To_the_moon_shop_Mason_Pearson_Liv_winther_

Mason Pearson børste: Hårbørsten der holder for livet

Børsten der lover forvandling og pleje til lokkerne hedder Mason Pearson og er et over 130 år gammelt brand, der laver luksuriøse hårbørster af højeste kvalitet, som holder for livet. Her deler Liv Winther sine bedste tips og erfaringer med verdens mest sofistikerede hårbørste

 

Kan du huske dit første møde med en Mason Pearson børste?

”For 12 år siden modtog jeg op til jul en børste med posten. Jeg arbejdede som skønhedsredaktør på et magasin og da jeg også har en baggrund som hårstylist kendte jeg godt mærket ’Mason Pearson’. På det tidspunkt kunne man ikke købe hårbørsterne i Danmark, så det var ekstra særligt at modtage den. Børsterne var dyre og kendt for at kunne lave den mest perfekte tilbageskrabede frisure, de var fast inventar for verdens førende hår-stylister. Jeg havde kun set børsten i den gammeldags mørkebrune farve, men den børste jeg fik tilsendt, var en mellemstor børste (Popular) med bløde vildsvinehår og nylonhår, der havde den mest cool lyserøde farve. Det lignede et smukt levn fra det forrige århundrede og jeg var fuldstændig forelsket!”

Shop

Mason Pearson • Hårbørste BN2

1.495 kr

Hvad er det hårbørstning kan gøre for håret?

”Der følger så mange gode egenskaber med, når man reder sit hår med en hårbørste jævnligt. Særligt en med bløde hår, som kommer helt ned i hovedbunden. Udover at hårbørstning sætter gang i blodcirkulationen i hovedbunden, renser det også hovedbunden for overskydende fedt, som derefter fordeles via børsten, ud i dine hårspidser. Det siges at der ikke findes noget mere nærende for håret, end det fedt hovedbunden selv producerer. Så det er ret beset gratis serum til dit hår og derfor godt at rede ud i håret, i stedet for at det ryger under hårvask. Derudover er det vigtigt at nævne hvor dejligt det er få børstet, eller selv at børste sit hår. Vi har mange nervebaner omkring vores hårstrå og derfor er det skønt og stimulerende for nervesystemet at rede sit hår med en blød børste.”

Læs også

Ammehår: De bedste tips til hårtab efter fødsel

Hvornår børster du hår?

”Jeg bryder mig ikke om at have ny-redt hår, jeg kan bedst lide når det er lidt lokket i enderne, så jeg reder altid mit hår inden jeg skal sove og hvis jeg ved, at jeg har en travl morgen og ikke skal vaske hår, bruger jeg en lille smule tørshampoo inden jeg skal sove. Men jeg har skruet meget ned for brug af tørshampoo da min hovedbund begynder at blive tør og klø når jeg bruger det for ofte.”

Der findes også børster til børn, har du dem?

”For mig er Mason Pearson et familiebørste-brand. Hjemme hos os har vi hver vores, det vil sige at vores 3 børn har deres egen børste og det samme har min mand og jeg. Faktisk er det en virkelig fin dåbsgave fordi det både er noget man ved bliver brugt og samtidig holder i mange år frem. De fleste børn kan bruge dem allerede i 2-årsalderen. Når man har børn, særligt piger mellem 4-10 år, er der også et samvær forbundet i det at rede hår. Det er især godt at gøre jævnligt for at undgå filtret hår og tårevædede udredninger. Jeg elsker at lege frisør med mine børn. Jeg er selvfølgelig kunden der skal redes og have sat hår. Og så kan der jo også være lus i en vis alder, og det er her de personlige børster kommer ind i billedet, haha.”

Hvor ofte bruger du din og hvilken model/modeller bruger du?

”Jeg børster mit hår hver dag. Jeg har et tykt hår, men mellembørsten ’Popular’ er perfekt til mig. Når jeg kommer ud af badet og mit hår er vådt, børster jeg det igennem med en stor paddle børste. Jeg bruger kun min Mason Pearson i tørt hår, og aldrig som fønbørste da varmen fra en føntørrer ødelægger nylonhårene.”

Du er også fan af Protein Spray fra Less is more, hvad kan den?

”Protin Spray er med til at genopbygge håret og beskytte mode varme. Jeg føntørrer mit hår hver gang jeg har vasket det og så giver sprayen et ultra let hold.”

Hvordan bruger du den?

”Jeg sprayer lidt Protein spray i håret inden jeg føntørrer det. Det giver det perfekte hold og volumen, som stadigt er luftigt og ikke stivende. Og så har den en let duft af æteriske olier. Jeg mikser den med Kevin Murphys Anti-Gravity spray, så den får lidt mere hold.”

To_the_moon_honey_baby_bump_gravid_med_alona_vibe_Liv_winther_
Læs også

Alona Vibe – Om hvordan god kropsforståelse førte til hurtig graviditet

Det kan lyde vanvittigt at betale så meget for en hårbørste – hvad vil du sige til dem der tænker det?

”Det er jo sjovt, fordi Mason Pearson er gennem årene blevet udråbt som hårbørsternes Ferrari. Både fordi det er en luksusbørste, lavet af de bedste materialer, men selvfølgelig også med et blink til prisen. Og det er mange penge for en børste, særligt hvis man ender med aldrig at bruge den. Men hjemme hos os bliver min lyserøde børste, som jeg fik for 12 år siden i en pressegave brugt stort set hver aften og den er stadig så god som ny.”

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *