“Min viden om alt det, der kan ske, har gjort mig ængstelig i min egen graviditet”
Efter flere fejlslagne fertilitetsbehandlinger og en efterfølgende skilsmisse havde Thilde Vesterby opgivet drømmen om at få flere børn. Men da hun møder sin nuværende kæreste, falder snakken hurtigt på børn, og efter et par år beslutter de sig alligevel for at give en graviditet et sidste skud. Det lykkes, og i dag er 41-årige Thilde højgravid. Her fortæller hun om en graviditet, hvor hun på godt og ondt har kunnet trække på sin faglighed som fertilitetsmentor og om frygten for at miste klienter på grund af graviditeten
I kølvandet på Thilde Vesterbys egen fertilitetsrejse, som resulterede i en søn tilbage i 2014, begyndte hun at beskæftige sig med andre kvinders fertilitetsudfordringer og graviditeter. Siden har hun arbejdet som fertilitetsmentor og underviser i fertilitetsfremmende yoga, ligesom hun har skrevet bogen “Frugtbar”.
“Der manglede et fællesskab for kvinder i fertilitetsbehandling og med graviditetstab. Hvad gør man med grundløsheden og usikkerheden? Det er det, jeg hjælper kvinder med gennem yoga- og mentorforløb. Når man selv brænder for sit arbejde og har indgående kendskab til udfordringerne, bliver man rigtigt god til sit arbejde, særligt mentordelen. Jeg er ikke en fagperson i traditionel forstand, men jeg har oplevet kampen på egen krop.”
“I starten var jeg meget forhippet på at tælle graviditeter på de forløb, jeg havde. For der var mange, der blev gravide. Senere er det gået op for mig, at det, jeg laver, er at lindre det svære i processen, så man kan stå i sig selv uden at miste forstanden. Tænk at gå igennem så krævende en proces og kunne have det godt imens. Det er blevet mit fokus. Så kan graviditeten måske være en heldig bivirkning af, at man har det godt.”
Men Thildes professionelle indsigt som fertilitetsmentor har ikke kun været en fordel for hende under graviditeten.
“Jeg er samtalepartner til kvinder med fertilitetsudfordringer, som ofte sidder i ulykkelige situationer. Selvom jeg godt ved, hvordan man er professionel og skaber afstand til sine klienters lidelse, er det svært, når man sidder i samme situation. Det har tynget mig at bære mange kvinders graviditetstab på skuldrene. Hvorfor skulle jeg få lov at være heldig, når alle dem jeg arbejder med til daglig kæmper? Min viden om alt det, der kan ske, har gjort mig ængstelig i min egen graviditet.”
“Omvendt har jeg en stabil meditationspraksis, som under graviditeten har hjulpet mig med at forbinde mig til netop dette øjeblik, i stedet for at gå til terminsdato, eller andre milepæle, vi har en tendens til at søge hen imod. Det har reddet mig mange gange fra at blive skør. Og så bruger jeg de værktøjer, jeg også beskriver for mine klienter. Jeg giver mig selv lov til at føle de følelser, jeg har. Jeg kæmper ligeså meget som alle andre, men jeg har måske en større accept af, at det er svært.”
En gravid fertilitetsmentor
“Under min graviditet har jeg undervist yogakurserne online, både som et coronalevn, men også af hensyn til kvinder, der er i behandling eller som har oplevet graviditetstab. Jeg har følt, at det har været mindre triggering, at de ikke har skullet være i samme stue som mig med min store mave. Det har været nemmere at skabe afstand til graviditeten online.”
Det var en stor ting for Thilde at skulle fortælle sine klienter, at hun var gravid. Hun valgte at sende personlige emails til alle sine klienter og derefter skrive det på sin hjemmeside. Her opfordrede hun kvinderne til at overveje, om de havde lyst til at starte i et mentorforløb hos en gravid.
“Jeg er virkelig blevet overrasket over, hvor mange kvinder der har ønsket at blive undervist eller coachet af en, der er gravid. Der har været nogle få kvinder, som jeg havde i samtaleforløb, som ikke kunne sidde med mig med en stor mave. Det var simpelthen for svært for dem, og det havde jeg forventet ville gælde mange flere. Jeg taler ofte om graviditetsmisundelse med mine klienter. Men der var mange, der omvendt sagde, at det gav super meget håb, at jeg er 40 og er blevet gravid. Den energi ville de gerne være i. Og så har jeg faktisk fået mange nye klienter, efter jeg har meldt ud, jeg er blevet gravid. Det er kommet bag på mig. Jeg troede slet ikke, jeg ville have noget at lave – netop på grund af graviditeten.”
At turde begynde en ny fertilitetsrejse
“Jeg havde givet op på at få flere børn, da jeg mødte min nuværende kæreste Mette. Med min ekskone har jeg Melvin på 7 år, og det var en lang og svær proces med 14 fertilitetsbehandlinger. Efterfølgende prøvede vi at blive gravide igen, men uden held, og måtte smide håndklædet i ringen. Da jeg var 37, blev vi skilt.”
“Der har ligget et stort arbejde i at acceptere, at min søn skulle være enebarn, på trods af at jeg rigtigt gerne ville have flere børn. Jeg brugte nogle år på at finde ud af, hvordan livet så skulle være, når det ikke blev til den store familie, som jeg havde drømt om.”
Allerede tidligt i forholdet begynder Mette, som også har et barn fra et tidligere forhold, at tale om et barn mere. Men Thilde er afvisende ved tanken om at skulle igennem endnu et fertilitetsforløb.
“I lang tid sagde jeg, at hun måtte bære barnet selv eller finde en ung fertil kvinde, der kunne skænke hende nogle børn. For det blev ikke mig, og det skulle hun vide, før vi blev seriøse. Men Mette ville hellere forholdet end flere børn.”
“Efter noget tid turde Mette alligevel at stikke hånden ned i den dér hvepserede, og vi begyndte at tale om børn igen. Vi overvejede, om det skulle være hende, der skulle bære barnet, men det havde vi ikke lyst til. Vores kønsidentiteter og dynamik passer bedst ind i, at jeg har den rolle. Hun kunne hverken tænke sig at være gravid, føde eller amme. Og omvendt har jeg en masse drømme om netop det.”
“Da vi blev enige om at gøre det, kaldte jeg det et “nu-kan-vi-se-os-selv-i-øjnene-om-15-år-forsøg”. Det var sidste skud i bøssen for at se, hvad der kunne lade sig gøre, og så havde vi i det mindste gjort, hvad vi kunne. Mine tidligere fertilitetsudfordringer gjorde, at jeg gik ind i det her projekt med en kæmpe stor skepsis. I tilfælde af, at det ikke lykkedes, så vidste jeg, at jeg allerede én gang havde accepteret ikke at få flere børn, så det ville jeg kunne igen. Jeg havde også en stor tillid til, at vores forhold ville kunne bære det. For det er unægteligt hårdt og opslidende for et forhold at kæmpe så meget for noget, der ikke lykkes.”
Men da Thilde efter første ægoplægning tager en negativ graviditetstest, bliver hun alligevel ramt.
“Jeg tænkte: “Hvad fanden laver du? Skal du virkelig udsætte dig selv for det her igen? Er det virkelig det værd?” Med ét var jeg tilbage med følelsen af og tanken om, hvorvidt jeg nogensinde bliver mor.”
Hvordan fandt du ud af, at du var gravid?
“Allerede to dage efter anden ægoplægning fik jeg kvalme. Jeg var på det tidspunkt ved at tage en uddannelse i compassion ved Aarhus Universitet og var på retreat med mine medstuderende, men måtte lægge mig, fordi jeg havde det så skidt. Jeg tænkte, at det ikke allerede kunne skyldes graviditet, men det blev bare ved. Morgenen før blodprøven testede jeg, fordi jeg havde så meget kvalme. Jeg turde ikke dele det med Mette af frygt for at jinxe det. Så jeg testede helt alene for mig selv. Det var helt surrealistisk, da den blev positiv. Da Mette kom hjem, fortalte jeg hende det, og så var det faktisk hendes reaktion og glæde, der validerede graviditeten for mig. Det var først dér, jeg forstod det.
Imens vi forsøgte at blive gravide, boede Mette og jeg stadigvæk hver for sig og sås mest i de uger, vi ikke havde børnene. Det var primært et voksenliv, vi levede sammen, hvor vi stille og roligt lod børnene lære hinanden at kende og opbygge en tryg relation. Og det tror jeg, vi var fortsat med, hvis ikke projekt baby var lykkedes. Graviditeten var derfor også afgørende for, hvordan vi fremadrettet skulle leve vores liv. Hvis jeg blev gravid, ville vi flytte sammen og være en stor sammenbragt familie. Den positive test indebar derfor, at vi nu skulle tage næste skridt og blive rigtige bonusforældre for de børn, vi har.”
Hvordan vil du beskrive din graviditet?
“Jeg kan mærke en stor forskel på at være gravid som 41-årig i forhold til at være gravid i start 30’erne. Jeg havde en indstilling til, at min krop var god til at være gravid, fordi min første graviditet forløb nærmest uden symptomer. Denne gang har jeg faktisk haft det hele. Åndenød fra start, hævede fødder, kvalme og følelsen af at være tung og besværet. Jeg var også i en helt anden form under første graviditet. Jeg havde ikke et barn i forvejen og havde mere tid til at træne, ligesom jeg kunne lægge mig, når jeg var træt. Det har jeg ikke kunnet denne gang.
I uge 11 havde jeg en lille blødning, som heldigvis viste sig at være harmløs. Men vi nåede at tro, det var slut. Jeg har også været på akutmodtagelsen med åndenød, hvor jeg skulle undersøges for blodpropper i lungerne. Det var heldigvis heller ingenting.
Men graviditeten har været præget af nervøsitet. Jeg har også tilladt mig selv at være nervøs, for det er naturligvis sådan, en graviditet må være, når man tidligere har oplevet de nederlag, jeg har. Jeg har måttet æde noget af min egen medicin i forhold til, hvad jeg taler med mine klienter om. Man behøver ikke være gravid på hollywood-måden, hvor man løber lykkelig rundt på en solsikkemark i flagrende gevandter. Det er et mærkeligt billede, vi har. En graviditet kan også være blødninger, kropslige gener og bekymringer. Og det er jo bare at være menneske. Det hører med. Det har gjort mig rolig at tænke, at man gerne må være bekymret.
Jeg har godt kunnet være glad for graviditeten, men har haft en armslængdes afstand til at glæde mig for tidligt. Det gjorde en stor forskel, da jeg kunne mærke liv i uge 16. På den måde har jeg hele tiden fået en påmindelse om, at han er der. Han er også et meget livligt barn. Men jeg har alligevel været provokeret, når sundhedsvæsnet har mødt mig med en selvfølgelighed omkring, at der kommer et barn ud af mig. Det tror man ikke på, når man har mistet og kæmpet. Jeg kunne slet ikke tage sætninger ind, såsom “når du skal føde…” eller “du hører til det her hospital”.
På samme måde har jeg haft det med min kæreste, som også har kunnet glæde sig til at møde ham fra start. På den ene side er det dejligt, at der står én og er skråsikker på, at vi får vores barn, men det kan også føles provokerende og naivt for mig. Der har været lidt afstand imellem os, men for det meste har jeg kunnet påskønne hendes tro på, at livet vil os det godt. Når jeg har følt mig ensom i følelserne, føler jeg et kæmpe slægtskab med dem, der kender kampen. Også selvom jeg ikke sidder i samme rum som dem. Jeg befinder mig rigtigt godt i de cirkler af kvinder, som kender til usikkerheden.”
Hvordan har du det med din gravide krop?
“Den har jeg efterstræbt så mange gange, og jeg elsker min gravide krop. Jeg tager det strammeste tøj på, der findes og tager masser af billeder. Os, der har kæmpet, er måske særligt optagede af den gravide mave, for den har været målet i så lang tid. Vægtøgningen har jeg det fint med, men jeg har lidt svært ved ikke at kunne gå op på femte sal uden at tage en pause. Det, at min kroppen svækkes, har jeg skullet vænne mig til. Men jeg kan sagtens læne mig tilbage og hvile i, at det skyldes, at jeg er noget ældre i denne graviditet. Jeg kan sagtens mærke, at der er kommet nogle år på mig siden sidst. ”
Hvad savner du mest under din graviditet?
“Mest af alt er jeg bare glad for at være gravid. Men jeg kan godt savne ikke at være tung og forpustet, og jeg glæder mig til at kunne gå op af trappen til lejligheden på femte sal uden nærmest at hænge ud over gelænderet. Men glæden ved at være gravid overskygger alt det. Dog mærker jeg på forhånd en sorg over ikke at kunne være der fuldstændig for min søn. Det er et afsavn omkring, hvad der kommer til at ske med vores forhold, når jeg pludselig skal være mor for flere.”
Dyrker du motion under din graviditet?
“Nej, jeg vil ikke kalde det motion. Jeg underviser i et yogacenter, og jeg gik faktisk tidligt på barsel derfra, så jeg kunne få tid til at træne. Under min første graviditet trænede jeg nemlig reformer og barretræning. Det har jeg helt glemt at gøre. Men jeg laver yoga herhjemme, som jeg altid gør. Derudover er jeg blevet undervist af nogle dygtige gravidyogalærere, som har fokus på at skabe forbindelse mellem barn og mor. Via yogaen har jeg fået rum til at være med det lille liv i maven. Og det har været fantastisk at være den, der har taget imod undervisning. Her slut i graviditeten forsøger jeg at have så få ærinder som muligt, så jeg kun skal gå ned og op til femte sal én gang.”
Har dine skønhedsrutiner ændret sig under din graviditet?
“Jeg brugte økologiske produkter, før jeg blev gravid, og det gør jeg fortsat. Jeg er særligt glad for Naturligolie til både ansigt og krop. Jeg skifter mellem en hybenkerne- og hindbærkerneolie til kroppen og så bruger jeg Rudolph care Mommy&me salve til maven. Og så bruger jeg foundation og mascara fra Clinique. Det eneste, jeg har ændret, er, at jeg er holdt op med at bruge neglelak.”
Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til kost og tilskud under din graviditet?
“La Roar laver både en lille pose med kosttilskud, der er gode for fertiliteten, og én, der indeholder de anbefalede tilskud til gravide. Jeg tog fertilitetstilskuddet, da vi var i behandling, og da jeg så blev gravid, skiftede jeg til graviditetstilskuddet. Det er dejligt nemt, at jeg kun skal åbne én pose hver dag, og så er jeg sikker på at have fået min dagsdosis.
I forhold til kosten har jeg ikke ændret noget. Men jeg må have spist mere, eftersom jeg har taget på. Jeg spiser ganske almindeligt, økologisk og tillader mig selv at spise en kanelsnegl indimellem. Måske har jeg fået mere koldskål. Det har jeg haft meget lyst til.”
Hvordan har du forberedt dig på fødslen?
“Jeg har gået til fødselsforberedelse ved Mamaprofylax og taget et onlinekursus i hypnobirthing, som særligt fokuserer på at fremdyrke en positiv indstilling til fødslen. Man betragter eksempelvis veerne som gode sammentrækninger, der hjælper med at føde barnet. Hypnobirthing er også fortaler for, at der ikke står én og råber ind i hovedet på dig, at du skal presse. Min jordemoder har fortalt, at jeg gerne må bede om en passiv pressefase, hvor jeg lader min krop tage over, og jordemoderen ikke coacher. Men jeg er også klar over, at det kan blive en nødvendighed, hvis babyen pludselig bliver presset og skal ud nu. Derudover har jeg et ønske om at komme på fødeklinikken og i vand.
Med min søn havde jeg en lang, men naturlig, smuk og god fødsel. Dengang var det meget vigtigt for mig, at fødslen skulle være naturlig. Og jeg havde en masse dogmer om, hvordan den skulle forløbe. Det handlede formentlig om, at min søn var skabt på den mest unaturlige måde i et reagensglad. Jeg ønskede både en doula, at føde i vand og at undgå smertelindring. Jeg har ikke de samme dogmer denne gang. Det vigtigste er, at det bliver en god oplevelse for både mig, ham og Mette. Jeg har ikke faste holdninger til smertelindring, og jeg tror, det skyldes en tillid til, at det nok skal blive en god fødselsoplevelse.
Min fornemmelse er, at det ikke er fødslen, der er den svære del for mig. Når jeg har været igennem alt det fertilitetsræs, så føles graviditeten, fødslen og det at have småbørn lidt som det nemme. Jeg ved godt, det kan lyde provokerende, men jeg føler mig tryg i, at den her del kan jeg godt.
På grund af min alder holder hospitalet ekstra øje med mig. I alle journaler står der noget med alder. Jeg føler mig ikke stigmatiseret, for jeg ved, det bliver gjort for at passe på mig og vores baby. Men det betyder, at jeg ikke må gå meget over tid. Jeg har dog valgt ikke at have en dato i kalenderen for igangsættelse, for jeg er sikker på, at min krop ikke går i fødsel af sig selv, hvis der er en deadline. Vi ser, hvad der sker. ”
Har du gjort dig nogle tanker om den første tid efter fødslen?
“Det er jo noget af et puslespil, når man har to børn i forvejen fra tidligere forhold. Hvornår skal de afleveres hos de andre forældre, og hvornår skal de tilbage. Der har været en masse praktik. Vi har to ugers ferie allesammen, hvor vi ikke har lavet nogle planer. Vi håber at kunne tage i et sommerhus, så børnene også får noget ferie på den anden side af fødslen. Jeg forestiller mig, at vi skal bruge tiden på at se, hvem der kommer ud, og hvad han tillader os og så tage den derfra. Jeg glæder mig også lidt til, at de andre skal i skole og på arbejde igen efter sommeren, så den lille og jeg kan skabe en hverdag sammen.
Børnene glæder sig nu. I starten syntes min søn ikke, at det var fedt at skulle være storebror. Men det har været en smuk proces at følge, hvordan interessen og kærligheden ligeså stille er vokset. Nu vil han gerne give maven en krammer indimellem. Jeg tror, det er vigtigt at være åben over for, at det er en kæmpe forandring for ham og acceptere hans følelser.
Mette og jeg har talt om, at det på sigt kan blive svært med tre børn i forskellige aldre, som vil tre forskellige ting. I går var vi eksempelvis ude at bade, og børnene ville bade to forskellige steder med forskellig dybde. Det kan blive svært at opfylde alles ønsker og behov, når der er tre.
Men det er helt fantastisk at stå med udsigten til den her store familie, som jeg havde givet op på. Det føles, som om jeg godt må få det hele alligevel. Mette og jeg har 3 års dag nu. På kun 3 år er hele mit liv vendt.”
Tekst Julie Teglhus, Foto Sissel Abel og private
Meet’n’greet
Thilde Vesterby, 41 år, Fertilitetsmentor, yogalærer og forfatter til bogen “Frugtbar”. Hun bor på Vesterbro med sin kæreste, Mette Baungaard Jakobsen, og deres to sammenbragte børn på 7 og 11 år. Sammen venter parret en lille dreng til juli.
Din kommentar