To_the_moon_honey_efterfoedselssamtalen_Julie_buhl_foedselsdepression

To The Moon, Honey sætter fokus på fødselsdepressioner

Sammen med Sundhedsstyrelsen sætter To The Moon, Honey i februar fokus på fødselsdepressioner hos nybagte mødre og fædre. I fire Efterfødselssamtaler på vores podcast deler stærke, sårbare og inspirerende kvinder – og en enkelt mand – deres oplevelse med at blive ramt af en fødselsdepression og lukker os ind i det mørke, der har omsluttet starten af deres forælderskab

 

At blive forælder er for de fleste knyttet til forventninger om en lykkelig og helt særlig tid. En tid, hvor man skal hengive sig et lille nyt menneske og danne fundamentet for sin egen familie. Men hvad nu, hvis virkeligheden slet ikke lever op til forventningerne? Hvis man i stedet føler sig modløs, har svært ved at glæde sig over sit lille barn, føler sig mislykket eller bare ikke har de følelser, man havde forestillet sig?

Omkring henholdsvis 11 og 8 procent af alle nybagte mødre og fædre i Danmark bliver ramt af en fødselsdepression, og for dem bliver starten på familielivet langt fra den, de havde drømt om. Men selvom der er tale om hver tiende mor og far, er fødselsdepression desværre ofte stadig forbundet med tabu, skyldfølelse, skam og mangel på viden.

Igennem de seneste fire år har modige kvinder hver uge ærligt delt deres oplevelse med at blive mødre i vores podcast med efterfødselssamtaler. Og særligt én ting står klart: Ikke to mødre er ens, og ikke to mødre har den samme rejse ind i moderskabet. Sammen med Sundhedsstyrelsen sætter vi i februar fokus på fødselsdepressioner og får igennem månedens fire Efterfødselssamtaler et råt, ærligt og unikt indblik i, hvad det vil sige at starte tilværelsen som far eller mor med depressionen som følgesvend.

Hør eksempelvis Julie Buhl fortælle om, hvordan en fortid med angst og spiseforstyrrelser betød, at hun næsten forventede en fødselsdepression: “Da jeg var gravid, var jeg overhovedet ikke bange for fødslen, men jeg var bange for at få et barn. Jeg var rigtig bange for ikke at kunne finde ud af det. Og så var jeg også helt oprigtigt bekymret for min tilknytning til hende. Om jeg ville kunne tage hende til mig,” fortæller Julie Buhl sin i efterfødselssamtale.

Eller Tine Lassen, for hvem depressionen kom rullende som et damptog, hun ikke turde tale højt om i frygt for at blive en del af “systemet”. Vi kommer også til at høre Marie Lodbergs rørende fortælling om at blive nybagt mor og samtidig nærmeste pårørende, da hendes mand rammes af en fødselsdepression. Og så har vi for første gang en mandlig gæst i stolen, når Christoffer Immanuel ærligt og sårbart fortæller om at blive far for første gang og samtidig væltet omkuld af depressionens mørke.

Hvad er en fødselsdepression?

At blive forælder indebærer for de fleste et stort kontroltab, og det kan være sorgfuldt at skulle sige farvel til det gamle og velkommen til et nyt liv, som man endnu ikke kender. Det er helt naturligt at blive overvældet. Men bider følelserne sig fast, og er du ikke i stand til at handle, tale, eller græde dig ud af tilstanden, begynder man efter nogle uger at kunne tale om en fødselsdepression.

Fødselsdepression er betegnelsen for en depression, som udløses hos mor eller far omkring en graviditet, fødsel og barselsperiode. Kernesymptomerne for en fødselsdepression og en depression er langt henad vejen de samme: Nedtrykthed, nedsat lyst og interesse, manglende energi og initiativ, træthed og udmattelse. Derudover vil forældre med en fødselsdepression ofte også kunne genkende følelser af angst, uro, dårlig selvtillid, en følelse af at være mislykket, søvnbesvær, koncentrationsproblemer, selvbebrejdelse og skyld og skam over ikke at være glad.

Få den rigtige hjælp og behandling

En fødselsdepression er ikke noget at spøge med, og en fødselsdepression kræver behandling. Mere end hvad omsorg og støtte fra dine pårørende kan give. Ubehandlede fødselsdepressioner kan nemlig have konsekvenser for både den ramte, for parforholdet og for dit barn. Så del dine tanker med venner og familie – og spørg om hjælp hos din jordemoder, sundhedsplejerske eller praktiserende læge. Sundhedsplejersken vil ofte være den som i første omgang er med til at vurdere og henviser videre, og den konkrete diagnose vil blive stillet hos din egen læge. Er der brug for medicinsk behandling, eksempelvis antidepressiv eller beroligende medicin, vil en psykiater blive også involveret.

Du kan læse meget mere om fødselsdepressioner og lære mere om, hvor og hvordan du kan få hjælp her.

Vi håber, du vil lytte med. 

 

Tekst Anna Rolin, Foto Julie Buhl

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *