Jul i sammenbragte familier: ”Børn af skilte forældre føler ofte, at deres hjerte er delt i to”

Julen er hjerternes fest. Men i den sammenbragte familie kan det også være en tid, hvor svære følelser og konflikter fylder ekstra meget. Familierådgiver Janne Leth Førgaard deler sine bedste råd til julen med dine, mine og vores børn, så I kan skabe en juletid med højt til loftet

Artiklen er oprindeligt udgivet i december 2023. Artiklen er blevet opdateret

Julen fremkalder mange følelser hos de fleste. Også de komplekse og svære af slagsen, der især kan fylde hos sammenbragte familier, hvor mange forskellige behov, traditioner, savn og forventninger skal imødekommes. 

”Vi skal både være ekstra meget sammen og samtidig må vi undvære og savne. Alt er anderledes end normalt, fordi det er ferie og nu skal der bare skrues op for hyggen. Og det der er forbundet med hygge for nogen, er måske det modsatte for andre,” fortæller Janne Leth Førgaard, som er stifter af Ekstramor, forfatter og familierådgiver med speciale i sammenbragte familier. 

Den sammenbragte familie kan se ud på mange forskellige måder, men beskrivelsen dækker over, at der er mindst et barn i familien, som man ikke selv er biologisk forælder til. Ved denne type familiekonstellation ser Janne en helt tydelig tendens der fylder, hos de familier hun møder, i denne tid på året: 

”Allerede inden julen har medlemmerne i den sammenbragte familie ofte forskellige syn på, hvad der venter os. Den biologiske forælder tænker ofte: ‘Ah, det er jul, og alle jeg elsker kommer til at være samlet under samme tag’. Ekstraforælderen derimod tænker måske: ‘Åh nej, juleferie. Nu kommer jeg til at miste ham/hun, som jeg elsker’.”

Janne fortæller, at mange kommer til hende med et ønske om at få de svære følelser til at gå væk. Men det er en umulig opgave, og heller ikke det, Janne mener er målet.  

”Vi kan ikke fjerne de svære og grimme følelser, men vi kan lære at håndtere dem”

“Vi må starte med at erkende, at det kan være besværligt og overvældende at være i en sammenbragt familie og især i julen. Det er jo ubehageligt at føle sig udenfor eller udfordret i sin egen familie, men det er meget normalt, når vi er sammen en partner med børn fra tidligere forhold,” fortæller Janne Leth Førgaard. 

Podcast

Vores panel snakker om jul

”Det nytter ikke at gå at slå sig selv i hovedet, hvis man er misundelig på hans 3-årige, eller at man pludselig ser sig selv gå op i ligegyldigheder, som hvordan barnet holder på bestikket, eller om servietterne er røde eller hvide. Bag de bagateller er der nogle store følelser på spil, og dem kan vi ikke få til at gå væk. Men vi kan arbejde hen imod at skabe en ramme, som er lettere at navigere i for alle, så vi kan håndtere de svære følelser. Og her er der en række værdifulde råd at hente, som kan bidrage til at skabe de bedste vilkår for alle i familien. Alt sammen handler det om, at vi aktivt tager stilling til, hvordan vi sammen ønsker julen skal være hos os,” siger Janne Leth Førgaard. 

Planlæg og forventningsafstem på forhånd 

Det er altafgørende at tale sammen om julen på forhånd, så man ikke går en tid i møde, som nogen frygter.

”Det er ikke først når vi står midt i kaosset og føler os lidt flossede efter mange indgåede kompromiser, at vi skal åbne op for snakken om, hvordan resten af juleferien skal forløbe. Inden juleferien bør man kigge hinanden i øjnene og spørge: Hvad er jul for dig, og hvad er jul for mig? 

Jo mere lavpraktiske og præcise vi kan være, på hvad der er vigtigt og mindre vigtigt, jo bedre. Vi tror måske nok, at det er indlysende forventninger vi har, men det er altså ikke en selvfølge, at lysene på juletræet er hvide, og at børnene spiser flæskesteg og sovs ved bordet – og med kniv og gaffel,” fortæller Janne.

De fire diskussionsudløsere: Sengetider, sukker, skærm og serviceniveau 

Der findes ikke universelle råd til at skabe en perfekt og konfliktfri jul. Men der er alligevel nogle områder, som man med fordel kan forholde sig til i forventningsafstemningen. Janne oplever nemlig disse emner som generelle diskussionsudløsere juletiden, og som kan være svært for ekstraforælderen at blande sig i, når det først udspiller sig. Janne opfordrer derfor til, at man kan stille disse spørgsmål:

1. Sengetider

”Er der et fast tidspunkt, hvor der skal være ro i lejren, eller er det frit over julen? Og hvem bestemmer så, hvad der skal ses i fjernsynet i de sene aftentimer?” 

2. Skærm

”Betyder ferie et andet regelsæt, når det gælder skærmtid? Er iPad’en frit tilgængelig alle tider på dagen, eller skal der være afsat x antal timer til det?”

3. Sukker

”Skal der stå slik fremme, og skal der være et max på hvor meget, man må spise. Hvad med sodavand? Er der også søde sager fra morgenstunden eller er det først senere på dagen? Børn reagerer forskelligt på sukker, og nogle børn kan stoppe af sig selv mens andre først stopper når de kaster op.” 

4. Serviceniveau

”Er det som et hotel når man kommer på juleferie hos os, hvor nogle er gæster og andre tjenere, eller er det mere et fællesskab og kollektiv, hvor alle hjælper til? Vi skal overveje vores roller og huske på, at det er godt for børn, når de får lov at bidrage – også i ferier,” pointerer Janne Leth Førgaard.

Barnets ve og vel

Når der er skilsmissebørn i familien, der må undvære den ene forældre i julen, er det først og fremmest vigtigt at være opmærksom på barnets følelser omkring dette. Her opfordrer Janne til, at man anerkender og støtter barnet i alle dets følelser, og ikke forsøger at aflede eller bagatellisere disse følelser ved en forklaring. 

”Børn af skilte forældre føler ofte, at deres hjerte er delt i to, og derfor betyder savn af den ene forældre ikke, at du er en dårlig forælder. Det betyder, at de to mennesker, barnet elsker allerhøjst, ikke er sammen. Og at der er en sorg i det, som måske fylder ekstra i juletiden,” siger Janne Leth Førgaard.

Janne uddyber denne pointe med at huske barnets perspektiv først og fremmest og sætte vores eget ego lidt til side. 

”Hvis barnet er ked af det og udtrykker sine følelser omkring eksempelvis savn og splittelse, kan man være tilbøjelig til at sige: Ej men du kommer jo hjem til mor/far i morgen eller jamen du kommer jo lige fra mor/far. Men så taler man barnet væk fra følelsen, og i stedet skal vi forsøge at hjælpe barnet med at være i følelsen og håndtere den. Derfor anbefaler jeg, at man siger: ”Det forstår jeg godt. Det er også besværligt for dig, at du bor to steder. Kom her og få et knus,” fortæller Janne.

Janne opfordrer også til, at man arrangerer skiftedagene sådan, at det er mindst stressfuldt for barnet. Måske er det eksempelvis ikke lige d. 24., at der skal være formiddagsjul hos mor og aftenjul hos far. Det kan være overvældende for barnet at holde dobbelt op af julearrangementer, og selvom alle forældre ønsker at fejre jul med sine børn, må man tage udgangspunkt i, hvor ens eget barns grænser og behov ligger, og indrette sig derefter.

Julen skal kun fejres sammen, hvis der luften ikke ulmer af anspændthed

”Det kommer an på den specifikke situation. Hvis det er rart og trygt for alle – både børn, mor, far og omkringliggende familie, så kan det 100 % give mening. Men er der bare den mindste anspændthed eller bare en optrapning til det, vil børn kunne mærke det med det samme og være på overarbejde. Og så vil jeg råde til, at man holder det adskilt – igen fordi beslutningen skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet”, siger Janne Leth Førgaard.

På med de store voksensko 

Er man den forælder, der skal være uden sit barn i julen, kan det være udfordrende og følelsesladet at skulle sende sit barn til den anden forælder for at fejre jul. Det kan føles ganske naturstridigt, når vi ikke kan tilbringe julen med vores barn, og det kan være svært at håndtere foran barnet. Janne forklarer, at vi skal øve os i at skabe en ømhed for os selv og skabe plads til at vise børn, at forældre også bare er mennesker med følelser. Herfra er det dog vigtigt, at vi tager ansvaret hjem igen, hvis vi bliver ked af det foran barnet. 

Læs også

Tips til at få den jul du ønsker dig 

”Jeg opfordrer til, at man lader barnet tage til den anden forælder med så meget kærlighed, som muligt. Hvis man ender med at blive ked af det, så må man tage de store voksensko på, og tager sig tid til at forklare: Se her, nu kan du se, at jeg er blevet meget trist, og ved du hvad? Det er mit ansvar at tage mig af det, og det gør jeg. Jeg håber, at du får en rigtig dejlig juleaften hos far, og så glæder jeg mig til, at vi to ses igen”. 

Det vigtigste er, at det bliver tydeligt for barnet, at det ikke er dets ansvar at bære eller lindre vores ked af det hed, eller navigere i en skyldfølelse over at være hos den anden forælder,” siger hun.

Hvordan kommer man gennem juleaften uden sit barn?

”Jeg anbefaler, at man på forhånd gør sig nogle tanker om, hvad man har brug, og melder klart ud til dem man skal tilbringe aftenen med. Måske er det nok at sige: Det er jul uden mit barn, så jeg er nok meget porøs i aften. Vil man hellere være alene, anbefaler jeg, at man planlægger en aften, man kan “glæde” sig til.

Måske er det at strikke den der nye trøje, eller at læse den bog, man ikke ellers har haft tid til. Udtænk en selvomsorgsstrategi og fokuser på, de muligheder du kan skabe når nu du ikke kan være sammen med dit barn. Mange af os kommer til at tænke hvis bare, men det er vejen til lidelse. Fokuser på at drage omsorg for dig selv,” forklarer Janne Leth Førgaard.

Læs også

Juleopskift: Fredfyldt december

Hav respekt for de gamle traditioner og mod til at skabe nye sammen

Et ømtåleligt emne kan være traditionerne i sammenbragte familier. Dem kan der være mange forskellige af i juletiden, og mange forskellige syn på, hvilke der er de vigtigste og hyggeligste.   

”Hvis man er ekstraforældre, bliver man gennem traditionerne også konfronteret med en fortid, hvor man endnu ikke var en del af familien. Vi plejer at gøre sådan og kan du huske dengang er vendinger, som kan prikke til følelsen af at være udenfor, og det kan minde ekstraforælderen om, at man senest ankommende i familien. Selvom det kan være svært, at det vigtigt at respektere de traditioner, der er i forvejen. For traditioner er vigtige for børnene og forældrene ikke mindst, og det kan blive rigtig besværligt, hvis det er ekstraforælderen, der kommer og fjerner disse magiske stunder. 

Fokuser i stedet på at skabe nye traditioner for jeres sammenbragte familie. Så starter man også med at skabe fælles minder og allerede næste år kan man sige, kan I huske sidste år, hvor vi…” fortæller Janne Leth Førgaard. 

Kig på dig selv med milde øjne

Lige så vigtigt som det er at huske ansvaret og de store voksensko, lige så vigtigt er det, at vi ikke glemmer ømheden over for os selv, når vi er pressede og møder udfordringer som ekstraforældre. Janne Leth Førgaard opfordrer os til at huske at ømheden over for os selv.

”Der er så mange situationer, hvor vi kan føle os magtesløse, for der er mange gråzoner og uklarheder og uenigheder om, hvor man kan blande sig, når man er ekstraforælder. 

Hvis det er det vilde vesten derhjemme, så må man indstille sig på at skabe den bedste ramme for én selv. Det kan hjælpe at fjerne sig fra det ved at gå en tur eller se en film inde i soveværelset. Vi kan ikke bestemme over vores partner, men vi kan godt sige på en kærlig måde: Det der bliver uden mig,” fortæller Janne.

Husk voksentid og alenetid 

“Generelt er det vigtigt at skabe rammer for, at alle i familien ikke hele tiden er sammen. Forælder og barn har også brug for alenetid uden ekstraforælderen. Så kan forælderen sænke skuldrene lidt, og vide, puha, nu behøver jeg ikke at stå og kigge nervøs, fra den ene til den anden, for at vurdere, om jeg har fået fordelt sol og vind lige.

Tal også om hvordan I kan skabe voksentid alene med ro til at kigge hinanden i øjnene. Måske er det bare over en kop kaffe om eftermiddagen, hvis børnene sover eller ser en julefilm. Måske handler det om, at I sidder ved siden af hinanden i sofaen og holder i hånden under julefilmen. Det er vigtigt at prioritere de små stunder, for hvis alt er på børnenes præmisser, bliver det svært at holde ud, og I vil have mindre overskud til at håndtere eventuelle konflikter.”

Tekst Astrid Vilhelmsen Foto privat