Velkommen på skolebænken
Jeg skrev for en del år tilbage en artikel om skolestart. Og børn starter stadig i skole. Nogle ting består, andre ting kræver et eftersyn. Bedre forklaringer. Dybere. For flere børn synes, at det er svært at gå i skole. Og flere forældre synes, at det er svært at være de voksne. Jeg er gået mig selv efter i sømmene. Dette er mit bud på, hvad en god skolestart er.
Mit mantra er og vedbliver, at rytmer og rutiner giver ro. Den slags er bestemt ikke kun vigtigt for voksne. Dit barn kan og skal ikke overskue meget andet end at lære børn, sted og nye voksne at kende. Forældre, mig selv inklusiv, kan hurtigt drukne i Aula-informationer. Hold hovedet koldt og vid, at det som oftest stilner af når først toget ruller af perronen.
- Penalhus er dit ansvar. Hav sammen med dit barn styr på et velassorteret et af slagsen. Det er sådan en let måde at sørge for, at barnet føler sig sikker i en usikker tid. Det skal ikke henvende sig med sine mangler til hverken nye sidekammerater eller lærere. Én bekymring mindre.
- Et skema giver overblik. Få lavet et fysisk skema, I kan have hængende på køleskabet. Så bliver I ikke forskrækkede hver tirsdag morgen, når der skulle have været gymnastiktøj med. Børn vokser sjovt nok også ud af sportssko, tjek lige engang imellem. Og husk et håndklæde, det er frygteligt sundt at bade sammen. Undskyld til min ældste søns fantastiske idrætslærer Camilla, vi havde personligt flere måneder, hvor håndklædet konsekvent blev syltet. Det holder bare ikke.
- Mad er vigtigt og det meste kan laves aftenen forinden. Jeg oplever mange børn, som ikke får 10-mad med, som siger hjemme, de ikke er sultne på det tidspunkt. Men det handler oftere om en dårlig vane, end at de ikke er sultne. Deres energi og deres energiindtag hænger uløseligt sammen. Surt at gå kold allerede kl. 9.50, for derefter at blive præsenteret for en skolegård og dermed tyve minutters stærkt forhøjet puls. Jeg skulle personligt ikke nyde noget.
- Skoletasken skal have en størrelse som fungerer. Der skal som udgangspunkt ikke pakkes 4 Pokemon-mapper og en bamse med i skole hver dag. Endevend gerne tasken ugentligt så der ikke sniger sig et gammel æbleskrog med fra forrige mandags utætte madkasse. Den slags rester har det med at smatte grundigt ud i biblioteksbøgerne.
- Relationen med de andre forældre er vigtig. Men hav for øje, at dit barn ved aflevering kan blive overvældet af voksensnak. Hold det til et minimum og tag da gerne en sludder med de nye kammeraters forældre nede i gården efter aflevering. Brug også det første forældremøde til at afstemme overskuddet i forældregruppen. De klasser, hvor forældrene anskuer klassen som et vigtigt fællesskab og foretrækker gennemsigtighed og tydelige aftaler, fungerer som oftest rigtig godt. Respekter hinanden. Det forventer I og vi også af børnene – og de gør, hvad vi gør.
- Relationen til barnets lærer er selvfølgelig også vigtig og aflevering er ikke det bedste tidspunkt at vende de store ting. Dit barn er ét barn af 25 så begræns informationen, en overlevering af morgenstundens kaos er sjældent på sin plads, for nu er barnet fremme og vi tilbyder noget andet end derhjemme. Et nyt klima som ofte kan rette op på selv de mest åndssvage morgener. Et varmt smil, et kram og et ”god dag, skat” fungerer fint. Tag de gode vaner fra børnehaveafleveringerne med. De skal ikke forhastes, men bestemt heller ikke trækkes ud i lange afskedsceremonier. Ingen har gavn af dem. Du viser tillid til læreren ved selvsikkert at trække stikket og give slip på barnet, og barnet overtager den energi, du efterlader det med. Det er ikke for lærerens skyld men for dit barns. Det gør sig generelt gældende for alt, hvad vi beskæftiger os med – men det er en længere snak.
- Leg og lær sammen. De fleste børn elsker at udfordre sig selv sammen med en voksen. At få et regnestykke i bilen eller at smage på et langt ord. Grin af sproget, I kan eksempelvis undre jer over, hvorfor en haj hedder en haj og ikke en vandmand. Det har vi brugt to timer på under en badetur i sommerferien. Nysgerrighed er basen for alt det gode, der gemmer sig i livet. Vær altid parat til at erkende, der er noget, du ikke ved. Måske, I kan være nysgerrige sammen. Så lærer barnet også, hvad du gør, når du løber ind i udfordringer. Jeg har tit lyst til at google og komme videre, det er en hurtig løsning, men det er ikke altid en hensigtsmæssig model. Nu viser jeg gerne mine børn, at jeg ringer til min mor, min far eller en ven. Eller i overskudsagtig nød besøger biblioteket. De må jo gerne vide, at internettet findes. Men også, at sandheden ikke altid er at finde der. Den gemmer sig mange andre og langt mere vidunderlige, forunderlige steder. Husker man selv, hvad man har googlet? Eller husker man omvejene i jagten på svar?
Dit barn skal gå i skole i mange år og de år kommer til at være skelsættende. Tag dem alvorligt men heller ikke for alvorligt. Din energi smitter også her, vær tryg ved barnets skole og klasse, og tag de snakke, der er nødvendige. Også med de andre forældre. Det er med stor sandsynlighed en smagssag, men jeg vil anbefale forældre at tage dialogen væk fra Aula, når det kan lade sig gøre. Og for guds skyld, begræns chat/tråd funktionerne og de mange forskellige medier og platforme. Ingen tåler at have 48 samtaler kørende ved siden af et i forvejen ofte tidskrævende arbejdsliv. Nogle klasser har et utal af Messenger-grupper, disse særligt til pigeforældrene, til drengeforældrene, til fodboldforældrene, danseforældrene, vin-entusiasterne (baseret på virkelige hændelser) og svømmehalsbrugerne. Og jeg kan se, hvorfor det er smart. Men nu særligt også, hvorfor nogle kan få for meget. Eller for lidt. Føle sig overvældede og/eller udenfor. Børnenes fællesskab afspejler i høj grad forældrenes fællesskab. Hold det positivt, rummeligt og varmt. Se jeres fællesskab som den potte, hvori I planter jeres børn. Det lyder langhåret men måske, kan du se det for dig. Så kan vi i fællesskab vande dem og se dem vokse.
Tekst og foto: Karoline Svarre
