Victoria Halbye – Om at få frosset æg ned som 24-årig

Mød Victoria Halbye, der forestillede sig, at hun og kæresten Jakob havde god tid til at beslutte sig for børn, men for hvem en kræftdiagnose kom til at ændre meget.

Vi skulle egentlig have mødt Victoria i London, hvor hun bor med sin kæreste Jakob. Men coronakrisen gjorde, at de måtte handle hurtigt, pakke et par kufferter, sige farvel til deres hjem på ubestemt tid og vende hjem til Danmark. Derfor kører vi i stedet sydpå mod Roskilde og halvøen Bognæs, som har været i Victorias families eje de sidste 20 år. Det er her, Victoria har tilbragt store dele af sin barndom med sin søskendeflok, tvillingebroren og de tre yngre søskende. Maven strutter under Victorias grå T-shirt. Parrets første barn skal ikke bydes velkommen i London som planlagt, men derimod på Nordsjællands Hospital, Hillerød.

Med udsigt over vand, hestefolde og magnoliatræet i baghaven, sætter vi os i aprils gavmilde solstråler. En høne kigger vildfarent forbi, og Victoria siger med et smil, ’Ja, Jakob har købt høns’. Om en lille uge kan Victoria gå på barsel fra sin stilling som Global Communications Officer hos Jimmy Choo, et job hun, som så mange andre, har passet fra computeren de sidste par uger.

Læs også

Annika Zobel Agerled – Om fødselsangst og graviditetsbryster

Alt tid i verden

”Jakob og jeg har kendt hinanden i knap 8 år. I al den tid har jeg været helt sikker på, at vi skulle have børn sammen, men det var ikke noget, vi snakkede så meget om. Vi havde god tid.”

Lige indtil den dag, hvor Jakob går til lægen til et simpelt tjek af en lille knop på den ene testikel. Lægen afviser bekymringen og forsikrer Jakob om, at det er meget normalt hos mange mænd. Et halvt år senere beslutter Jakob sig for, at han vil have den fjernet og opsøger en hudlæge. Og herfra går det stærkt. Jakob bliver sendt direkte på Rigshospitalet med en stærk formodning om, at han har testikelkræft. ”Jeg er hjemme i London og ved ikke noget om Jakobs lægebesøg. Jeg ved kun, at jeg glæder mig til at komme hjem på juleferie og til at se min kæreste. På det tidspunkt var han ikke flyttet over til mig endnu. Det er først da jeg lander i Danmark, at Jakob deler den hårde besked med mig. Jeg husker, hvordan jeg med ét følte, at jeg måtte være den stærke, jeg græd næsten ikke, jeg gik bare i overlevelsesmode.”  Med henblik på at få børn i fremtiden, er det vigtigt at Jakob inden operationen får deponeret så meget sæd som muligt, men med dages mellemrum. Udover hjælp med deponering og opbevaring af sæd, såkaldt ’strå’ fra det offentlige, bliver parret også anbefalet at opsøge en privatklinik, for at være på den sikre side.

Steril for livet

”Jeg var jo kun 24 år, men jeg anede ikke, om jeg ville have nemt ved at få børn, og vi havde ikke tiden til at få det undersøgt. Det hele skulle gå så stærkt. Det gjaldt derfor om at helgardere sig, og vi opsøgte European Sperm Bank med det samme.” Efter en vellykket operation i januar kan lægerne bekræfte, at der er ondartet kræft i den ene testikel, og derfor skal den fjernes. Til den opfølgende samtale på Riget, et par måneder senere, følger Victoria sin mavefornemmelse, der fortæller hende, at hun bør flyve hjem og være med til samtalen. ”Vi var begge så nervøse, og Jakob begyndte at svede og ryste, da vi trådte ind i lokalet til lægerne. Da jeg så deres blikke, var jeg ikke i tvivl om, at de havde dårlige nyheder til os.” Lægerne fortæller, at kræften har spredt sig til lymfeknuderne i maven. Dernæst at der er forstadier til kræft i den anden testikel, hvilket betyder at han vil blive steril. Et startforløb til kemoterapi og dernæst stråling bliver igangsat. ”Vi bliver anbefalet af fertilitetsoverlægen, at jeg får taget æg ud. Selvom jeg var ung, så var jeg jo oppe i årene, når man taler ægge-år. Jeg skulle have taget æg ud, som skulle parres med Jakobs friske sæd, inden han startede sit kemoforløb. Normalt ville en lignende proces tage et par måneder, men vi havde kun to en halv uge til at nå det i. Jeg gik på en intensiv hormonkur med det samme, hvor jeg skulle sprøjte mig med hormoner to gange om dagen. Jeg svulmede nærmest op og tog helt vildt meget på, på så kort tid. Jeg har kobberspiral, og jeg har aldrig været på hormoner, så det var en meget vild oplevelse, men det betød ingenting, mens det stod på.

Det viste sig, at mine æg voksede lidt langsomt, og det endte med, at vi måtte køre op til klinikken samme dag, som Jakob skulle starte sit kemoforløb. Jeg røg ind i det ene rum for at få taget æg ud, og Jakob i det andet, for at deponere sæd, og tyve minutter efter direkte ind på Riget til første omgang kemoterapi. Vi havde kun ét skud i bøssen. På intet tidspunkt stoppede vi op, og spurgte hinanden om vi skulle have børn. Det føltes bare som det mest naturlige at gøre, og det var ret fantastisk. Jeg husker, vi sad i bilen og kiggede på hinanden, og jeg sagde ’Gud, vi har lige lavet vores børn’.”

Fremtidige børn frosset ned

Victoria får taget 13 æg ud, og det lykkes at befrugte tre af dem. I maj måned bliver Jakob erklæret rask, og senere på sommeren flytter han til London, som planlagt inden sygdommen. Victoria tænker tilbage på forløbet som ren overlevelse. ”Jeg arbejdede fuldtid i London, og hver torsdag aften fløj jeg hjem for at være der for Jakob og passe ham. Mit job hjalp mig med at holde fødderne på jorden. Det fungerede som en adspredelse for mig, ellers var det ren overlevelse. Vi har set de mest sårbare sider hos hinanden, og jeg føler nu, at vi kan klare alle livets udfordringer sammen. Det er ekstremt hårdt at gennemgå et sådant sygdomsforløb, selvfølgelig især for Jakob, men vi er også blevet stærkere af det, og vi er så lykkelige for at han er rask nu. Det tror jeg kommer til at hjælpe os, når vi får et barn. Vi har allerede set hinandens både bedste og værste sider. Når folk begyndte at spørge til, hvornår vi gerne ville have børn, jokede vi med, at det havde vi allerede, de var bare frosset ned.”

Sidste sommer begyndte vi at tale om, at vi gerne ville prøve. Vi var jo forberedte på, at det kunne komme til at tage noget tid. Vi ringede til Stork Klinik, og da jeg fik min menstruation, købte jeg de hormonpiller, jeg skulle tage frem til min ægløsning. Jeg meldte mig syg og fløj hjem til København, fik sat æg op og fløj tilbage igen næste morgen. Vi ventede i 17 dage, og så skulle jeg sende en blodprøve. I samme weekend hvor vi kunne forvente svar, havde vi arrangeret et stort tennisarrangement for vores venner. Jeg havde fået at vide, at jeg ikke måtte dyrke motion i disse dage og måtte fingere en knæskade overfor vores venner. Under arrangementet tikkede en mail fra klinikken ind. Jeg løb ud på toilettet for at åbne den, mens jeg rystede over hele kroppen. Jeg skulle sammenholde tallet i mailen med en skala, der fortalte mig, om jeg var gravid. Men mit tal sprang skalaen, så jeg var først mega forvirret, men helt sikkert gravid! Jeg skyndte mig tilbage til Jakob for at dele nyheden. Jeg fortalte det også til min veninde, som allerede vidste at jeg var blevet insemineret, og jeg kunne se tårerne trille bag hendes solbriller.

Hvordan vil du beskrive din graviditet?

”Jeg havde to måneder med forfærdelig kvalme, hvor jeg troede, det var løgn. Det forsvandt fra den ene dag til den anden efter to måneder. I begyndelsen var det svært at skjule det på mit arbejde. Jeg havde det især dårligt og var træt om eftermiddagen, hvor jeg kunne blive helt søsyg af at sidde ved computeren. Arbejdstiderne i London er ikke som de danske, og dagene føltes virkelig lange, når jeg først var hjemme ved 20-tiden. Jakob har været god til at lave mad og sørge for alt i hjemmet. Men jeg vil betegne min graviditet som meget nem, selvom jeg godt kunne have brugt et par lure undervejs.”

Hvordan har du det med din gravide krop?

”Jeg fik lidt sent mave, og jeg synes folk har kommenteret meget på min krop, og at min mave var lille, hvilket jeg ikke har haft noget imod. Men det har ledt til, at jeg ikke har kunnet lade være med at sammenligne min mave med andres, for burde den være større? Både Jakob og jeg er små, så det giver god mening. Nu er min mave til gengæld virkelig vokset, og jeg savner at være mere fleksibel og spille tennis. Jeg kommer nemt til at løfte for meget eller rydde op, og så kan jeg godt mærke, at det burde jeg ikke. Jeg støvsugede i går og var helt færdig bagefter.”

Shop

HONEY Body Oil • Nourishing & softening

340 kr

Hvad savner du mest under din graviditet?

”Jeg savner at drikke mere kaffe, jeg synes, det er svært at holde mig til 1-3 kopper. Jeg savner også at drikke vin, selvom jeg stadig sipper til Jakobs glas. Jeg har haft det helt fint med at bevæge mig, men jeg kan mærke, at mine kræfter er begrænsede, og jeg kan ikke gå den tur, jeg plejer, fordi jeg bliver forpustet eller endda får ondt.”

Hvordan vil du beskrive din personlige stil?

”I den første del af min graviditet har jeg gået i både støvler og stilletter og jeg dresser gerne op. Nu hvor vi er kommet til Danmark og bor på landet, går jeg mest i Jakobs tøj, med Birkenstock eller gummistøvler. Min stil har aldrig været farverig, jeg går efter neutrale toner, og så er den nok også lidt maskulin.”

Hvad var det første stykke graviditetstøj, du købte, og hvor langt var du henne?

”Jeg købte to par graviditetsjeans fra Mango ret tidligt. Og det er det eneste graviditetstøj, jeg har. Da jeg arbejdede i London, gik jeg meget i jeans og høje støvletter med oversize skjorter, T-shirts og blazere. Jeg har mange skønne oversize kjoler, som jeg tænkte ville være dejlige at have på. Men jeg er ikke så høj, så jeg synes faktisk kun, jeg har set større ud i dem, end jeg er. Men måske de bliver gode i ugerne efter fødslen, hvor jeg tænker, det er rart at have noget løst og behageligt på.”

Hvilket item har du haft mest glæde af under din graviditet?

”Mine bløde bh’er fra Sloggi, som jeg har købt på Zalando.”

Læs også

Sofie Bay Ejlersen om at få konstateret kræft som nybagt mor

Hvilke sko har båret dig rundt under graviditeten?

”Jeg har kunne have stilletter og støvletter på langt hen ad vejen, men nu er de skiftet ud med Birkenstock sandaler. Jeg er ikke den store sneakers pige. Måske den eneste danske pige, der ikke ejer et par sneaks, haha. Jeg kan ikke rigtig kende mig selv i dem. Men jeg tror nu, at jeg vil overgive mig og investere i et par, når nu jeg snart skal gå lange ture med barnevognen.”

Dyrker du motion under din graviditet?

”Jeg havde en ide om, at jeg skulle være mega sporty, mens jeg var gravid, og jeg læste meget om hvilke sportsgrene, der kunne være aktuelle. Men jeg har ærlig talt ikke lavet noget som helst. I starten var det fordi jeg ikke følte, jeg havde tid eller energi til det på grund af mine lange arbejdstider. Jakob har været god til at gå tur med mig. Jeg havde meldt mig ind i fitnesscenter, hvor jeg kunne tage nogle yoga timer, men så kom corona, og så endte vi jo med at tage hjem til Danmark.”

Har dine skønhedsrutiner ændret sig under din graviditet?

”Jeg bruger de samme produkter, jeg altid har brugt, alle fra Amazing Space. Palmarosa Mousse ansigtsrens, Rosehip Repair ansigtsolie, Delicate Skin ansigtscreme og Beauty Sleep Mask er blandt mine favoritter. Jeg har kun tilføjet Pretty & Pregnant Oil, som jeg har smurt min mave med. Derudover har jeg brugt solcreme hver dag for at mindske pigmentforandringer. Jeg havde også en ide om, at jeg ville bruge min Karmameju tørbørste hver dag, men den har jeg ikke været så flittig med – måske der bliver mere tid til det, når jeg går på barsel. Jeg bruger kun en Tinted Moisturizer og Brow Gel som makeup og min parfume fra Diptique uden på tøjet.”

Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til kost og tilskud under din graviditet?

”Allerede inden jeg gik i behandling, startede jeg med at tage tilskuddet Food-Grown Pregnancy fra Wild Nutrition. Jeg er stor fan af alle Wild Nutritions kosttilskud, da de er helt rene og ‘fødevarebaseret’, hvilket betyder at kroppen absorberer næringstofferne, som var det frugt eller grønt. Jeg tager også deres Multi-Strain Biotic og overvejer at prøve deres Breast-feeding Complex efter fødslen. Jeg har spist en sund og varieret kost, som jeg plejer. Måske en smule mere usundt, end jeg normalt ville, hvis man ikke kan gøre det som gravid, hvornår skulle man så. Jeg har haft svært ved at stille min tørst og har drukket enormt meget hyldeblomst.”

Hvad har corona betydet for din fødsel?

”Planen var at jeg skulle føde i London, og jeg var glad for at have fundet et godt hospital. Da corona brød ud, var der mange familiemedlemmer, der ringede for at prøve at overtale mig til at komme hjem. Men jeg var så sikker på, at vi skulle blive, og jeg så ikke et problem før udgangsforbuddene spidsede til og blev meget strikse i England. Vi besluttede overnight at ændre planer og flytte hjem til Danmark. Det var lidt af en omvæltning, fordi jeg havde en klar ide i mit hoved om, hvor jeg skulle føde, og at jeg skulle tilbringe min barsel i vores hjem og trygge rammer. Men der var så stor usikkerhed forbundet med corona, og tanken om at vi måske ikke måtte forlade vores lille lejlighed hele foråret var ikke rar. Og så virkede det bare som det rigtige at flytte i sommerhus i Danmark, hvor vi også kan være tæt på familien. Jeg er udlandsdansker og derfor måtte jeg undersøge, hvad mulighederne for at føde i Danmark var. Det var lidt nervepirrende, situationen taget i betragtning, med udsigt til overbelastede sygehuse. Men jeg blev taget rigtig godt imod af systemet, og alle jeg har talt med har været så søde, og gjort hvad de kunne for at tage imod mig. Nu skal jeg føde på Hillerød Hospital.”

Shop

Karmameju • RECHARGE Ionisk tørbørste

479 kr

Hvordan har du forberedt dig på fødslen, og hvilke tanker har du gjort dig?

”Jeg har ikke forberedt mig endnu. I London får du en fødselsforberedelse og et ammekursus, men det nåede jeg ikke, før vi flyttede hjem, og de er siden blevet aflyst på grund af corona. Hillerød Hospital har lavet nogle videoer, som jeg skal se. Jeg har talt meget med mine veninder og hørt deres historier. Jeg elsker at høre om andres fødsler, og det føler jeg, har givet mig en masse viden. Det har også hjulpet mig meget til at forstå, at ikke to fødsler er ens. Normalt er jeg typen, der gerne vil have styr på tingene, og jeg er meget organiseret og vil gerne vide, hvad der skal ske. Men lige med det her, har jeg indset, at det ikke er noget, man kan styre, og det går jo aldrig efter en protokol. Jeg er på ingen måde bange, og jeg er meget åben over for alt. Jeg har sat mig ind i de forskellige tilbud indenfor smertelindring, men jeg har ingen præferencer i forhold til, om jeg skal have smertestillende eller ej. Jeg kender også til fødslens faser, men har ikke øvet mig på en decideret vejrtrækningsteknik. Jeg stoler på, at personalet ved mere end jeg gør. Min svigermor er jordemoder, rigtig old school, og jeg kan godt lide at høre hendes historier. Hun er totalt hands on og giver gerne zoneterapi og akupunktur og har haft mange hjemmefødsler. Hun har også anbefalet mig at dyrke mere yoga. Hendes råd er 3 T’er: Tålmodig – Tillid – Træk vejret.”

Tekst Bea Fagerholt Foto Liv Winther