Skolestart: Sådan støtter du dit barn bedst i overgangen fra børnehave til skole
Snart starter mange børn i forårs-SFO eller skole og tager dermed første skridt ind i et nyt kapitel af livet. Vi har talt med psykolog Anita Øland om, hvordan vi bedst støtter vores barn i overgangen fra børnehave til skole. Hvor meget skal vi tale med barnet om skolestarten på forhånd og hvad kræver det af os som forældre at stå godt i sådan en overgang? Artiklen er et uddrag fra vores Ego episode med Anita Øland som du kan lytte her
Skolestart er en livsovergang
For os voksne kan skolestarten være forbundet med stolthed, glæde og forventning. Men for barnet kan overgangen også vække usikkerhed, nervøsitet og spørgsmål til alt det nye, der venter. Anita Øland har arbejdet som psykolog i over 20 år og er særligt optaget af livsovergange – de tidspunkter i livet, hvor noget velkendt slipper, og noget nyt begynder. Og netop skolestart er en stor overgang. For barnet betyder det at skulle sige farvel til en tryg og kendt hverdag i børnehaven og træde ind i en ny ramme med nye voksne, nye børn, nye forventninger og nye krav. Selvom barnet måske er blevet forberedt i børnehaven og har hørt om skolestart længe, så er det først, når det bliver virkelighed, at overgangen for alvor kan mærkes.
Som voksne kan vi godt sige: “Det skal nok gå, det bliver godt.” Men vi siger det med afsæt i vores egne erfaringer. Vi ved, at man godt kan komme trygt ind i noget nyt. Det ved barnet ikke på samme måde endnu.
Hvad kræver skolestart af barnet?
Overgangen fra børnehave til skole handler ikke kun om at lære at sidde stille, holde styr på sin madpakke eller klare toiletbesøgene selv. Den handler i høj grad også om barnets evne til at regulere sig selv i en ny sammenhæng. Barnet skal kunne være i en gruppe, men også kunne fungere selvstændigt. Det skal kunne være socialt, men også kunne koncentrere sig. Det skal kunne tilpasse sig nye rammer og aflæse nye voksne. Det er med andre ord en overgang, der stiller store krav – også selvom barnet på papiret er ‘klar’.Derfor giver det god mening, hvis barnet reagerer med uro, ængstelse eller modstand.
Når barnet bliver bekymret
Mange forældre vil kunne genkende sætninger som “Jeg vil ikke starte i skole” eller “Jeg vil bare blive i børnehaven.” Og her kan det være svært at vide, hvordan man skal reagere. Skal man rumme barnets bekymring? Skal man tale det op og forsikre om, at det nok skal blive godt? Eller skal man forsøge at aflede?
Ifølge Anita Øland er det vigtigt først og fremmest at være nysgerrig. Hvis barnet viser tegn på uro eller ængstelse, er det et signal til de voksne om, at de skal træde tættere sammen omkring barnet. Det kan være en god idé at tage kontakt til børnehaven og høre, om de også har lagt mærke til noget, eller om der er blevet talt om skolestart på en måde, som kan have sat noget i gang hos barnet. Og over for barnet selv kan man forsøge at spørge åbent og nysgerrigt: Hvad er det, du tænker på? Er der noget særligt, du er nervøs for?
Det vigtigste er ikke nødvendigvis at fjerne bekymringen med det samme, men at hjælpe barnet med at mærke, at det ikke står alene med den.
Pas på med at tale skolestarten for meget op
Mange voksne omkring barnet vil helt naturligt sige ting som: ‘Ej, hvor spændende’ eller ‘Glæder du dig ikke?’. Og selvom det er sagt med kærlighed og begejstring, kan det nogle gange komme til at lægge et ekstra pres på barnet. For hvis alle omkring barnet taler om skolestarten som noget stort, vigtigt og fantastisk, kan barnet komme til at mærke, at der er noget på spil. Og hvis barnet samtidig selv er usikkert, kan det skabe endnu mere uro. Det betyder ikke, at man ikke må glæde sig eller markere overgangen. Ritualer som at købe skoletaske, besøge skolen eller fejre, at barnet er nået hertil, kan være gode og tryghedsskabende. Men det kan være hjælpsomt at være opmærksom på, hvornår man taler om skolestarten for barnets skyld og hvornår man måske kommer til det for sin egen.
Følg barnet mere end planen
Nogle børn taler meget om skolestart. Andre gør næsten ikke. Nogle vil gerne læse bøger om at starte i skole, mens andre først bliver nysgerrige, når de selv står midt i det. Anbefalingen fra Anita Øland er at følge barnet. Hvis barnet viser interesse eller stiller spørgsmål, så gå med ind i det. Men hvis barnet er optaget af noget helt andet, er der ingen grund til hele tiden at bringe skolestarten op. Det samme gælder med bøger og samtaler om emnet. De kan være gode redskaber, men det vigtigste er at tage afsæt i barnets tempo og opmærksomhed.
Skolestart er også en overgang for forældrene
Skolestart er ikke kun en overgang for barnet, det er en overgang for hele familien. Som forældre skal vi vænne os til nye rammer, nye voksne, nye måder at kommunikere på og et nyt hverdagsliv. Måske er det første gang, vi afleverer et barn i et system, hvor der er færre hænder og mindre direkte kontakt. Måske mærker vi vores egne erfaringer med skole dukke op. Måske bliver vi usikre på, om vores barn er klar. Og alt det smitter.
Derfor er det vigtigt også at tage hånd om de voksnes side af overgangen. Hvis man som familie kan planlægge lidt ekstra luft omkring skolestarten, kan det gøre en stor forskel. Ikke at starte arbejde samme dag. Ikke lægge alt for mange planer oveni. Skabe rolige morgener. Gøre plads til, at alle bruger lidt mere energi end normalt.
Giv god tid og sænk forventningerne
Til alle skolestartforældre har Anita Øland ét helt konkret råd til de første dage og uger: giv god tid.
Mange konflikter opstår, når barnet allerede er presset af overgangen, og familien samtidig er presset af tid, logistik og forventninger. Jo mere der kan være planlagt på forhånd jo bedre. Det glæder tøj, madpakke, morgenen, eftermiddagen. Og så kan det være hjælpsomt midlertidigt at sænke barren for, hvad man forventer af barnet derhjemme. Måske bliver barnet mere vredt, mere træt, mere ked af det eller mere trodsigt. Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at noget er galt. Det kan også være et tegn på, at barnet arbejder hårdt på at finde fodfæste i noget nyt.
Hvad spørger man om efter en skoledag?
Mange forældre vil gerne spørge: ‘Hvordan gik det i dag?’. Men det spørgsmål giver ofte ikke så meget. Mange børn svarer bare: ‘Fint’. I stedet kan det hjælpe at spørge mere konkret. Har du været mest inde eller ude i dag? Hvem sad du ved siden af? Hvad lavede I lige før, du skulle hjem? Så bliver det lettere for barnet at svare, og for dig at få et mere nuanceret billede. Samtidig er det vigtigt at huske, at børn ofte fortæller ud fra det sidste, de oplevede. Hvis barnet siger, at det ikke legede med nogen, kan det lige så vel handle om de sidste ti minutter af dagen som om hele dagen. Hvis noget bekymrer dig, så gå hellere til de voksne omkring barnet og spørg nysgerrigt ind.
Hvis barnet ikke vil i skole
Det kan være noget af det sværeste som forælder: at stå med et barn, der pludselig ikke vil afsted.
Her er Anita Ølands vigtigste råd, at man som voksen forsøger at regulere sig selv først. For hvis vi bliver meget urolige, bliver barnets uro ofte større. Dernæst gælder det om at tage barnets reaktion alvorligt. Ikke nødvendigvis sådan, at barnet så straks skal blive hjemme, men sådan, at man undersøger, hvad reaktionen handler om. Hvad er det, barnet reagerer på? Er der noget socialt i klassen eller skolegården? Er der noget, der er blevet for svært eller for uoverskueligt?
Igen handler det om at samle de voksne omkring barnet og få skabt et fælles blik på, hvad der foregår.
Ikke én rigtig måde
Der findes ikke én rigtig måde at komme godt gennem skolestart på. Nogle børn flyver ind i det nye. Andre skal bruge længere tid. Nogle forældre mærker mest glæde. Andre mærker også sorg, tvivl eller uro. Begge dele er helt forståelige. Det vigtigste er ikke at gøre det perfekt, men at være opmærksom, nysgerrig og villig til at justere undervejs.
For skolestart er ikke bare en praktisk begivenhed. Det er en livsovergang. Og som i alle overgange har både børn og voksne brug for tryghed, tid og nogen, der hjælper dem med at finde vej i det nye.
