Frida Hilarius Brygmann – ”Jeg vil ikke høre om andre kvinders skrækkelige fødsler”
Manuskriptforfatter Frida Hilarius Brygmann venter sit første barn. Her deler hun sine tanker om at føle sig alene i verden med at skulle føde sit barn, glæden ved 10 minutters tudeture og sørgelige lange underbukser
Hvordan fandt du ud af, at du var gravid?
”Jeg tog en graviditetstest om aftenen hjemme i vores lejlighed på Nørrebro, mens Nima var til håndboldkamp. Jeg havde blødt lidt om morgenen, så jeg tænkte ikke, at jeg var gravid, men jeg tog en test for en sikkerhedsskyld, og lidt fordi jeg kedede mig.
Da jeg kiggede, var der to streger og jeg ringede fuldstændig panisk til min mor og var sikker på, at testen var i stykker. Jeg kunne ikke tænke rationelt. Min mor beroligede mig og sagde, at jeg skulle bælle et glas vand og gå ud og tage en test til. Dér var så også to streger på, og jeg satte mig ned i sofaen og hulkede. Jeg var hverken ked af det eller glad, måske bare mest chorkeret. Så da Nima kom ind ad døren et par timer efter, stod jeg helt klar i entreen og stirrede på ham med øjne så store som tekopper og fortalte ham det. Vi var begge to i total chok men også fuldstændig lykkelige.
Det var ikke en planlagt graviditet men heller ikke u-planlagt, altså sker det, så sker det. Jeg tror bare ikke, vi havde regnet med, at der kun gik tre måneder, så den skulle vi begge lige sluge.”
Hvordan vil du beskrive din graviditet?
”Overordnet set har jeg virkelig elsket at være gravid. Men mit første trimester døjede jeg med morgenkvalme, som var super nederen, og andet trimester var jeg ret træt, men jeg har generelt sovet godt om natten og fungeret nogenlunde i hverdagen, så jeg skal virkelig ikke klage.
Nu hér fire uger inden min termin er det begyndt at blive lidt ekstra hårdt. Følelsen af ikke at kunne trække vejret ordentlig er vildt klaustrofobisk, og de lange gåture er byttet ud med min seng. Og nu hvor verden er begyndt at åbne op igen, og folk tager ud og spiser og fester, kan jeg godt mærke en lille fomo i kroppen – men den bliver hurtig overflødig, for hver gang jeg mærker ham møfle rundt inde i min mave, bliver jeg simpelthen så lykkelig helt ud i fingerspidserne. Den kontakt, der er via ham og jeg, tror jeg godt, jeg kan komme til at savne på et tidspunkt. Det er fandeme hyggeligt, at han er med mig overalt!”
Hvordan har du det med din gravide krop?
”Jeg har det okay med kroppen. Jeg havde forventet, at jeg ville få en masse strækmærker, men de er ikke kommet endnu. Til gengæld har jeg har fået mig nogle ordenlige hofter og lår, og jeg undgår som regel de store spejle med H&M/belysningen, hvor alle uhyggelige sandheder kommer frem. Men for det meste føler jeg, at min krop bare en krop. Jeg har ikke kæmpe zen-agtig kærlighed til den, men jeg afskyr den heller ikke. Den er der bare. Og jeg er taknemmelig for at være i den og for, at den bærer mit barn.”
Hvad savner du mest under din graviditet?
”Jeg savner at farve mit hår. Takket være mine gener er jeg desværre udstyret med det, jeg kalder for den triste bacon-stryhns leverpostejs hårfarve. Den er ikke just prangende. Så jeg savner at få min flotte lyse hårfarve tilbage. Jeg savner også at tage til middag med mine venner og drikke kolde GTs. Og jeg savner min energi, som ikke eksisterer for tiden. Jeg har normalt utrolige mængder af energi, når jeg går ud til selskaber og fester, og det sker ofte, at fremmede kommer over og spørger, om jeg vil sælge dem nogle stoffer, fordi de tror jeg er på alt muligt. Jeg bliver faktisk fornærmet over det hver gang.”
Har du været påvirket mentalt?
”Da det begyndte at blive hårdt for mig at gå lange ture, kunne jeg godt blive i utrolig dårlig humør. Jeg følte mig fængslet i min egen krop, og jeg kunne slet ikke tage, at der var ting, jeg pludselig ikke kunne, som jeg plejede. Det hjalp, da jeg snakkede med min søster Roberta om det, og hun fik mig til at forene mig med, at det jo set over et helt liv, er så utrolig kort tid, hvor jeg ikke kan det hér – og at der er en grund til, at jeg ikke kan det. Kroppen bærer et barn, og det må jeg finde mig i.
Jeg kan godt have nogle dage og især aftener, hvor jeg er ret formørket i en kort stund, og hvor det egentlig ikke handler om det store. Nima ved godt, når jeg er i det bestemte humør, fordi mit ansigt plejer mærkeligt nok at hæve lidt op, og jeg får helt røde kinder og er brændende varm. Så siger jeg den gyldne sætning til ham: ’Jeg har det lidt tungt i dag’. Og så spørger han, om jeg ikke trænger til at græde lidt, og så kommer tårerne som regel væltende. Så græder jeg i ca. 10 minutter, hvor han trøster mig, og så sætter vi en film på, og så er det overstået. Vi er rigtig gode til at tage op i vores familie- sommerhus i Hornbæk og koble fuldstændig af. Vi bor på indre Nørrebro, og det kan godt blive lidt pakket og tungt at sidde i en varm lejlighed, så at komme op til noget natur og en strand er noget, vi sætter stor pris på.”
Hvad var det første stykke graviditetstøj du købte?
”Det var de mest sørgelige lange underbukser i sådan noget blødt gråt stof. Jeg var tre måneder henne. De var overdrevet dejlige at have på i de kolde måneder, men jeg lignede simpelthen noget, der var løgn. Især fordi min mave ikke var så stor endnu, så det lignede bare at jeg var fedladen, og så de lange underbukser, som stadig var for store til mig. Det syn ønsker ingen at se. Jeg tog dem også kun på, når Nima ikke var hjemme, for jeg ville ikke kunne føre en normal samtale med ham, vidnede om at jeg så SÅ fesen ud.”
Hvilket item har du haft mest glæde af under din graviditet?
”De sidste mange uger har jeg været glad for min gule kjole fra Nué Notes og mine H2O badesandaler. Jeg har nærmest levet i min Samsø Samsø lange sorte undertrøje, som er helt stram og enkel, og når jeg har skullet ud i samfundet, har jeg pyntet mig med en T-shirt uden på, som selvfølgelig kun kan dække mine bryster og halvdelen af maven.”
Hvilke sko har båret dig rundt under graviditeten?
”Mine elskede lilla H2O-badesandaler. De er legendariske og passer mig perfekt. Ellers har jeg en masse New Balance-sneakers i forskellige farver, som jeg skifter lidt med at tage på, når jeg skal ud og tages alvorligt.”
Dyrker du motion under din graviditet?
”Jeg har ikke på den måde dyrket motion under min gravidiet, men jeg har altid elsket at spadsere. I flere timer. Så det har jeg gjort, så længe jeg har haft mulighed for det. Men det er slut nu, så den eneste motion jeg får mig, er når jeg skal løfte fjernbetjeningen eller højst nødvendigt skal ud og kigge i køleskabet.”
Har dine skønhedsrutiner ændret sig under din graviditet?
”Jeg har aldrig haft de vilde skønhedsrutiner. Jeg gør det samme hver morgen, som jeg også gjorde før, jeg blev gravid. Jeg går i bad, og så tager jeg noget Nilens Jord dagcreme og øjencreme på, og hvis jeg har god tid, smører jeg kroppen ind i olie. Så børster jeg tænder og lægger en mikroskopisk naturlig makeup, og så er jeg ude af døren.”
Hvordan har du det med fødslen?
”Jeg har nærmest ikke skænket fødslen en tanke i de første to trimestere. Jeg har faktisk ikke magtet at gå ind i det. Men nu, hvor vi begynder at nærme os, er jeg begyndt at gruble meget over det. Det er en smule meningsløst, fordi jeg aldrig rigtig kommer frem til en konkluson. Jeg tænker meget på, at jeg er bange for at gå i panik og følelsen af ’ikke at kunne komme hjem’, som mange beskriver. Jeg kan godt vågne midt om natten og stirre ud i mørket og tænke: ’Jeg er jo helt alene i verden. Jeg skal selv føde det hér barn’. Jeg snakker selvfølgelig med Nima og min familie om det, men i sidste ende, er det jo mig, der skal presse ham ud, og det kan godt fucke lidt med mine tanker. Der er ikke nogen, som kan komme mig til undsætning og gøre det for mig.
Det mest besynderlige jeg har stødt på i min graviditet, er kvinder, som elsker at fortælle om deres skrækkelige fødsler. Der var en kvinde, der forleden sagde til mig: ’Du kommer til at opleve en smerte, du ikke troede fandtes. Du føler smerte helt ud i dine negle’, og så sad jeg dér og tænkte: ’Hvorfor har du behov for at fortælle en førstegangsfødende kvinde, som skal føde om fire uger, at det bliver forfærdeligt?’ Det irriterer mig helt vildt meget.”
Hvordan har du forberedt dig på fødslen?
”Vi har været til fødselsforberedelse hos Smertefri Fødsel, som var en én-dags workshop for par på syv timer. Der fik vi en masse informationer, som er gode at have i bagagen. Men jeg får mest ud af at tale med andre kvinder, som har født, som kommer med gode fødselberetninger. Jeg taler en masse med min mor, som både har født min bror og mig og også et sæt tvillinger. Hun er den bedste at snakke med. Og så snakker Nima og jeg lidt on and off om selve fødslen, og hvad der mentalt og fysisk vil være godt, at han bidrager med. Og det er ting som positiv optimistisk stemning, et par gode vittigheder og så en masse støtte og kærlighed fra hans to meter lange krop, og så tager vi det ellers bare som det kommer.”
Har du nogle ønsker til fødslen?
”Jeg har brug for, at der er en masse alverdens smertestillende til rådighed. Jeg ved ikke om jeg ønsker det som sådan, men det skal være til rådighed. Så har jeg en idé om, at det vil være rart med et kar, men det kan også være, at vand er det sidste, jeg orker at ligge i, når vi kommer dertil.
Nima har været så overdrevet sød og dejlig i hele min graviditet. Det er en fælles ting og alt sådan noget som scanninger, samtaler med jordemødre og så videre, gør vi sammen.
Det har selvfølgelig også været helt vildt overvældende for ham, at han skal være far for første gang, og hele den omvæltning skal der også snakkes om, og det synes jeg, vi er gode til. Det bedste jeg ved er, når vi skal sove. Så lægger Nima sig ned til min mave, og så fortæller han sjove ting til ham. Som regel sparker baby, og så er der giga kommunikation mellem far og søn, og mit hjerte er ved at sprænges hver gang.”
Hvor lang barsel planlægger du at holde?
”Jeg er freelance manuskriptforfatter, og jeg arbejder som regel fra min computer og kan i realiteten arbejde hjemmefra. Så jeg tror, at vi ser tiden an og ser, hvilken dreng der kommer ud til os. Men jeg vil selvfølgelig gerne have et par måneders barsel og bare være sammen med ham og lære ham at kende. Nima er heldigvis også freelance og kan arbejde meget hjemmefra, så jeg tror og håber at de første par måneder bliver dejlige og rolige, fordi vi alle tre kan være hjemme.”
Er der noget særligt du glæder dig til?
”Jeg glæder mig helt overdrevet meget til at se, hvordan han mon ser ud. Hvilke gener, som kommer særligt til udtryk. Og så glæder jeg mig til at kysse hans læber og kigge på ham og tænke, at han er vores ansvar og vores barn. Ingen andres. Jeg glæder mig også til, at Nima skal holde ham for allerførste gang. Fy for den lede, hvor bliver det bare overvældende.”
Tekst Bea Fagerholt Foto Liv Winther
Meet’n’greet
Manuskriptforfatter Frida Hilarius Brygmann, 29, venter sammen med kæresten Nima Zamani deres første barn med termin den 17. juli.
Din kommentar