Ocean Beach Club Gran Canaria: Guide til den gode familieferie
Efteråret har meldt sin ankomst og med mørket, der venter, kan det være fristende allerede at kigge mod den næste rejse. Her deler Bea Fagerholt sine erfaringer og bedste rejsetips som familie på fem
Når man er børnefamilie og planlægger efter skoleferierne, er det altid vigtig for os at ugen vi har sammen bruges på ferie – ikke på spildtid og praktiske gøremål. Derfor betyder det meget, at rejsen starter gnidningsfrit, og at man ankommer til et sted, hvor alt allerede er tænkt igennem.
Strand og pool
I mørket og kulden herhjemme har vi brug for en ferie, der lader både børn og voksne op. Uden at vi som forældre skal gå på kompromis med os selv eller planlægge hver eneste dag. Jeg holder især af steder, hvor der er noget for alle aldre, og hvor man nemt kan gå til og fra stranden, poolen og børneklubben. Det er netop det, jeg godt kan lide ved Spies’ hoteller, Ocean Beach Club. Her er der kort afstand mellem strand, pool, børneklub og restaurant, så man ikke skal bruge ferien på logistik. Man kan nemt dele sig op i løbet af dagen eller samles igen, når alle har brug for det.
O.B.C. er et roligere hotelkoncept end de klassiske familiehoteller, men stadig med masser af muligheder for børnene. Det gør det velegnet til familier med børn i forskellige aldre – også hvis man både har en toddler og en teenager med.
Nem afrejse
Med Spies kan man skræddersy sin rejse efter behov. Allerede dagen inden vi rejste, blev vores bagage hentet, så jeg kunne checke hele familien ind midt i stuen, hvorefter kufferterne blev båret ned fra 3. sal. Det gjorde det nemt at tage af sted næste morgen uden sved på overlæben, inden vi overhovedet havde sat kurs mod lufthavnen.
Det er den slags løsninger, der gør en mærkbar forskel, når man rejser med børn. Jo færre praktiske ting, man skal holde styr på undervejs, desto mere overskud er der til selve ferien. Man kan også bestille privat transfer, så en chauffør henter familien i lufthavnen og kører direkte til hotellet.
Flyveturen
Flyveturen er selvfølgelig en del af rejsen, som man ikke helt kan planlægge sig ud af. Men lidt forberedelse kan gøre turen nemmere. På Spies Sunclass Airlines-fly er der god plads, og der er skærme ved samtlige sæder, så børnene kan blive underholdt undervejs. Jeg plejer også at pakke rygsække med opgavebøger og legetøj og til vores yngste kan helt enkle ting som klistermærker være nok til at skabe lidt ro og fordybelse. En tur op og ned ad gangen eller en lur kan også være med til at få tiden til at gå.
Ocean Beach Club
Ocean Beach Club Gran Canaria ligger direkte ved havet – sådan ligger alle ‘O.B.C.-hoteller’ – og de er indrettet med familien i centrum. Her er både poolområder, børnepool, Kids Club og aktiviteter for børnene. Der er god mulighed for at træne enten i hotellets træningscenter eller de forskellige SATS-hold man kan tilmelde sig – men en løbetur langs kysten kan også noget.
Kendetegnende for O.B.C. er også at det er mindre og roligere hoteller. Børnene var som fisk i vandet og lærte lynhurtigt at begå sig, og hotellets maskotter, giraffen og bjørnen Lollo & Bernie, var højdepunkter på dagen. Kids Club’en fungerede godt som et afbræk fra poolen, og personalet var gode til at facilitere aktiviteter.
Vi boede i en 3-værelses Club Pool Suite med direkte adgang til en af hotellets pools, hvilket var genialt – det gav os tid på liggestolene, mens vores yngste sov lur og de store legede i poolen.
Vi nød dagene på stranden, ved egen pool og børnepoolen, og der var rig mulighed for at få stunder til os selv med løbeture ved vandet og yogatimer. Der var også en dejlig spa, hvor jeg nød en massage.
Hvad gør O.B.C. særligt, når man rejser med børn i forskellige aldre?
Det, jeg især sætter pris på, er kombinationen af ro og muligheder. O.B.C. er et afslappet hotelkoncept, men der er stadig masser at give sig til for børnene.
På nogle destinationer – blandt andet Kreta og Cypern – ligger O.B.C. ved siden af et Sunwing-hotel. Her kan gæster på O.B.C. benytte faciliteterne på Sunwing, hvor der typisk er endnu flere aktiviteter og tilbud til børnene. Det giver mulighed for at vælge det, der passer til familien fra dag til dag: en rolig dag ved O.B.C.’s pool, en tur i Kids Club eller en mere aktivitetsfyldt dag på Sunwing. Det kan være en stor fordel, når familiens behov ikke er ens.
Hvad giver dig feriefølelse?
Feriefølelsen opstår, når børnenes behov er tænkt ind, og det samtidig er på de voksnes præmisser. Jeg elsker at gå ned på stranden sidst på eftermiddagen.
Det kan være en eftermiddag, hvor børnene har været i poolen, leget på vandrutsjebanerne eller deltaget i en aktivitet i Kids Club. Senere går man måske ned på stranden, hvor børnene finder en leg, mens solen står lavt. Man kan måske endda læse et par sider i sin bog eller blunde lidt til lyden af bølgeskvulp og børnestemmer. Det er den perfekte afslutning på dagen, inden man går tilbage på værelset for at bade og klæde om til en dejlig middag.
I løbet af dagen har vi også god erfaring med at dele os op – både på O.B.C. og Sunwing hotellerne er der rig mulighed for at tilmelde sig en masse aktiviteter i løbet af dagen. Det giver plads til at opleve noget hver for sig, som man kan tale om, når man er sammen 24/7, og der er altid noget særligt ved alenetid med et barn.
Hvad er dit bedste råd til at rejse med børn?
Hverdagsproblematikker og dynamikker rejser ofte med hjemmefra, og det må man kunne rumme. Men i det store billede med søskendekonflikter og udmattede børn er der heldigvis også plads til magien – de små øjeblikke med kernemindepotentiale, som vi vender tilbage til år efter år.
Har I planer om jeres næste O.B.C.-ferie?
Gran Canaria har et dejligt klima året rundt, så O.B.C. her holder åbent både sommer og vinter – det gør det til det perfekte escape, uanset om man rejser i efterårsferien eller vinterferien. Flyveturen på 5,5 time er overskuelig og der er kun 1 times tidsforskel. Lige nu drømmer jeg mig allerede frem til foråret, hvor jeg kigger på O.B.C. på Kreta og Cypern. Begge hoteller tilbyder at man kan bruge faciliteterne på nabo-Sunwing – det tror jeg bliver perfekt for os.
Hos Spies er pakkerejsen sat sammen på forhånd – fly, hotel og transport – så du slipper for at bruge aftenerne på at sammenligne afgange og læse anmeldelser. Du vælger destinationen og hotellet, resten er tænkt igennem for dig. Kufferterne kan du endda få afhentet hjemme hos dig selv, og næste gang du ser dem, er når du er fremme på et af Spies’ egne familiehoteller, Ocean Beach Club eller Sunwing.
På Ocean Beach Club kan du og familien i eget tempo tappe ind og ud af de mange aktiviteter – blandt andet en række nye børneaktiviteter, der er udviklet efter feedback fra Spies’ egne gæster. På Gran Canaria er klimaet dejligt året rundt, så hotellet holder åbent både sommer og vinter og er et oplagt escape til efterårs- og vinterferien.
Se mere på Spies.dk



