To_The_Moon_Honey_Sharing_is_caring_Amning_Anika_lori_Liv_Winther_Bea_fagerholt_Gravid_fertilitet_amning_-1

Sådan ved du om din amning fungerer  

Man kan godt blive snydt og tro at ens amning fungerer optimalt og derefter opdage, at den ikke gør det. Et af de vigtigste tegn vil være at babyen ikke har taget nok på eller måske ligefrem har tabt sig. Vi har bedt jordemoder Ditte Bach om at gøre os klogere på, hvordan du ved, om din amning kører.   

 

Lyt efter synkelyde 

Lyde fra dit barnder synker, er din nye bedste ven. Det er lige så bekræftende som lyden af din babys hjerteslag, da den endnu lå inde i din mave. Det gælder selvfølgelig for alle babyer, at de skal synke. Synk er et tegn på, at munden er fyldt med mad, der transporteres ned i maven.   

Baby sutter uden at synke 

En baby kan sagtens sutte uden at synke. Det er det en baby gør, når den sutter på sin sut. Ligger din baby ved brystet og sutter – uden at synke, så spiser barnet ikke. Mange forældre tror, at barnet synker modermælken, fordi de ikke ved, at barnet faktisk godt kan acceptere at ligge der uden at få mad. Ofte vil det være i starten, når man kommer hjem, og alt er nyt, både for baby, mor og far. Man kan se og mærke at barnet sutter, men man er ikke opmærksom på, eller ved ikke, at synk ved brystet er vigtigt. Det er vigtigt, at du kan høre, at din baby synker mælken.  

Læs også

Sara Rostrup: Min kamp med amning

Kliklyde ved amning 

Kliklyde kan komme af en dårlig teknik ved brystet eller et for kort tungebånd. Klikkene kommer af at barnet taber undertrykket og det er hele den bagvedliggende mekanisme, der skal til for at barnet kan få mælken ud af brystet. Når undertrykket tabes, vil din baby få mindre mælk i maven. Og det kan føre til at din baby ikke tager nok på. Det kan også gøre at din baby sluger for meget luft og luft i mavesækken gør rigtig ondt! Smaskelyde kommer, når barnet ikke danner ordentligt vakuum omkring brystvorten, så der kommer luft med ind. Smaskelyde er derfor ikke meningen og betyder at teknikken ikke er god.  Klikker din baby, skal du have hjælp til vurdering om tungebåndet evt. skal klippes.  

Baby græder ved amning  

Babyer der ligger og bakser og græder ved brystet gør det, fordi der er noget, der ikke fungerer, som det skal. Det kan være, barnet ikke kan få fat om brystvorten, det kan være, at barnet oplever ikke at have adgang til mælk. Det kan også være en bøvs i mavesækken, der gør ondt, med mere.  

Baby kan sove gennem sulten  

I starten er barnets mavesæk endnu ikke startet rigtigt op. Derfor skal man ikke regne med, at ens baby kan mærke, hvornår han eller hun har brug for mad, eller hvor meget mad, de har brug for. De fleste babyer vil i starten kunne sove forbi deres diffuse oplevelser af, at kroppen har brug for mad. De kan også falde i søvn af udmattelse ved brystet, mere end af mæthed.  

Tegn på at baby ikke bliver mæt 

En baby der græder meget, kan være en sulten baby. Det skal man altid være opmærksom på. Sparsomme eller meget gule vandladninger vil være tegn på, at barnet får mindre væske end sit behov – og altså ikke så meget mad, som der er brug for. Årsagen er ofte, at teknikken ikke er god, og i hvert fald at amningen ikke er etableret.  

Hold øje med afføringen 

Hvis afføringen ikke skifter farve og bliver helt gul i dagene efter fødslen, eller helt udebliver, så skyldes det, at barnet ikke får nok mælk ned i maven til at kunne lave afføring. og dermed heller ikke til at kunne komme af med bilirubin (nedbrydningsprodukt fra blodet, red.). Bilirubin i for store mængder er farligt for nyfødte, da det kan give skader på hjernen. Der er tale om problematisk gulsot, hvis barnet bliver meget gul i huden, hul i øjnene og sløv. En let gullig farve er normal og ufarlig, det kaldes fysiologisk gulsot.  

Hvornår er amning etableret 

Barnet tager forventet på i vægt på brystmælk alene, uden at skulle ligge ved brystet hele tiden eller virkelig lang tid for at blive mæt. Der er en gængs opfattelse af at amningen er etableret, når barnet har haft fat ved brystet og suttet.  Derfor sendes mange også hjem fra hospitalet kort efter fødslenMan kan ikke tale om, at amningen er etableret, før der er nok mælk i brysterne til barnet, og barnet kan hente den mælk, han eller hun har brug for ud af brysterne og ned i sin mave, uden alt for stort besvær. Det vil ses, når vægten begynder at stige, og at barnet når sin fødselsvægt omkring 1 uge efter fødslen og følger sin vægtkurve derefter.  

Hvor lang tid tager en amning

Det tager omkring 40 minutter at amme en helt nyfødt baby, der har en god teknik ved brystet. For hver uge der går, vil amningerne gå mere tjept, fordi barnet vokser i størrelse og de muskler, barnet skal bruge til at suge med, trænes op. En baby på 3 måneder vil ofte kunne spise et måltid på under 10 minutter.  

Lange og hyppige amninger 

Desværre ser vi, at mange kvinder ammer meget længe eller meget hyppigt. Lange amninger betyder, at det tager lang tid for barnet at få den mængde mad, der er brug for, for at blive mæt. Lange amninger vil samtidig gøre at mavesækken fylder sig op på en måde, hvor den ikke bliver helt fyldt – fordi maden under måltidet sendes ned i tarmen. Det vil gøre, at barnet ikke vil føle sig mæt på den samme gode måde, som hvis mavesækken blev fyldt hurtigt op. Hyppige amninger opstår, når barnet spiser, men ikke får en stor nok portion mad til at kunne være mæt længe.   

To_the_moon_honey_Tilde_boegild_sådan_ved_du_at_din_amning_fungerer
Læs også

Det bør du vide om amning – før du føder

Hele brystet skal tømmes  

Barnet tømmer brystet bedst, der hvor barnet har sin hage. Ved at amme i flere forskellige stillinger vil barnet bedre kunne tømme hele brystet og dermed holde mælkekirtelvævet aktivt i hele brystet. De mælkekirtler, der tømmes ofte og tømmes helt, vil producere mere mælk. De mælkekirtler, der ikke tømmes særligt oftevil kun i et lille omfang bidrage til mælkeproduktionen. Det kan være fordi de ligger langt væk fra barnets mund eller brystvorten eller kun tømmes overfladisk og derfor kun bidrager til mælkeproduktionen i et lille omfang.   

Værd at vide om mælkeproduktionen  

I starten holdes mælkeproduktionen oppe af en automatisk høj hormonproduktion efter fødslen. Dette gør både at mælken løber til og hjælper det nyfødte barn med at få mad nok. Omkring 9 dage efter fødslen mister barnet den hjælp fra morNu bliver mælkeproduktionen styret af udbud og efterspørgsel. De babyer, der ikke har en god teknik ved brystet fra starten, men måske mere har ligget og drukketefterhånden som moderen har produceret mælken, kan få problemer med at holde mælkeproduktionen oppe, når det automatisk forhøjede niveau af mælke-hormoner ikke længere hjælper til. En halvtømt mælkekirtel eller et halvtømt bryst vil opleves som, at barnet har fået nok mad – også når det skyldes en sulten afkræftet baby, svagt sug, lille fødselsvægt, dårlig teknik ved brystet mm.  

Løber tør for mælk  

Så det, at ‘løbe tør for mælk’ efter et par uger, er en rigtig træls måde at finde ud af, at ens amning,  ikke er velfungerende, selvom man troede det. Især fordi det vil kræve mere at rette op på, end hvis man havde vidst det helt fra starten. 

Et godt sug 

Hvis barnet er fyldt med kraft og har et godt sug, er det det bedste parameter for, om barnet har en god teknik. Og så selvfølgelig at amningen ikke gør ondt, og at der ikke er sår på brystvorterne. Hos et mindre barn eller et barn, hvis sug ikke er så kraftigt, vil det vigtigste parameter være, at barnet synker en masse ved brystet. Det er derfor vigtigt at kunne høre og kende synkene. 

Kort og godt 

For lille vægtstigning, hyppige amninger og lange amninger kan være tegn på at amningen ikke fungerer optimalt. Det samme gælder en for lille mælkeproduktion og også ofte brystbetændelse. 

 

Kollage Anika Lori.

Ditte Bach er jordemoder og medstifter af det Private Barselshotel i Gentofte, hvor forældre og babyer får hjælp til amning, søvn og rutiner. Samt hjemmesiden Babyinstituttet. Hér finder du viden og råd fra jordemødrene i staben

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *

Er der nogle tricks til at få barnet til at synke, hvis manglen på lyde er tilfældet?

Hej Laura, tak for dit spørgsmål. Vi sender det straks videre og vender tilbage med svar hurtigst muligt.
De bedste hilsner
To The Moon

Hej Laura
Hvis din baby ikke synker, så er det vigtigt ar finde ud af, om det er fordi der ikke er (så meget) mælk i brystet, eller om der er nok mælk, som din baby måske bare ikke har teknikken eller kræfterne til at hente ud af brystet. Synk er lig med mad i maven – men synkelydene kan jo være meget små hos en lille baby og især inden mælken løber til. Så der er ikke som sådan et trick, det afhænger af årsagen til de manglende synk. Hvis din baby ikke synker ved brystet, så skal du være særligt opmærksom på din babys trivsel i det hele taget, dvs vægt, afføring, vandladning og tilfredshed. Hvis din babys trivsel er helt i top, så er der synk, som du bare ikke har hørt. Jeg vil foreslå, at du rådfører dig med din sundhedsplejerske eller en anden fagperson omkring hele situationen.
Mvh Camilla, Baby Instituttet

Hvor mange gange i døgnet ammer en baby på 6 uger, for at det er optimalt? Og hvor lange stræk må de sove ad gangen i den alder? Synes alt ammeinfo kun har fokus på de første par uger efter fødsel.

Hej Kristina, tak for dit spørgsmål. Vi sender det straks videre og vender tilbage med svar hurtigst muligt.
De bedste hilsner
To The Moon

Hej Kristina
Vi oplever, at de fleste babyer, som spiser med en god teknik ved brystet og hvis mor har en god mælkeproduktion, ofte spiser 7-8 gange i døgnet. Der er selvfølgelig store individuelle forskelle, og det vigtigste er, at både mor og baby trives med situationen som den er. Intervallerne kan godt variere i løbet af døgnet, så amningerne ikke er helt jævnt fordelt. For eksempel spiser de fleste babyer hyppigere om aftenen, hvor mælkeproduktionen generelt er lavest, men så måske med længere intervaller om natten og først på dagen. Hvis din baby trives og tager fint på i vægt, så burde han eller hun faktisk selv kunne melde sig til måltiderne i den alder. Dvs at et søvnstræk på 5-6 timer om natten er helt ok, hvis din baby kan. Mange babyer tager et enkelt lidt længere søvnstræk i døgnet og har så kortere intervaller på 2-3 timer resten af tiden, hvilket gør, at de får den mælk de har brug for samlet set henover døgnet.
Mvh Camilla, Baby Instituttet

Av! Er ellers glad for jeres univers, men synes desværre denne artikel skaber mere unødig bekymring end gavn, og lugter lidt af at man gerne vil have usikre nybagte mødre til at søge privat ammehjælp.

To The Moon, Honey

Kære Sofie!
Tak fordi du læser med herinde. Hvor er vi kede af at høre, at du synes artiklen skaber mere bekymring end gavn. Hvis der én ting vi ikke ønsker, så er det at skabe usikkerhed hos nybagte mødre! Vi har netop lavet dette indlæg fordi vi fra vores læsere oplever stor efterspørgsel på amme-guides. Men det kan hurtigt blive et minefelt fordi der er ligeså mange ammeoplevelser, som der er mødre i verden 🙂 Vi har valgt at samarbejde med Babyinstituttet i denne artikel, da de som jordemødre dagligt (i snart 10 år) arbejder med amning hos nyfødte og hjælper mødre, der oplever komplikationer i deres ammeforløb. De har en årelang ekspertise og stor viden på området, som vi gerne vil dele med de af vores læsere, der enten er udfordret med amning eller oplever vægttab hos deres baby. Derfor står Ditte også til rådighed og svarer på vores læseres individuelle spørgsmål – gratis naturligvis.

Tak for godt indlæg og gode ide at man kan stille et spørgsmål 🙂 Jeg har haft mange problemer med brystbetændelse og fandt den anden dag, nogle ammeindlæg med fyld, der både kan bruges kolde og varme. Jeg troede kulde var dårligt for brystbetændelse. Har jeg helt misforstået det?

Hej Anna, tak for dit spørgsmål. Vi sender det straks videre og vender tilbage med svar hurtigst muligt.
De bedste hilsner
To The Moon

Hej Anna
Tak for dit spørgsmål. Ammeindlæg der kan køle, er så vidt jeg ved, beregnet til sårede brystvorter. Det er ikke noget, vi hverken har erfaring med eller anbefaler. Der er ikke noget videnskabeligt belæg for at kulde er dårligt for brystbetændelse – men heller ikke for at det er godt. Ligesom der heller ikke er videnskabeligt belæg for at varme hjælper. Vores erfaring er dog, at varme bryster både forebygger og kan være med til at afhjælpe knuder og brystbetændelse. Alting udvider sig ved varme og det gælder også mælkegangenes diameter, hvilket teoretisk og erfaringsmæssigt hjælper brystet til en optimal tømning. Så vores anbefaling er at bruge uldne indlæg, der holder hele brystet varmt samt at sikre en god tømning af brystet.
Mvh Camilla, Baby Instituttet

Jeg har en søn på 8 uger og alt er gået fint med amningen lige indtil han er begyndt at græde virkelig meget hver gang jeg ammer og har svært ved at koncentrere sig om at skulle spise 🙁 Nogle bud på, hvad dette kan skyldes?
Hilsen Linda

Hej Linda
Øv, det er vel nok ærgerligt, at du oplever det! Der kan være flere årsager til, at han gør sådan, og jeg synes at du skal få din sundhedsplejerske eller en anden kvalificeret fagperson til at hjælpe din med en “face to face” vurdering og rådgivning. Den adfærd, du beskriver, er noget vi ser ved eksempelvis en faldende / for lille mælkeproduktion, ondt i maven af bøvser, refluks og/eller stramt tungebånd. Nogle babyer kan dog også reagere på den måde ved en meget stor mælkeproduktion eller hurtig nedløbsrefleks, hvor de oplever ikke at kunne følge med eller ligefrem kløjes i mælken. Så der kan være flere forklaringer på det. Jeg ønsker dig alt godt med det!
Mvh Camilla, Baby Instituttet

Min datter er 4 måneder og hun sover aldrig mere end halvanden time ad gangen om natten. Jeg ammer oftest i søvne men det er stadig hårdt ikke at få flere timers sammenhængende søvn. Er der nogle gode råd at hente eller er det bare som det er, når man har en baby på 4 måneder 😉 Det skal siges at jeg er glad for at amme, min datter tager på i vægt og hun er en meget glad baby.

Hej Julie
Jeg kan godt forstå, at det er hårdt ikke at få mere sammenhængende søvn, end du gør! Der er mange, der oplever at deres babyer gerne vil ammes hyppigere om natten ved 4 måneders alderen. Det kan have at gøre med, at babyer i den alder ofte har svært ved at koncentrere sig om at spise så meget (som de plejede) om dagen, hvor verden er fyldt med alt muligt andet spændende, og at de derfor indhenter det om natten, hvor der ikke er så mange forstyrrelser. Her kan det nogen gange gøre en forskel at tilbyde brystet lidt hyppigere i løbet af dagen samt, at I går lidt “for jer selv”, når hun ammes.

Der sker også en ændring i babyer søvn i den alder, fx kan de begynde at have mareridt, som giver en mere urolig søvn og mere behov for tryghed og trøst. At nat-amningerne øges kan også have med at gøre, om din baby kun kan falde i søvn med brystet i munden. Er det tilfældet, så kan det også være fordi hun simpelthen har brug for brystet som “sovehjælp”, når hun går fra en søvnfase til en anden. I så fald kan det give mere nattesøvn for jer begge, hvis du stille og roligt lærer hende også at falde i søvn uden brystet – så du tager hende fra, inden hun sover helt.

Det du oplever er ret almindeligt – men derfor er det stadig hårdt, og du kan sagtens prøve, om du stille og roligt kan ændre situationen i en mere “spiselig” retning;)
Mvh Camilla, Baby Instituttet

Hej
Tak for en god artikel, den tager nogle gode emner op, men desværre efterlader den også nogle åbne punkter. Så håber stadig mine spørgsmål kan blive besvaret.

Hvordan kan man selv tjekke at babyen har rigtig fat – kan man se det på måden de suger? Hvis de nu har rigtig fat, men ikke et kraftigt sug, hvad kan man så gøre for at hjælpe?

Hvis man er løbet tør for mælk hvad kan man så gøre? Har hørt at man så skal amme ofte for at stimulere mælkeproduktionen, men er det nok eller skal brystet også tømmes hver gang? Og hvordan ved man at brystet er blevet tømt ordentligt?

Hvad kan man gøre hvis baby starter med at have rigtig godt fat i brystet i starten, men mister det/rutsjer længer ud i løbet af amningen.

Maria

Hej Maria, tak fordi at du følger med herinde. Vi tager fat i Baby Instituttet, og vender tilbage med svar så hurtigt som muligt 🙂

Kære Marie.

Man kan ikke altid se om babyen har rigtig fat. Nogle gange ser det rigtigt ud, uden at være det. Men her er et par fif:
For det første, må det ikke gøre ondt på dig. Gør det ondt, er teknikken forkert. Dernæst er det vigtigt, at babyen har så meget af det brune område inde i munden som muligt, og at brystvorten er vinklet op i ganen. Slutteligt er det vigtigt, at du kan høre, at din baby synker. Er der ingen synk, får din baby ikke mad. Til at vurdere om din baby suger kraftigt nok, har du brug for en vejleder, der kan udføre “Hands on” vejledning. Det gør vi på Baby Instituttet, og vi kan med vores hænder mærke, hvor godt din babys undertryk er, og om han eller hun bruger de rigtige muskler til at die med.

Hvis du mangler mælk, har du brug for at tjekket op på teknikken samt få stimuleret din mælkeproduktion. Hvis du mangler en lille smule mælk er det formentligt nok, at få din baby til at stimulere brystet mere end det er tilfældet nu. Mangler du meget mælk, har du sikkert brug for at få lavet en individuel pumpeplan, der tager udgangspunkt i de udfordringer, du har. Det er meget vigtigt at din baby tømmer brystet tilstrækkeligt, hvis produktionen skal øges. Et “tomt” bryst er blødt uden spænding og hårde områder. På baby Instituttet kan vi hjælpe dig med at lave en god plan for at optimere din mælkeproduktion.

Hvis din baby undervejs I amningen glider ud på brystvorten, skal du tage din baby af brystet og sætte ham/hende korrekt på brystet igen.

mvh, Lotte Drechsler, Baby Instituttet

Tak for en interessant artikel 🙂
Min lille pige på 3 uger giver mig lidt udfordringer med amningen. Min sundhedsplejerske siger det er ‘helt fint’, men jeg føler der er noget galt.
Min datter tager fint ved brystvorten og dier i 5-8-10 min nogle gange. Så stopper jeg hende og lader hende bøvse. Hvorefter jeg lægger hende til igen. Men når jeg lægger hende til igen vil hun ikke tage ved. Hun bliver meget frustreret, fægter rundt med armene, klynker og græder og slipper gentagne gange brystet.
Der er masser af mælk, når jeg klemmer på brystet sprøjter det ud!
I starten brugte jeg suttebrik da hun havde svært ved at få ved et meget stort og spændt bryst. Jeg var egentlig ved at prøve at slippe den helt, og nu tager hun jo fint ved fra starten uden, men efter de 5-10 min og bøvsetur kan jeg kun få hende til at tage ved igen når suttebrikken er på.

Hvad tænker i der kan være galt? Hvordan får jeg hende til at tage ved igen efter bøvsetur? Jeg taler til hende med rolig stemme og former brystet til hende, men hun vil ikke.

Hun tager fint på i vægt og trives ellers godt.

Mvh Tilde

Hej Tilde

Tak for de pæne ord og tillykke med din datter. At din datter opfører sig sådan kan der være flere forklaringer på. En helt præcis rådgivning vil kræve, at jeg ser hende spise, mærker på hende osv, men her får du lige mine tanker omkring det 🙂

Det kan sagtens være, at din datter stadig er lidt forvirret over suttebrik / ikke suttebrik og har lettere ved at få fat uden, når brystet er mere mælkefyldt men sværere, når det er blødt – altså efter at hun har spist en del af det. Her kan det være en hjælp for hende, at du eventuelt støtter / former brystet til hende, så det fylder mere i hendes mund og er lettere at få fat på.

Har du prøvet ikke at tage din datter af til bøvs helt så tidligt? Og når du tager hende af, bliver hun så ked af det? Eller bøvser hun bare uden problemer? Mange babyer bliver nemlig ret frustrede, hvis man tager dem for tidligt af brystet til bøvs. Altså hvis de er meget sultne og ikke føler, at de har mælk nok i maven til en pause endnu. Så du kan eventuelt også prøve at vente med bøvs, til hun selv viser tegn på at have brug for det.

En anden mulighed er, at hun jo simplethen kan synes, at hun er færdig med at spise efter den bøvs – det kommer lidt an på, hvor meget hun ender med at spise på suttebrikken efterfølgende. Hvis hun spiser meget mere, når først hun kommer på igen, så prøv at overveje de ovennævnte faktorer. Men hvis hun bare tager fat med brikken, men ikke rigtigt spiser (altså hyggesutter mest), så kan det være, at hun ikke har lyst til mere mad og derfor bedre kan lide det langsommere flow, som suttebrikken giver – men ikke “orker” det hurtige flow, der kommer når hun er direkte på.

Mvh Camilla Kristiansen, Baby Instituttet

Jeg ved ikke om det simpelthen er meget sjældent det sker, og det handler helt klart mest om mit eget behov for spejling, men.. Jeg var igennem et benhårdt ammeforløb med mit andet barn. De første 4 uger gik fint, de næste fire gik ok og pludselig producerede jeg kun mælk på et bryst. Efter forslag fra sundhedsplejersken prøvede jeg at powerpumpe i flere uger – uden resultat. Jeg begyndte at blive agressiv, screenede positiv for en fødselsdepression, og da min søn var 6 måneder fik jeg taget blodprøver hos lægen. Lavt stofskifte. Hvilket – som en af de få ting – faktisk kan give fysiologisk lav mælkeproduktion, fordi hypofysen nedsætter prolaktin-produktionen i forsøget på at danne tilstrækkeligt stofskiftehormon. Jeg synes virkelig man snakker meget om alle de ting man skal sikre sig, gøre, forsøge, ændre og være opmærksom på som ammende mor, men i et vis omfang glemmer at nævne, at der faktisk findes årsager udenfor moderens kontrol, der kan gøre det svært. Med en masse utilstrækkelighed som resultat. Så herfra en opfordring til at man – hvis man oplever at producere for lidt mælk og samtidigt har symptomer på en fødselsdepression, stryger til lægen for at få målt stofskiftetal. Det havde godt nok sparet mig megen utilstrækkelighedsfølelse, hvis sundhedsplejersken – eller en af de 100 artikler om amning, jeg har læst – havde været lidt opmærksom på det