I dag lukker barselsafsnittet på Rigshospitalets Patienthotel. Det betyder endnu flere førstegangsfødende, der udskrives, få timer efter de har født. Det kan resultere i færre børn der bliver ammet de første 6 måneder af deres liv, mener talsmand for foreningen Forældre og Fødsel, Birgitte Halkjær Storgaard.

I 2017 efterlyste 30 % mere hjælp til amning fra fødeafdelingen og de nyeste tal viser at 33,3% ikke ammer efter 9 uger på landsplan. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at barnet ammes fuldt, til det er omkring 6 måneder. “På grund af en spareøvelse, bliver der mindre plads til individuelle behov efter fødslen, og det, der især fylder i min bekymring, er den vigtige start på amningen, og måske vil færre kvinder få succes med at amme deres børn, siger Birgitte Halkjær Storgaard.

Jordemoderen er ikke længere inden for rækkevidde

Allerede i 2017 lukkede Rigshospitalets Barselshotellet Aldersrogade, for årligt at spare 4 millioner. I alt skulle Region Hovedstaden spare 360 millioner. På barselshotellet var jordemoderen inden for rækkevidde de første dage efter fødslen, når der var brug for støtte til amningen og med lukningen blev den umiddelbare hjælp fjernet. Erstatningen for Barselshotellet har siden april 2017 været ét døgn på Rigshospitalets Patienthotel til førstegangsfødende, såfremt der var plads, på en af de 6 øremærkede stuer. Belægningen har ligget på 44% og forklaringen kan findes i, at stedet var ubemandet af jordemødre og andet plejepersonale fra kl. 19-07. I stedet for et døgn på Patienthotellet får mødre tilbudt besøg af jordemoder i hjemmet den første dag efter udskrivelsen, hvis der er tid, ellers bliver det 48 timer efter fødslen. Flergangsfødende får tilbudt en telefonopringning.

Det har store konsekvenser at barselsafsnittene halter på landsplan og at man på Riget ryger hjem blot 4 timer efter sin fødsel, mener privatpraktiserende jordemoder Tilde Bøgild fra Baby Uden Stress ”nybagte mødre, der knapt kan gå, sendes hjem med deres spædbørn. De ved ikke, hvordan man ser ud forneden, hvordan det føles, eller hvad et spædbarn er for en størrelse. Når fødslen er overstået, venter endnu en fysisk og psykisk øvelse, nemlig amningen – og den er mødrene uhyre sjældent forberedt på.”

En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt kvinder der fødte i perioden august-oktober 2017 viser at 30 % af de fødende savner hjælp og er utilfredse med den utilstrækkelige støtte til at få amningen i gang.

De fleste er overraskede over hvad amning kræver

“Langt de fleste er overraskede over, hvad amningen kræver. Bare det at få barnet til at finde brystet og at forme brystet så barnet vil spise, er langt mere vanskeligt end forventet. Jordemoderen skal helst være der, mens det sker,” siger Birgitte Halkjær Storgaard. Inden fødslen bliver de gravide forberedt på amningen med 2 timers auditorieundervisning. Det er helt utilstrækkeligt. Ikke mange bryder sig om at stille intime spørgsmål, når de sidder i et auditorium sammen med 200 andre, siger Birgitte Halkjær Storgaard. Undersøgelser i Sundhedsstyrelsen fortæller det samme. Ammeforberedelse under graviditeten skal kombineres med en støtte der strækker sig ind i efterfødselsperioden, ellers har den ingen effekt. Usikkerhed omkring amningen kan medvirke til tidligt ammeophør skriver Sundhedsstyrelsen.

Brugte 50.000 af sit studielån på privat fødsel

Både de fødende og jordemødrene vandrer samtidig fra det offentlige sundhedsvæsen til det private marked. På 10 år er antallet af privatpraktiserende jordemødre i følge Jordemoderforeningen vokset fra 5 til ca. 100. Sygeforsikringen Danmark har i november udbetalt 13 % mere i tilskud til private jordemødre end sidste år. De fødende søger private jordemødre for at få mere tid, omsorg og nærvær, end de får tilbud om i det offentlige. Det gjaldt i hvert fald for Sara Kohl, der har brugt 50.000 kroner af sit SU-lån på sine 2 fødsler. På sin første fødsel havde hun brugt pengene på fødselsforberedelse og på et privat barselshotel. Anden gang fødte hun hjemme med privat jordemoder og brugte blandt andet 6.000 kroner på ammehjælp efter fødslen. Det fortalte hun om til Radio 24syv den 21. november.

Læs også

En god start på moderskabet: Hvorfor de første døgn betyder noget

Fødsler i verdensklasse

Socialdemokraten Ulla Astman er formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg. Hun har kaldt danske fødsler for “fødsler i verdensklasse.”

“Hun har delvis ret, vi har supergod fødselshjælp, når det gælder om at få børn bragt sikkert til verden, men jeg er ikke enig, når det drejer sig om kvaliteten af omsorg og støtte kontinuerligt fra graviditet, fødsel og efterfødsel,” siger Birgitte Halkjær Storgaard.

“Det betyder alverden at kende sin jordemoder, gå til graviditetsundersøgelser, føde hos den, man kender og få omsorg, opfølgning og faglig opmærksomhed. Jeg har selv født, og blev så glad, da jeg ved et tilfælde fik den jordemoder med til fødslen, som jeg havde konsulteret. Det er lidt fattigt, at man skal betale for den respekt, indlevelse og integritet, det indebærer, og det virker urimeligt, at man måske endda må gældsætte sig, som det er tilfældet, når man bruger sit SU-lån.”

Birgitte Halkjær Storgaard forestiller sig, at hvis tilbuddet om ophold på et barselsafsnit ikke længere er mulig for de fødende i Danmark, må der satses på let tilgængelig hjælp blandt andet til den vigtige amning. Som minimum skal der sikres 2 jordemoderbesøg om dagen, når moderen er udskrevet. 1 besøg formiddag, 1 besøg eftermiddag og en hotline om natten, så forældrene kan ringe.

Skriv endelig en kommentar nedenfor, hvis du har noget på hjerte ❤️

Tekst Inger Abildgaard & Bea Fagerholt Foto Vincent Ferrane from the book Milky Way