WHAT’S UP, MAMA? Christina og Karoline (1) - Kondolerer | TO THE MOON HONEY
  • en

Blog

whats_up_mama_2_Christina_zemenova_karoline_de_lony_skilsmisse_singlemor_skilt_enlig_mor_

WHAT’S UP, MAMA? Christina og Karoline (1) – Kondolerer

MEET’N’GREET

Christina Zemanova, 39 år, mor til Andrea, 9, og Barbara, 7  år. Chefredaktør på magasinet IN og journalistisk redaktør for Elle. Du kan følge Christina på Instagram her

Karoline De Lony, 32 år, mor til Ivan, 5, og Adrian, 1. Skolelærer og freelanceskribent for To The Moon, Honey. Følg Karoline her

Christina Zemanova og Karoline De Lony er begge nyskilte og mor til to. Vi satte dem til at skrive sammen om, hvordan det føles at blive skilt i en tid, hvor social isolation rimer på melankoli, men også på nye veje. Følg med i deres ærlige og eftertænksomme korrespondance. Dette er første afsnit ud af fem.

 

 

Kære Karoline

Vi to har det tilfælles, at kernefamilieklicheen med to voksne og to børn er smuldret for os begge de seneste måneder. Indenfor psykologien betragter man en skilsmisse som en lige så stor sorg som en ægtefælles dødsfald. Så kondolerer.

Det gik rigtig fint for mig, ellers, jeg følte mig så heldig med mine to raske, sjove, finurlige døtre, og med en mand, der udover at være min bedste ven og den sødeste kæreste, også viste sig at være en fantastisk far. Rækkehus på Østerbro, redaktørjob på Børsen. Klip til i torsdags, da jeg tog min vielsesring, som han og jeg købte sammen i Paris i en lillebitte smykkebutik, hvor en motorcykel og en kæmpemæssig diskokugle kæmpede om pladsen i loftet, og lagde den nederst i mit smykkeskrin.

Læs også WHAT’S UP, MAMA? Christina og Karoline (2) – Omsorg

Vi flyttede fra hinanden i januar, så det er på tide. I stedet fandt jeg en omsmeltet ring med guld fra min mormors vielsesring (hun blev skilt fra min morfar i Prag i 60’erne) og min mors vielsesring (hun blev skilt fra min far, da jeg var 14 år) og en enkelt diamant fra nogle gamle tjekkiske arvesmykker (de har overlevet Auschwitch, så der må være noget styrke gemt i dem) frem og satte den på min hånd. Nu sidder jeg og kigger på den, mens jeg skriver til dig, i min nye andelslejlighed. Ved siden af billederne fra det, mine døtre allerede kalder for “gamle dage”, som de har hængt op på opslagstavlen. Fra ferier på Mauritius, Leros, Mallorca, Okinawa, Tokyo og et liv i Paris, hvor min eks og jeg mødte hinanden og boede i nogle år.

Jeg ved godt, at alle har slået sig på 2020. At være nyskilt under den sociale isolation giver mulighed for at svælge i en melankoli, der ikke nødvendigvis er sund. Jeg læste på et tidspunkt en artikel med en psykolog, der mente, at nøglen til lykke først og fremmest er, at man skal holde op med at pille sig i navlen og undersøge sine egne følelser. Hellere bare trække på skuldrene, leve videre. Tænker vi kan følge det råd sammen om en måneds tid, men undersøge og navlepille sammen indtil da?

Kærlig hilsen

Christina

 

 

Kære Christina

Kondolerer.

Men vi er stadig heldige. Det kører stadig for os. Det kører bare i en anden retning og i et andet gear. Et gear, hvor navlepilning klart stadig er relevant.

Jeg flyttede ud af vores fælles lejlighed på Vesterbro for at bo til (skyhøj) leje i Charlottenlund for godt og vel et halvt år siden. Her er der rig mulighed for at dyrke det nye gear og vores nye tilværelse. Her er skov, her er hav, her er mit arbejde og mine drenges institution. Men det er ikke let. Logistikken er helt gak med 12/2 ordning. Det ved jeg, at du om nogen kender. Til gengæld har andre ting været lette.

Bruddet var ikke omfattet af modbydeligheder eller langtrukne skænderier. Det var temmelig clean, hvilket nok er årsagen til, at jeg stadig sidder til bords med min bedste ven, min eksmand, hver onsdag og søndag aften. Vi er ikke for fine til at smække noget så inderligt med dørene eller skrige i telefonrøret, bevares. Men udgangspunktet er godt – resten arbejder vi på.

Vi voksede fra hinanden. Jeg var 22, da jeg mødte og forelskede mig i ham. Nu er jeg 32, og jeg er mindst lige så pisseirriterende som dengang. Lige så temperamentsfuld og intens. Men man vokser, begge to. For vores vedkommende i hver sin retning. Jeg kan blive hamrende ulykkelig ved tanken om, at vores drenge ikke skal vokse op i den slags kerne, jeg selv er vokset op i. Men jeg bliver langt mere ulykkelig ved tanken om, at min eksmand og jeg ikke skal leve kærlighedsfulde liv. Det fortjener vi begge. Så jeg flyttede med børnene, da den yngste var 9 måneder og den ældste 4 år. Jeg fortryder ikke et sekund, og jeg sørger som sådan ikke, trækker nok mere på skuldrene. Om det skyldes, at jeg ikke har fået taget mig tiden (den findes ikke) til at navlepille, ved jeg ikke. Men det viser sig vel en dag.

Da du, en mere eller mindre fremmed kvinde, skrev til mig for en måneds tid siden, følte jeg mig så set. Tænk, at du tog dig tiden. At du følte, vi havde noget til fælles. Du er helt afsindigt smuk, sej og klog – og så kan du stå på hænder. Sidstnævnte også i en mere billedlig forstand. Du foreslog tilmed, måske mest i sjov, at vi slog pjalterne sammen i et moderne kollektiv, og jeg må sige, at jeg har svært ved ikke at tage dig på ordet. Jeg savner at dele min morgenkaffe med en voksen. Så ville vi sidde der i vores hvide, nærmest jomfruelige natskjorter og lange, uglede hår. Dit mørkt, mit lyst. Dine smukke piger. Mine smukke drenge. Det fuldendte kaos. Men jeg ville kunne kigge over på dig på den anden side af bordet og finde ro i dine milde ansigtstræk. Jeg kan savne de der blikke voksne imellem. Hvor man lige anerkender hinanden og erkender, at alt sejler. Skal vi ikke sende dem til hinanden en aften? Med rødvinstænder. Så kan vi også snakke dating 2.0/2020, hvis du tør?

Kærlig hilsen

Karoline

 

DENNE ARTIKEL ER SPONSORERET AF SIMPLE FEAST

 

Vil du gerne spise flere plantebaserede måltider i løbet af din uge –  men har du svært ved finde ud af, hvor du skal begynde?

Så er Simple Feasts måltidskasser måske noget for dig. Det er supernemt: Du modtager en kasse ved din hoveddør søndag eftermiddag, hvori der er linet tre plantebaserede og velsmagende måltider op til den kommende uge. Madvarerne er opdelt praktisk og bæredygtig i emballage med tal, alt efter hvilket af de tre måltider de tilhører. Baserne som saucer, dressing eller fars er allerede tilberedt eller forberedt, mens de friske grønsager, krydderurterne og resten af tilbehøret skal snittes på dagen. På den måde har man stadig en følelse af selv at have lavet maden, når man sætter sig ved spisebordet. Det er så simpelt at følge opskrifterne, at børn sagtens kan være med i køkkenet. Ofte med det resultat, at de føler ansvar for retterne og er mere åbne for at prøve nye smage og teksturer. Måltiderne tager max 10-15 minutter at tilberede.

 

Oplev hvad kvalitetsråvarer og kreativitet gør ved en måltidskasse.
Lige nu får du 25% rabat på dine første fire kasser med koden REALFOOD. Bestil her

 

Foto Liv Winther 

LeaveCOMMENT

Your email address will not be published. Required fields are marked *