Emma Faller: “Noget har ændret sig i mig i løbet af graviditeten”

For 4,5 år siden møder Emma Faller sin kæreste, fodboldspiller og stifter af Another Aspect Nicolaj Thomsen. På det tidspunkt er hun i fuld gang med ”at gøre som alle andre”, som hun selv beskriver det.

”Jeg var 21 år og havde tilbragt hele mit liv i København. Efter to sabbatår startede jeg på arkitektskolen. Begge mine forældre er arkitekter, og det var oplagt at gå samme vej.”

Men mødet med den 5 år ældre Nicolaj ændrer noget i hende. Selvom Emma ikke havde forestillet sig, at livet kunne tage en drejning så hurtigt, føltes det som det mest naturlige i verden.

”Jeg var lige blevet single, da vi mødte hinanden, og jeg havde tænkt, at jeg skulle ud at være ung og dum. Vi var ekstremt forskellige, da vi mødte hinanden. Både personlighedsmæssigt og det liv, vi levede. Derfor tog det også lige et par måneder at finde ud af det. Da vi begge overgav os, gik det stærkt, og vi gik virkelig all in. Vi møder hinanden i maj. I efteråret flytter vi sammen.”

Et års tid efter beslutter Emma sig for at droppe ud af arkitektskolen, og for første gang stopper hun op uden en plan.

”Det var en kombination af flere ting, der førte mig herhen. Jeg havde mødt et menneske, der var gået en helt anden vej end den klassiske, og jeg var ret draget af det fleksible og utraditionelle ved hans karriere. Lige inden corona-nedlukningen købte jeg en symaskine til 150 kr. på et loppemarked. Den eneste erfaring jeg havde med at sy, var hvad jeg havde lært, da jeg fik med mit sykørekort i 3. klasse. Jeg satte mig derfor ned og lærte at sy tøj helt fra bunden. Da jeg havde lært grundteknikkerne, begyndte jeg at sælge nogle af mine kreationer – først til venner og som tiden gik, udviklede det sig. Syningen tog mig i en helt ny retning, og jeg stiftede virksomheden i mit eget navn. Pludselig kunne jeg leve af at lave tekstildesign.”

Da Nicolaj et par år senere bliver tilbudt at spille fodbold i Oslo, er det slet ikke en overvejelse, om Emma skal med eller ej.

”Vi tog bare afsted, og der var noget særligt ved at flytte væk sammen og kun være os to. Udenfor var det minus 20 grader, og det er begrænset, hvad man kan lave i en by, hvor man ikke kender mange. Her blev vi virkelig hinandens best buddies på en fredag aften.”

Børn har altid været en drøm

”Helt fra den spæde start har vi ofte talt om, at vi ønsker os børn, og i perioder har vi også sagt til hinanden: Skal vi ikke bare gøre det nu? Men der er altid dukket noget op, som har gjort, at det alligevel ikke helt har passet. Der har været et eller andet, der har stoppet os. 

For halvåndet år siden vendte vi tilbage til København igen. Senere startede jeg på studie for at læse til mediegrafiker. Her tænkte jeg faktisk for første gang, at timingen ikke ville være så god i den kommende tid, for nu var der lige noget lidt fast, jeg skulle.”

Hvordan opdager du din graviditet?

”Jeg blev gravid præcis to uger efter jeg fik fjernet min spiral. Jeg fik den ikke fjernet med det formål at blive gravid, men fordi jeg ikke længere ville have hormoner i min krop. Kort forinden havde jeg været med min veninde til en cyklussalon, der blev holdt af Ida Axholm og How to kill a dog. Jeg kom med på et afbud, og jeg anede ikke hvad der ventede mig. Efter den oplevelse opstod et behov for at mærke min cyklus igen, efter mange år på p-piller og spiral. Herefter brugte vi kondomer, men det viste sig meget hurtigt, at vi ikke var specielt gode til det.

Læs også

Monica Skovgaard: “Det er, som om at der er intet, jeg skal nå”

Derfor vidste vi også godt, at der var en chance for, at jeg var blevet gravid. Jeg havde det ret tidligt på fornemmelsen, og det blev kun forstærket som dagene gik. Allerede efter en uge følte jeg mig forandret. Mine bryster var ømme og jeg var ved siden af mig selv. Jeg ventede bare på, at jeg var langt nok henne til at testen viste positiv.

Inden jeg blev gravid, elskede jeg at lytte til To The Moons efterfødselssamtaler. Da jeg havde denne stærke fornemmelse af, at jeg selv var gravid, husker jeg tydeligt, at jeg bare ikke kunne tåle at lytte til dem. Nu var det jo pludselig mig det handlede om – det kom alt for tæt på.

Jeg havde taget en hel pakke test, hvor der er 8 test i, og de var alle negative. Indtil jeg en aften tog endnu en test, som endelig bekræftede min fornemmelse. Jeg var alene hjemme, og Nicolaj var ude og drikke øl med nogle venner. Jeg gik fuldstændig i panik. Jeg skrev til ham, om han kunne komme hjem lidt før. Da jeg fortæller ham det, bliver vi bare så glade og virkelig overraskede. Det var slet ikke planlagt, men det skete egentlig lige på den måde, som vi drømte om.”

Hvordan vil du beskrive din graviditet?

”I de første måneder var jeg ret negativ og egentlig også ret uromantisk omkring graviditeten. Jeg troede jeg ville føle mig mere i harmoni og forbundet med fosteret inde i maven, men jeg skulle virkelig vænne mig til, at det var mig, der var gravid. Det var jo noget helt andet at mærke det på egen krop end at høre om alle de andre.

Fordi jeg havde opdaget det så tidligt, følte jeg, at jeg havde opdaget noget, jeg ikke måtte opdage endnu. Der var så meget, der kunne gå galt, og det føltes jo som en evighed at vente indtil nakkefoldsscanningen. Til de få jeg fortalte det til, sagde jeg, at jeg var gravid, men at de var meget tidligt, så nu måtte vi lige se. Det var ikke den der lykkelige fortælling om, at vi ventede os en lille én.

Men efter nakkefoldsscanningen oplevede jeg et skift. Jeg begyndte at forstå, at det så ud til, at alt var, som det skulle være. For første gang mærkede jeg en ro og tillid til, at det nok skulle gå. Da jeg mærkede liv, blev mine følelser kun forstærket, og jeg begyndte at slappe mere af og glæde mig.

Det er virkelig kommet bag på mig, at jeg har kunne slippe mange af bekymringerne og tro på, at det hele kommer til at gå fint. Jeg plejer at være et skrækscenariemenneske, der er vildt meget oppe i hovedet, og modsat Nicolaj er jeg ret dramatisk og har store følelser og haft en tendens til at tro på det værst tænkelige. Derfor havde jeg også forestillet mig, at jeg ville tage det med ind i min graviditet. Men jeg synes faktisk akkurat, det har været modsat. Noget har ændret sig i mig i løbet af graviditeten.”

Hvordan har du haft det med din krop under graviditeten?

”Det er første gang nogensinde, at jeg er i kontakt med, at min krop er i stand til at gøre noget ekstraordinært. Jeg fortsætter med at gøre det, jeg vil, og at jeg kan bevæge mig rundt i byen uden problemer. Det føler jeg mig virkelig taknemmelig over. Jeg cykler og bevæger mig en masse rundt, og så har lige tilmeldt mig gravidyoga for at prøve at forstå, hvad min krop gennemgår lige nu.

På trods af at jeg ikke har haft de store gener, og at jeg er så imponeret over, hvad min krop præsterer, har jeg alligevel haft en tendens til at kigge meget på, hvordan jeg ser ud i som gravid i forhold til andre gravide. Det har egentlig overrasket mig, for inden jeg var gravid, var jeg bare generelt så fascineret af den gravide krop. Men det er alligevel noget andet, når det er mig selv, der gennemgår alle de forandringer. Det handler nok også især om, at jeg ikke kan passe noget normalt tøj. Det har egentlig været ret irriterende.”

Hvad savner du mest under din graviditet?

”Jeg glæder mig til at være en del af sociale arrangementer på lige fod med andre igen. Det har været svært at være på sidelinjen, og at Nicolaj har kunne fortsætte sit sociale liv, imens jeg har følt, at jeg kun har haft energi til at tage til 10 % af, hvad jeg plejer. Når jeg så kommer afsted, bruger jeg cirka 100% af min energi til hele ugen.

Jeg har prøvet at forklare Nicolaj, hvordan det føles. Det er lidt som, vi er taget i Tivoli sammen, og at jeg står i en megalang kø og fryser, og venter på at vi skal sammen op i den fedeste forlystelse. Imens går Nicolaj rundt og køber candyfloss og taler med sjove mennesker. Lige inden det bliver vores tur kommer han hen til mig og hopper med op i forlystelsen. Uanset hvor privilegeret det også kan føles at være gravid, lige så uretfærdigt føles det også, at det kun er mig der må gå på kompromis i denne tid. Det har jeg skulle lære at sluge.”

Læs også

“Stabiliteten kom ud af en eksplosion”

Har dine skønhedsrutiner ændret sig under din graviditet?

”Dét jeg har været mest usikker på under min graviditet, er min hud. Den er blevet ekstra følsom i ansigtet, og jeg det har gjort, at jeg har et ekstra behov for at bruge lidt makeup, i forhold til hvad jeg plejer. Det har været svært, fordi jeg gerne vil bruge noget så rent som muligt, og generelt har jeg tænkt meget over det i de produkter, jeg har anvendt. Jeg havde hørt, at mange får en lækker glød som gravide. I stedet fik jeg bumser og knopper på maven.”

Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til kost og tilskud under din graviditet?

”Jeg følger anbefalingerne om tilskud, men derudover har jeg virkelig bare spist, hvad jeg har haft lyst til. Jeg har særligt været glad for kinderæg og mælkesnitter. Her har jeg virkelig fulgt mine egne behov.”

Hvordan vil du beskrive din stil? 

”Min beklædning har bestået af Nørgaard-bluser og natbukser stort set hele graviditeten. Jeg kan ikke passe noget normalt tøj. Ikke engang de største størrelser i normale butikker, så det har virkelig været begrænset, hvad jeg har haft på. Jeg lånte et par graviditetsjeans af mine veninde, som hun brugte helt ind til termin. Jeg kunne ikke engang får dem op over lårene, da jeg prøvede dem. Det kunne jeg måske også have sagt mig selv på forhånd, da hun er to hoveder lavere end mig, men det har alligevel været lidt anstrengende og svært ikke at sammenligne sig, når det kommer til påklædning.”

Hvordan forbereder du dig på fødslen?

”Jeg har egentlig altid været ret fascineret af fødsler, og det er ikke noget jeg forbinder med særlig meget frygt – nærmere nysgerrighed – men det er altså også en lille smule mørkeland-agtigt for mig. Der er jo en vild og ret voldsom ting.

Det var ikke planen, at vi skulle gå til fødselsforberedelse, men jeg tror alligevel, at jeg vil ærgre mig, hvis jeg føler, at jeg kunne have gjort noget mere selv. Derfor har vi lige tilmeldt os et forløb hos Smertefri Fødsel.

Jeg er ret opmærksom på, hvordan fødslen kan være med til at sætte tonen for hele efterfødselstiden. Men ellers prøver jeg at tænke fødslen, som en del af en helhed, der venter mig lige om lidt. For udover fødslen venter der jo bare en kæmpe forandring, når vores barn først er her.

Jeg prøver at undgå at se alt for tunnelsynet på fødslen. Jeg forsøger virkelig at tænke fødslen som starten på moderskabet. Det er nok et forsøg på at forberede mig på den omvæltning, som vi står overfor lige nu. Tænker jeg for meget over fødslen, tror jeg, at jeg vil få et chok, når det så er overstået. Det er jo meget mere end det, der venter os lige om lidt. Jeg prøver virkelig at få moderskabet til at fylde, så jeg forhåbentlig ikke bliver alt for overrumplet.”

Har du gjort dig nogle tanker om den første tid efter fødslen?

”Noget af det jeg glæder mig allermest til er, at mange kommer til at have glæde af, at vi får et barn. Jeg håber, det kan blive et samlingspunkt, og at alle vores nærmeste føler lige meget, at de er en del af det. Jeg håber også, at jeg kan slappe af med, at andre skal holde og være omkring os, og at bare generelt kan tage den ro, som jeg er blevet bekendt med i løbet af graviditeten, med ind i moderskabet.

Vi drømmer om at dele barslen, men præcist hvordan det bliver, ved vi ikke helt endnu. Jeg skal til eksamen 10 dage inden termin, og der er heller ikke den store tradition for at tage barsel som fodboldspiller. Planen er at tage en dag ad gangen – vi skal nok finde en løsning, der er god for os.”

Tekst Astrid Vilhelmsen og Anna Rolin, foto Andrea Smidt og private