De bedste råd til børn og søvn

Det fylder ufatteligt meget, hvis ikke alt, når man får børn: søvnen. Både når den fungerer, men især når den ikke gør. To søvneksperter nuancerer et ophedet emne og kommer med deres bedste råd til en bedre nat.

Jeg kan ikke huske, hvem der sagde det. Jeg kan heller ikke huske, om vi havde talt sammen længe eller ej, men jeg kan huske, at en person pludselig afbrød mig med:

“Ved du godt, at du lige sagde det der?”

Jeg stirrede bare ud i luften. Jeg havde ingen anelse om, hvad vi snakkede om. Ingen.

Det var under hedebølgen i august sidste år, og jeg havde ammet sommeren væk. Hver anden-tredje time, dag og nat, med nogle indskudte sutteflasker her og der. Som ugerne gik, blev min datter mere og mere sulten. Jeg blev sindssyg.

Sidste sommer var jeg i så vanvittigt et søvnunderskud, at livet foregik bag en zombiemaske. Alt omkring mig virkede så langt væk, alting foregik i slowmotion, jeg kunne ikke huske de rigtige ord, og jeg kunne ikke huske, hvad jeg egentlig gik rundt og sagde. Det var følelsen af verdens mest langtrukne tømmermænd; hovedpine, kvalme, svimmelhed. Det tager en baby ikke meget hensyn til, skal jeg hilse og sige.

Da sommeren sluttede, fik jeg søvnen tilbage. Stille og roligt. Jeg ville ønske, at det skete med en magisk formel, jeg kunne dele her, men det var en kombination af mange ting, som det oftest er. Hun begyndte at spise mere fast føde. Jeg stoppede med at amme. Som efteråret gik, var der en enkel flaske midt om natten (og den sørgede min kæreste for). Hun sov, og jeg sov. Endelig.

Søvnmangel og småbørn hænger sammen. For det meste. Og det er voldsomt. Den afbrudte søvn slider dag efter dag, nat efter nat på hele psyken, og kan vare i månedsvis, årevis. Det er ikke for sjov, at søvnafbrydelser er en kendt torturmetode, og ifølge Psykiatrifonden påvirker for lidt søvn psyken, immunforsvaret og hukommelsen. Dansk Sygepleje Råd beskriver, hvordan længerevarende søvnproblemer bla. kan medføre stress, depression, overvægt, hjerte-kar-sygdomme og endda for tidlig død.

Det er måske lige dramatisk nok, når vi taler om børn og søvn, men det giver et godt billede af, hvorfor vi er så påvirkede af søvnen. Både når den fungerer, og især når den ikke gør.

Læs også

Vores panel snakker om søvnløse nætter

Hvad er normal søvn for børn og babyer ?

Hvis der er nogen, der kender til søvn og babyer, er det Sine Ditlev Bihlet. Hun har i tolv år beskæftiget sig med børn først som sygeplejerske og siden som sundhedsplejerske med speciale i børns søvn. I dag hjælper hun familier i firmaet, Søvnplejersken, der tilbyder privat rådgivning, kurser, foredrag og webinarer, og er aktuel med bogen ‘Putteritualet’, en guide til at skabe gode sovevaner for børn mellem 0-4 år. Hun skrev bogen for at nuancere emnet.

“Jeg bruger mange sider på at beskrive, hvad normal børnesøvn er. Og det er der mange svar på. Vi mennesker er forskellige, og det er børn også. Det er vigtigt at huske, at hvis barnet ellers er sundt og raskt, må det gerne ligge lidt uden for gennemsnittet og sove mere eller mindre, end hvad andre gør. Det er også okay.”

Det er et spørgsmål, mange forældre stiller sig selv og hinanden: er det her normalt? Især når det kommer til søvnen, hvor myter og sandheder vælter rundt både i omgangskredsen og på nettet. Sine Ditlev Bihlet har et enkelt svar:

“Hvis barnet trives og udvikler sig alderssvarende, så er måden, barnet sover på, nok helt normal og ok. Fungerer barnet psykisk, fysisk og når de motoriske milepæle, så er det godt nok. Det er normalt, at et barn på seks måneder vågner nul gange i løbet af natten, men det kan også have ti-tolv opvågninger. Det er også normalt,” siger hun.

Sine Ditlev Bihlet ved, hvor vigtigt og altoverskyggende søvn kan være.

“Jeg oplever et stort pres på forældrene både fra dem selv og fra omgivelserne. Vi er i vores samfund enormt dygtige til at producere viden, men det kan også gøre os usikre. Hvad er rigtigt og forkert? Vi er på mange områder vant til at være på forkant og forbygge, og derfor kan vi have svært ved at være i de forskellige faser og acceptere, at tingene er sådan nu. Men bare fordi baby ikke vil sove i barnevognen lige nu, er det ikke ensbetydende med, at det også gælder om to måneder eller seks måneder. Barnet udvikler sig ekstremt meget det første år. Hvad der gælder nu, kan lynhurtigt ændre sig, men mange forældre har travlt med at gøre det helt rigtige fra begyndelsen.”

Og hvad er det rigtige så?

“Al forskning viser, at søvn er så vigtigt, så mit råd er: gør, hvad der virker, hvis familien trives i det. Om barnet falder i søvn på fars bryst eller under spisebordet, det gør ikke noget. Det skaber ikke nødvendigvis søvnproblemer senere hen. Det er bare lige nu – selvom jeg godt ved, at det er enormt svært at tro på, når man står midt i fasen.”

At græde eller ikke at græde

Der er få emner, der brænder så hedt som søvn. Især den omdiskuterede ‘Godnat og sov godt’- eller ‘cry it out’-metode har bogstaveligt talt været brænde på bålet. I 2018 begyndte en gruppe kvinder systematisk at opkøbe og brænde udgaven af ‘Godnat og sov godt’, og året efter skrev 723 psykologer et brev til forlaget, Gyldendal, for at stoppe udgivelsen.

Mange har nok hørt om metoden og bogen, men hvad går det egentlig ud på? Den er skrevet af den spanske søvnlæge, Eduard Estivill, og er en selvhjælpsbog med meget konkrete planer og skemaer for puttetiden. Kort fortalt handler det om, at man langsomt øger intervallerne for, hvornår man reagerer på barnets gråd, når man har lagt det i seng og sagt godnat. Den første nat er intervallerne nogle minutter. På femte dagen når man det længste interval, hvor man venter i 17 minutter, før man går tilbage til barnet. Intentionen er, at det lærer at falde i søvn selv.

Fortalere for metoden påpeger, at det ikke handler om, at barnet skal græde sig selv i søvn, men langsomt lære at håndtere tiden, før forældrene kommer. Modstandere som bl.a. foreningerne Børns Vilkår og Forældre og Fødsel siger, at det er skadeligt at ignorere barnets signaler og kan have negative konsekvenser for barnets udvikling og tilknytningsmønstre og forhøje barnets stress-niveau.

Meningerne er mange, men der findes ikke entydige videnskabelige beviser for, at metoden er skadelig eller ej. Der findes eksperter på begge sider, forskellige studier, der siger både det ene og andet, for og imod, men entydig forskning findes ikke. Der er herhjemme ingen officielle holdninger til, hvordan og hvornår man skal trøste sit barn. Sundhedsstyrelsen skriver i sine anbefalinger: ‘giv barnet omsorg og trøst, når det græder’. Det er søvnekspert, Sine Ditlev Bihlet, enig i, selvom hun tøver med at tale konkret om metoden.

“Fordi familierne bestemmer selv, hvad de vil, og vi skal ikke straffe eller udskamme dem, der bruger eller har brugt metoden. Vi kan anbefale og vejlede i forhold til vores viden og være nysgerrige på, hvorfor familierne vælger, som de gør. Men de vælger selv. Min oplevelse af debatten i dag er, at den kan være meget unuanceret og sort/hvid,” siger hun.

“Vi skal som fagpersoner gøre os umage med at anerkende, hvor hårdt det er at have et lille barn, hvor søvnen er svær. Og vi skal oplyse om, at der findes mange løsninger mellem cry it out og at samsove med sit barn hele tiden. Men jeg vil gerne understrege, at jeg ikke anbefaler ‘Godnat og sov godt’ eller cry it out. Det er ikke en metode, vi skal opfordre til, for selvom børn gerne må græde, skal de ikke græde alene,” siger hun.

Hvorfor bliver debatten så heftig?

“Fordi det handler om vores børn. De skal have det bedste. Det skal vi huske: alle forældre vil sit barn det allerbedste.”

Drømmeland eller puttehelvede

Det kan gå uger, måneder eller ligefrem år med dårlige søvnmønstre, før forældre ringer til søvnrådgiver, Anette Theil, fra BabyCenterCph. Hun er uddannet sundhedsplejerske og søvncoach og snakker med over 400 forældrepar om året omkring små børn og søvn. Selvom hver eneste familie er unik, er der nogle gengangere i de spørgsmål, hun bliver stillet.

“Når det handler om de helt små babyer, handler det primært om, hvordan en dagslur kan vare længere end 30-40 minutter, og hvordan babyerne kan sove uden at ligge på forældrene, der nogle gange føler, at de ikke laver andet end at sidde med barnet hele dagen,” siger hun.

“Med de lidt større børn handler det mere om antallet af opvågninger om natten. Når børnene er omkring et halvt år, kan især ammebørnene have hyppige opvågninger, nogle hvert tyvende minut, og det kan forældre slet ikke holde til i længden. Men barnet i den alder kan ikke gennemskue, at hvis det falder i søvn ved brystet, og brystet er væk, når det vågner, så spørger det efter det igen. Og igen.”

Anette Theil fortæller, at der altid kan laves forbedringer. I samarbejde med forældrene udarbejder hun en analyse af barnets hverdag, der kigges på detaljer inden for mad, aktivitet, sundhed og trivsel for at finde ud af, hvad der skal justeres på, så søvnen bliver bedre. Nogle børn skal have en kortere middagslur (og ja, så må man gerne vække et sovende barn, som hun siger), andre skal have mere mad på andre tidspunkter af dagen.

“Søvn handler om det brede blik. Man skal kigge på barnet hele døgnet for at få et indtryk af det – det gælder børn i alle aldre. Søvn er ikke en nem ting, og der er ikke ét godt råd, der bare virker for alle. Desværre. Men ved at kigge på hele barnets dag kan man forbedre både lure og nattesøvn.”

Ifølge Anette Theil er de første tre måneder af et barneliv lidt en undtagelsestilstand. Herefter kan man langsomt begynde at indføre en mere rutinepræget døgnrytme, og omkring et års-alderen begynder det for alvor at lysne for langt de fleste børn og forældre. Alligevel kan nogle opleve kortere og længere perioder, hvor søvnen hænger i laser, og puttetid er et glødende helvede.

“Nogle gange er søvnen blevet anstrengende, og alle er lidt oppe i det røde felt, og puttetiden tager timer. Barnet kan godt mærke, hvis der er en anspændt stemning, og selvom mor og far gør alt, hvad de kan, og alt det bedste, de kan finde på, kan det alligevel være et spændingsmoment. Det hjælper jeg forældrene væk fra. Man skal nå det modsatte punkt, hvor alle synes, det er rart og afslappende. Det kan virke umuligt at nå derhen, når man sidder i det, men det er det ikke, og ofte handler det om små justeringer.”

Rutiner, rutiner, rutiner

Det virker så let. Især når man er udkørt og udmattet; bare at lægge sig på madrassen og falde i søvn, men det er ofte meget mere indviklet end det. Heldigvis giver begge eksperter deres bedste råd til en bedre søvn:

Sine Ditlev Bihlet: “Skab forudsigelighed og tryghed omkring søvnen. Vær tydelig. Både verbal og nonverbal. Tro på, at det lykkes, for børn kan sagtens mærke, hvis vi bliver usikre og tænker: ‘åh, nej, det her kommer aldrig til at ske’. Børn kan godt klare forventninger: ‘Jeg tror på, du kan sove her’. Så bliver de forventninger måske ikke indfriet, og så prøver vi igen i morgen eller i næste uge. Og hvis det bliver svært for barnet, skal barnet anerkendes og trøstes. Sig højt: ‘det er svært for dig, det er ok, jeg er lige her’. Husk på, at gråd ikke er farligt. De græder, fordi det kan være svært for dem, at dagen eller samværet med mor og far stopper. Børn skal ikke græde alene, men nogle børn kan godt græde sig selv i søvn. Så længe mor og far er tilstede og hjælper barnet igennem, er det okay. Nogle gange er gråden det sidste, inden barnet slipper og falder i søvn. Vær med barnet i det.”

Anette Theil: “Noget af det vigtigste er rutiner. Børn kan ikke hoppe ind og ud af tid, som vi kan, de lever i nuet, så rutiner er overdrevent vigtige. Ellers kan de ikke følge med i, hvor de skal hen, og hvis der ikke har været nogle genkendelige spor før søvnen, er de helt fortabte. Nogle børn sover bare, når de er trætte, men for rigtig mange handler det om rutiner, rutiner, rutiner. For de helt små kan ti minutter være nok, for de større er det måske en halv time. Så begynder barnet at kunne gennemskue, hvor det skal hen, og hvad der skal ske. Og så det er vigtigt at have et sovested. Barnevognen eller slyngevuggen eller en bedside crib. Et sted, barnet finder ro og forbinder med søvn. Mange forældre har problemer med, at barnet kun vil vugges, og det er ikke mærkeligt, hvis barnet har lært, at det er måden at falde i søvn på. Så kan man stille og roligt bounce lidt mindre med fx barnevognen. Det kan barnet godt lære. Det tager måske fjorten dage for de helt små børn at lære noget nyt, for de ældre et par dage.”

Læs også

Emilie Melgaard: ”Vi stiller store krav til søvnen og det tror jeg kan gøre det værre.”

Whatever fucking works

Da min datter var et par måneder, blev hun puttet i et velcro-svøb (spændetrøjen, kaldte vi den), der fik hende til at sove natten igennem. På et tidspunkt var jeg typen, der sagde til mødregruppen: “Ej, i nat sov hun tolv timer i træk og fik kun én flaske!”. Siden blev slyngevuggen det eneste, der virkede, og jeg løste kryds og tværs med den ene hånd (eller sad på Instagram, bevares) og vuggede hende i søvn med den anden. Når hun sov, flyttede jeg hende ind i sengen. Perfekt. I dag, 15 måneder gammel, falder hun i søvn i mine eller min kærestes arme efter en lang dag. Helt tæt. Så sover hun til næste morgen – i sin egen seng.

Jeg har aldrig mødt nogen kritik af den måde, jeg har fået hende til at sove på. Men jeg kan læse, at der er stærke holdninger til, hvad man må og ikke må, både på de sociale og analoge medier. Men når det kommer til noget så livsvigtigt som søvn, må mantraet være: whatever works. Vi gør alle sammen, hvad der er bedst for os selv og for vores børn. Kan barnet kun falde i søvn, når det bliver ammet? Når I ligger i ske? I slyngevuggen, viklen, barnevognen, autostolen? Eller finder det hurtigere ro ved at ligge i sengen selv? Glimrende. Så længe mor, far og baby er tilfredse, så længe det virker: glimrende. Lad os støtte hinanden i vores valg – også selvom det virker skørt, eller ikke virker for os. Whatever fucking works.

Og til alle de forældre i søvnunderskud, der desperat gennemtrawler nettet for råd: jeg kender den zombie-agtige smerte og tømmermands-følelse, du sidder med nu, og jeg ved, at det her ikke nytter noget i situationen, men vid, at det ændrer sig. Søvnen kommer tilbage. Også selvom det lige nu virker som en uopnåelig drøm.

Tekst Liv Collatz