Marianne Gellert: “Indenfor et år flyttede vi sammen og blev forældre første gang”
Da yogalærer og podcastvært Marianne Gellert forelsker sig i den syv år yngre Anders, har hun ingen idé om, at de indenfor kun et år vil flytte sammen på Sydfyn og blive forældre for første gang. Her fortæller hun om at blive uplanlagt gravid efter kun få måneder i forholdet, om sin traumatiske fødsel og afledte efterfødselsreaktion, om at finde støtte i astrologien og om, hvorfor hendes nuværende graviditet har været forløsende for hende
Da Marianne Gellert møder Amalie Bendixen på Roskilde Festival tilbage i 2012, opstår hurtigt et venskab. Fundamentet er interessen for astrologi og yoga. Ingen af dem forestiller sig, at det 6 år senere vil udvikle sig til den populære podcast “Astropod”.
Men i mellemtiden har Marianne lagt låg på sin fascination af de spirituelle sider af tilværelsen. Hun er blevet færdiguddannet på universitet, hvor hun har studeret spansk. En uddannelse, hun egentlig slet ikke har lyst til at arbejde med. Derfor har hun taget en yogauddannelse og er flyttet med sin kunstnerkæreste til Berlin.
“Tanken var, at jeg skulle arbejde som yogalærer og leve mit liv med ham. Uden børn. Indtil jeg pludselig kunne mærke, at det skulle jeg slet ikke. Jeg ville have børn, et rigtigt hjem og bo på landet. Det blev tydeligt for mig, at jeg havde nedprioriteret mange af mine drømme.”
I 2018 går Marianne fra sin kæreste og flytter tilbage til København i kollektiv.
“I astrologien kalder man det en saturnrunde, når man rammer en livskrise omkring de 30 år. Og under den krise havde jeg et ekstremt behov for at beskæftige mig med spirituelle ting. Dét fik en kæmpe opblomstring for mig, da jeg kom hjem. Jeg begyndte at trække gudindekort (red. orakelkort med små affirmationer) hver dag. Det kreative, følsomme og spirituelle fik lov at fylde igen.
Jeg brugte astrologien til at navigere i krisen. Jeg havde et behov for at forstå min ekskæreste og mine egne bevæggrunde, men jeg havde også brug for hjælp til at se på mig selv og andre med mere milde øjne. Alt var i oprør lige dér.”
Marianne og Amalie har mange samtaler om astrologi i den periode, og samtalerne er ofte samlingspunkt til festerne.
“En fra kollektivet, som selv lavede podcast, foreslog derfor Amalie og jeg at lave en podcast om astrologi. Vi tænkte, at det kun ville være vores venner og forældre, som ville lytte til den. Men det viste sig ikke at være tilfældet.”
I sommeren 2018 bliver Astropod til.
“Du må ikke tro, jeg har gjort det med vilje”
Et år senere spiller Roskilde Festival igen en helt central rolle for Mariannes fremtid.
“Du skal vide, at jeg gerne vil have børn”, fortæller Marianne Gellert sin 7 år yngre sommerflirt, Anders, kort tid efter hun har mødt ham på festivallen.
“Det var vigtigt for mig at få afklaret, om han ville have børn, inden det blev seriøst. For det var et stort tema i mit tidligere forhold. Anders ville heldigvis gerne have børn, på et tidspunkt, men han spurgte, om vi ikke lige skulle lære hinanden at kende først. Han var også kun 25 år.”
I august 2019 flytter Anders til Sydfyn, fordi han skal begynde på Den Frie Lærerskole, og Marianne bor stadig med sin søster på Nørrebro.
“Jeg besøger ham nogle gange, og i september bliver vi enige om at blive kærester. Planen er, at jeg på sigt skal flytte derover.”
Men i oktober bliver Marianne uplanlagt gravid.
“Det hele ramlede. Jeg var helt ødelagt, for jeg vidste, jeg ikke ville kunne få en abort. Jeg kunne mærke i min krop, at det ville knuse mig. Men det var en forfærdelig situation at stå i, for jeg ville heller ikke have et barn alene. Og jeg vidste ikke, om jeg ville have det med ham. For jeg kendte ham faktisk ikke. Men det hjalp selvfølgelig lidt, at jeg var meget forelsket i ham.
“Jeg er så bange for, du forlader mig nu, fordi du tror, jeg har gjort det med vilje”, fik jeg snøftet i telefonen. Måske var det derfor, at han reagerede med stoisk ro. Vi gav os selv en uge til at tænke over det, og det var et sindssygt limbo at være i, for vi var ikke sammen. Han var på Fyn, og jeg i København.”
En uges betænkningstid senere bliver de enige om, at de skal være forældre sammen. Og allerede i december flytter Marianne til Fyn.
Kontroltab
Men den første del af graviditeten er ikke just præget af nyforelskelse og forventningens glæde.
“Det første trimester var jeg nærmest depressiv. Graviditeten var slet ikke på den måde, jeg havde forestillet mig. Og jeg skulle give slip på den, jeg var. Jeg oplevede det som et stort kontroltab. Det var enormt svært for mig at skulle flytte fra min søster, fra København og alle mine venner, til Sydfyn med en mand, jeg nærmest ikke kendte. Vi skulle både lære hinanden at kende, lære at bo sammen og være forældre sammen.”
Kontroltabet forbundet med graviditeten gør det endnu vigtigere for Marianne at få kontrol over fødslen. Og hendes forventninger er høje.
“Her på Sydfyn føder alle nærmest hjemme, så det skulle jeg naturligvis også. Jeg er uddannet yogalærer, og derfor tænkte jeg, at jeg selvfølgelig også ville være god til at føde. Oveni mit hoved var jeg ikke en god føder eller en god mor, hvis jeg ikke fødte hjemme. Det var svært for Anders at leve op til mine forventninger. Og det forstår jeg godt.”
Men fødslen bliver ikke, som Marianne har drømt om. Hun går 16 dage over tid, og sønnen Benny kommer til verden ved akut kejsersnit, mens Marianne er i fuld narkose.
Efterfødselsreaktion
“Graviditeten og den traumatiske fødsel resulterede i en efterfødselsreaktion. Det handlede ikke om, at jeg ikke følte kærlighed til ham. Men jeg var ekstremt bange for alting. Jeg sov ikke om natten, amningen gik ikke godt og katastrofetanker fyldte alt. Jeg følte mig som en kæmpe fiasko, fordi jeg ikke kunne finde ud af at være mor.
Jeg turde ikke tage bussen med ham eller gå en tur med ham i barnevognen. Han skulle være tæt på mig hele tiden. Og ovenpå kejsersnittet kunne jeg heller ikke bevæge mig meget. De første mange måneder lå vi bare ned, husker jeg.”
Fordi Marianne vil have Benny tæt på sig, lader hun heller ikke Anders komme til. Og hun får derfor ingen pauser.
“Jeg var bange for mig selv. Om jeg kunne finde på at kaste ham ind i væggen af frustration, når han var ked af det, eller om jeg kunne finde på at tabe ham eller lægge mig på ham. Det var ude af proportioner. Og jeg kunne ikke give nogen plads til at hjælpe mig.”
Med hjælp fra en efterfødselsvejleder kommer Marianne langsomt tilbage til sig selv.
“Under graviditeten havde jeg fulgt efterfødselsvejleder Jozefina Skovgaard på Instagram, og vi havde udviklet en lille brevveksling derinde. Jeg tog kontakt til hende og bookede et efterfødselsforløb. Hun lyttede og forstod og fokuserede på, at jeg ikke var forkert, mens hun også gav mig øvelser og opgaver. Det hjalp mig utroligt meget at tale med hende.
Når jeg tænker tilbage, har jeg stor omsorg over for mig selv. Jeg ville ønske, jeg kunne have givet mig selv et kæmpe kram og sagt: Det skal nok gå, det bliver ikke ved. Og du gør det virkelig godt.”
Tyren fandt hjem
Selvom det at flytte til Fyn og blive mor for første gang er en kæmpe omvæltning for Marianne, som må arbejde hårdt for at komme tilbage til sig selv og sit psykiske velbefindende, er det samtidig et vendepunkt i hendes liv, som hun ikke ville være foruden.
“Det var en følelse af at blive voksen i en alder af 33. Jeg er i tyr i soltegn og tvilling i ascendant, og tyren har fundet hjem. Den har brug for at være i naturen og have ro til at sanse alle de små ting. Og det er virkelig noget, man gør, når man flytter ud af byen, og når man bliver mor. Alt bliver sat fuldstændigt i bero. Det var godt for mig kun at skulle sidde og betragte små babytæer og dufte til dem.
Det er et mærkeligt paradoks. Jeg havde det ikke godt i den periode, men samtidig kunne jeg mærke, at der ikke var noget sted i verden, jeg hellere ville være. Det føltes på mange måder som en meget vigtig tid – også mens det stod på. Set i bakspejlet tror jeg, at det var en nødvendig transformation og upgrade, der skete i de måneder.
Det tog lang tid at komme ovenpå igen. Det var en hård periode – også for vores forhold. Men da Benny blev omkring et år, begyndte mine øjne at åbne sig mod verden igen. Gradvist begyndte jeg at have overskud, og da han fyldte halvandet år, begyndte vi at snakke om at få én til. Anders og jeg så hinanden igen og blev mindet om, hvorfor vi faldt for hinanden. Vi tog på dates og blev forelskede igen. Det var en magisk forårsfølelse. En lettelse og taknemmelighed over, at vi havde klaret det. Og så blev jeg gravid i første hug, hvilket jeg slet ikke havde regnet med. ”
Hvordan fandt du ud af, at du var gravid?
“Omkring min ægløsning kunne jeg inderst inde mærke, at jeg var blevet gravid. En uge inden jeg tog en test, sad jeg alene på stranden en aften og trak gudindekort. Det første kort, jeg trak, var Ostara, som er fertilitetskortet over dem alle. På kortet står der straight up, at det kan betyde, at man er gravid. Og på en måde bekræftede det mig i min anelse allerede dér. Men jeg kastede tanken væk.
I starten af august var jeg i København og skulle overnatte hos en af mine gode veninder. Vi havde været til middag og drukket alkohol, og jeg havde endda røget en cigaret, hvilket jeg ellers ikke gør.
Morgenen efter, en halv time inden jeg skulle med toget hjem, tog jeg en graviditetstest, som min veninde havde liggende. Jeg gik i chok, da den var positiv. I toget mødte jeg tilfældigvis en af mine gamle veninder, som også er flyttet til Sydfyn. Og så åbnede jeg helt op og delte alle mine tanker med hende.
Jeg havde kun lige fået min frihed, min kæreste og min gamle krop igen. Jeg delte også min voldsomme fødselsoplevelse, efterfødselstiden og min angst for at miste graviditeten.
Jeg var meget dramatisk, men det er vildt at have et vidne i de første timer efter den positive test.”
Hvordan vil du beskrive din graviditet?
“I første trimester var graviditeten præget af dårlig samvittighed over at være utaknemmelig. Der var plads til det her barn i vores liv, og alt var i bund og grund perfekt. Og så sad jeg dér og var sur over ikke at kunne drikke alkohol til et bryllup, vi var inviteret til. Den voldsomme fødselsoplevelse og det at blive mor første gang væltede bare indover mig igen.
På grund af min første graviditet og fødsel fik jeg bevilliget et psykoterapi forløb, som har hjulpet mig meget. Både oktober og november var nogle hårde måneder, hvor jeg var tilbage og grave dybt. Det er uden tvivl noget hormonelt, som gør, at jeg reagerer på den måde, når jeg bliver gravid. Til gengæld var det slet ikke ligeså slemt som første gang, fordi jeg vidste, hvad det drejede sig om, og jeg kunne finde ro i, at det nok skulle gå over. Astrologien har også hjulpet mig med at kigge på mig selv og mine følelser med mildere øjne. Jeg brugte også gudindekort, fordi jeg havde ekstra brug for støtte.
Efter første trimester trimester har jeg haft dårlig samvittighed over, at jeg indimellem glemmer, at jeg er gravid, fordi der allerede er et barn, der kræver min opmærksomhed. Jeg har endda glemt jordemodertider.
Det har faktisk været forløsende at få lov at blive gravid igen, nu hvor Anders og jeg kender hinanden. Med Benny havde vi nærmest en ilddåb sammen, og nu ved vi, at vi er gode til at være forældre og til at være kærester.”
Hvordan har du det med din gravide krop?
“I første trimester savnede jeg at føle mig lækker. Jeg kunne ikke passe mit tøj, jeg følte mig oppustet, og jeg spiste hele tiden. Jeg havde lige fået min krop tilbage efter første graviditet, og så skulle jeg give afkald på den igen. Det var svært for mig at acceptere. Andet trimester var mere taknemmeligt, fordi man kunne se, at jeg var gravid. Og nu er jeg glad for at se ud, som jeg ser ud. Jeg ved, at det nok er sidste gang, jeg skal være gravid, så jeg prøver at nyde det.”
Hvad savner du mest under din graviditet?
“Det er hardcore at have et barn på 2,5 år, når jeg mest af alt har lyst til at tage et langt bad, ligge på sofaen og sove, tage tingene i mit eget tempo og ikke at blive vækket om natten. Både min kæreste, Benny og jeg sover allesammen i en 180 cm bred dobbeltseng, men på tværs, fordi vi alle er ret små, og fordi vores soveværelse ikke er stort nok til at få en større samsovningsseng. Det bliver spændende at se, hvordan det går, når der kommer en baby.”
Hvad var det første stykke graviditetstøj, du købte?
“Det meste har jeg arvet fra min veninder. Jeg er ekstremt magelig, og intet må stramme. Men efter første trimester tænkte jeg, at jeg ikke ville gå og føle mig grim en hel graviditet. Særligt ikke, når det måske bliver min sidste. Derfor købte jeg et par bukser fra h&m og en trøje med ekstra længde fra Nørgaard på Strøget. Jeg er også meget glad for et par gravidleggings fra Momkind.”
Dyrker du motion under din graviditet?
“For nylig er jeg begyndt at gå til yoga en gang om ugen. Det er virkelig dejligt at få lov til at fordybe mig i det. Derudover kommer min doula indimellem og giver mig rebozo. Og så cykler jeg lidt på min elcykel, men det kan vist ikke kaldes motion.”
Har dine skønhedsrutiner ændret sig under din graviditet?
“Til min krop bruger jeg en Dalens Olie fra Helsekosten. Jeg er også blevet glad for Sardcopenhagens abrikosolie til ansigtet. Hvis jeg har ekstra tør hud i ansigtet, bruger jeg en ansigtsmaske fra Mantle om natten, og jeg har også Mantles dagcreme.
Parfume stoppede jeg allerede med under første graviditet og er ikke vendt tilbage. Nu bruger jeg nogle hjemmelavede olier med duft i, som min doula hjemmeblander.
Jeg blev gråhåret under første graviditet og har fået endnu flere under graviditeten. Jeg prøver at omfavne det, jeg bliver jo 36, og jeg synes faktisk, det kan være flot. Nogle dage i hvert fald.”
Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til kost og tilskud under din graviditet?
“Jeg tager en Multivitamin fra Apoteket, og så drikker jeg brændenældeinfusion fyldt med jern og antioxidanter hver morgen. I begyndelsen af graviditeten drak jeg en liter om dagen, men nu er jeg nede på en halv liter. Det trækker over natten, og så sier man det fra om morgenen. Det er en rigtig helsedrik. Henover vinteren tog jeg ekstra d-vitamin, og indimellem har jeg også taget magnesium, fordi jeg har haft uro i benene.
I forhold til min kost har jeg været helt nede af memory lane og haft sindssygt meget lyst til børnemad. Under min første graviditet var jeg besat af ostehaps. Denne gang har det været hakkebøf med pulverbearnaisesauce, som min mor lavede den i 90’erne i Jylland, boller i karry, lasagne og spaghetti bolognese. Perfekte retter, når man har et barn på 2,5 år. Hver aften inden sengetid får jeg også cocopops med mælk. Det er en kæmpe craving. Men jeg har også haft en lidt sundere craving i form af frugt, især appelsiner.”
Hvordan har du forberedt dig på fødslen?
“Efter 12 ugers-scanningen bookede jeg en privat jordemoder og en doula, som har fulgt mig hele graviditeten, og som jeg også skal føde med.
De kender mig og min historie, og vi har lavet fødselsplan a, b og c og d. Det er blandt andet vigtigt for mig, at der sker optimal afnavling, og jeg får moderkagen med hjem. Jeg ved ikke, hvad jeg vil gøre med den, men der skal være et eller andet ritual omkring den. Da jeg fødte Benny, var der ingen, der læste fødselsplanen, og moderkagen blev smidt i skraldespanden.
Det giver mig en kæmpe tryghed, at min jordemoder og doula kan føre ordet, for det er svært at være sin egen advokat under en fødsel.
Jeg planlægger en hjemmefødsel igen, på trods af at hospitalet fraråder mig det, fordi jeg tidligere har fået kejsersnit.
Det er vigtigt for mig, at fødslen bliver så uforstyrret som muligt, og det er nemmere at opnå derhjemme. På hospitalet er der travlhed og kortere vej til operationsbordet, hvilket selvfølgelig kan være en god ting, hvis der skulle ske noget. Jeg er meget bevidst om, at det er et stort ansvar at føde hjemme. Og jeg har haft mange skrupler omkring, hvorvidt det overhovedet er ansvarligt af mig. Jeg vil det kun, hvis alt er, som det skal være. Såfremt jeg føler mig det mindste utryg, tager vi på hospitalet. Jeg har også fundet ro i, at det kan ende med kejsersnit igen.
Derudover har både mit lokale netværk og mine gamle venner i København arrangeret de fineste Mother Blessings for mig, som også er en slags forberedelse. Fælles for begge samlinger var ceremonien, hvor de hørte mine tanker og ønsker til fødslen, hvorefter de velsignede mig ved at fortælle mig, hvor god jeg er, og hvad de sætter pris på ved mig. Et slags kærlighedsbad. Mine venner på Sydfyn gav mig den dejligste massage, hvor alle sad omkring mig og masserede en hånd/fod/ben/hoved. Det hele sluttede af med et ritual, hvor alle bandt en bomuldssnor om håndleddet, og det har de på indtil fødslen. Når jeg så går i fødsel, klipper alle båndet og tænder et lys for mig for at aktivere cirklen og det støttende rum én gang til. Det er et meget kraftfuldt ritual, som jeg har lyst til at give videre til alle.”
Har du gjort dig nogle tanker om den første tid efter fødslen?
“Sidste gang havde jeg gjort mig enormt mange tanker. Men set i bakspejlet var det meget rigidt og snævert, for jeg vidste jo ikke, hvordan jeg reelt ville have det. Jeg havde eksempelvis sagt til alle, at de ikke skulle komme på besøg de første 14 dage, men alt, jeg havde lyst til, var at se min mor og mine venner.
Et mantra i denne graviditet har været “at have tillid til processen.” Da jeg fødte Benny, oplevede jeg det vildeste kontroltab under fødslen, men også ved at blive mor. Jeg har virkelig øvet mig i at give slip på kontrollen og have tillid til, at alting er, som det skal være, og at der er plads til, at tingene udfolder sig, som de skal og vil.
Derfor har jeg denne gang kun fokus på, at tiden skal være rolig, og så håber jeg på at få tid til at lave noget mad til fryseren inden fødslen. Jeg har efterhånden også fået etableret et godt netværk her på Sydfyn, og mine venner og jeg har en gruppe (messengertråd), hvor det er tilladt at række ud og bede om hjælp fx med praktiske ting. Min jordemoder og doula er også med mig i efterfødselstiden, og de er mit sikkerhedsnet.”
Tekst Julię Teglhus, Foto Emilie Schiøtt og private
Din kommentar