle tankerne, også de umiddelbart mindre flatterende, om moderskabet.”

Læs også

Lærke Bagger og Sidsel Alling om at være i barselsboble

Hvordan var du selv som barn?

“Et stille, indadvendt og omstillingsparat barn, der ikke gjorde meget væsen ud af sig. Og så tænkte jeg, ’Sådan bliver mit barn nok også’. Hallo! Nej, det blev det så ikke. Det fede er, at jeg nu kan se fordelene ved Babettes personlighed. Og det er ikke, fordi at alting skal have en lykkelig slutning eller en større mening. Men, fordi det sådan set er ret svedigt med et barn, der ved, hvad det vil og ikke vil. Det kan være drønbesværligt og vi bruger mange forhandlingsmetoder herhjemme, men vi er aldrig i tvivl om, hvad Babette mener om sagen.”

Hvad har du lært om dig selv ved at blive mor?

“At jeg ikke kun er mor. Langt fra. Nok er jeg Babettes mor, og jeg er Sunes kæreste, og jeg er journalist, og veninde og datter og alt det der. Men jeg er endnu mere ‘mig’ i kraft af det, jeg skaber med mit hoved. Jeg får allermest energi og føler mig bedst tilpas, når jeg skriver, får ideer, udvikler og driver noget frem, og jeg elsker mit eget selskab. Så det skal der være tid til, også selvom jeg er blevet mor, og også selvom jeg om lidt bliver mor til to. Jøsses.”

Nu venter du barn nummer to, hvilke tanker har du gjort dig i forhold til at skulle gøre det hele forfra?

“Jeg tager det, nok overraskende, roligt, og jeg føler mig klar. Selvom det at blive mor til Babette været det mest livsomvæltende og langt fra mest naturlige for mig, er jeg også blevet mere og mere sikker på mig selv – også som mor. Jeg vakler og tvivler nonstop, men under al den der hverdags-usikkerhed; har hun nok tøj på?, skal hun smide sutten før eller efter lillebror kommer?, føler jeg en okay solid kerne af, at det hele nok skal gå og gå godt. Og så er der de der forventninger, som jeg én gang har fået punkteret på brutal vis under min første barsel. Derfor har jeg også utroligt lave forventninger til barn og barsel nummer to. Opskriften lyder: Ingen planer. Som i; nul planer! Ikke engang vores eget sommerhus tør jeg planlægge, at vi skal bo i den her sommer. Hvad nu hvis jeg kun vil sidde derhjemme med lillebror, i velkendte rammer i min kæmpestore continental-seng og med en Jagger-burger inden for rækkevidde? Og jeg lukker ikke op, hvis nogen ringer uanmeldt på døren. Jeg er ikke engang sikker på, at jeg lukker op, selvom det er søde venner, der har blomster og rangler med. Hvis jeg ikke får vasket hår de første 14 dage, og hvis jeg ikke gået tur med barnevognen den første måned, og hvis jeg ikke kommer til babysvømning det første år, er det helt perfekt. Og, ja, selvfølgelig har jeg købt motoren til slyngevuggen, også selvom det vil vise sig, at der slet ikke bliver brug for den.”

Læs også

Gravid med diabetes

Hvad håber du bogen kan være med til at bidrage med – både for børn og forældre?

“Jeg håber, at både børn og forældre kan spejle sig i følelserne og hverdagstrummerummet. Lizzi er hidsig er inspireret af Babettes egen yndlingsbog, Mortens dag i børnehaven, en ægte 70’er-klassiker, tilsat temperament og pastelrare farver. Jeg håber, at bogen inviterer til, at børn og voksne kan tale om alle de følelser, barnet kan opleve i løbet af en gennemsnitlig leverpostejsdag, skuffelse, raseri, glæde, forventning, frustration. Og jeg håber, at forældrene kan mærke, at jeg sender dem en kærlig tanke, når de sidder der med poser så store som de blå fra IKEA under øjnene og læser godnathistorie og krydser fingre for, at barnet snart falder i søvn. Vi er på samme hold!”