Ditte Akua Skyum Rares: “Lige siden jeg fødte tvillingerne, har jeg vidst, jeg gerne ville prøve det igen”
Hvorfor betragtes en fødsel uden smertelindring som en større bedrift end en fødsel med smertelindring? Og mon ikke barnet kommer ud, selvom man ikke får øvet sin vejrtrækning? Det er spørgsmål, Ditte Skyum Rares stiller sig selv få dage før termin. Sammen med sin mand, Rune Skyum-Nielsen, har hun tvillingepiger på 5,5 år, og har lige siden pigernes ankomst til verden drømt om at skulle føde igen
“Der ER jo to,” lyder det til nakkefoldsscanningen tilbage i 2016. Og med den sætning står det klart for Ditte, at hun om under et halvt år skal være mor til tvillinger.
“Det var meget overvældende at få at vide. Jeg græd og græd og græd, da vi kørte fra hospitalet. Det tog mig noget tid at justere mine drømme og forventninger til min barsel og til det at blive mor. Men en af mine nærmeste veninder havde fået tvillinger 3 måneder tidligere, og hun havde taget det i stiv arm. Det gjorde mig fortrøstningsfuld. Og da vi nærmede os termin, havde jeg vænnet mig til tanken og syntes, at det ville blive mega sjovt at få to.”
Ditte føder tvillingerne i uge 36+4 og har en god fødselsoplevelse. Men der går en rum tid, før hun indser, at hendes liv faktisk lige har ændret sig markant.
“Min fødselsoplevelse handlede om mig. Jeg var meget mig, mig, mig. Jeg tænkte, at det var den vildeste dag, fordi jeg lige havde præsteret at føde to børn. Da Rune fik vores første op i armene, blev han dybt rørt. Jeg derimod fældede ikke en tåre, men lå og jokede med jordemødrene.
Efter noget tid kom vi op på barselsgangen og efter at have sovet en time, vågnede jeg op i et hulkesbrøl. Det var, som om det først dér gik op for mig, at mit liv aldrig ville blive det samme igen, og at jeg nu havde ansvar for to små skabninger, som skulle med hjem. Jeg græd hver dag i 14 dage. Det var en blanding af glædestårer, angsttårer og udmattelsestårer. Jeg kunne slet ikke styre det. Men jeg tror ikke, det handlede om, at der var to. Det handlede om at blive mor.”
De første 6 måneder var Vera og Kaia meget nemme. Men da de blev tumlinger, vendte tallerkenen 180 grader, og Ditte oplevede for alvor, hvad det ville sige at have fået to på én gang.
“Det var intenst, da de blev tumlinger og skulle lære at gå, spise og tale samtidig. Alting skulle gøres dobbelt op. Det var besværligt. Og så er deres eneste forbandelse, at de siden nyfødt-stadiet aldrig har sovet særligt godt. På det punkt var det virkelig en hæmsko, at der var to. Vi prøvede alle sovemetoder, men de virkede ikke, når den ene skreg. For så blev den anden skreget op eller vækket. Det var simpelthen umuligt at få en ordentlig soverytme op at køre. Det er først den seneste måned, at de har sovet en hel nat i deres egen seng. Her under min barsel har jeg givet det tre uger, hvor jeg har stået i deres døråbning og fået dem til at sove videre om natten, og nu sover de hele natten på deres eget værelse. Nu kan 3’eren flytte ind.
Mange har mødt mig med sætningen: “Så er det overstået”, fordi vi fik tvillinger. Jeg forstår godt, hvad de mener. Men i starten blev jeg vildt fornærmet, for hvorfor får man børn, hvis det bare skal overstås.
Lige siden pigerne blev født, har jeg vidst, at jeg gerne ville prøve det hele én gang til. Jeg ville gerne opleve, hvordan det er, når der kun kommer en baby ud. Jeg elsker at føde. Og jeg har også helt tiden tænkt, at jeg elsker at være gravid. At jeg er skabt til det.
Men der var lige tre år, hvor det i hvert fald ikke skulle være. Da vi så begyndte at få et liv igen, skulle det i hvert fald heller ikke være. Vi skulle lige smage på friheden. Men vi bliver ikke yngre. Nu var det rigtige tidspunkt. Pigerne er blevet tilpas store, og det tog også noget tid at få min mand med på ideen.”
Hvordan fandt du ud, at du var gravid?
“Jeg tog en test juleaftensmorgen. Inderst inde vidste jeg allerede, at jeg var gravid. Jeg har altid haft ekstremt nemt ved at blive gravid. Derudover burde jeg have fået min menstruation et par dage tidligere, selvom min cyklus ikke er helt regelmæssig. Jeg ventede faktisk kun med at teste til juleaftensmorgen, fordi jeg tænkte, det ville være en hyggelig dag at få det bekræftet.”
Hvordan vil du beskrive din graviditet?
“Jeg er ikke god til at være gravid denne gang. Derfor tænker jeg indimellem, hvad vi dog har rodet os ud i. Meget af mit selling point til min mand var, at graviditeten ville blive piece of cake, barslen piece of cake, og at det ville blive piece of cake kun at have én baby. Men to uger efter jeg havde taget den positive test, fik jeg dødskvalme, som i 5. måned blev afløst af roskildesyge og halsbrand. Her 39+6 har jeg fortsat madlede, halsbrand og kvalme. Jeg har virkelig ikke været nogen drøm af en gravid kone. Alt, hvad jeg solgte projekt barn nummer tre ind på, har ikke været, som jeg forestillede mig. Tænk, hvis det også bliver tilfældet på den anden side af fødslen.
Derudover har jeg haft en graviditetsfrygt. Jeg har spekuleret meget på, om der mon er noget galt med barnet. Vi har jo allerede to sunde og raske børn, og jeg bliver super overtroisk omkring, hvorvidt det virkelig også kan gå godt nu.”
Hvordan har du det med din gravide krop?
“Ligesom stort set alle andre kvinder i min generation har jeg haft det lidt stramt med min krop. I mit hoved har jeg altid vejet 5 kg for meget. Nu har jeg taget sygt meget på, men der er et eller andet befriende ved, at det slet ikke føles som min krop. Jeg ville være fulstændig i panik, hvis jeg havde taget 20 kg på uden at være gravid. Det har været skægt at mærke, at mine lår rammer hinanden, når jeg går. Det er sådan en bekymringsfri måde at blive overvægtig på.
Jeg var ikke særligt langt henne, da jeg ikke længere kunne passe noget af mit tøj. Det var både numsen, lårene, maven og armene, der hurtigt blev større. Jeg betragter det som et eksotisk indslag. Og hvis min krop opfører sig nogenlunde som sidst, kommer jeg til at tabe mig forholdsvis let. Det er også derfor, at jeg er afslappet omkring det.
Min kæreste siger, at min mave var større sidst, men jeg synes, jeg ser ud på samme måde, som da jeg ventede tvillingerne. Jeg tror også, jeg har taget nogenlunde det samme på. Da jeg fødte tvillingerne i 36+4, vejede de hver især 2 kg. Og det er faktisk en solid kampvægt for tvillinger. Men uanset hvad kommer jeg til at synes, at jeg får en gigantisk baby, selvom han/hun måske kun vejer 3 kg.”
Hvad savner du mest under din graviditet?
“Her er det meget nærliggende at sige alkohol. Men jeg er nærmest gået i den modsatte grøft og blevet en sur tante. Jeg har været til alle arrangementer med min veninder, men i stedet for at sidde og misunde dem, at de har det sjovt, så tænker jeg: “I skal have tømmermænd med børn i morgen. Jeg fatter ikke, I gider. Det er ikke branderten værd”. Det sjove er, at jeg udmærket godt ved, at jeg almindeligvis ikke har det sådan. Men når jeg er gået tidligt hjem, har jeg i øjeblikket virkelig følt det sådan.
Det, jeg savner mest, er at kunne sove ordentligt. Jeg sover meget dårligt på grund af bækkensmerter. Og så glæder jeg mig til ikke at have kvalme og madlede mere. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det er at spise og ikke skulle have kvalme hverken før, under eller efter måltidet. Jeg kan være helt bange for, at det aldrig forsvinder.”
Dyrker du motion under din graviditet?
“Nej, det røg med det samme. Jeg var ellers kommet ind i en rytme, hvor jeg fik det gjort ved at bruge en app, så jeg kan træne derhjemme. Det har jeg formået at holde i gang i flere år. Under graviditeten har jeg én gang brugt app’en. På det tidspunkt var jeg 5,5 måneder henne. Jeg kunne kun lave tre af øvelserne, fordi jeg ikke havde bevæget mig så længe. Og så tænkte jeg, at det gør jeg aldrig igen. Jeg kan heller ikke sige, jeg går lange ture, for det kan jeg ikke på grund af mit bækken. Jeg er faktisk begyndt at køre i bil til alting.”
Har dine skønhedsrutiner ændret sig under din graviditet?
“Siden gymnasiet har jeg været rimelig helset og brugt milde øko-produkter, og den slags indeholder jo sjældent noget, man ikke må bruge som gravid. Da jeg sidste år blev 35, gik det op for mig, at jeg nok var ved at nå en alder, hvor man rent taktisk er nødt til at tage sin hud seriøst, hvis man gerne vil bremse aldringsprocessen en anelse. Og det vil jeg egentlig gerne. Så jeg var netop begyndt at kaste mig ud i skrappere produkter med retinol, A-vitamin og hyaluronsyre, ligesom jeg også forsøgte mig med en egentlig makeup-rutine. Men da jeg så blev gravid, fandt jeg ud af, at det ikke er alt, man må putte i ansigtet, så jeg vendte tilbage til min gamle rutine med øko-produkter, som ingen skade gør, men vist heller ingen større effekt har. Jeg har brugt Rudolph Cares Body Balm på kroppen, og i ansigtet har jeg brugt toner fra det amerikanske øko-mærke Suki, fugtserum fra Naturlig Olie og ansigtsolie fra Amazing Space.”
Hvilke overvejelser har du gjort dig om kost og tilskud under graviditeten?
“Jeg gjorde mig en del overvejelser om kost i starten af graviditeten. Men da jeg ret tidligt blev overmandet af kvalme, røg alle de fine tanker overbord. Jeg har ikke spist kød i to år, men da jeg havde det værst, fik jeg sindssyge kødcravings. Generelt har jeg bare spist meget og ofte og ikke særligt velovervejet eller sundt. Det har mest handlet om at komme igennem dagen med mindst mulig kvalme.
I forhold til kosttilskud har jeg taget dem, som sundhedsstyrelsen anbefaler: Jern, kalk, D-vitamin og selvfølgelig folinsyre i begyndelsen af graviditeten. Jeg har været opmærksom på at få spist dem alle, da jeg for alt i verden ikke ville risikere, at mangel på det ene eller andet skulle gøre mig endnu dårligere.”
Hvordan har du forberedt dig på fødslen?
“Da jeg ventede tvillingerne, gik jeg til Smertefri Fødsel. Jeg var helt vild med det. Det var vigtigt for mig at kunne øvelserne udenad, og jeg brugte meget tid på at øve dem.
Jeg ville gerne genopfriske det, men denne her gang føles fødselsforberedelserne som at læse til eksamen under studiet. Hver dag finder jeg på en undskyldning for ikke at gøre det, og så ligger jeg om aftenen og tænker, at jeg starter i morgen. For jeg bliver ked af det, hvis jeg pludselig føder og ikke har fået det gjort.
Alligevel er der en lille del af mig, der tænker, at jeg bare gerne vil have fødslen overstået, og at det barn nok skal komme ud, uanset om jeg får øvet vejrtrækningen eller ej. Og så er det overstået. Det er virkelig dumt, for jeg har al tid i verden, men det føles så kedeligt denne gang.
Min jordemoder har også pointeret, at ingen fødsler er ens. En fødsel af enæggede tvillinger er en højrisikofødsel. Der var konstant 10-12 mennesker på stuen, børnene var totalt overvågede, og af den grund måtte jeg kun ligge på én måde. Denne her gang taler min jordemoder om, at jeg skal føde på “klinikken”, hvor stuerne ikke engang har en hospitalsseng. Og det er faktisk lidt fremmed for mig.
Jeg elsker hospitaler, og jeg kan bedst lide, hvis det er helt hospitalsagtigt. Men hun siger, jeg skal sidde på en bold, og der er en sofa og nogle stearinlys. Det bliver en helt anderledes fødsel denne gang – men jeg tænker, det bliver anderledes på en federe måde, fordi det bliver mere afslappet.
Jeg har ingen ønsker til fødslen. Under min første graviditet var jeg meget modstander af det med ønsker. Jeg syntes, at det havde taget overhånd at komme ind med en ønskeliste til en jordemoder, der ved præcis, hvad der skal til for, at det bliver en fødsel, der er god for både mor og barn. Jeg forestiller mig, at en ønskeliste i mange tilfælde kan besværliggøre deres arbejde.
Jeg forstår selvfølgelig godt, at man har et ønske om, at det skal være den bedst mulige oplevelse. Men jeg har en idé om, at det også er i jordemødrenes interesse. Denne gang er jeg ikke ligeså firkantet. Men jeg er doven. Og jeg har svært ved at have ønsker til noget, jeg ikke ved, hvordan kommer til at forløbe.
I forhold til smertelindring har jeg den holdning – som i øvrigt er udbredt i Danmark – at det er ekstra sejt at føde uden smertelindring. Ikke at jeg faktisk forstår, hvorfor det lige med fødsler er beundringsværdigt at kunne håndtere ekstrem smerte. Når jeg går til tandlægen og får en rodbehandling, er der jo ingen, der synes, jeg er sejere, hvis jeg gør det uden bedøvelse. Men når jeg skal presse et barn ud af mig, er der ekstra applaus, hvis jeg håndterer smerten uden bedøvelse. Hvis det altid var sådan, at vores livsmål var at leve uden nogen form for lindring af, hvad der er ubehageligt i livet, så gav det mening, at fødsler også foregik uden lindring. Men sådan er det jo ikke. I alle henseender gør langt de fleste af os alt for at undgå at have det dårligt eller have ondt.
Jeg diskuterede det med én fra Sydamerika, hvor der både er tradition for kejsersnit og epiduralblokader. Hun satte virkelig spørgsmålstegn ved, hvorfor en fødsel absolut skal være en forfærdelig oplevelse. Men sådan er vores fødekultur herhjemme, og jeg ligger selv under for det. Jeg vil gerne føde det barn uden at få en epidural og blive en del af klubben. Men med tvillingerne fik jeg en epidural, og den var noget af det mest fantastiske. Så hvis det kommer dertil igen, siger jeg klart ja.”
Har du gjort dig nogle tanker om den første tid efter fødslen?
“Vi er så heldige, at vi bor i et hus, hvor min mor bor i en lejlighed på 2. sal. Vi har stuen og 1. sal, og så deler vi en lille forhave og en gård.
Jeg fik ideen om at bo under samme tag i den periode, hvor det var allermest hardcore at have tvillinger. Vi har et vennepar, der har lavet en lignende løsning, og min mor og jeg er meget tætte. Derudover er jeg enebarn, og min mor har ikke nogen mand, så det gav god mening.
Der gik overraskende kort tid, fra jeg luftede ideen for Rune og min mor, til der var et hus, hvor det kunne lade sig gøre. Og så sprang vi bare ud i det. Vi har hele tiden været enige om, at vi ikke bor sammen. Det er vi gode til at respektere. Min mor har sin egen lejlighed, hun kan låse sin dør, og vi har en helt almindelig opgang. Men det er helt vildt rart for os allesammen at bo tæt. Min mor har sine børnebørn i nærheden, og hun kan hjælpe os meget i hverdagen.
Når jeg går i fødsel, kommer pigerne op til hende. Jeg forestiller mig, at de tager et par dage fri fra børnehave omkring fødslen og derefter får nogle korte dage. Om det er mig, mormor eller far, der henter og bringer, finder vi ud af. Jeg tænker, min mor kommer til at hænge meget ud med dem. Hun er en meget primær voksen i deres liv, så de vil ikke opfatte det som en ændring. Pigerne er også store og har meget styr på, hvad der skal ske. Det at blive storesøstre kommer til at blive en stille og rolig overgang for dem, tror jeg.
Jeg tager hele barslen, men Rune er selvstændig og kan på den måde være flex. Dog udgav han en bog for kort tid siden og har mega travlt lige nu. På den måde har vi timet det lidt dårligt. Til gengæld planlægger vi at tage en lang tur til et varmt sted.”
Tekst Julie Teglhus, Foto Sissel Abel, private
MEET ’N’ GREET
Ditte Akua Skyum Rares, 36, arbejder i Warner Brothers Discovery som Manager of Production and Negotiation. Hun bor på Østerbro med sin mand, forfatter Rune Skyum, og deres to tvillingepiger, Vera og Kaia, på 5,5 år. Ditte har netop født parrets tredje barn, en lille pige.
Din kommentar