To The Moon støtter op om Mødrehjælpens manifest om ret til et trygt graviditets-, fødsels- og efterfødselsforløb - TO THE MOON, HONEY

To The Moon støtter op om Mødrehjælpens manifest om ret til et trygt graviditets-, fødsels- og efterfødselsforløb

Gravide og fødende svigtes i stor stil, selvom det er en af livets største fysiske og psykiske omvæltninger at sætte børn i verden. Mødrehjælpen har lavet et manifest på seks krav, der skal forbedre vilkårene. To The Moon opfordrer alle til at skrive under.

 

Siden To The Moons begyndelse har vi haft fokus på de mange besparelser og særligt konsekvenser, som mange fødende oplever, når de bliver sendt hjem fra hospitalet få timer efter fødslen, amningen går skævt eller aldrig kommer op og køre, og hvordan den svære start på moderskabet trækker tråde langt ind i hjertet og psyken op gennem barslen og flere år frem. 

Og i al den tid, hvor vi er udkommet med vores podcast, Efterfødselssamtalen, hvor kvinder fortæller om deres graviditet, fødsel og efterfødselsforløb, tegner der sig også et tydeligt billede: Kvinderne oplever et system i knæ, og et system som fejler på bekostning af kvinders fortvivlelse, tårer og ensomhed. Det kan have store konsekvenser for kvinderne og hendes partner og ikke mindst for babyen, der er dybt afhængig af mors nærvær, kontakt og velbefindende. 

Mødrehjælpen har udarbejdet et manifest på 6 punkter, som skal forbedre forholdene for gravide, fødende og familier, og som de vil råbe Christiansborg op med. Direktør Ninna Thomsen fortæller om baggrunden for manifestet:

“Hos Mødrehjælpen har vi fokus på den gode barndom – og den starter i mors mave. Har man en god graviditet, er fødslen tryg, og er det en god og tryg oplevelse at komme hjem, så har man et godt udgangspunkt. Der er andre end os, der kæmper for at forbedre de forhold, der i dag, og da (forfatter, red.) Olga Ravn udkom med sin kronik i Politiken, gav det os anledning til at komme ud med vores manifest. De vidnesbyrd, hun kom med og dem vi selv har, stiller os i en position, hvor vi kan gøre det politisk, både landsdækkende men også kommunalt. Vi vil gerne have mange stemmer frem, så det ikke kan fejes ad banen. Vi er ret overvældet over, at vi så hurtigt kan se, hvor mange kvinder og mænd, der skriver til os om de dårlige oplevelser, de har haft. På få dage havde vi over 500 tilkendegivelser.”

Ifølge Ninna Thomsen viser undersøgelser, at hvert tredje barn har et utrygt tilknytningsmønster. Og føler man sig fremmedgjort over for sit nyfødte barn, er det svært at være en god mor og far.

“Det at være gravid er en af de mest livsforandrende perioder i et menneskes liv. Den angst, der kan opstå – både i forhold til fødslen, og om man kan være en god mor for sit barn – men også efter fødslen, hvor kvinder kan opleve store vanskeligheder med amningen, som de ligger søvnløse over, fordi man ikke kan give sit barn mad, sætter sig som spor i efterfødselsperioden. Vi alle lige, når det kommer til at blive ramt af den krise. Det skaber en stor utryghed, og det kan have store konsekvenser for mor og far, men vigtigst af alt for barnet.” 

Mødrehjælpen mener, at alle familier skal have den nødvendige forberedelse, støtte og hjælp til at få et trygt graviditets-, fødsels- og efterfødselsforløb. Derfor har vi samlet en række krav til bedre forhold for gravide og fødende i et manifest, som vi håber, du vil støtte med din underskrift. 

Manifestets 6 krav til politikerne er: 

  • Gratis adgang til fødselsforberedelse i små hold 
  • Tilbud om sundhedsplejerskebesøg til gravide før fødslen – og sammenhæng gennem hele forløbet
  • Mere jordemodertid til den gravide før og under fødslen
  • Ingen familier sendes hjem fra fødegangen, før de er klar
  • Gratis hjælp hele døgnet til at komme godt i gang med amning 
  • Gratis hjælp til alle familier med psykiske efterveer

Din stemme tæller, du kan skrive under på manifestet her

Om manifestets 6 punkter (kilde: Mødrehjælpen):

Før fødslen

Der er store lokale forskelle på tilbud om fødsels- og forældreforberedelse. Nogle steder består tilbuddet af et foredrag i et auditorium med en masse andre familier uden tid til at stille uddybende spørgsmål og uden den tryghed, der gør, at man tør stille de svære eller tabubelagte spørgsmål. Andre steder består tilbuddet af deltagelse i mindre hold i et forløb, hvor man lærer sin underviser og de andre på holdet at kende. 

Mødrehjælpens undersøgelser viser, at for mange kvinder fungerer de store hold ikke. Og omvendt har det stor betydning for en tryg udvikling af forældrerollen, at man allerede i graviditeten mødes I små grupper. Dem, der har råd, vælger derfor ofte at købe sig til tilbud på det private marked for at få den støtte, ro og tryghed, man har brug for. Det øger den sociale ulighed i sundhed og rammer selvsagt især familier, der i forvejen er sårbare og har en skrøbelig økonomi.

 

Tilbud om sundhedsplejebesøg før fødslen

Der er særligt tre grunde til at tilbyde sundhedsplejebesøg allerede i graviditeten: Amning, tilknytning til det ufødte barn og relationen mellem de kommende forældre og sundhedsplejersken.

 

Amning 

Landsdækkende Undersøgelser for Patientoplevelser viser, at 28% ikke i tilstrækkelig grad føler sig forberedt på amning. Når mor står med sin baby i armene og har været igennem en fødsel, er der mindre overskud til at tage imod ny viden. I i graviditeten er derimod ofte mere ro til at forberede sig på det nye liv som forælder – også i forhold til amning. Et tidligt sundhedsplejebesøg vil derfor være givtigt for familiernes oplevelse af at være trygge og forberedte, ligesom det vil styrke deres udgangspunkt for at komme godt i gang med amningen.

Mors tilknytning til barnet etableres i graviditeten

Forskning viser, at den prænatale tilknytning –  den gravides relation til det ufødte barn – hænger sammen med den postnatale tilknytning. Kvinder, der ikke knytter sig til det ufødte barn, har ofte også sværere ved at knytte sig til barnet efter fødslen. Et barns tilknytning er helt fundamental i forhold til barnets videre færd i livet. Man kan sige, at en tryg tilknytning er barnets ”værn” mod kriser og traumer både i barndommen og i voksenlivet. Når f.eks. en sundhedsplejerske har tid til at tale med den gravide kvinde allerede i graviditeten, kan manglende prænatal tilknytning opdages og – vigtigst af alt – bearbejdes. Med andre ord er det her mange års gode intentioner om tidlige indsatser for alvor kan komme i spil og gøre en forskel for både barnet og forældrene.

 

Relationen mellem forældre og sundhedsplejersken

Sundhedsplejerskens opgaver er ikke kun sundhedsfaglige som at veje barnet, tjekke reflekser osv. De er i høj grad også relationelle. Et trygt, længerevarende forhold mellem forældrene og sundhedsplejersken øger sandsynligheden for, at familien tør at åbne op og fortælle om de udfordringer, de måtte have. Det gør det samtidig lettere for sundhedsplejersken at hjælpe familien efter fødslen – f.eks. hvis der opstår efterfødselsreaktioner.

 

Under fødslen

Mere jordemodertid til den gravide – både før og under fødslen

God fødsels- og forældreforberedelse kræver god tid hos jordemødrene. Til jordemoderkonsultationerne skal der være mere tid til andet end at tjekke hjertelyd og måle den gravides mave. Der skal også være tid til at tale med den gravide om hendes tanker, bekymringer og udfordringer. Dermed er der bedre mulighed for at se symptomer på manglende prænatal tilknytning – altså at forebygge de udfordringer, der kan melde sig efter fødslen. Derudover bør der også være tid til at inddrage den gravides partner. Igen fordi vi ved, at partnerens støtte har stor betydning for kvindens ammeforløb. 

Under fødslen handler det særligt om, at familierne ikke skal opleve, at jordemoderen skal tilse for mange fødsler ad gangen og er nødt til at forlade fødestuen, mens en kvinde er i aktiv fødsel. Det handler også om, at jordemoderen har tid til at blive ved det nyfødte barn og forældrene lige efter fødslen og ikke skal haste videre til den næste fødende – og dermed kan hjælpe amningen godt på vej.

 

Efter fødslen

Ingen familier sendes hjem fra fødegangen, før de er klar

Mange kvinder føder ambulant, hvilket vil sige, at de sendes hjem ca. fire timer efter fødslen. Igen er der dog lokale forskelle, idet man nogle steder tilbyder førstegangsfødende at blive natten over. For nogle kvinder er det den rigtige løsning at komme hjem. For andre er det ikke den rigtige løsning, fordi de har brug for sundhedsfaglig pleje, støtte og omsorg. Essensen af anbefalingen er derfor, at beslutningen om, hvorvidt familien sendes hjem, skal bygge på kvindens behov og en konkret sundhedsfaglig vurdering – og ikke blot være en konsekvens af et over-automatiseret system med fokus på hurtig ekspedition snarere end at sikre alle fødende en tryg fødsel.

 

Gratis hjælp hele døgnet til at komme godt i gang med amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler fuldamning i seks måneder. Amning er mere end blot næring til barnet. Det har mange positive fysiologiske, psykologiske og udviklingsmæssige fordele for barnet, ligesom det kan styrke relationen mellem mor og barn. Men amning er ofte ikke noget, man bare gør. Det kræver for manges vedkommende vejledning og hjælp, som er tilgængelig og gratis.

 

Også på dette område er der store lokale forskelle i tilbuddene til de nybagte familier. Nogle steder i landet kan man som nybagt familie ringe til hospitalet i en kortere periode efter fødslen, mens man andre steder kan opsøge hjælp i sundhedsplejen, hvilket ikke er et døgntilbud. Der er en stigende tendens til brug af private tilbud om ammerådgivning og -hjælp, som de ressourcestærke familier kan benytte sig af, men som ikke er inden for rækkevidde for socialt udsatte familier. For at alle familier får lige muligheder for en god start på forældreskabet, er det derfor afgørende, at alle kan få gratis og tilgængelig hjælp til amningen.

 

Gratis hjælp til alle familier med psykiske efterveer

10-14 pct. af alle kvinder og 7-8 pct. af alle mænd oplever så store psykiske udfordringer i forbindelse med en fødsel, at det kræver professionel hjælp at komme igennem det.

Den tidlige kontakt til sundhedsplejersken og mere tid hos jordemoderen, som er beskrevet ovenfor, er en måde at hjælpe de familier, er rammes af efterfødselsreaktioner. Allerede i graviditeten kan symptomer på en efterfødselsreaktion ofte opspores, og dermed kan hjælp, støtte og behandling iværksættes tidligere til gavn for hele familien. Opspores og behandles en egentlig fødselsdepression ikke, kan det vise sig i barnets sociale og følelsesmæssige udvikling på sigt, fordi relationen mellem forælderen og barnet kan tage skade. Det gør sig især gældende for enlige forældre uden et socialt netværk, der kan træde til i en sygdomsperiode.

Desværre er det ikke gjort med den tidlige opsporing, for tilbuddene til forældre, der rammes af efterfødselsreaktioner, er ikke tilstrækkelige. Særligt slemt står det til for mændene. Blot 17 kommuner har et behandlingstilbud til mænd. Men heller ikke kvinderne er godt nok hjulpet, da 73 ud af 98 kommuner har tilbud til dem. Igen er der altså en social slagside, da ressourcestærke familier vil kunne købe sig til hjælp, mens andre familier skal være heldige at bo i den “rigtige” kommune.

Din stemme tæller, du kan skrive under på manifestet her

 

tekst Bea Fagerholt Kollage Anika Lori

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *

Luk

Ingen varer i kurven.