To_The_Moon_Honey_Sharing_is_caring_Amning_Anika_lori_Liv_Winther_Bea_fagerholt_Gravid_fertilitet_amning_-1

Sådan ved du om din amning fungerer  

Man kan godt blive snydt og tro at ens amning fungerer optimalt og derefter opdage, at den ikke gør det. Et af de vigtigste tegn vil være at babyen ikke har taget nok på eller måske ligefrem har tabt sig. Vi har bedt jordemoder Ditte Bach om at gøre os klogere på, hvordan du ved, om din amning kører.   

 

Lyt efter synkelyde 

Lyde fra dit barnder synker, er din nye bedste ven. Det er lige så bekræftende som lyden af din babys hjerteslag, da den endnu lå inde i din mave. Det gælder selvfølgelig for alle babyer, at de skal synke. Synk er et tegn på, at munden er fyldt med mad, der transporteres ned i maven.   

Baby sutter uden at synke 

En baby kan sagtens sutte uden at synke. Det er det en baby gør, når den sutter på sin sut. Ligger din baby ved brystet og sutter – uden at synke, så spiser barnet ikke. Mange forældre tror, at barnet synker modermælken, fordi de ikke ved, at barnet faktisk godt kan acceptere at ligge der uden at få mad. Ofte vil det være i starten, når man kommer hjem, og alt er nyt, både for baby, mor og far. Man kan se og mærke at barnet sutter, men man er ikke opmærksom på, eller ved ikke, at synk ved brystet er vigtigt. Det er vigtigt, at du kan høre, at din baby synker mælken.  

Læs også

Sara Rostrup: Min kamp med amning

Kliklyde ved amning 

Kliklyde kan komme af en dårlig teknik ved brystet eller et for kort tungebånd. Klikkene kommer af at barnet taber undertrykket og det er hele den bagvedliggende mekanisme, der skal til for at barnet kan få mælken ud af brystet. Når undertrykket tabes, vil din baby få mindre mælk i maven. Og det kan føre til at din baby ikke tager nok på. Det kan også gøre at din baby sluger for meget luft og luft i mavesækken gør rigtig ondt! Smaskelyde kommer, når barnet ikke danner ordentligt vakuum omkring brystvorten, så der kommer luft med ind. Smaskelyde er derfor ikke meningen og betyder at teknikken ikke er god.  Klikker din baby, skal du have hjælp til vurdering om tungebåndet evt. skal klippes.  

Baby græder ved amning  

Babyer der ligger og bakser og græder ved brystet gør det, fordi der er noget, der ikke fungerer, som det skal. Det kan være, barnet ikke kan få fat om brystvorten, det kan være, at barnet oplever ikke at have adgang til mælk. Det kan også være en bøvs i mavesækken, der gør ondt, med mere.  

Baby kan sove gennem sulten  

I starten er barnets mavesæk endnu ikke startet rigtigt op. Derfor skal man ikke regne med, at ens baby kan mærke, hvornår han eller hun har brug for mad, eller hvor meget mad, de har brug for. De fleste babyer vil i starten kunne sove forbi deres diffuse oplevelser af, at kroppen har brug for mad. De kan også falde i søvn af udmattelse ved brystet, mere end af mæthed.  

Shop

HONEY Prebiotic Face Mist

320 kr

Tegn på at baby ikke bliver mæt 

En baby der græder meget, kan være en sulten baby. Det skal man altid være opmærksom på. Sparsomme eller meget gule vandladninger vil være tegn på, at barnet får mindre væske end sit behov – og altså ikke så meget mad, som der er brug for. Årsagen er ofte, at teknikken ikke er god, og i hvert fald at amningen ikke er etableret.  

Hold øje med afføringen 

Hvis afføringen ikke skifter farve og bliver helt gul i dagene efter fødslen, eller helt udebliver, så skyldes det, at barnet ikke får nok mælk ned i maven til at kunne lave afføring. og dermed heller ikke til at kunne komme af med bilirubin (nedbrydningsprodukt fra blodet, red.). Bilirubin i for store mængder er farligt for nyfødte, da det kan give skader på hjernen. Der er tale om problematisk gulsot, hvis barnet bliver meget gul i huden, hul i øjnene og sløv. En let gullig farve er normal og ufarlig, det kaldes fysiologisk gulsot.  

Hvornår er amning etableret 

Barnet tager forventet på i vægt på brystmælk alene, uden at skulle ligge ved brystet hele tiden eller virkelig lang tid for at blive mæt. Der er en gængs opfattelse af at amningen er etableret, når barnet har haft fat ved brystet og suttet.  Derfor sendes mange også hjem fra hospitalet kort efter fødslenMan kan ikke tale om, at amningen er etableret, før der er nok mælk i brysterne til barnet, og barnet kan hente den mælk, han eller hun har brug for ud af brysterne og ned i sin mave, uden alt for stort besvær. Det vil ses, når vægten begynder at stige, og at barnet når sin fødselsvægt omkring 1 uge efter fødslen og følger sin vægtkurve derefter.  

Dame pyjamasjakke i creme hvid bomuld fra Aiayu
Shop

Julio Shirt Petite

995 kr

Hvor lang tid tager en amning

Det tager omkring 40 minutter at amme en helt nyfødt baby, der har en god teknik ved brystet. For hver uge der går, vil amningerne gå mere tjept, fordi barnet vokser i størrelse og de muskler, barnet skal bruge til at suge med, trænes op. En baby på 3 måneder vil ofte kunne spise et måltid på under 10 minutter.  

Lange og hyppige amninger 

Desværre ser vi, at mange kvinder ammer meget længe eller meget hyppigt. Lange amninger betyder, at det tager lang tid for barnet at få den mængde mad, der er brug for, for at blive mæt. Lange amninger vil samtidig gøre at mavesækken fylder sig op på en måde, hvor den ikke bliver helt fyldt – fordi maden under måltidet sendes ned i tarmen. Det vil gøre, at barnet ikke vil føle sig mæt på den samme gode måde, som hvis mavesækken blev fyldt hurtigt op. Hyppige amninger opstår, når barnet spiser, men ikke får en stor nok portion mad til at kunne være mæt længe.   

To_the_moon_honey_Tilde_boegild_sådan_ved_du_at_din_amning_fungerer
Læs også

Det bør du vide om amning – før du føder

Hele brystet skal tømmes  

Barnet tømmer brystet bedst, der hvor barnet har sin hage. Ved at amme i flere forskellige stillinger vil barnet bedre kunne tømme hele brystet og dermed holde mælkekirtelvævet aktivt i hele brystet. De mælkekirtler, der tømmes ofte og tømmes helt, vil producere mere mælk. De mælkekirtler, der ikke tømmes særligt oftevil kun i et lille omfang bidrage til mælkeproduktionen. Det kan være fordi de ligger langt væk fra barnets mund eller brystvorten eller kun tømmes overfladisk og derfor kun bidrager til mælkeproduktionen i et lille omfang.   

Værd at vide om mælkeproduktionen  

I starten holdes mælkeproduktionen oppe af en automatisk høj hormonproduktion efter fødslen. Dette gør både at mælken løber til og hjælper det nyfødte barn med at få mad nok. Omkring 9 dage efter fødslen mister barnet den hjælp fra morNu bliver mælkeproduktionen styret af udbud og efterspørgsel. De babyer, der ikke har en god teknik ved brystet fra starten, men måske mere har ligget og drukketefterhånden som moderen har produceret mælken, kan få problemer med at holde mælkeproduktionen oppe, når det automatisk forhøjede niveau af mælke-hormoner ikke længere hjælper til. En halvtømt mælkekirtel eller et halvtømt bryst vil opleves som, at barnet har fået nok mad – også når det skyldes en sulten afkræftet baby, svagt sug, lille fødselsvægt, dårlig teknik ved brystet mm.  

Shop

HONEY Body Oil

380 kr

Løber tør for mælk  

Så det, at ‘løbe tør for mælk’ efter et par uger, er en rigtig træls måde at finde ud af, at ens amning,  ikke er velfungerende, selvom man troede det. Især fordi det vil kræve mere at rette op på, end hvis man havde vidst det helt fra starten. 

Et godt sug 

Hvis barnet er fyldt med kraft og har et godt sug, er det det bedste parameter for, om barnet har en god teknik. Og så selvfølgelig at amningen ikke gør ondt, og at der ikke er sår på brystvorterne. Hos et mindre barn eller et barn, hvis sug ikke er så kraftigt, vil det vigtigste parameter være, at barnet synker en masse ved brystet. Det er derfor vigtigt at kunne høre og kende synkene. 

Kort og godt 

For lille vægtstigning, hyppige amninger og lange amninger kan være tegn på at amningen ikke fungerer optimalt. Det samme gælder en for lille mælkeproduktion og også ofte brystbetændelse. 

 

Kollage Anika Lori.

Ditte Bach er jordemoder og medstifter af det Private Barselshotel i Gentofte, hvor forældre og babyer får hjælp til amning, søvn og rutiner. Samt hjemmesiden Babyinstituttet. Hér finder du viden og råd fra jordemødrene i staben

Bliv en del af To The Moon community

Ved tilmelding accepterer jeg at modtage nyhedsbreve fra To The Moon, Honey.