Josephine Bredsted: “Graviditeten har gjort mig ydmyg omkring, hvad selvkærlighed er”

I to år har 33-årige Josephine Bredsted og hendes mand ledt efter et hus uden for København, da de beslutter sig for at flytte til den vestjyske surfby Klitmøller. Drømmen er, at træde ud af hamsterhjulet og skabe et liv med mere natur og mindre travlhed. Det er lykkedes i deres nye hjemby, og til april kommer parrets første barn til verden

 

Da Josephine Bredsted møder sin mand for fire år siden, bor han på Vestkysten. Han har forladt et job i reklamebranchen og er flyttet til en lille surfby, hvor han kan dyrke sin passion for surfing. 

“Jeg synes, det er vildt inspirerende, at han har lagt sit ego bag sig, droppet ræset efter at blive succesfuld og forsøgt at gøre tingene på en anden måde. På det tidspunkt arbejder jeg i modebranchen og er selv afsøgende omkring, hvorvidt jeg skal leve mit liv på en anden måde. Jeg er begyndt at dyppe tæerne i mindfullness og spiritualitet, men har stadigvæk svært ved at bryde ud af mine gamle vaner.

Der går ikke lang tid, før han siger til mig, at det ikke virker, som om jeg er glad. Og han siger det til mig på et tidspunkt, hvor jeg også selv føler, at det er sandt, og jeg er i stand til at lytte til ham. Kort efter siger jeg mit job op, som jeg på daværende tidspunkt har haft i ni år. Der sker meget med et menneske fra 20-29 år, og jeg kunne mærke, at jeg var nået lidt for langt væk fra den, jeg rigtigt er indeni. Men jeg er stadigvæk helt afvisende over for at bo i en lille by i Vestjylland.”

Klitmøller

Tre år senere er København skiftet ud med lige præcis dét. Tilbage i maj flyttede Josephine og hendes mand til den lille by, Klitmøller på den nordligste vestkyst, der med sine 1500 indbyggere, er det eneste sted i Danmark, hvor man kan surfe året rundt. 

I kontrast til København er naturen i centrum i Klitmøller. Naturen, som Josephine og hendes mand netop har længtes efter. 

“I 2 år havde vi kigget på hus både nord og syd for København. Vi havde et behov for at flytte ud af byen, så vi kunne få mere natur og plads til, at nervesystemet kan slappe af og finde ro. For os betød det mere at kunne komme ud til skoven og havet i weekenden end at spise frokost på en restaurant inde i byen.

Når man har boet i København i 14 år, kan man godt tænke, at der ikke findes andre steder, og at man er nødt til at bo dér for at have venner og karriere. Vi havde brug for at vende tingene på hovedet og spurgte derfor os selv: “Hvad er succesen egentlig?”. 

Vi oplevede, at vi fortsat ville hænge fast i København arbejdsmæssigt og blot blive pendlere, hvis vi kun flyttede 30 minutter væk. Det hamsterhjul, som vi drømte om at slippe væk fra, ville indhente os alligevel. Vi ønskede mere frihed. 

Drømmen var et community, hvor man kender sine naboer og sit lokalsamfund og dermed oplever en større nærhed med menneskerne omkring én.”

Skæbnen vil, at et vennepar, som bor i Klitmøller, ringer til Josephine og hendes mand og fortæller dem, at Finn (uden efternavn, bare Finn) sælger sit hus. For sådan gør man dér. Alle i Klitmøller ved, hvem Finn er, og alle ved, når nogen skal flytte. 

“På det tidspunkt vidste vi ikke, om vi måske bare ønskede os et sommerhus. Vores venner ringede om tirsdagen, og da vi så Finns hus om fredagen, var det, som om alting faldt på plads. Selvom det er en stor ting at flytte 6 timer væk fra venner og familie, havde vi en tro på, at vi kunne opdage noget om os selv og hinanden, som vi ikke ville kunne opnå ved at blive, hvor vi var. Jeg har en virksomhed, der er bygget op omkring selvkærlighed. Og der var noget ved det her sted, der var selvkærligt.”

På det tidspunkt er Josephine startet nyt job, og hendes mand arbejder igen i reklamebranchen. 

“Man laver et brud med noget, og så har man alligevel en tendens til at falde tilbage i gamle mønstre. Vi blev enige om, at hvis vi skulle ændre på vores liv, skulle det ske nu. Vi tog en drastisk beslutning og købte Finns hus.”

to_the_moon_baby_bump_josephine_bredsted

Nærvær og ro til at stifte familie

Beslutningen har vist sig at være helt rigtig. 

“Roen er helt anderledes heroppe. Der er mange tilflyttere, der – ligesom os – boede i København, men som ville ud af hamsterhjulet. Det er mennesker, der har valgt at tjene færre penge mod til gengæld at leve på en anden måde. Jeg synes, folk blomstrer heroppe, fordi man har mere overskud og tid. Eksempelvis til at gå i keramikklubben. 

Det er ikke som i København, hvor der altid er noget nyt, man kan opleve. Her må man være mere opfindsom. Når noget sker i Klitmøller, kommer alle. Det er ikke noget, der er planlagt eller aftalt, men sådan er det bare. Lokalsamfundet er guld værd. Om mandagen er der yoga for alle, og når der er surfkonkurrencer, kommer hele byen og støtter op.”

Og lige præcis at stifte familie i sådanne rammer har været et ønskescenarie for Josephine og hendes mand. 

“Jeg har ønsket mig et barn i mange år, og jeg har altid vidst, at jeg gerne ville være mor. Men jeg har ventet på, at vi som par var klar. 

Uden at være dømmende over for andre var vi afklarede omkring, at vi ville skabe en familie et andet sted end i København. Et sted, hvor der er plads til mere natur og nærvær. Der skulle være mindre travlhed, og vi ville ikke stresse over vuggestuepladser, og hvordan vi skulle nå at hente børn inden lukketid. Derfor føles det helt rigtigt, at vi snart bliver en familie her i Klitmøller.” 

To_the_moon_babybump_marianne_gellert_astropod.featured
Læs også

Marianne Gellert: “Vi skulle lære hinanden at kende, lære at bo sammen og blev forældre på samme tid”

Hvordan fandt du ud af, at du var gravid?

“Jeg var godt forberedt på, at jeg kunne være gravid, for vi havde forsøgt i 2-3 måneder. Men jeg havde givet lidt slip på det, fordi jeg var på ferie i Malaga med min gode ven Jacob, og vi havde været i byen og haft det sjovt.  

Dagen før vi skulle hjem, tog jeg en test, fordi min menstruation ikke var kommet. Den viste kun én streg, og jeg gik i bad. Da jeg tjekkede den igen, var der kommet en svag streg mere. Så var jeg slet ikke i tvivl. Jeg er i god kontakt med min krop, jeg lider meget af pms og forsøger faktisk at leve efter min cyklus. Hele ugen op til min menstruation er præget af oppustethed og dårligt humør, så dér prøver jeg altid at tage den med ro, hvorimod jeg er mere aktiv, når jeg har ægløsning. Men jeg havde slet ikke haft PMS i denne cyklus. 

Min ven flippede helt ud, da jeg fortalte ham nyheden på ferien. Jeg havde ikke forestillet mig at finde ud af det i Malaga og uden min mand. Min ven og jeg købte en ny test på det lokale apotek, og den bekræftede med det samme (på spansk), at jeg var gravid.

Jeg blev sindssygt glad, men jeg ville fortælle min mand det in person. Jeg havde derfor 48 timer til at gå og vænne mig til tanken om, at nu er det faktisk nu. Det var ret fint. Uanset hvor meget man har planlagt og ønsket sig et barn, er det overvældende, når det endelig sker. For man ved, at det kommer til at ændre ens liv for evigt. 

Jeg pakkede graviditetstesten ind, hvor der på spansk stod “gravid”. Jeg havde også købt nogle andre gaver til ham, så det var én af flere pakker, han skulle åbne. 

Da jeg kom hjem, satte vi os ned, og han pakkede sine gaver op. Da han nåede til den lille gave, åbnede han tutten på tissestykket, som om det var en overstregningstusch. Jeg måtte hurtigt bede ham om at sætte den på igen og forklarede ham, at det var en positiv graviditetstest. 

Han blev mega overrasket, og det var fantastisk at opleve det moment. Men jeg kunne også se, at han blev glad på samme måde som mig. En blanding af glæde og overvældelse. Det er et af de dér skæbnesøjeblikke i ens liv, som altid vil være forbundet med enorm glæde og enorm usikkerhed.”

to_the_moon_baby_bump_josephine_bredsted

Hvordan vil du beskrive din graviditet?

“Første del af graviditeten var hård. Jeg kunne græde hele tiden og var hypersensitiv. Jeg skulle acceptere, at det var ok at have det sådan, og at det naturligvis skyldtes, at jeg brugte al min energi på at skabe et lille barn. Jeg har også forsøgt at sætte grænser over for andre for at passe på mig selv. Jeg måtte eksempelvis fortælle min mand, at jeg ikke kunne lave aftensmad, fordi jeg havde det så skidt. Det har også hjulpet, at vi bor, hvor vi bor. Der har ikke været 30 kaffeaftaler og tusind ting, jeg har skullet. Det er jeg meget taknemmelig for.

Mit job er at tale om selvkærlighed. Og jeg har under min graviditet oplevet et nyt lag af sensitivitet, som har tvunget mig til at gå endnu dybere i forhold til, hvad det egentlig betyder at være selvkærlig.

Min største styrke har altid været, at jeg er meget aktiv og har et stort drive. Men det er samtidig min største svaghed, fordi det også gør, at jeg presser mig selv til grænsen indimellem. Og det er ikke spor selvkærligt. Det er noget, jeg skal arbejde med resten af livet. At blive gravid har derfor været den ultimative prøvelse for mig i forhold til at vedblive i et selvkærligt rum. 

Det nye lag af følsomhed har fysisk vist sig, fordi jeg ikke har kunnet de samme ting som før. I hele 1. trimester var jeg ekstremt træt og havde meget kvalme om aftenen. Jeg følte mig utilpas, og jeg var nødt til at lægge mig midt på dagen, hvor jeg førhen kunne arbejde mig igennem. Jeg har haft svært ved at føle mig ligeså værdig, når jeg ikke er produktiv. 

Problemet i vores samfund er, at produktivitet er lig med, hvor god du er. Men det at være god, handler også om at skrue ned og være med sig selv. Der er vel intet mere produktivt end at lave et barn. Men at give efter for den tanke har været hårdt for mig. Når jeg laver det, jeg gør, har folk en ide om, at jeg er god til at være selvkærlig og i zen. Men det arbejder jeg hårdt for.”

Hvordan har du det med din gravide krop?

“Jeg har altid været åben omkring, at jeg har haft en spiseforstyrrelse, som har præget mig meget. Den var på det højeste, da jeg mødte min mand. Han sagde til mig, at det ikke virkede, som om jeg elskede mig selv. Det vækkede noget i mig og satte gang i en proces, hvor jeg måtte lære at tænke anderledes om mig selv, mit liv og min krop. 

Men jeg føler mig faktisk heldig. For det at blive gravid har gjort, at jeg elsker min krop mere, end jeg nogensinde har gjort. Den er smukkere end nogensinde på trods af, at den vokser, fordi det, jeg skaber, er vigtigt. Og det er ikke bare noget, jeg siger, fordi det lyder godt. 

Det betaler sig, at jeg har arbejdet så meget med min krop og mig selv, at jeg har gået i terapi og arbejdet med selvudvikling. Det gør, at jeg har kunnet gå ind i graviditeten med glæde i stedet for frygt. 

Min krop er ikke med til at sætte mit værd som menneske. Jeg føler, der er noget smukt over, at den kan det, den kan. Jeg er stolt, når jeg kommer til jordemoder, og hun siger, der er meget liv inde i maven. Det kan være helt ligegyldigt, hvordan den ser ud.” 

Shop

Gravid jeans i sort denim • Tomorrow x To The Moon, Honey

1.300 kr

Hvad savner du mest under din graviditet?

“Min sædvanlige energi. Jeg er mere træt, og jeg giver efter for trætheden. Jeg savner at røre mig. Under min graviditet er min krop mere sensitiv, og jeg får hurtigt ondt i lænden, så jeg har slet ikke lyst til det. Men det giver mig et high at presse mig selv fysisk. Det er en dejlig måde at frigive energi på, og det kan jeg godt savne.” 

Hvordan vil du beskrive din personlige stil?

“Montana cool. Jeg kan godt lide et twist af country, outdoor og 70’er. Jeg kan godt lide at se smart ud, uanset hvor jeg er, men det skal også kunne fungere. I Klitmøller, hvor jeg bor nu, er der lidt koldere end i København, det blæser mere, og det regner mere. Derfor er jeg mere praktisk i min påklædning. Praktisk og nice. Det er en kunst i sig selv. 

Jeg arbejder hjemmefra, og jeg kan godt være tilbøjelig til at tage afslappet tøj på. Særligt som gravid. Det skal være behageligt og ikke stramme for meget om maven. Jeg er også bevidst om ikke at blive kold, fordi jeg er gravid. Min akupunktør, som også arbejder med kinesisk medicin, har fortalt, hvor vigtigt det er at holde sig varm og drikke varmt, fordi man som gravid i forvejen bruger meget energi på at skabe et barn.”

Hvilke sko har du været mest glad for? 

“Bamsestøvler fra Scotch and Soda. De passer godt til mine Montana/country stil. Det betyder så meget for min gravide krop at have varme fødder og behageligt fodtøj.”

Dyrker du motion under din graviditet?

“Jeg har været vant til at dyrke pilates og yoga, og det gør jeg stadig 3-4 gange om ugen. Ofte kun 20 minutter ad gangen. Jeg gør det primært for at mærke, hvordan min krop har det. Det handler om at lave dybe stræk og dybe vejrtrækninger. Derudover går jeg ture i lavt tempo. Det hele er meget intuitivt for mig. Jeg mærker, hvad jeg kan, og hvad jeg har brug for. Og jeg har mest lyst til at tage den med ro.”

Har dine skønhedsrutiner ændret sig under din graviditet?

“Det eneste, jeg har ændret, er, at jeg er stoppet med at bruge parfume. Ellers gør jeg, som jeg plejer. Når jeg står op om morgenen, tørbørster jeg min krop. Det vækker kroppen på en dejlig måde og aktiverer lymferne. Jeg tror på, at det også skaber fleksibilitet for huden, og det er rart, når man har en krop, der vokser. Efter at have været i bad smører jeg mig ind i Honeys Body Oil. I ansigtet bruger jeg Daily Hydra Cream Sensitive fra Woods Copenhagen.

Inden jeg går i seng om aftenen, renser jeg min hud med Woods Copenhagens foaming cleanser og deres Skin perfector 2% bha, som er en exfoliater. Derefter bruger jeg Honey’s ansigtsserum og La Mer Soft Cream. Den er sindssygt god.”

Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til kost og tilskud under din graviditet?

Jeg har været vant til at spise meget sundt, men ligeså snart jeg blev gravid, gav tanken om råkostsalat mig kvalme. Jeg har heller ikke spist glutenfrit under min graviditet, hvilket jeg ellers plejer. På samme måde havde jeg svoret, at jeg aldrig skulle spise McDonalds igen, men det er jeg også kommet til. 

Det at være gravid har været en oplevelse, der har gjort mig ydmyg omkring, hvad selvkærlighed er. For det er ikke kun at spise råkostsalat og smoothies. Selvkærlighed er også at gå ind i lysten og nydelsen. At gøre det, du kan mærke, er godt for dig selv lige nu og her. Og for mig har det under graviditeten været at leve et liv, som er meget anderledes, end jeg har levet de seneste år. Et liv med mere ro på, meget mindre bevægelse og mere gluten. 

Jeg har cravet alt beige-farvet mad såsom pizza, pasta, brød med smør og pommes fritter. Og så har jeg været meget tørstig og haft en gigalyst til juice, som jeg ellers sjældent drikker.  

Hver dag tager jeg probiotika, en Vitamama pack med anbefalede vitaminer, og så supplerer jeg med ekstra jern og c-vitamin fra Berthelsen. Indimellem tager jeg også en c-vitamin brusetablet fra Puori, fordi det virker opfriskende. Det har jeg tit brug for om eftermiddagen, fordi jeg ikke drikker ligeså meget kaffe, som jeg plejer.”

Hvordan har du forberedt dig på fødslen?

“Mit fokus har primært været på, hvor jeg er lige nu i graviditeten. Jeg har selvfølgelig ikke tænkt mig at møde op på hospitalet, når jeg skal føde og sige: “Hvad så, hvad skal vi i dag?” Men de sidste år har jeg lært, at jeg kan have en tendens til at planlægge og strukturere for meget. I virkeligheden handler det om kontrol. Og hvis der er noget, der er uforudsigeligt og uden for ens kontrol, er det at skulle føde et barn og være mor. Man ved ikke, hvordan kroppen reagerer. Derfor er det bedst for mig ikke at have for mange forventninger til selve fødslen. Men jeg tænker over, hvad jeg kan gøre op til for at forberede min krop. Jeg vil f.eks. drikke hindbærbladethe og lave perineum-massage. 

Jeg ved, at jeg ikke vil føde derhjemme men gerne vil føde på sygehuset. Der er mange skrækhistorier om travlhed og skiftende jordemødre, fordi der er meget pres på systemet i København. Min forhåbning er, at der ikke er ligeså travlt og derfor mere overskud på Thisted Sygehus, hvor jeg skal føde. 

Vi har i hvert fald fået den skønneste jordemoder, som virker kompetent og som et virkeligt dejligt menneske. Jeg føler mig tryg i at lave en god fødselsplan sammen med hende. Selve fødslen må gerne være så naturlig som muligt. I forhold til smertelindring vil jeg helst smertelindres gennem akupunktur og massage, men det er ikke givet, at det kan blive sådan. Jeg har meget tillid til, at hospitalet kan hjælpe mig, hvis min krop ikke kan klare det.  

Jeg er endnu ikke gået i gang med reel fødselsforberedelse, men jeg har heldigvis været vant til at lave meget åndedrætsarbejde og er god til at kontrollere mit åndedræt. 

Det er også forberedende at tale med mine veninder om deres oplevelser og høre, hvad de ville have gjort anderledes. Jeg har også meget fokus på at forberede min mand på, hvordan han bedst kan støtte mig. For når jeg først er i fødsel, så ved jeg, at det kan være svært at være til stede og stille krav. Han skal være klædt på til at kunne tale for mig, hvis jeg er helt væk i smerte.

to_the_moon_baby_bump_stine_legarth_baby_bump
Læs også

Stine Legarth: “Infertiliteten gav mig en ydmyghed over for det at være til” 

Det bliver også vildt at finde ud af, om vi får en dreng eller pige. Jeg så engang min venindes fødselsvideo, og de kendte ikke kønnet. Det var så rørende et øjeblik, da hun fik sin lille baby op på brystet og sagde: “ej skat, det er en dreng”. Jeg kan huske, at jeg begyndte at tude, da jeg så det. Og jeg vidste, at den overraskelse ville jeg også gemme til fødslen, når jeg en dag blev gravid. Min mand blev også grebet af det romantiske mysterie. Vi ved alting i dag, vi måler, vejer, scanner og tager blodprøver. Det er et af de små mirakler, man stadig kan bevare og vente med til fødslen.” 

to_the_moon_josephine_bredsted

Har du gjort dig nogle tanker om den første tid efter fødslen?

“Mange steder i Asien har man et stort fokus på de første 40 dage efter fødslen. Familien sikrer, at kvinden får de fødevarer og urter, som er med til at understøtte den hårde proces, hun lige har været igennem. Den tilgang til efterfødselstiden er jeg meget inspireret af. I Vesten fokuserer vi mest på fødslen. Faktisk så meget, at vi ofte glemmer efterfødselstiden. 

Jeg vil sørge for, at fryseren er fyldt med lækker mad, som kan hjælpe min krop i helingsprocessen. Vi skal også have snakket med vores forældre om, hvordan de bedst muligt kan hjælpe os, uden det bliver en belastning for os. Vi bor 5-6 timer væk, så de kan ikke bare komme forbi i 15 minutter. Vi er meget bevidste om, at det er vores behov, der kommer i første række. Det kan godt være, de gerne vil se den nyfødte, men derfor er de måske ikke velkomne til at sove. Måske har vi slet ikke lyst til gæster. Og slet ikke overnattende gæster. 

Derudover forestiller jeg mig, at jeg vil gå af de sociale medier og fokusere på at komme i flow med min lille baby. Jeg kommer til at tage barsel lige så længe, jeg kan. Det hele kommer an på det lille væsen, der kommer til verden”

Tekst, Julie Teglhus, Foto Sissel Abel og private

Meet’n’greet

Josephine Bredsted, 33 år, grundlægger af det selvkærlige univers Legue, hvor hun blandt andet afholder workshops og arbejder som holistic brand advisor. Hun bor i Nordjylland i Klitmøller, en lille surfby, med sin mand, Christen Søndergaard, og sammen venter parret deres første barn til april.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *