Julie Lillelund Langer: Hvordan graviditeten har dulmet hendes panikangst

Efter forgæves at have forsøgt at blive gravid i et år får Julie Lillelund Langer konstateret endometriose. To uger senere udebliver de voldsomme menstruationssmerter, som hun hele sit liv har været vant til, og graviditetstesten er positiv. Her fortæller hun om døgnkvalme og opkastninger og om hvordan ekstra jordemodersamtaler har givet ro og dulmet den panikangst, hun har lidt af de senere år

Hvordan fandt du ud af, at du var gravid?

“Vi havde forsøgt at blive gravide i et lille års tid uden held. En veninde opfordrede mig derfor til at få lavet en gennemskylning af æggelederne for at få tjekket, om der var passage. Da lægen skyller vandet igennem, omkommer jeg nærmest af smerte. Jeg har aldrig oplevet noget så smertefuldt. Lægen ser, at jeg har en stor cyste på højre æggeleder, og at jeg har endometriose.

Det er en sygdom, hvor vævet i slimhinden inde i livmoderen vokser uden for livmoderen og danner cyster. Sygdommen giver mig meget voldsomme menstruationssmerter og kan også gøre det svært at blive gravid.

Det var helt vildt at få diagnosen. Jeg har gået til lægen minimum to gange om året de sidste 10 år på grund af ekstreme menstruationssmerter. Det gør ondt, når jeg har ægløsning, dagene op til menstruation og de første tre dage under menstruationen. Det er 8-9 dage om måneden, jeg har ondt.

Men jeg er aldrig blevet scannet, og lægerne har altid sagt, at det var normalt med smerter, og at jeg bare kunne tage en panodil. Det har simpelthen været så vildt ikke at have endometriosesmerter i snart ni måneder. Cysterne skal opereres væk tre måneder efter, jeg har født.

Det lykkelige er, at skylningen nok gjorde et eller andet godt. Jeg nåede nemlig kun at vide, at jeg havde endometriose i 14 dage, før jeg blev gravid.

Det er faktisk, fordi jeg ikke får de her sædvanlige smerter op til menstruationen, at jeg mistænker, at jeg er gravid. Jeg tager en test, da jeg er gået en dag over tid. Der er en meget, meget svag streg. Jeg bliver sygt glad og ringer til min veninde, mens jeg er helt oppe at køre og græder. Vi aftaler, at hun kommer hjem til mig med det samme og køber 10 graviditetstest med, så jeg kan være helt sikker.

Mens jeg venter på hende, drikker jeg en masse vand, så jeg kan tisse på de her tests. Jeg tisser i en kop, og alle 10 test bliver puttet ned i koppen. Og så ligger der ellers bare 10 negative test på række. Min verden bryder sammen, og jeg tager ud med to veninder og drikker og ryger mine sorger væk.

Næste morgen har jeg stadigvæk ikke fået endometriosesmerter, og så er graviditetstesten positiv. Dér fandt jeg så ud af, at man ikke bør drikke flere liter vand, inden man tester, fordi man fortynder sit tis så meget, at en graviditetstest har svært ved at måle HCG-hormonet.

Jeg vækkede Mads og fortalte ham, at han skulle være far. Han troede ikke på det, fordi jeg året forinden havde lavet en rigtigt dårlig 1. april-prank, men da jeg fik overbevist ham om, at den var god nok, blev han lykkelig.”

Hvordan vil du beskrive din graviditet?

“Jeg har kastet meget op. Det startede i uge 8, og så kastede jeg op flere gange dagligt i 4,5 måned. Jeg har været taknemmelig for corona, fordi alle møder har været over teams. Jeg har lige kunnet mute, fjerne kameraet, brække mig i en pose og fortsætte mødet.

Alle lugte og dufte har været forfærdelige. Selv Mads’ egen duft har jeg ikke kunnet tåle. Hver gang han har givet mig en krammer, har jeg kastet op. Det har været ret synd, fordi han har været stormende forelsket i mig under graviditeten.

Jeg fik også lændehold efter at have båret alt for tunge indkøbsposer. En dag, hvor jeg var i gang med at tømme opvaskemaskinen og skulle have noget ned i nederste skuffe, kunne jeg simpelthen ikke rejse mig op igen. Det gjorde så ondt.

Derudover har jeg været træt på en helt unaturlig måde. Jeg har haft halsbrand, uren hud og kramper i benene. Og de sidste to måneder har jeg haft mange plukkeveer, når jeg har gået ture. Det er virkelig ubehageligt. Jeg tisser også hele tiden. Selvom jeg stopper med at drikke kl. 20.30, skal jeg stadigvæk tisse 10 gange om natten. Jeg bliver så vred, når jeg sætter mig ud på toilettet, og der så kun kommer fem dråber ud.

Men det værste har været min astma, som er forværret. Jeg kan godt mærke, at der ikke er plads til mine lunger længere. Jeg har faktisk været en enkelt tur på skadestuen, fordi jeg ikke kunne få luft. Jeg er slet ikke vant til at tage astmamedicin hver dag. Nu tager jeg både noget forebyggende, og så har jeg en inhalator til emergencies.”

Hvordan har du det med din gravide krop?

“Jeg har været ret tilfreds med min krop. Det har været fantastisk at se kroppen vokse på den måde, fordi jeg aldrig før har haft former. For første gang i mit liv har jeg lyst til at tage en kjole på, fordi jeg har noget at vise frem. Jeg har aldrig følt mig så kvindelig, men det har jeg gjort under min graviditet, og det er sindssygt fedt. Men det er tungt for min krop. Jeg er lidt overrasket over, hvor stor man bliver på maven. For to måneder siden troede jeg, at det var det største, jeg kunne blive, og dér tog jeg fejl. Jeg føler virkelig, at min hud snart springer.”

Hvad savner du mest under din graviditet? 

“Min lungekapacitet. Jeg savner allermest at trække vejret. Det er hårde dage uden ilt. Og så glæder jeg mig til at drikke øl igen. Alkoholfrie øl kan ikke gøre det for mig. Men uden det skal lyde alt for cheasy, har jeg været så taknemmelig for at være gravid, at jeg ikke rigtigt har savnet noget. Jeg har været ret god til at overgive mig til, at det kun handler om ni måneder af mit liv.

Jeg har til gengæld savnet mine venner og veninder. På grund af corona har jeg ikke set dem så meget, som jeg plejer. Jeg har været bange for at blive smittet, fordi jeg ikke vidste, hvad det ville betyde for babyen.”

Læs også

Cecilie Nissen Haugaard: Om overvældende træthed og nervøsitet omkring amning

Hvordan vil du beskrive din personlige stil?

“Jeg har en meget afslappet, farverig stil. Man vil nok kalde den casual. Jeg går meget i løst tøj – også når jeg ikke er gravid. Det har været fantastisk for mig, at det har været i orden at have joggingtøj på alle ugens dage, også på arbejde. Det takker jeg corona – og moden – for. Men ellers går jeg ikke så meget op i min stil.”

Hvad var det første stykke graviditetstøj, du købte?

“Det eneste graviditetstøj, jeg har købt, er et par graviditetsjeans fra Mamalicious. Jeg har brugt en masse stretchkjoler, som jeg aldrig har haft på før, men som har hængt i mit skab. Og så har jeg været glad for Mads’ tøj. Hans T-shirts går langt nok ned til at dække min mave.”

Hvilke sko har du været mest glad for? 

“New Balance 515. Dem har jeg haft på hver evig eneste dag. Da det var vinter, gik jeg også med god samvittighed i mine Uggs. Det er bare verdens grimmeste, bedste sko.”

Dyrker du motion under din graviditet?

“Jeg ville ønske, jeg kunne sige, jeg var en rigtig sporty fætter, men det er jeg ikke. I begyndelsen af min graviditet deltog jeg i et yogaforløb hos Yostudios, der bestod af 12-ugers gravidyoga med træning tre gange ugentligt. Det var over zoom, og jeg kunne gøre det, når det passede mig. Det var virkelig hårdt, men fedt. Jeg følte, at jeg skulle være stærk til at bære det her barn, fordi jeg er ret slap.

Men da yogaforløbet sluttede, sluttede alt træning for mig. Siden har jeg kun gået ture. Jeg forsøger at gå en tur på minimum 30 minutter hver dag. Mads er rigtig god til det og hiver mig med ud. Det er godt for min krop og også for halsbranden. Men når jeg får sindssygt mange plukveer, mister jeg lidt lysten. Der er masser af gode undskyldninger. Jeg vil nok helst bare ligge ned.”

Har dine skønhedsrutiner ændret sig under din graviditet?

“Jeg føler ikke, jeg har en rigtig skønhedsrutine. Jeg tager min astmamedicin og børster mine tænder. Generelt bruger jeg ikke så mange produkter, fordi jeg har meget sart hud. Der skal ingenting til at få min hud i udbrud.

Jeg renser min hud i badet med Ecookings rensegel. Og så har jeg en Konjac svamp fra Karmameju, som jeg bruger i ansigtet. Jeg håber, den fjerner døde hudceller. Jeg bruger både Ecookings dag- og natcreme. Og den ene gang om ugen, jeg husker at smøre min krop ind, bruger jeg Ecookings multiolie. Mit hår vasker jeg i Hairlust shampoo og balsam. Det er vegansk og fri for alt muligt.

Jeg har ikke brugt meget makeup under graviditeten, fordi jeg primært har været hjemme. Jeg blander Rudolph Care summerdrops i min dagcreme, og så får jeg påsat øjenvipper hver 5. uge. Det er sådan set det.”

Hvilke overvejelser har du gjort dig om kost og tilskud under din graviditet?

“Vi spiser generelt ret sundt. Jeg har giftet mig med en helseguru af en anden verden. Han sørger for, jeg får mine grøntsager. Men i de måneder, jeg havde kvalme, spiste jeg rigtigt dårligt. Jeg spiste ikke en eneste grøntsag i fire måneder. Jeg nåede derud, hvor jeg undersøgte, om man kan give sit barn diabetes ved at spise for meget sukker. Det kan man heldigvis ikke. Jeg levede af riskiks, enormt meget rejeost på hvidt brød, ren spaghetti og pizza. Og sindssyge mængder McDonald’s. Da kvalmen forsvandt, stoppede den diæt heldigvis. Jeg var også ret tynd, inden jeg blev gravid, så jeg bilder mig ind, at min krop har haft brug for alle de kulhydrater.

Jeg har spist rigtigt meget under hele graviditeten. Jeg har ikke holdt mig tilbage på noget tidspunkt. Og jeg elsker også et godt fad slik. I den periode, hvor jeg kun kørte sukker og kulhydrater, udfordrede Mads mig til at tage en måned uden sukker. Og jeg er et kæmpe konkurrencemenneske. Så jeg spiste ikke sukker i hele februar. Det vil jeg aldrig nogensinde opfordre nogle gravide til. Det var forfærdeligt.

Som tilskud spiser jeg hver dag BabyMeNow fra apoteket, fiskeolie, kalk og tyggetabletter fra Hairlust.”

Hvordan har du forberedt dig på fødslen?

“Vi er lige startet på et fødselsforberedende kursus hos Mamaprofylax. Det kører over tre gange, og vi har været der én gang indtil videre. Underviseren fortæller helt pædagogisk trin for trin, hvad der sker under fødslen, og hun involverer partneren meget, som også er med alle gangene. Jeg kan godt lide at vide, hvad der skal ske. Og kurset har allerede fået mig til at overgive mig 100% til, at kroppen ved, hvad den skal. Jeg glæder mig nu til at føde, men ikke på en naiv måde.

Jeg har også set “Hjælp, vi skal føde” på DR1. Det fantastiske er, at det skildrer vidt forskellige fødsler. Man ser simpelthen børnene komme ud, og det har afmystificeret det for mig. Det program vil jeg opfordre alle til at se. Jeg har først været stærk nok til at se det nu, hvor jeg er tæt på selv at skulle føde. Jeg har været for bange for at se, hvis noget gik galt, eller nogen mistede. Det har jeg ikke været parat til, før jeg vidste, at min baby var færdig.

Læs også

Annika Zobel Agerled – Om fødselsangst og graviditetsbryster

Jeg har de senere år lidt en del af panikangst. Derfor er jeg helt automatisk blevet tilknyttet Hvidovres Familieambulatorie, som er et tilbud for gravide, der har behov for ekstra støtte. Mads og jeg har haft ekstra jordemodersamtaler, og samtalerne har ligget tidligt i graviditeten. Det har været rigtigt godt for mig. Tilbuddet indebærer også, at man kan blive på barselsafdelingen i fire dage, når man har født, hvis man har behov for det.

Jeg har haft meget mindre angst under min graviditet. Jeg har følt, at jeg har haft en helt legitim grund til at trække mig, hvis jeg har haft behov for det. Min angst er almindeligvis drevet af, hvis jeg skal præstere noget, eller når ting er op til mig. Det kan for eksempel være, hvis jeg skal have gæster. Så kan jeg blive bange for, at jeg får det skidt og dermed spilder folks tid og ødelægger deres aften. Det er ikke særligt rationelt, men det har kunnet trigge det.

Angst er jo i virkeligheden en god ting, som gør, at vi overlever. Det er livsnødvendigt at kunne blive bange. Men når man stopper med at lytte til sin krop, så begynder kroppen at blive bange for ting, der ikke er farlige. Min krop havde været stresset alt for længe og lukkede ned, og så fik den pludselig panikangst. Det viste sig ved, at min krop troede, der var fare på færde, hver gang jeg blev sulten, tørstig eller træt. Jeg fik kvalme og blev svimmel, og min krop troede, at den skulle tømme sig selv, så den hurtigere kunne løbe væk fra faren. Min krop reagerer meget fysisk. Jeg blev bange for at skulle ud, fordi jeg var bange for at få det skidt i nærheden af andre.

Jeg har arbejdet meget med min angst og lært af det. Jeg er glad for, at det er sket, fordi jeg slet ikke har været i kontakt med min krop tidligere. Og jeg er taknemmelig for, at det skete, før jeg blev gravid. Nu giver det mening, og det er det smukke ved mange af livets udfordringer.

De mange jordemodersamtaler har gjort, at jeg tidligt i graviditeten fik et roligt forhold til det at være gravid. Ellers havde jeg været mere bange for det uvisse. Jeg har følt mig meget psykisk svag, fordi jeg fik angst og stress. Jeg har tænkt, at jeg ikke var stærk nok. Og derfor var jeg også bange for, om jeg kunne risikere at få en fødselsdepression. Sådan har jeg det heldigvis ikke længere. Og det skyldes blandt andet, at jeg har kunnet tale med en jordemoder, som har sagt: “Det kan godt være, det sker, men så er vi opmærksomme på det, og så finder vi ud af det”. Samtalerne har taget det farlige ud af ligningen. Det har virkelig hjulpet mig.”

Har du gjort dig nogle tanker om den første tid efter fødslen?

“Jeg håber meget på at have nogle uger, hvor det bare er os tre. Mads har taget fri i fire uger. Jeg kan godt sætte mig ind i, at man får et stort behov for at vise det lille menneske frem, som man har produceret. Men jeg forestiller mig, at jeg virkelig har brug for ro efterfølgende. Hele mit angstforløb har lært mig at mærke efter og ikke planlægge for meget. Det er også fedt at kunne være impulsiv i stedet for at pakke sine dage så meget, at man alligevel ikke kan overskue noget. Jeg tror som udgangspunkt, at vi skal lave så lidt som muligt, og så tager vi det dag for dag og finder ud af, hvad vi har lyst til. Jeg glæder mig.”

Tekst: Julie Teglhus Foto: Liv Winther