Esra Alici Pedersen var på barsel med sit andet barn, da hun fik ideen om at starte en legestue på det plejehjem hun gik forbi hver dag. Ideen var at forene de mange forældre på barsel, der går rundt for sig selv og de ældre, som sad der alene og godt kunne bruge lidt selskab. Med sin opsigelse hos Miljøstyrelsen, blev det starten på et helt nyt arbejds – og familieliv.

Da jeg blev gravid med mit første barn, havde jeg meget fokus på min karriere, og hvad jeg gik glip af. Jeg var lige blevet færdiguddannet (som farmaceut, red.) og opdagede graviditeten samme tid med min jobsamtale hos min allerførste arbejdsplads, Miljøstyrelsen. Jeg brugte så meget tankekraft på at stresse over de karrieremål, jeg havde sat mig. Jeg var tilbage på arbejde efter 11 måneder. Men allerede et par dage efter at jeg var tilbage på min pind i Miljøstyrelsen, tænkte jeg ‘hvad var det egentlig, jeg havde så travlt med?’. Der gik det op for mig, at der ikke var grund til at have dårlig samvittighed. Jeg havde jo et helt arbejdsliv foran mig. Jeg fortrød, at jeg ikke havde nydt min barsel mere og var irriteret på mig selv over, at jeg havde været så hård ved mig selv. Da jeg to år efter blev gravid igen, glædede jeg mig helt vildt til at skulle på barsel og lovede mig selv, at jeg bare ville nyde det.

Og jeg nød virkelig også min anden barsel i fulde drag. Isak sov det meste af dagen, og jeg kan godt lide at have gang i noget, så jeg fik faktisk allerede to uger efter, jeg havde født, overskud til at starte en blog. Jeg ville have dilemmaet mellem familielivet og arbejde til at gå op og jeg ville gerne sætte fokus på at åbne min verden op for andre, og omvendt. Ideen var at skabe et univers, hvor jeg ville sætte fokus på ikke kun at leve i sin egen verden, men i to – ikke kun tænke på sig selv, også andre – ikke kun hjælpe sig selv, men verden omkring sig.  Jeg var sikker på, at hvis jeg havde de tanker, var der mange andre, der havde det på samme måde.

Det havde jeg heldigvis ret i. For jeg fik hurtigt et stort netværk af kvinder igennem min blog: 2verdener.dk. Senere åbnede jeg en profil på Instagram, og der begyndte de sociale medier rigtigt at tage form for mig. Mange af dem, jeg mødte, havde ligesom mig en masse tanker om at leve et meningsfuldt liv og gøre noget godt for andre. Det gav mig blod på tanden, og jeg stablede et velgørenhedsprojekt på benene. Pengene skulle gå til kriseramte børn. Jeg samlede nogle af de dygtige madbloggere, jeg fulgte på Instagram. De havde mange følgere og ville gerne bruge deres reach til et godt formål. Fakta sponsorerede madvarerne, og Kalles Kaffe kom og delte kaffe ud. Vi fik budskabet om arrangementet ud igennem de sociale medier, og der kom rigtig mange for at smage deres favorit madbloggeres mad og støtte det gode formål. Der var så meget positiv energi, og det gav mig en oplevelse af, at folk gerne vil hjælpe, særligt hvis det, de skal gøre, er planlagt og struktureret for dem.

Læs også

What’s Up Mama: Noor og Anna – Om at opdage at ens barn har Downs

Jeg kunne godt lide at komme ud hver dag under min barsel, så jeg brugte en lokal legestue i Valby. En dag, efter jeg havde været til rytmisk legestue med Isak, gik jeg forbi et plejehjem på vejen hjem. De ældre sad derinde, og der så virkeligt tomt ud. Jeg tænkte, at vi forældre på barsel gik for os selv, og de ældre sad der alene– hvorfor egentlig ikke prøve at forene de to verdener. Det er jo ikke fordi, alle forældre på barsel har meget tid til overs, men mange vil gerne gå til en eller anden form for aktivitet med deres baby. Min ide tog form de næste dage. At holde åbent hus i form af en legestue, hvor de ældre, babyerne og forældre på barsel, kunne få glæde af hinanden. To timer hver uge på plejehjemmet. Jeg tog fat i plejehjemmet med det samme, og de var helt med på ideen. Jeg overtalte den rytmiklærer, som jeg gik til legestue med, til at prøve det af. Der var kun råd til at aflønne hende en halv time hver uge. Men hun startede den gode stemning, satte gang i sanglege på kryds af generationerne, og så kørte vi selv videre derfra. Det blev en kæmpe succes!

Da min barsel med Isak var slut, og jeg var startet på arbejde igen, opdagede jeg efter et par måneder, at jeg var gravid igen. Jeg havde aldrig prøvet andet end min faste fuldtidsstilling, men jeg begyndte at få en fornemmelse af, at det ikke gav mening for mig. Særlig vores morgener var kaos. Jeg begyndte at føle, at det kun handlede om at få børnene ud ad døren, så hurtigt som muligt, og det ville jo kun bliver værre, når vores tredje barn kom! Det var som om, jeg bare skulle skynde på børnene, for at jeg selv kunne komme ud og bruge min tid og hjernekraft på noget andet end dem. Det blev tydeligt for mig, at når jeg brugte så mange timer på mit arbejde, væk fra min familie, blev jeg nødt til at føle det var meningsfuldt. Der følte jeg nok ikke 100% til sidst. Det var fedt at være med til at vurdere farligheden ved forskellige stoffer på et større plan i mit arbejde, men jeg savnede noget mere.

Jeg sagde min stilling op i Miljøstyrelsen. Jeg var gravid med vores tredje barn, og vi flyttede hjem til Århus. Jeg vidste at med snart tre små børn, gav det ikke mening, at jeg skulle tilbage i fuldtidshamsterhjulet. Jeg forlod legestuen i Valby med en god følelse. Den var stadig et hit, og jeg var sikker på, at konceptet ville forsætte uden mig. Jeg var også sikker på, at det kunne fungere i Århus. For i hele landet kan man selvfølgelig gå til babyrytmik på en musikskole, men hvorfor ikke på et plejehjem? Babyer giver glæde til de ældre. Forældrene får noget ud af at komme til legestuerne. Det at deres babyer giver glæde til andre, styrker selvværdet. Der er så mange, der bliver glade af det. Tilbuddet skulle selvfølgelig være gratis.

Kort efter vi var ’landet’ i Århus, inviterede Sund By Netværk mig til at holde et foredrag på Hindsgavl Slot, om legestuen i Valby. Bagefter tog en fra publikum fat i mig. Hun spurgte, om jeg var klar over, at man kunne søge penge igennem Ældre- og Sundhedsministeriet. Det kunne man gøre som borger, man behøvede ikke engang have en forening. Så jeg søgte penge, og min drøm om at  skabe et meningsfyldt arbejdsliv rykkede tættere på. Jeg vidste ikke præcis hvor mange plejehjem, der var i Århus, men jeg søgte til 10 plejehjem, uden at have talt med et eneste af dem på forhånd. Jeg var overbevist om, at jeg nok skulle få dem med på ideen, hvis jeg fik rejst pengene. I min ansøgning linkede jeg som dokumentation til billederne fra legestuen i Valby, der lå på min blog. Kort efter fik jeg bevilliget pengene, og det var bare så fedt! Det var knap 283.000 kroner, hvor jeg så satte penge af til, at jeg kunne få løn for 20 timer om ugen, og jeg fik afsat løn til musiklærere. Det fungerede bare så godt! Jeg arbejdede meget mere, end jeg fik løn for, men jeg kunne arbejde, når det passede mig. I starten have jeg lille Nora med, indtil hun startede i vuggestue. Jeg skulle ikke møde op nogle steder om morgenen, så vi kunne starte dagen i vores eget tempo. Mit arbejde gav udover at give mening for mig, også mening for min familie. Det var en fantastisk følelse.

Læs også

Anne Sophie Münster – Derfor skal du skrive din barsel på dit CV

At starte legestuerne op og være projektleder krævede overblik og administrative evner. Jeg er god til at se muligheder, og jeg kan lide at systematisere og effektivisere. Det er en bred kompetence, som jeg er glad for at være født med, for uden den tror jeg ikke, at jeg havde fået stablet de 10 legestuer på benene.

Siden har jeg været med til at danne Foreningen Samværd. For det skal ikke kun handle om legestuer men om at skabe mødesteder for mennesker på tværs af generationer. Lige nu er det legestuerne, der fylder mest, men der er mange flere muligheder for at skabe et rum imellem mennesker, der ikke normalt har deres daglige gang sammen.  Men for nu er drømmen at indtage hele Danmark med legestuern på en bæredygtig plan. Måske kan vi oplære medarbejderne på plejehjemmene til selv at holde legestue? Vi $For et par uger siden kom Kronprinsesse Mary på besøge under en af vores legestuer. Hun skulle se de mange nye kulturelle tiltag, der har været i Århus, og vores legestueprojekt var blevet udvalgt. Vi vidste kun, at hun kom på besøg, men ikke hvor længe hun ville blive, og slet ikke om hun ville sætte sig ned i rundkreds med os andre. Jeg var lidt nervøs, da hun kom, særligt da jeg kun havde omkring 2 minutter til at forklare hende om hele vores projekt. Men hun var så sød, og havde styr på fakta og roste vores nu 13 legestuer. Hun strålede, da hun så de ældre og babyerne sammen, og hun satte sig hurtigt ned i vores rundkreds. Hun hjalp særligt en mor med tvillinger og var bare så sød og jordnær. Det var fedt at få anderkendelse for det, jeg bruger min arbejdstid på, og hun satte ekstra fokus på projektet, med sit besøg. Det var et dejligt varmt klap på skulderen.

Men det har da helt klart krævet nogle omprioriteringer, at jeg sagde mit faste job op. For det er jo altafgørende, at vi er realistiske og kan betale vores husleje og faste udgifter. Jeg får jo meget mindre i løn, end da jeg var fastansat i Miljøstyrelsen. Vi har som familie måtte skære ned for forbruget. Til sommer er højdepunktet, at vi som familie skal cykle hele vejen til København. Jeg stykker min løn sammen af de forskellige projekter, jeg har. Jeg holder stadig foredrag ind i mellem, og så har jeg min egen kollektion af pynt til fastemåneden ramadan, som jeg sælger. – Og hvis vi en dag ikke har penge nok til regningerne, er jeg selvfølgelig klar til at tage vikartimer i folkeskolen eller ekspedere på en café.

Men lige nu har jeg frihed til at beskæftige mig med noget, der giver mening. Jeg kan aflevere mine børn i et roligt tempo om morgenen, og jeg kan være hjemme og tage imod min store pige, når hun har fri fra skole.

Læs mere om legestuerne på plejehjem her.

Interview Bea Fagerholt Tekst og foto Liv Winther