Paulina Lykke – Om at skrue ned for forventningerne som andengangsmor
Paulina Lykke har Mason på 3 år fra et tidligere forhold og venter nu sit andet barn med kæresten Jens, som hun har været sammen med i 16 måneder. Hun fortæller ærligt om en graviditet, der både har været fysisk og psykisk hård, og om at skulle være mor på fuld tid samtidig med at være mor på ”halv tid”. Paulina er 30 uger henne, da vi møder hende i parrets lejlighed i indre by i København.
Hvordan fandt du ud af, at du var gravid?
”Jeg var faktisk gravid i januar måned. På det tidspunkt havde Jens og jeg været sammen i 5 måneder. Vi kender hinanden fra før i tiden, så det føltes ikke vanvittigt, selvom jeg faktisk også ret hurtigt blev gravid med min forrige kæreste. Jens og jeg var lidt frem og tilbage i forhold til, om vi var klar til at få et barn sammen. Men Jens er 38 og har ingen børn, og vi er hinandens største kærlighed, så vi valgte at beholde barnet. Da jeg var omkring 8. uge, vågnede jeg med sindssygt mange smerter, og følte at jeg skulle besvime. Men jeg havde min søn Mason den weekend, og ville bare være sammen med ham. Så jeg bed smerten i mig. Dagen efter insistererede Jens på, at jeg blev scannet. Det viste sig, at jeg var gravid udenfor livmoderen, og jeg var meget langt henne. Jeg fik fjernet en æggeleder, og lægerne fortalte, at den næste graviditet kunne tage lidt længere tid. Men i juni stod jeg så igen med en positiv test. Den graviditet gik desværre i sig selv, og en uge efter var testen negativ. I august ringer en af mine gode veninder til mig og fortæller, at hun er gravid. Jeg kan huske, det var lidt irriterende, for jeg ville så gerne være gravid samtidig med hende. Samme dag fik jeg derfor Jens til at hente en test til mig, og den viste sig at være positiv. Fordi jeg havde været gravid udenfor livmoderen, skulle jeg undersøges for, om fosteret sad rigtigt. Det gjorde det heldigvis. Men jeg kan huske, at jeg alligevel var mere nervøs i starten. I 10. uge, mens jeg sad på et loppemarked, blev jeg pludselig overbevist om, at hun ikke levede længere. Jeg måtte gå derfra med det samme for at blive scannet hos en privat jordemoder for at få ro.”
Hvordan vil du beskrive din graviditet?
”Jamen ærligt talt, har det været en frygtelig graviditet. Med Mason var der ingenting. Denne gang har den ene gene erstattet den anden. De første tre måneder havde jeg sindssygt meget kvalme, så fik jeg noget med lænden, og så fik jeg sindssygt mange plukkeveer. I perioder har min kæreste måttet hjælpe mig med at aflevere og hente min søn, fordi jeg ikke kunne gå. Det har bare været en vildt hård graviditet. Lige nu har jeg det faktisk nogenlunde. Det hjælper også, at Jens gør alt for mig. Han synes, det er det sejeste, at vi kvinder kan lave børn.”
Hvordan har du det med din gravide krop?
”Jeg synes ikke, det er fedt. Jeg er stoppet med at veje mig. Graviditeter er smukke – og jeg synes, de er smukke på andre. Jeg har bare svært ved at føle ‘smukheden’ i mig selv. Jeg synes, det er besværligt. Jeg var til jordemoder i går, og hun spurgte, hvordan jeg havde det. Og jeg har det godt, og jeg elsker at skulle være mor til to. Men jeg synes ikke, det er dejligt at være gravid. Der er så meget, der har larmet i denne graviditet. Både det fysiske og det psykiske. Jeg har haft meget angst under graviditeten. Jeg har lidt af angst, siden jeg var 9 år, men jeg har håndteret den fint i mine 20’ere. Sidste gang jeg mærkede angsten var, da min far døde for 5 år siden. I denne graviditet lever den bare sit eget liv, og det gjorde den slet ikke med Mason. Angsten bliver fodret af, at graviditetssymptomer såsom at være forpustet og have hjertebanken også er symptomer på angst. Min hjerne kan ikke finde ud af, om det er det ene eller det andet, fordi den plejer at forbinde symptomerne med angst. I nat har jeg for eksempel sovet vildt dårligt. Jeg forstår ikke hvorfor. Jeg er tryg. Min søn og min kæreste ligger ved siden af mig. Men jeg ligger med hjertebanken og kan ikke sove.”
Hvad savner du mest under din graviditet?
”Jeg savner at kunne drikke vin med mine veninder og kunne være i de mega fede jeans, som jeg købte i en genbrugsbutik i Budapest 3 uger, før jeg fandt ud af, at jeg var gravid. Når jeg har født, går der ikke lang tid, før jeg skal ned og sidde på en cafe med en af mine veninder og drikke et glas vin og ryge en cigaret. Og jeg kommer sikkert til at sidde og synes, at cigaretten er klam, og vinen smager dårligt. Men jeg har brug for at drømme om det.”
Hvordan vil du beskrive din personlige stil?
”Simpel. Jeg kan godt lide at have tøj på, som føles rart. Jeg går meget i tracksuits, sweatsuits og kjoler. Når jeg ikke er gravid, går jeg altid i jeans, t-shirts og sneakers. Og lange kjoler om sommeren.”
Hvad var det første stykke graviditetstøj, du købte?
”Jeg har købt SÅ meget tøj i denne graviditet. Jeg har særligt brugt mange penge på bukser. Jeg har ikke købt decideret graviditetstøj, men jeg har købt bukser i str. large fra H&M, som jeg så har kunnet passe i 3 dage, men så har jeg til gengæld følt mig pæn i de 3 dage! Nu går jeg primært i min kærestes tøj eller tracksuits fra HALO – og store kjoler.”
Hvilket item har du haft mest glæde af under din graviditet?
”Helt klart sweatshirts! De er så dejlige at have på, og de strammer ikke om maven. De er comfy.”
Dyrker du motion under din graviditet?
”Nej. Det gør jeg heller ikke, når jeg ikke er gravid. Jeg har aldrig fundet lykken i at træne. Efter jeg havde født Mason, begyndte jeg dog til Momfit, hvor alle havde deres babyer med. Det har jeg også tænkt mig denne gang. 100%.”
Har dine skønhedsrutiner ændret sig under din graviditet ?
”Ikke rigtigt. Til daglig bruger jeg kun lidt på brynene. Jeg har altid brugt Beaute Pacifique og Weleda, og det er der jo ikke rigtigt noget i. Jeg har heller ikke mere parfume tilbage, og den er ret dyr, så den gider jeg ikke købe lige nu. Jeg har fået farvet mit hår én gang i starten af graviditeten. Da Masons far og jeg gik fra hinanden, tog jeg til frisøren og sagde, at jeg gerne ville ligne en 24-årig barnløs. Og så blev jeg blond. Jeg fik derfor min normale hårfarve tilbage, så jeg ikke behøvede at blive farvet mere under min graviditet.”
Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til kost og tilskud under din graviditet?
”Jeg tager Baby-Me-Now, jern, magnesium og fiskepiller. Før jeg blev gravid, var jeg vegetar og havde været det i et par år. Men fra sekundet jeg blev gravid, skulle jeg bare have stegt flæsk med persillesovs. Så en gang om måneden går min kæreste og jeg ned til den lokale på Store Kongensgade og får stegt flæsk ad libitum. Og det er faktisk virkelig sindssygt, for jeg har været MEGET vegetar.”
Har du forberedt dig på fødslen?
”Nej, men næste uge begynder jeg til Smertefri Fødsel på Christianshavn. Det glæder jeg mig vildt meget til. Med Mason forberedte jeg mig slet ikke, fordi jeg tænkte, at kvinder jo altid har født, og det kunne jeg sagtens klare. Men det var en virkelig hård fødsel. Så for mit mentale helbred vil jeg gerne have nogle øvelser denne gang. Da jeg fødte Mason, var både min daværende kæreste, min mor, mine to søstre og min lillebror med. Det var fedt og kaotisk, men denne gang skal det være stille og roligt. Jeg vil gerne have tosomheden med Jens. Min mor skal dog med igen.”
Har du gjort dig nogle tanker om den første tid efter fødslen?
”Ja, det var alt for hektisk efter fødslen med Mason. Der var nogen, der kørte os hjem fra hospitalet, og de gik med op og blev. Jeg turde ikke sige fra. Dagen efter kom hele min familie på besøg. Jeg kan huske, jeg satte mig ind på værelset for at amme Mason, og jeg knækkede fuldstændig sammen. Jeg havde jo lige været igennem en fødsel. Nu ved jeg, at jeg har brug for at finde min egen rutine i det og dyrke tosomheden med min baby. Jeg vil generelt forsøge at skrue forventningerne ned. Sidst havde jeg SÅ høje forventninger. Jeg var så ung, da jeg fik ham, og jeg var bange for at gå glip af noget. Så selvom jeg havde allermest lyst til at slappe af, gav jeg ikke mig selv lov til det. Jeg er også spændt på mødregruppe. Sidst stoppede jeg med det, fordi jeg blev shamet for ikke at amme. Jeg gik grædende derfra to gange, og så kom jeg ikke igen. Jeg ammede i en måned, og jeg kunne godt amme. Jeg tror, det handlede om, at jeg kun var 24 år, og havde brug for at finde mig selv igen. Jeg havde det svært mentalt ved at være så fastlåst.
Denne gang tror jeg gerne, jeg vil amme. Jeg er et helt andet sted nu, end jeg var for 4 år siden. Jeg er mere stabil mentalt og med min kæreste, som jeg forguder. Han er meget støttende. Jeg tror, jeg vil forsøge at amme om dagen og give flaske om natten. Men alle børn er jo forskellige, så nu må vi se.”
Du har en 7/7 ordning med din søn Mason og nu skal du være mor på fuldtid for et nyt barn. Hvordan er det
”Min eks og jeg har 7/7 ordning med Mason, og derfor er det SÅ hårdt. Mason elsker at være hos sin far. Men det er frygteligt for mig at undvære ham. Jeg vil ikke have, at Mason føler, at her er vi en familie, og så skal han frem og tilbage. Jeg er hele tiden i et ‘mode’, hvor jeg ikke snakker for meget om lillesøster i maven, men omvendt skal jeg også forberede ham, så han ikke føler, at hun overtager hans kærlighedsplads. Mason og jeg har et virkelig tæt forhold. Vi har været bare mig og ham, efter hans far og jeg gik fra hinanden. Vi har et helt specielt bånd. Vores kærlighed til hinanden er meget intens, og jeg er så bange for, at den bliver ødelagt. Da jeg sad til kønsscanningen, var jeg også helt lettet over, at det var en pige, for så kan jeg blive ved med at sige til Mason, at han er min yndlingsdreng. Jeg håber bare virkelig, familieforøgelsen bliver nem og idyllisk.”
Tekst Julie Teglhus Foto Liv Winther
Meet’n’greet
Paulina Lykke, 28 år, uddannet pædagog og mor til Mason på 3 år. Hun bor i København med kæresten Jens, og sammen venter de en lille pige i slutningen af marts.
Følg Paulia Lykke her.
Din kommentar