Tilbage til hverdagen

Når ferien lakker mod enden, kan man få helt ondt i maven ved tanken om hverdagens indtog og hamsterhjulet, der snart skal i fuld rotation igen. I sommerferiens fjerde og sidste tema sætter vi her fokus på hverdagen med essays, podcasts og artikler, hvor kvinder deler deres erfaringer og life hacks til en hverdag i balance

Undersøgelser bekræfter igen og igen det, som mange børnefamilier godt ved: Hverdagen er hektisk, og for nogle bliver den endda opfattet som ren overlevelse. Stress og kaos udspiller sig allerede fra morgenstunden og bliver symptomatisk for resten af dagen. Indtil det hele gentager sig dagen efter. Men behøver det være sådan? Kan vi gøre det lidt bedre og forbedre måske bare én ting, der vil give os – og særligt vores børn – følelsen af mere ro og nærvær?

I podcastepisoden ‘Vores panel snakker om hverdagen’ taler tre erfarne mødre om, hvordan man får skabt en hverdag med følelsen af overskud, kiks i lommen og glade børn. Om at tage ved lære af sine fejl og finjustere undervejs, lave nem mad i ovnen på minus-dage, finde mental ro i oprydning og om forbandelsen ved pop-up mails. Der er masser af gode hacks at hente til en bedre hverdag.

Familieterapeut Marianne Mosbæk har også kloge ting at sige om, hvordan vi med små virkemidler kan forlænge sommerferiens overskud og tilstedeværelse og trække det med ind i hverdagen, der venter på den anden side, når ferien er slut. I artiklen ‘Hvor blev sommerlykken af?’ giver hun gode råd til morgenrutinen, ulvetimen og dvæler ved værdien af at sige nej tak til arrangementer, selv om man ikke skal noget. Læs Marianne Mosbæks tankevækkende opfordringer her

Corona har været en udfordring for mange af os, særligt i forhold til at få arbejde og børn til at gå op. Skolelærer Karoline De Lony var nyskilt og alene med sine to drenge, Ivan på 5 år og Adrian på 1 år, da landet sidste år lukkede ned, og i det formidable essay ‘Det fordømte forår’ giver hun et ærligt indblik i tilværelsen som karantæneramt skolelærer. Som hun skriver:

“Knap to timer, to raserianfald, et smadret glas og en banan i sofaen senere, er mødet slut. I mellemtiden har nogle af mine elever afleveret grammatikopgaver online, de skal lige have en mail. Det ender med at tage al min opmærksomhed i 9 minutter. Vi springer i tøjet (det lyder nemt, det er det ikke) og cykler til stranden for at samle sten. (… ) Er det egentlig tirsdag eller fredag? Nå, hjem igen, klokken er aftensmad, og jeg skal i køkkenet med begge korte herrer. Ivan laver agurkestave, som Adrian kløjs i, det kører. Jeg smider et fad med grøntsager og fisk i ovnen og vasker lidt op undervejs. Klokken er nu 17 og begge børn er herresultne. Igen prøver jeg at lokke med lidt Gurli Gris, men der er stadig ikke bid. I stedet får de lov til at vaske op for mig. To tallerkner smadrer, og der er vand overalt, men jeg når at besvare 4 mails. Det går vel lige op.” 

Man fatter ikke, hvordan hun lykkedes med at være så tjekket en skolelærer og så nærværende en mor på én og samme tid – iblandet uendelige måltidstilberedninger, kaos og nedsmeltninger, men who cares. 

Lige nu er corona under kontrol, og alle institutioner er igen åbne. Det er vi nogle forældre, der er glade for. Men for den mor, der skal aflevere sit barn for første gang i andres varetægt, kan det være angstfremkaldende. Hvordan udvælger man sit barns institution? Hvordan opbygger man en god relation til pædagogerne? Og hvad stiller man op de morgener, når barnet græder ved afleveringen? Det kan du alt sammen få svar på i podcastepisoden ‘Vores panel snakker om institutionsstart’, hvor tre kvinder deler deres tanker om at stole på sin mavefornemmelse og fortæller om, hvordan ens kriterier og forestillinger om den perfekte institution bliver gjort til skamme, når bare der er hjerterum. 

Tekst Louise Stenbjerre