Hvad siger din mavefornemmelse dig mor?
Vi har talt med 7 inspirerende kvinder om moderskab, egne mødre og hvad moderintuition egentlig er for en størrelse.
Rebecca Hein (billede foroven), 33. Designer, kunstner og kreativ direktør i egen virksomhed Hein Studio. Hun har børnene Ellinor 7, Agnete 5, Gilbert 4
Hvad er det vigtigste din mor har lært dig?
”Jeg har en utrolig kærlig og rummelig mor, som altid har brugt meget tid sammen med mig og mine to søstre, som hun gik hjemme med. Hun var god til at sætte sig ned sammen med os og finde på sjove kreative ting, vi kunne lave. Det skabte en særlig kontakt, som jeg selv forsøger at give videre til mine egne børn. Jeg tager dem med i Louisianas børnehus og de kan bruge flere timer med tapedispensere, tændstikker, piberensere og en papkasse derhjemme. De ønsker sig limpistoler i fødselsdagsgave. Det er altså lidt federe, end at de sidder og stirrer tomt ned i en iPad, hvilket nu også hænder en gang imellem.”
Har I et motto eller en leveregel i din familie?
”Vi gør meget ud af at tale om, at det er vigtigt, vi er gode mod hinanden. Også søskende imellem. Med 3 børn så tæt på hinanden, kan der let opstå stridigheder. Min veninde, som er mor til fem, inspirerede mig til at tage noget tid sammen med børnene hver for sig. Det har gjort en stor forskel, jeg får nogle fine beretninger fra deres hverdag, når jeg har dem alene.”
Hvilken anden mor beundrer du mest?
”Udover min mor, må det være min mormor på 100 år. Hun er et af de mest kærlige mennesker, jeg har mødt, og hun er lidt alles mor i familien, også ud over familien. Hun er nok den kvinde på plejehjemmet, der får flest mest besøg, og hun er knivskarp. Hun har 5 børn, 13 børnebørn og 25 oldebørn, og hun kan huske alles navne, selv vores venners navne, og hun ved lige præcis hvor alle er i livet. Men det, der kendetegner hende mest, er hendes rummelige væsen. Jeg har aldrig hørt hende tale dårligt om nogen, hun favner alle, og det beundrer jeg virkelig.”
Hvad betyder moderintuition for dig?
”Jeg mærker min moderlige intuition tydeligt, det er mig, der hører de små lyde om natten, som min mand sover tungt fra. Selv når jeg er uden børn, reagerer jeg på gråd, det er en følelse af at være i beredskab. Den er særligt kommet til udtryk efter jeg fik mit tredje barn, Gilbert. Hans første år var præget af ammeproblemer, kolik og refluks. Da han var 6 måneder, blev han meget syg. Han havde feber, var afkræftet og kunne hverken spise eller sove. Jeg var til lægen med ham to gange, hvor jeg blev sendt hjem med følelsen af at være en ‘pylremor’ og beskeden om, at det bare var en virus. Jeg havde lyst til at råbe ‘jeg er sgu tredjegangs mor. Jeg er ikke pylret, og jeg har prøvet lidt af hvert. Hjælp os!’ Til sidst var jeg så desperat, at jeg sendte min mand til lægen med ham, og så fik vi endelig en tid på hospitalet. Vi stod i modtagelsen og tiggede og bad om at komme til, men blev henvist til ventesalen. Heldigvis var der en opmærksom sygeplejerske, som kunne se, at det var alvorligt. Hun tog os straks med ind på en stue for at måle ilten i hans blod. Først troede hun maskinen var i stykker, for Gilbert havde ikke mere ilt i blodet. På få sekunder var der akut fyldt med læger. De forsøgte at lægge drop i Gilbert, men de kunne ikke få fat i en vene og endte med at barbere håret af ham for at lægge den i hans hoved. Jeg husker tydeligt at en af lægerne kiggede på mig og sagde ‘Det her, det dør børn af’. Det viste sig at være en RS virus, og vi var indlagt i lang tid bagefter. I dag er han meget stærkere, men hans immunforsvar er stadig påvirket. Jeg tænker tit på, hvad der var sket, hvis vi var blevet hjemme, som vores læge anbefalede.”
Marianne Mosbæk, 34, familieterapeut. Mor til sønnerne Elvin på 4 år og Helmut på 2 år.
Hvad er det vigtigste din mor har lært dig?
”Min mor har givet mig kærlighed. Jeg har aldrig tvivlet på, om jeg var elsket, og det har givet mig en ro og troen på, at alt nok skal gå. Og det er noget jeg i høj grad ønsker at give videre til mine børn. At de skal vide, at jeg elsker dem præcis, som de er.”
Har I et motto eller en leveregel i din familie?
”Ja, det har jeg. At intet kommer af intet. Der er altid en årsag bag det som foregår mellem os, og jo bedre jeg bliver til at sætte nysgerrigheden forrest og se ind bag mine børns ord, gråd eller frustration, jo bedre bliver jeg til at møde dem, der hvor de har brug for mig. Det kan være en god påmindelse til mig selv, når mine børn støjer, græder eller kæver mig umiddelbart uden grund. De forsøger ikke at irritere mig, men at komme i kontakt med mig. En god læresætning fra min uddannelse er, at børn ikke er grænsesøgende, men kontaktsøgende!”
Hvad betyder moderintuition for dig?
”Mavefornemmelse er for mig troen på, at du kun selv ved, hvad der er bedst for dit barn, og det mener jeg er vigtigt at gå med, af den årsag at dit barn kun kan mærke dig og dermed også sig selv, når du er autentisk i dine udmeldinger. Vi kan kun lykkes med at være autentiske, når vi rent faktisk kan mærke os selv. Igennem mit arbejde som familieterapeut, møder jeg ofte forældre som giver et enten uautentisk ja eller nej til deres børn. Effekten af det er, at vores børn kan have svært ved at mærke, hvad vi egentlig mener. Som forældre kan vi hjælpe os selv og vores børn, ved at stoppe op i vores fortravlede liv og mærke efter, inden vi giver et svar. Det mener jeg kan gavne i alle relationer. Hvis du har svært ved at mærke dig selv og din mavefornemmelse, kan det være en god ide at træde et skridt længere tilbage og finde ud af, hvad der egentligt er vigtigt for dig. Hvad ønsker jeg for mig selv, for mine børn og for mit parforhold?”
Hvilken anden mor beundrer du mest?
”Ja, jeg kender utrolig mange kærlige og nærværende mødre og fædre. Men fremfor at kigge udad og sammenligne mig med andre ’perfekte’ mødre, synes jeg, at det er meget mere interessant at kigge på alle de områder, hvor jeg selv gør det virkelig godt som mor og gøre mere af det. Undersøge hvad der er godt for mig og min familie.”
Amanda Borberg, 28 år arbejder som printdesigner. Mor til Cleo på knap 23 måneder.
Hvad er det vigtigste din mor har lært dig?
”Jeg synes, at min mor har lært mig mange ting. Men jeg tror, at en af det vigtigste ting, som jeg har lært af mine forældre, er,at livet er fyldt med ups and downs. Det lyder lidt nedslående. Men det er dyrebart at kunne håndtere modstand. Nogle gange går alt godt, og man gør alt rigtigt, og nogle gange er det ikke tilfældet. Sådan er det bare. Cleo er stadig et lille barn, så jeg føler ikke, at de store opdragelsesdilemmaer fylder endnu. Det er jo ikke noget, man sætter sig ned og forklarer sit barn, men noget man viser ved ikke at feje alle forhindringer væk, men samtidig give uforbeholden støtte, når det knaser. Og når det går godt.”
Har I et motto eller leveregel I har indført i din familie?
”Lige for tiden tænker vi meget over, hvad det er for et liv, vi som forældre tilbyder vores børn, når begge forældre arbejder, sådan som vi gør. Da jeg var barn, mindes jeg en stor afslappethed i vores hjem, hvor man fik lov til at lave det, man havde lyst til og være sig selv, når man var hjemme. Ingen tvungen hygge, leg eller forventninger til at skulle nå alt muligt. Det prøver jeg virkelig også at praktisere. Det er så vigtigt at give de små børnehoveder et afbræk, fra det hektisk institutionsliv. Jeg tænker, at det frie rum, jeg kan tilbyde mine børn derhjemme, er vigtigt langt op i skoletiden. Der er et stort pres på børn og unge i dag.”
Hvilken anden mor beundrer du mest og hvorfor?
”Jeg tror jeg beundrer alle mødre, jeg kender på den ene eller anden måde. Jeg er omgivet af så mange forskellige måder at være mor på, og det er virkelig befriende. Jeg forsøger ikke at sammenligne mig med dem eller ønske mig anderledes. Men lige nu mom-crusher jeg bare helt vildt på Jane Birkin, fordi hun var så fucking flot som mor.”
Hvad betyder moderintuition for dig?
”Det er nemmere at være mor nu, end det var de første måneder, hvor hormonerne fløj rundt i kroppen. Cleo var en nem baby og jeg husker de første måneder som magiske, men jeg følte, at det tog tid at finde mig til rette i moderskabet. Der er så mange måder at gøre tingene på med sådan en lille en, og nogle beslutninger var nemmere for mig end andre. Jeg havde det svært med at tage beslutningen om, hvornår jeg skulle stoppe med at amme. Cleo ville ikke tage flaske, og da hun var 10-11 måneder var jeg færdig. Cleo ammede stadig flere gange om natten og jeg var træt og udkørt. Min indre stemme sagde, at jeg ikke kunne mere, men at gå ’imod reglerne’, det var svært. Det var virkelig et stort dilemma for mig, for hun nægtede at tage en flaske! Jeg endte med at stoppe med at amme før Sundhedsstyrelsens anbefalinger om bryst eller flaske til barnet er et år. Cleo var sund og rask og fulgte sin vækstkurve, så jeg var opmærksom på, at hun fik dækket sine behov gennem kosten. Det gik helt fint, og det var det rigtige for os. Jeg kender en del mødre, som har flere børn, og jeg synes de udstråler så meget autoritet. Man kan bare mærke, at de har prøvet tingene før, og at de stoler på deres beslutninger omkring deres børn – og at de ikke tager alting så alvorligt. Jeg føler, at jeg skulle igennem nogle processer for at nå dertil, og det er stadig noget jeg arbejder på. Nogle gange tager jeg beslutninger med hjertet og andre gange med hjernen. Det vigtigste er, at jeg kigger på mit barn og mærker efter, hvad der virker.”
Charlotte Jagd Engberg, 36 år. Art Director på reklamebureau. Har sønnen Carl på 2,5 år.
Hvad er det vigtigste din mor har lært dig?
”Min mor har alle dage talt meget med både mig og min søster. Helt fra vi var små babyer, troede naboerne at min mor havde gæster på besøg, fordi hun talte så meget til os. Hun fortalte os medlevende om alt, der var omkring os. Hun har prioriteret os to piger mere end noget andet, og det at hun har talt meget med os, tror jeg, har givet os utrolig meget nærvær og kærlighed.
Jeg er i hvert fald taknemmelig over, at min mor altid har talt meget med mig — og stadig gør det. Da jeg selv blev mor, sagde hun: Tal med dit barn! Jeg øver mig i, og gør mig umage med, at tale med min søn. Nogle gange er det mere naturligt end andre gange. Men i stedet for at kigge på hver sit, når man går en tur med klapvognen, kan man ligeså godt tale om det der sker på vejen. Vi lever i en hverdag hvor mangel på omsorg og nærvær med vores små børn er på dagsordenen, derfor tænker jeg, at det er ekstra vigtigt at give videre. I dag findes der så mange måder at underholde sit barn på, med legetøj, spil og TV og derfor tror jeg det er endnu vigtigere at prioritere den nære relation til sit barn. Dit barn kan sagtens lære farverne via Baby Einstein, men hvorfor ikke selv lære dem det. Den ro der sænker sig over et barn når man læser en bog, det er et nærvær der opstår, fordi man fanger deres opmærksomhed og bruger tid sammen.”
Har I et motto eller en leveregel i din familie?
”I min familie er vendingen ’Alt lykkes i en gasovn’ ofte brugt, et udtryk min farmor vist i sin tid brugte flittigt. Vi er en tæt lille familie – og fra barnsben har jeg lært, at når tingene brænder på — så er man der. Man hjælper til. Man står sammen. Jeg har erfaret, at vi både i min egen lille familie, min familie og i min svigerfamilie står sammen. Og når vi står sammen, så lykkes tingene også.”
Hvilken anden mor beundrer du mest?
”Jeg er heldig at have mange skønne veninder, jeg beundrer — kvinder der på hver deres måde er stærke, omsorgsfulde og kloge mødre, som jeg lærer rigtig meget af. Men jeg beundrer især min søster, hun er mor til tre. Hun er et af de absolut vigtigste mennesker i mit liv. Hun er kompromisløs og stærkere end nogen anden, jeg kender. Hun giver sine børn uanede mænger kærlighed, nærvær og tid – og samtidig favner hun mig og min lille familie med lige så stor ømhed og overskud.
Hvad betyder moderintuition for dig?
”Jeg synes, jeg har haft en forholdsvis naturlig moderintuition. Men jeg lever også af, i mit daglige virke som Art Director, netop at stole på min mavefornemmelse. Der er ingen formler i mit job, så man skal stole på, at det man har gang i, er det rigtige. Der er heller ingen facit, når man bliver mor. Jeg oplevede, som nybagt mor, at der var utrolig mange gode råd, holdninger og lister over ting man ikke kunne leve uden. Jeg havde brug for at lægge det til side, og finde min egen vej.
Jeg kan huske min sundhedsplejerske sagde det på en fin måde, ’kig på dit barn og brug din sunde fornuft’. Det kan jo være svært, når det tidspunkt man skal bruge sin sunde fornuft, også er det tidspunkt, hvor man er på allermest bar bund. Men måske fordi jeg også var forholdsvis moden, da jeg blev mor, havde en søster med børn og en mor som jeg var tæt på, så lærte jeg hurtigt at følge min mavefornemmelse.”
Mette Green, 37 år. Tjener på Les Trois Cochons. Mor til Valentin på 4 år.
Hvad er det vigtigste din mor har lært dig?
”Min mor mistede sin mor og far, da hun var helt lille. Hun blev adopteret af sin kusine, som hun også mistede, da hun var voksen. På trods af den uendelig smerte, har hun formået altid at være i nuet, skabe en smuk familie og holde fast i den – i medgang og modgang. Hun var ikke god til at tale om sine følelser, og jeg følte i perioder, at hun var meget indelukket, men jeg har altid kunnet regne med hende fysisk. Hun stod altid klar, når jeg havde brug for hende, og hun gav mig alt det, hun kunne. Hun var det smukkeste og mest ydmyge menneske, jeg nogensinde har mødt. Hun gik bort i oktober, og sorgen har været ubærlig. Men langsomt begynder jeg at finde troen på, at jeg også styrkes i at mærke og opleve så stor en sorg. Ligesom hun selv gjorde. Jeg savner hende hver dag, men det hjælper at tænke på, at hendes sjæl lever videre i mig og ikke mindst i min søn Valentin.”
Har du et motto, du har indført derhjemme?
”Jeg har flere leveregler, jeg forsøger at leve efter, og gøre brug af i min hverdag. Den første er en, jeg har lånt af min veninde ’det har ikke noget med mig at gøre’ – den bruger jeg ofte i mit arbejdsliv, hvor jeg er tjener. Her møder jeg mange mennesker, der lader deres egne problemer og frustrationer gå ud over mig. Måske fordi de ikke lige kan få det bord, de har udset sig. Nogle gange siger jeg sætningen inde i hovedet, andre gange kan jeg finde på at sige den højt til de mennesker, som overfuser mig. Jeg formidler det også videre til min søn Valentin, for eksempel hvis han har konflikter med legekammerater. Jeg snakker også med ham om, at han skal være sig selv og turde sige, hvis han gerne vil være lidt i fred – for han er noget helt særligt.”
Hvad betyder moderintuition for dig?
”Mavefornemmelse og moderintuition betyder rigtigt meget, og jeg besidder dem i alle tænkelige former. Jeg mærker dem, og adlyder dem, når behovet og mistanken er der. Jeg siger mistanke, fordi jeg ofte mærker dem, når der er noget, der er helt off , der kræver, at jeg handler hurtigt. For eksempel da Valentin var to år og havde brækket sit kraveben. Han var faldet på en trappe, og jeg vidste, der var noget galt. Han græd og græd og begyndte at beskytte sin krop mod at man rørte ham. Hver gang vi kørte over et bump i bilen, ømmede han sig. Vi ventede 4 timer på skadestuen, og da vi endelig kom til, ville de ikke tage røntgenbilleder, fordi han ikke græd mere. Vi skulle tage Panodil og køre hjem. Jeg tog derud igen dagen efter, men vi blev sendt hjem igen. Det var så frygteligt. Tredje gang jeg kom ud på skadestuen, havde jeg fået Valentins farmor, som er læge, til at kontakte skadestuen, og jeg fik gennemtrumfet et røntgenbillede. Og det viste sig, at han havde brækket sit højre kraveben, og det var et ret stort brud. Bagefter forstod jeg, at hans signaler var ligesom en fugleunge med en brækket vinge. Han prøvede så fint at passe på sig selv.”
Hvilken anden mor beundrer du?
”Mine to veninders mor Inge-Dorthe. Hun er den sejeste kvinde, der forstår at dyrke sig selv og alle omkring sig. Større empati skal man lede længe efter. Hun har altid tid til et kram, en snak og hun drager stor omsorg.”
Kristine Halken Sørensen, 34, Stylingredaktør på Costume. Mor til tvillingerne Erika og Lucca på 6 uger.
Hvad er det vigtigste, din mor har lært dig?
”Næstekærlighed og at følge sit hjerte. Fra jeg var helt lille, har det været værdier, min mor har lært mig, og som jeg har set hende leve efter. Hun har altid gjort en dyd ud af at behandle alle – mennesker som dyr – med stor omsorg. Jeg husker stadig, hvordan hun på en ferie i Bangkok gav penge til samtlige hjemløse på gaden. Og hvordan hun tog en udsultet kat, hun fandt på golfbanen, med hjem, og gav den mad og kærlighed. Og så har hun altid opfordret mig til at følge mit hjerte, både med karriere og i kærlighed. Jeg håber, at mine børn vil lære det samme gennem mig.”
Har I et motto eller leveregel I har indført i din familie?
”Min lille familie er stadig ny. Men med tvillingernes ankomst lever min kæreste og jeg efter reglen ’En dag ad gangen’. Folk har haft travlt med at fortælle os, hvor hårdt det bliver med tvillinger. Og ja, det er hårdt, men vi forsøger ikke at stresse og tager bare en dag ad gangen.”
Hvilken anden mor beundrer du mest og hvorfor?
”Min søster er mor til Felix, på snart tre år, og at se hendes tilgang til moderrollen har været meget inspirerende. Hun har en utrolig ro omkring sig, og hun er rigtig god til at følge sin mavefornemmelse, og det har inspireret mig meget i den måde, jeg selv ønsker at være mor på. Hun stresser aldrig, og det prøver jeg virkelig at tage med mig – også om natten når begge piger skriger, og det hele synes lidt uoverskueligt.”
Hvad betyder moderintuition for dig?
”Da jeg var gravid med pigerne, gjorde jeg mig mange tanker om, hvordan jeg gerne ville være som mor. Og som alle andre kommende mødre var jeg spændt, men også nervøs: For hvordan ved man, om man kan passe på de små væsener, der kommer til verden lige om lidt, og som man pludselig har ansvaret for? Ligegyldigt hvor meget jeg synes, jeg havde forberedt mig på at blive mor, var jeg fuldstændig uforberedt på alle de nye følelser. Pigerne blev født ved kejsersnit, og det var den vildeste oplevelse. At gå ind i et rum og lægge sig på en briks, og et kvarter senere høre det første skrig, og pludselig være mor. Jeg havde svært ved helt at mærke noget, og forholde mig til, at de var mine børn. Jeg tror, det måske er lettere, hvis man har været igennem en vaginal fødsel og de forskellige faser i fødslen og den endelige forløsning. De kom ud med to minutters mellemrum og nummer to var lille bitte, kun 2.250 gram. Der gik 5-10 minutter, før de kom op til mig. Jeg lå alene på briksen og blev syet, imens min kæreste var sammen med dem. Og det var den underligste følelse. Jeg glemte helt at spørge, om alt var ok, og det gik pludselig op for mig, at jeg ikke anede, hvad de vejede, så jeg spurgte, om der mon var nogen, der kunne fortælle mig det. Men efter de var blevet tjekket, blev de lagt til brystet, og med det samme begyndte de at sutte, og mælken stod ud over det hele. Det var helt fantastisk at mærke, hvor meget de små mennesker havde brug for mig, og instinktivt vidste, hvad de skulle gøre. Lige der vidste jeg, at den vigtigste opgave i livet, nu var at passe på de to. Selvom det hele stadig er nyt, og jeg skal lære dem at kende, og der kan være dage, hvor de skriger flere timer i streg, så kan jeg mærke en helt ny ro i at følge min intuition i den nye opgave, jeg nu har fået som mor.”
Bianca Brangstrup, 43 år, direktør i Vitaviva. Mor til William, 20 år, Valdemar, 17 år, Villas, 16 år, Vitus, 11 år.
Hvad er det vigtigste din mor har lært dig?
”Min mor har lært mig at være til stede. Hun var hjemmegående, men udover at være der fysisk, var hun altid nærværende. Hun var oftest oprigtigt interesseret i, hvad vi gik og beskæftigede os med. Jeg valgte også at selv at gå hjemme med mine 4 drenge, til de startede i børnehave. Den tid alene med dem, har betydet rigtigt meget. For det er klart, at jo flere børn man får, jo mindre tid, har man med den enkelte. Men den alenetid med dem hver især, har jeg altid værnet meget om, også efter de startede i børnehave. Min mor gjorde også meget ud af at bruge tid alene med os børn, og gør det faktisk stadig. Jeg blev mor, da jeg var 23 år, og fik mine drenge i rap, hvilket gav perioder, hvor jeg følte, at jeg var i underskud med kontakt og nærvær til nogle af børnene. Der var det så dejligt at tale med min mor om det. At hun tog det alvorligt og kunne hjælpe med at aflaste, så jeg med ro i maven kunne skifte mit fokus, til dem der havde behov for det.”
Har I et motto eller en leveregel i din familie?
”Faste rutiner har altid være vigtige for mig. Jeg vil gerne have at vi spiser morgenmad og middagsmad sammen hver dag. Om vi så spiser middagsmad klokken 18 eller 20, er ikke så vigtigt, bare vi er samlet. Med 4 drenge har det været et vigtigt holdepunkt for vores familie, at vi starter og slutter dagen sammen. Nu hvor jeg kun har mine drenge hver anden uge, og min største dreng er startet på efterskole, værner jeg stadig meget om vores spiserutiner. Både for min egen skyld, men også for at mine sønner holder fast i hinanden og kan følge med i hvad der sker i deres brødres liv. På trods af at de begynder at stikke i øst og vest.”
Hvad betyder moderintuition for dig?
”Jeg lever rigtigt meget ud fra min intuition, og særligt når det kommer til mine børn. Jeg kender deres kropssprog og opsnapper hurtigt, hvis der er noget galt. Nogle gange kommer jeg ikke nogen vegne med at spørge ind, når jeg lige får fornemmelsen. Men så siger eller tænker jeg, ’Du kan prøve at bilde mig hvad som helst ind, men jeg ved, at der er noget, så når du er klar til at tale om det, er jeg også klar.’ Men jeg bliver da også snydt og har stået i situationer, hvor jeg bagefter har tænkt, hvorfor fanden så jeg ikke det! Jeg vil gerne hjælpe mine drenge med at lytte til og stole på deres mavefornemmelse. Også selvom de nogle gange vender det hvide ud af øjnene, når vi taler om det.”
Hvilken anden mor beundrer du mest?
”Det er primært min egen mor, jeg bliver inspireret af. Men jeg er meget imponeret af min lillesøster Melissa. Den måde hun så naturligt tog moderrolle på sig, gør at jeg er sindssyg stolt af hende.”
Tekst Liv Winther og Bea Fagerholt
Din kommentar
En af jeres bedste artikler nogensiden! Elsker de forskellige perspektiver, tusind tak for at dele lidt mor-guld <3