Rebecca Laudrup - "Jeg har haft alle de gener, man kan have som gravid” - TO THE MOON, HONEY

Rebecca Laudrup – “Jeg har haft alle de gener, man kan have som gravid”

Bryllupsrejsen tog pludselig en drejning, da Rebecca Laudrup sad med en positiv graviditetstest i hånden på et badeværelse i Italien. Både den og de mange efterfølgende gener, der var forbundet med graviditeten, kom bag på hende. Vi møder hende kort før coronaudbruddet i Danmark til en samtale om en ikke perfekt graviditet.

 

Hvordan fandt du ud af, at du var gravid?

”Vi blev gift i april 2019 og fandt ud af, at jeg var gravid, da vi var på bryllupsrejse i september. Vi kørte rundt i Italien, og jeg havde konstant følelsen af at have tømmermænd, og jeg blev køresyg, hver gang jeg satte mig ind i den bil, vi havde lejet. Det er altid mig, der vælger vores køremusik, men jeg kunne ikke kigge på telefonen uden at blive dårlig. En dag, da det var allerværst, besluttede vi os for lige at købe en graviditetstest – mest for at udelukke dén mulighed. Men der var to meget røde streger! Sad der på badeværelset i Italien og grinede over, hvor komisk det var. Vi havde været afsted en lille uge, og havde drukket masser af vin og spist burrata, alt det man ikke må. Lige så snart vi var hjemme i Danmark, bestilte jeg tid til en tidlig privat scanning. Da jeg hørte hjerteblink, gik det helt op for mig, at jeg var gravid. Jeg havde planlagt en stor 30 års surprisefødselsdag med partybus for Frederik, min mand. Jeg var knap 8 uger henne, og tanken om hvordan jeg skulle skjule, at jeg var gravid, fyldte faktisk ret meget. Jeg var så bange for, at folk ville lægge mærke til, at jeg ikke drak, og så opdage at jeg var gravid.”

 

LÆS OGSÅ ARTIKLEN Gravid med Paulina Lykke

 

Hvordan vil du beskrive din graviditet?

”Jeg føler, jeg har haft alle de gener, man kan have som gravid. Jeg har kastet op i 5 måneder, haft migræner og lidt af slem halsbrand. Jeg har haft kramper i hofter og lægge. For halvanden måned siden, da jeg gik hjem fra arbejde, var det pludselig som om, at det klikkede i mit bækken. Så jeg tog til lægen dagen efter og fik konstateret en mild bækkenløsning. Og så fik jeg samtidig at vide, at jeg ikke har samme blodtype som min baby. Jeg har den mest atypiske blodtype, rhesus negativ, og jeg skal derfor have en del indsprøjtninger for at undgå, at min krop danner antistoffer og ved værste tilfælde taber mine næste graviditeter. Det har været svært at tænke på – og derfor græd jeg også hele vejen hjem fra lægen, hvilket var en smule akavet, da det var en højlys formiddag på Vesterbrogade, og alle stirrede på mig, imens jeg gik der og græd, men jeg skulle bare have det ud og havde ligesom fået nok. For nogle uger siden fik jeg så en voldsom smerte i venstre side, som føltes som små knivstik. Jeg havde det, som om jeg var gået fødsel, og ringede til min mor, da Frederik var på forretningsrejse, hun sagde jeg skulle tage på hospitalet. Min mor havde lige været i Marokko, og det var 5 dage før lock down, så vi turde ikke ses. Min far tog med mig. Jeg kunne næsten ikke gå for smerte. På hospitalet kunne de ikke finde ud af, hvad det var, men de tror, det er noget arvæv fra en tidligere ope- ration. Jeg sov ikke i 3 dage og på 12 dage, var jeg tre-fire gange på fødemodtagelsen, fordi smerterne var så voldsomme, at jeg hverken kunne ligge eller stå op. Det har nok været det værste ved hele gravidteten, måske fordi det skete samtidig med, at hele landet lukkede ned. Jeg havde lovet mig selv at være 100 % ærlig omkring min graviditet, men jeg blev selv helt træt af mig selv. Jeg kunne slet ikke overskue at dele, at jeg også havde fået bækkenløsning og kraftige mavesmerter, fordi jeg var så oprigtig træt og ked af det. De kommer stadig om natten, men jeg har på en eller anden måde accepteret, at smerten er der. Og ja, man siger, det ikke er en sygdom at være gravid. Men for mig har det godt nok været tæt på!”

 

Hvordan har du haft det mentalt?

”Jeg havde det virkelig svært i starten. Følte det var gået for hurtigt. Jeg var nok ikke helt klar, og havde forestillet mig, det ville tage lang tid for mig at blive gravid. Min cyklus har i mange år været utilregnelig – så havde jeg menstruation i tre uger og så ingenting i en uge. Og i en periode udeblev den helt. Derfor har jeg altid frygtet, og haft en følelse af, at det ville blive svært for mig at blive gravid. Jeg har haft meget angst for at miste barnet. Jeg havde lidt en følelse af at, jeg ikke rigtigt havde gjort mig fortjent til at blive gravid, fordi det ikke var planlagt, og jeg følte, jeg ikke var god til at være det.”

 

 

Hvordan har du det med din gravide krop?

”Åh, jeg savner min ikke-gravide krop. Jeg gik fra at have holdt bryllup, hvor jeg kropsmæssigt stod knivskarpt til at blive gravid. Det er rørende at mærke hende sparke, og jeg glæder mig til at blive mor. Men jeg synes sgu ikke, det er særligt smukt at være gravid. Jo, andre gravide er smukke, men jeg føler den ikke selv. Jeg har haft problemer med min vægt, da jeg var yngre og i perioder vejet for me- get. Så det har været svært for mig, at min vægt bare steg og steg hver dag. Ens lyst, appetit og overskud, ændrer sig jo markant, og så er det bare lettere at kværne en bolle med ost fra Lagkagehuset. Og nu med coronavirus, hvor jeg har været indespærret i flere uger, og jeg nærmer mig min termin, går det ekstra stærkt med vægten. Vi hygger og spiser meget hjemme i vores hule. Og nu har jeg valgt at give slip. Selvom jeg er utryg ved min fødsel, og hvordan det hele er, når jeg skal føde, må jeg bare holde fast i de små hverdagsglæder. Som at spise hindbærsnit- ter og gå en tur om aftenen, når der ikke er andre mennesker. Der var mange, der spurgte, om jeg var gravid, før jeg selv annoncerede det. Det var virkelig grænseoverskridende og sårende. Jeg synes ikke, det er OK at spørge en kvinde, om hun er gravid. Enten siger du, mellem linjerne, at hun har taget på, eller også frarøver du hende frivilligt at dele nyheden i sit eget tempo – og det var faktisk det værste for mit vedkommende. Jeg har haft nogle snakke med få af mine veninder og venner, der har spurgt, om jeg var gravid, før jeg selv annoncerede det. De forstod nok ikke helt, at jeg følte de overtrådte mine grænser, og de var sådan lidt ’tag det nu roligt’. Men jeg kunne bare mærke, at dér gik min grænse. Jeg begyndte at lytte mere til mig selv og mine behov, end hvad andre syntes var rigtigt og forkert. Til gengæld har de mennesker jeg har lukket ind, været en stor støtte. Jeg har brugt min mor rigtig meget, min svigermor der har født fire børn og så min mormor, der er zoneterapeut. Min storebrors kone har også været rigtig sej. Hun havde regnet ud, at jeg var gravid, men havde helt bevidst ikke sagt noget til mig. Efterfølgende har hun fortalt, at hun aldrig ville tage den glædelige nyhed fra mig, og det blev jeg virkelig glad for. For mig var det at vise en stor respekt.”

 

Hvad savner du mest under din graviditet?

”I de sidste uger har jeg savnet at bruge min krop. Jeg har tidligere dyrket både boksning og cross-fit, og jeg savner følelsen af en øm krop, der er blevet brugt. Jeg savner at ligge på maven og ikke bekymre mig om det her lille menneske, inde i min krop, har det godt. Det lyder måske utaknemmeligt, men jeg savner ikke at dele min krop med nogen.”

 

Hvordan vil du beskrive din personlige stil?

”Jeg vil nok sige, at min stil er personlig. Jeg er meget eksperimenterende. Det er en stående joke i Frederiks vennekreds, at jeg tit har noget opsigtsvækkende og modigt tøj på. Jeg har altid elsket mode. Jeg elsker alt der er over-size. En kvinde skrev for nylig til mig på sociale medier – hun startede med sætningen: ’Det er ikke en kritik, men…” Hun syntes, det var synd, at jeg ’skjulte’ min graviditet med for stort tøj. Men min stil er, som den altid har været.”

 

Hvad var det første stykke graviditetstøj, du købte?

”En stram Ganni kjole som jeg kunne se, at jeg både ville kunne passe, når jeg var 3 måneder henne, og når jeg blev højgravid.”

 

Hvilket item har du haft mest glæde af under din graviditet?

”Jeg blev hurtigt frarådet at bruge penge på graviditetstøj, fordi jeg aldrig ville komme til at bruge det igen. Men jeg har købt ret meget tøj. Jeg tænker at gemme det, til hvis vi skal have flere børn, og så har det været vigtigt for mig, at bevare min identitet som oftest kommer til udtryk via min tøjstil, også under min graviditet. Jeg har købt graviditetsjeans fra blandt andet Topshop, som gør det godt og så har jeg købt en stak 101 bluser fra Mads Nørgaard. En i lyseblå, lilla og stribet, og sor- te i forskellige længder. Dem bruger jeg med en stor cardigan eller blazer ud over. Jeg har det bedre, når jeg har gjort mig umage med mig selv, og har det godt i mit tøj.

 

Dyrker du motion under din graviditet?

”Jeg gik til graviditetstræning og på et gravidyogahold, men det stoppede selvføl- gelig da coronakrisen brød ud. Det er genialt, at man kan gøre det online, og det har også hjulpet mig, når jeg har haft brug for at få mine frustrationer ud, eller skul- le øve mig på min vejrtrækning – men jeg savner virkelig fælleskabsfølelsen af at sidde sammen med mange andre gravide.”

 

To_the_moon_honey_Gravid_med_Rebecca_laudrup_bækkenløsning_Gravid_smerter_Liv_winther_

 

Har dine skønhedsrutiner ændret sig under din graviditet?

”Jeg har altid brugt meget tid og mange penge på skønhedsprodukter. Særligt an- sigtsmasker og eye-patches. Og dem har jeg også gjort oftere brug af, efter jeg blev gravid. Jeg har byttet min shampoo, bodylotion og deodorant ud, så de er uden parfume. Men ellers har jeg gjort rimelig meget, som jeg plejer. Min hud på maven har kløet så meget, at de troede, jeg havde graviditetskløe. Men det var det heldigvis ikke! Jeg har smurt min krop og mave ind i Mommy & Me fra Rudolph Care.”

Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til kost og tilskud under din graviditet?

”Jeg har spist Matas Gravid Vitaminer, siden jeg fandt ud af, at jeg var gravid. Det er bare en pille. Super let. Men jeg var virkelig træt. Så jeg kontaktede Bianca Bangstrup, der ejer Vitaviva. Efterfølgende købte jeg deres VitaMama kosttilskud, der er en hel håndfuld af piller, som er doseret i daglige poser. Dem spiser jeg dag- ligt, og jeg føler ikke den samme træthed længere. Jeg har lidt af kramper i bene- ne, og derfor spiser jeg også ekstra magnesium.”

 

Hvornår var den bedste periode i din graviditet?

”Da jeg var i midten af andet trimester, havde jeg det fantastisk. Jeg havde hver- ken kvalme eller kastede op, og jeg følte mig så lettet! Jeg var på ferie i New York med mine forældre, og jeg følte mig sund og stærk, vi hyggede igennem, og gik helt op til16 kilometer om dagen.”

 

Hvordan har du forberedt dig på fødslen?

”Jeg har gået til yoga hos HéLT GRAVID på Vesterbro og havde også tilmeldt mig deres fødselsforberedelseskursus. Min mand og jeg endte dog med at gennemføre det over Skype på grund af corona. Det var med jordemoder Eyajohanna, som jeg både har gået til yoga hos, samt akupunktur imod min migræne og rebozo for mit bækken. Jeg vil gerne indrømme, at jeg inden tænkte, at det ville være lidt under- ligt at sidde i sin stue og træne vejrtrækningsøvelser foran en skærm. Men det fungerede næsten som en ’generalprøve’, da vi hurtigt fandt ud af, hvor i stuen det var godt at lave rebozoøvelser, og hvad vi kunne bruge af redskaber derhjemme. Jeg prøver at gennemgå alle de mulige scenarier en fødsel kan give. Min mor fik akut kejsersnit med min storebror, og hun fik også kejsersnit med mig. Så et kej- sersnit er hverken tabubelagt eller angstfremkaldende for mig. Jeg har også taget kontakt til Ammebasen, og Maj som er sundhedsplejerske, kommer hjem til mig både før og efter fødslen, så jeg kan få en god start med amningen, og det føles trygt for mig.”

 

Hvordan er det at være højgravid i en tid med Coronavirus?

”Mit bækken har fået det meget bedre efter lock down, for jeg har haft mindre travlt og er også begyndt at lytte mere til mine egne behov. Jeg kan ikke se nogle mennesker, og det har jeg fundet ro med, selvom jeg virkelig savner mine forældre, og havde sådan håbet at min mor og jeg skulle være sammen, og hun kunne få lov til at se og røre maven. Det var egentlig planen, at jeg skulle sættes i gang. Min jordemoder er bekymret for om min krop, grundet mine gener, har kræfter nok til fødslen, hvis jeg skulle gå over termin. Vi er i løbende kontakt, og som det ser ud lige nu, bliver jeg sat i gang i uge 40. På den ene side vil jeg gerne igangsættes, da min krop konstant bruger kræfter på ikke at have ondt, men på den anden side vil jeg gerne have, at fødslen går i gang naturligt, så jeg ikke skal være adskilt fra Frederik, da han på grund af corona ikke må være med under den første del af en igangsættelse, og før jeg er i aktiv fødsel. Hvis min mand skulle blive syg, og han ikke må komme med til fødslen, så sidder både min mor og svigerinde standby – og de har begge valgt at gå i karantæne al- lerede nu, hvilket nok er den største kærlighedserklæring man kan få i denne tid, så det er jeg enormt rørt og taknemlig for. Jeg tror, det er vigtigt, at vi gravide får lov til at udtrykke, at vi er nervøse og utrygge, uden at det bliver gjort til skamme. Vi skal have lov til at sige det højt.”

 

Hvad har gjort dig glad?

”Instagram er genial, hvis man bruger det rigtigt. Jeg har flere gange bedt om råd fra mine følgere, hvis der har været ting, jeg syntes var svært, eller været i tvivl om. Kvinder i alle aldre har sendt mig hundredevis af gode råd. De er så søde, og det føles dejligt, at de hepper på, at jeg kommer godt igennem det.
Da jeg annoncerede, at jeg var gravid, lovede jeg mig selv, at jeg ville fortælle ær- ligt, hvordan jeg havde det. Jeg havde set for mange gravide bloggere og influen- ter, der var smukke, lette og lykkelige som gravide. Jeg følte mig som en vandren- de hval, savnede min krop, og jeg havde ondt hele tiden. Når jeg har delt mine helt ærlige tanker, har andre kvinder budt ind med deres oplevelser, og det har skabt en form for sammenhold. Jeg har også fået enkelte kommentarer om, at jeg brok- kede mig for meget. Men Instagram har på mange måder reddet mig, og jeg ville i hvert fald ikke have at andre fik en følelse af at mit liv og min graviditet var perfekt, når de kom ind på min profil. For det var den ikke.”

 

Har du gjort dig nogle tanker om den første tid efter fødslen?

Min mor flytter hjem til os de første par dage, så hun kan hjælpe os med stort og småt. Det betyder rigtig meget for både min mor og mig, da vi jo ikke har kunnet se hinanden i 9 uger – og jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg får brug for at have hende tæt på efter fødslen. Vi har også spurgt Frederiks forældre om de vil komme og se babyen. De har også været i fuld isolation. Men resten af familien og vennerne må vente. Det har været lidt svært for mig at acceptere, men min sviger- inde mindede mig om, at det kan være en positiv ting, at vi har muligheden for at være totalt uforstyrrede med vores lille ny. Og heldigvis findes der også FaceTime!”

 

 

Tekst og foto Liv Winther

Meet’n’greet

Rebbeca Laudrup, 26 år, er forfatter til bogen ‘Jeg vender altid hjem’ og skribent for Elle. Hun venter sit første barn med sin mand Frederik og har termin den 7. maj.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *

Luk

Ingen varer i kurven.