Tomorrow og To The Moon, Honey lancerer de perfekte gravid jeans

Forestil dig et par jeans, der kan justeres ind og ud i takt med, at kroppen forandrer sig under en graviditet, samtidig med at de både ligner og sidder lige så godt som et par klassiske af slagsen. Vi er så stolte over at dele nyheden om, at To The Moon, Honey sammen med Tomorrow Denim lancerer de perfekte graviditetsjeans

 

Kroppen forandrer sig markant under en graviditet, men behovet for at føle sig godt tilpas og se godt ud, uden at skulle skifte garderoben ud, forbliver. At vokse ud af sine jeans er en naturlig del af det at bære på et barn, og derfor har vi sammen med Tomorrow Denim skabt et par jeans, der følger maven i takt med, at den vokser.

Målet har været at skabe et par jeans, der sidder lige så godt, som var det almindelige jeans. Der er ikke noget så dejligt som at have et par jeans, man altid kan stole på, især når man er gravid, og det for mange bliver en udfordring, hvordan man skal klæde sig.

I To The Moon, Honey taler vi løbende med gravide kvinder, som fortæller at de glæder sig til at komme tilbage i deres jeans. Men alle, der har født, ved, at der går tid, før kroppen passer de gamle jeans – hvis de overhovedet kommer til det igen.

 

Kroppen forandrer sig

Henriette Pieszak er stifter af Tomorrow Denim og ved alt om pasform og kvalitet. Det var derfor oplagt for os at slå os sammen om at lave de perfekte graviditetsjeans, som kan følge kvinden, mens kroppen forandres, og som man også gerne vil tage med sig ind i efterfødseltiden.

Det er fuldstændig naturligt, at en krop efter ni måneders graviditet og en fødsel ikke ser ud som præ-graviditet, men det kan være en følelsesmæssig proces at vænne sig til ens nye krop og forene sig med, at den gamle garderobe ikke kan tages i brug på samme måde som før. På To The Moon, Honey Podcast og her på sitet, har vi også talt en del om det komplekse fænomen ’at komme hurtigt tilbage i sine jeans’, som hos mange vækker stærke følelser, fordi efterfødselstiden også rummer en masse sårbarhed over den forvandling man både fysisk og psykisk har været igennem.

Ønsket er, at jeansene fra Tomorrow fortsat vil være en favorit efter fødslen, så man kan føle sig veltilpas i et par bløde og behagelige jeans med sin baby på armen.

Shop

Gravid jeans i sort denim • Tomorrow x To The Moon, Honey

1.300 kr

Jeansene fra Tomorrow Denim x To The Moon, Honey er konstrueret med udgangspunkt i et komfortabelt mom fit og inspireret af principper, man kender fra børnegarderoben: Justerbar linning, så de passer perfekt i de forskellige faser, som kvindekroppen går igennem i graviditeten, og også så man kan få glæde af dem efter fødslen.

Jeansene er produceret i en blød, italiensk metervare for at sikre en høj komfort og fremstillet uden farlige kemikalier eller hormonforstyrrende stoffer. Modellen findes i to vaske og er certificeret med Svanemærket og EU-Blomsten, og der er stillet høje krav til sociale og miljømæssige forhold i hele produktets livscyklus.

Samarbejdet mellem To The Moon, Honey og Tomorrow Denim forhandles eksklusivt hos tothemoonhoney.com og tomorrow-denim.com. Vejledende udsalgspris for jeansene er 1300 kr.

 

Foto Rasmus Weng Karlsen og Sissel Abel 

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *

Hvor fantastisk!
Det ville dog være endnu bedre, hvis størrelserne gik lidt højere op:-)
Jeg har virkelig svært ved at finde bukser, og særligt jeans, efter mine graviditeter. Havde lidt håbet, at disse kunne gå an, men når største størrelse er 30, går det ikke. Overvejer i at udvide størrelsessortimentet?
Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvor store de kan blive med den justerbare linning, men jeg er en 44/46 i bukser..:-/
God dag og tak for en altid dejlig hjemmeside.
Kh Astrid