To_the_moon_honey_The_experts_marianne_mosbaek_Liv_winther_

Nu skal vi rigtig hygge os!

Hvordan håndterer vi årets måske travleste måned? Hvordan kan vi skabe den jul, vi i virkeligheden ønsker os, og hvordan navigerer vi bedst som sammenbragt familie. Familieterapeut Marianne Mosbæk giver os sine bedste råd til julefreden, mens Janne Leth Førgaard hjælper med at tage presset af for den sammenbragte familie i juleferien.

 

Mange af os ønsker enten at videreføre de juletraditioner, vi selv har med hjemmefra eller at give vores børn al den jul, al den hygge og gode stemning, vi savnede i vores eget barndomshjem. Måske endda lidt af det hele. Problemet er bare, at også i december, er der kun 24 timer i døgnet og vores sindsstemning og hele vores måde at gå til livet på, ændrer sig ikke, idet vi tænder kalenderlyset. Derfor er det vigtigt for os selv og for vores børn, at vi overvejer hvilken slags december, vi ønsker os. Hvor meget, hvor lidt og hvordan.

December har heller ikke flere timer i døgnet

Da jeg blev mor, oplevede jeg, at jeg nærmest som en magnet blev suget mod samtlige julemarkeder. Jeg havde en idyllisk ide om, at der skulle jeg gå med min mand i hånden og vores søn i klapvogn i skæret fra julelysene. Drikke gløgg og spise honninghjerter og købe nisser lavet af grankogler. Der gik måske en halv julemåned, før jeg opdagede, at det var alt for hårdt for mig at opretholde alle mine forestillinger om julemarkeder, juleteater, julekalendere, julebagning, juledekorationer, julearrangementer, og hvad har vi. Hvis vi kommer til at fylde for meget på vores tallerken, bliver vi nemmere spidse og kortluntede, det gælder også i december.

Børn trives, når vi trives

Det er en rigtig god ide, at overveje hvad og hvor meget du har lyst til at deltage i, i julemåneden. Børn trives allerbedst, når deres forældre trives, og det gør de færreste af os, når vi farer rundt med gran ud af ørerne fra det ene julearrangement til det andet, uden at trække vejret eller tid til at stoppe op og kigge hinanden i øjnene. Børn har brug for at kunne mærke os for at kunne mærke sig selv. Og vi har brug for at kunne mærke os selv for at kunne leve og ikke blot overleve. Det er meget individuelt, hvor meget og hvor lidt vi trives med. Det kan du kun selv mærke. Julen kan hurtigt komme til at koste mange penge, hvis vi forsøger at købe os til den gode julestemning. Men det er gratis at stoppe op et øjeblik og bare være sammen.

Hvilken jul ønsker du dig

I nogle familier fylder det meget at beslutte hvor julen skal holdes, og det kan være et omtåleligt emne. Ofte går det på skift, hvem der skal holde julen. Men i virkeligheden foretrækker du måske at holde jul hos farmor eller i dit eget hjem, men du føler ikke, det er en mulighed, fordi du er bange for at såre andre. Det efterlader os med en følelse af at skulle tilfredsstille alle andres behov, og det er hårdt, når vi lytter til alle de andre fremfor til os selv. Det er der ikke meget julehygge i. Tal med din partner og dine børn om, hvordan I allerhelst vil holde jul. Det er ikke sikkert, at alles behov kan opfyldes, men det er rart at blive hørt, også selv om vi ikke får vores vilje.

Plejer er død

I min familie fandt vi ud af, at det med julegaver mellem de voksne ikke længere betød noget, og derfor blev de sløjfet. Vi danser om juletræet og giver børnene gaver inden julemiddagen. Det giver os meget mere ro til at nyde maden, som vi prioriterer at gøre meget ud af. Når vores børn bliver ældre, ændrer vi det sikkert til dans og gaver efter middagen. Måske ikke, men vi har valget til at skabe den jul, vi ønsker os og som passer til vores familie. Min jul er ikke opskriften for alle andre børnefamilier, min pointe er blot, at vi har muligheden for at skabe den jul (og det liv), der fungerer bedst for os. Det kræver, at vi først og fremmest finder ud af med os selv, hvordan jeg godt kunne tænke mig det.

Gaver

Ligeså eventyrlig julestemningen kan være for børn, ligeså svær kan den være at navigere i. Noget der fylder for mange børn er gaverne. Ikke mindst fordi mange af os voksne spørger en del til det. ”Hvad ønsker du dig så?” ”Glæder du dig til at få gaver?” ”Tror du, du får det, du ønsker dig?” Ofte kan det være en god ide at holde lidt igen med alle vores spørgsmål og al vores iver. Det er jo dejligt at glæde sig til noget, men børn er så utrolig gode til at være i nuet så lad dem endelig være det.

Det var overhovedet ikke det, jeg ønskede mig

Måske har du oplevet, at dit barn er blevet skuffet over en gave. Gå med barnets følelser fremfor at blive belærende og moraliserende. Spørg i stedet, ”Var det ikke lige den, du ønskede dig?” ”Nej” eller, ”Så nu er du skuffet?” ”Ja”. Lige dér møder vi barnet og de følelser, det sidder med. Det er meget nemmere for dit barn at holde følelsen ud, når vi kan være med følelsen. Mange af os vil have en tendens til at gå ned ad den vej, hvor vi selv blev mødt i vores barndom. ”Kan du ikke i det mindste forsøge at se glad ud, når nu tante Oda har været sød at bruge tid og penge på at købe en gave til dig” eller, ”Nogle børn får slet ingen julegaver, så vær du hellere glad”. Alt det ved barnet muligvis godt, men det har egentlig ikke noget med følelsen af skuffelse at gøre. At barnet viser en skuffelse, er ikke det samme som ikke at være glad for at få en gave, men lige her er det skuffelsen, der står forrest, og fylder barnet op. Når vi kan holde barnets følelser ud, kan barnet meget nemmere selv holde følelsen ud, og derved hurtigere komme igennem den, og håndtere den bedre, næste gang det oplever samme følelse.

Skal børn sige tak for gaven?

Min erfaring er, at børn der hører deres forældre sige ‘tak for gaven’, ‘tak for mad’, ‘tak for hjælpen’, etc. også begynder at sige tak, når de får noget. Vores børn efterligner os nemlig i langt højere grad, end de parerer ordre. Derfor må vi statuere det gode eksempel for vores børn. Vi kan ikke kræve noget af vores børn, vi ikke selv formår. Hvis vi meget gerne vil, at Viola siger tak for gaven umiddelbart efter, hun har modtaget den, kan vi lægge en hånd på barnets skulder og bede hende sige tak til mormor for gaven. Det kan vi gøre, når barnet lige har haft et øjeblik til at kigge på sin gave, så sid ikke klar som en grib. Det er hverken rart som forældre at sidde på tæer på den måde, eller som barn at blive mødt af takke-politiet. Måske endda barnet vil nå at sige tak af sig selv, hvis det får lov at gøre det i sit eget tempo.

Janne Leth Førgaard giver sine bedste råd til, hvordan I tager presset af den sammenbragte familie i julen.

Afstem forventninger

Jeg anbefaler, at de to voksne, der bor sammen, afstemmer forventninger til julen i god tid inden juleferien. Det lyder måske kedeligt, men det er godt givet ud. Tag en snak om vigtige emner som:


Sengetider – Er der nogle i juleferien eller er det helt frit for store og små?

Kærestetid – Afsætter vi tid til det, eller hvordan ser det ud?

Serviceniveau – Hvem hjælper med hvad og hvornår?

Skærmtid – Hvordan er det med skærme, hvilke må bruges hvornår?

Program – Er der noget, vi gerne vil, eller tager vi det bare, som det kommer?

8_tips_Få_den_jul_du_oensker_Karen_pallisgaard
Læs også

Tips til at få den jul du ønsker dig 

Accepter følelserne og savnet

Julen fremkalder mange følelser hos de fleste. For sammenbragte familier er en af følelserne savn. Giv plads til det hele. At barnet savner sin mor, når det er hos sin far og ekstramor, betyder ikke, at barnet ikke kan lide far og/eller ekstramor. Det betyder, at barnet savner sin mor. Når din kæreste savner sit barn, som fejrer jul med dets mor, betyder det ikke, at han synes, du er ubetydelig. Det betyder, at han savner sit barn.

Ansvaret ligger (også) hos dig

Det kan være fristende at give andre, fx ham du elsker, skylden for nogle af de ting, der generer dig. Ja, måske kunne han godt have håndteret nogle ting anderledes. Ja, måske kunne hans eks også med fordel blande sig lidt mere udenom. Men tag alligevel din del af ansvaret over på din banehalvdel og spørg dig selv: Hvad kan du gøre, for at det bliver en rigtig god jul. Og så gør det. Resten er ude af dine hænder.

 

Rigtig glædelig jul!

Tekst Marianne Mosbæk Foto Liv Winther

Meet’n’greet

Marianne Mosbæk, 34 år, er mor til sønnerne Elvin på 4 år og Helmut på 2 år. Marianne er uddannet fra Blackbird Institute og arbejder som familierådgiver og terapeut.

@Mariannemosbaek

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *