Drop kontrollen med dit barns mad - TO THE MOON, HONEY
DETALJER FOR VEDHÆFTNING To_the_moon_honey_The_experts_Drop_kontrollen_med_dit_barns_mad_Charlotte_Seeger_boern_slik_
Annoncørbetalt indhold af Simple Feast

Drop kontrollen med dit barns mad

Hvordan kan vi som forældre skabe et velbalanceret forhold til slik, søde sager og junkfood hos vores børn, samtidig med at vi frister de små munde med næringsfulde måltider? Vi taler med specialist i børns spisevaner Charlotte Seeger om, hvilken rolle vores eget forhold til mad spiller for vores børn og om, hvordan vi skaber de bedste betingelser ved middagsbordet.

 

Mange af os er optaget af, at vores børn indtager sund, varieret mad og gerne masser af frugt og grønt. Men for at kunne tilbyde vores børn et trygt og nysgerrigt forhold til mad, handler det ifølge Charlotte Seeger, ernæringsekspert med speciale i børns spisevaner om, hvad vi som forældre gør, og ikke så meget om, hvad vi siger. Vi skal med andre ord være et forbillede for vores børn – også når det kommer til vores madvaner.

“Vi forældre er rollemodeller for vores børn, og det er os, der skal lære vores børn at få et afslappet og godt forhold til mad. Tal med din partner om, hvad jeres grundlag og værdier for mad er, hvad er vigtigt for jer hver især at give videre til børnene, og hvorfor er det vigtigt for jer?” siger Charlotte Seeger, der til daglig hjælper familier med at styrke deres børns madglæde. Her er hendes 10 tips til, hvordan du skaber de bedste betingelser for dine børns forhold til mad.

Bland dig uden om dit barns tallerken

“Det første og afgørende skridt er, at vi sørger for, at ansvarsfordelingen er i orden: Vi forældre sætter rammerne for måltidet, og derefter lader vi børnene bestemme over deres egen tallerken. Vi har alt for meget kontrol med vores børns mad, og skal gøre op med det gamle paradigme, hvor der herskede meget voksenkontrol ved måltiderne.

Det er forældres ansvar at sætte rammerne for måltidet og sørge for, at der er et ernæringsmæssigt godt måltid, som bliver serveret på et bestemt tidspunkt og gerne ved spisebordet. Børnene bestemmer, hvad de vælger fra bordet, og hvor meget de spiser, og der skal vi simpelthen lade være med at blande os. Jo mere vi blander os og dikterer ’Spis nu det’, ’Du får ikke flere fiskefrikadeller, før du har spist dine grønsager’ eller ’Spis lidt mere’ – des mere dræber det nysgerrigheden hos børnene. Og i værste fald tager børnene maden som gidsel. Forestil dig, at nogen blandede sig sådan i din måde at spise på.”

I takt med at børnene ser mor og far spise med velbehag og nyder maden, vil de selv turde mere ved middagsbordet. Samtidig skal børnene se, at det er ok, hvis der er nogle ting, deres forældre smager på og ikke kan lide. Bed aldrig dine børn om at smage på maden, tvang kan have den modsatte effekt, vær i stedet det gode eksempel og vis dem, at vi øver os på at smage.

Du får en is, hvis du spiser din broccoli

“Mad er mad, så drop madhierarkiet, hvor noget defineres som sundt og andet som usundt. Ja, noget mad er der vildt meget sukker i, og det giver huller i tænderne, men det er stadig mad, og det findes ude i verden. Hvis vi går ned ad den sti, hvor vi begynder at belønne vores børn med slik og kage mod, at de går med til at spise det, vi gerne vil have dem til at spise, så bliver den mad, vi belønner med, kun endnu mere spændende. Drop også sætninger som ’Hvis du ikke spiser dine kartofler, så kan du ikke løbe ligeså stærkt som Leif’ – vi skal helt udenom den snak. Vi skal have al mad ned på jorden og gøre det til en del af vores madrepertoire. Vi ser masser af eksempler på, hvordan sådan en tilgang forfølger os langt op i voksenlivet ved eksempelvis, at vi belønner os selv med et stykke kage, fordi vi har ydet noget særligt.”

Chokolade til middag

“Det kan måske lyde lidt skørt, men en måde at afmystificere slik og kage på, kan være ved at inddrage det i måltiderne. Sig til dine børn, at i dag ligger der 4 stykker chokolade ved middagsbordet. Gør chokoladen til en ligeså naturlig del, som resten af måltidet. Så vælger børnene typisk chokoladen som noget af det første, men det sker sammen med andet mad, og man har afstemt omfanget, ved at gøre det klart, hvor mange stykker der er. Samtidig er du med til at tage søde sager ned fra piedestalen.

Vi forældre har den afgørende rolle i, at vores børn kan blomstre i madrejsen, og jo mere vi inkluderer og tænker på mad som mad, jo mere hjælper vi vores børn. Det handler om at lade tingene være til rådighed, indenfor de rammer vi sætter, og så handler det også om at være tydelig. Hvis der er slik eller kage på bordet, så vær tydelig omkring hvor meget der er, så det er afgrænset. I bund og grund handler det om ikke at gøre det specielt – det er vigtigt at der er plads til en pizza, men det er os forældre der sætter rammerne for hvad der passer ind i vores værdier.”

Skab en god stemning ved måltiderne

“Hovedreglen er at man aldrig må sætte sig til bords, hvis alle ikke er glade. Hvis der lige har været en konflikt eller det er svært at få barnet med til bords, så må maden blive det koldere – det er et socialt anliggende at spise, og derfor skal det være rart og hyggeligt. Du ville nok heller ikke nyde et måltid, hvis alle surmulede til et middagsselskab.

Madglæde kan også være fysiologisk betinget, så hvis vi lige har været meget kede af det eller vrede, så kan vi miste appetitten, fordi den hænger sammen med vores nervesystem. En konflikt fra tidligere på dagen med en ven i børnehaven kan også påvirke appetitten, men for vores børn gælder det især, at stemningen mellem mor og far er god. Vi skal huske, at vi spiser med et sansesystem, der hele tiden er i udvikling. Mad handler i den grad om barnets nervesystem, og derfor skal du også kigge på dine børn enkeltvist: Hvor træt er mit barn, har det antennerne ude, er der sket noget i løbet af dagen, som har stjålet hans appetit?”

Ingen råber: ’Nu er der mad!’

“Det er vigtigt at bygge bro mellem det, vores børn er i gang med, og middagsbordet. Ser dit barn TV inden I skal spise, så kan det godt være at kroppen er afslappet, men hjernen arbejder på højtryk. Connect med dit barn ved at give det en kildetur eller et kram, inden I sætter jer til bords. Hvis barnet er midt i en leg, så sæt dig ned i et minut med barnet inden I går til bords.

Hvis der bliver råbt fra køkkenet, kan barnet have svært ved at omstille sig til det, der skal til at ske. I kan også gøre det til en leg og se, hvem der kommer først til bordet. For et barn er det en stor opgave at spise, det kræver rigtig meget af dem og derfor er jeg heller ikke så glad for at tage legetøj med til bordet, for det kan gøre, at de ikke kan koncentrere sig om måltidet.”

Vi spiser med øjnene

“Det er en god idé at servere maden i små skåle eller tallerkener, så alle kan se, hvad der er på bordet. Ligger al maden nede i en gryde, går kroppen ikke i gang med at tænke, at nu skal den spise. Der skal altid være noget på bordet, som børnene kan lide – det kalder vi tryghedsmad. Vores børn skal have mulighed for at mærke og interagere. Derfor bør man heller ikke selv øse op til sine børn; de skal selv have lov at tage og gerne allerede fra, de er 1 år, med hjælp fra mor eller far. På den måde lærer de at udvikle deres sanseapparat, de lærer kunsten i den sociale adfærd om, at ’der skal være til alle’, og de lærer at mærke efter, hvad og hvor meget de har lyst til at spise i dag. Gem alle rester; det mindsker både madspild, men det gør også, at du altid har noget at fylde i skålene dagen efter – om det så er 10 majs, så gem dem.”

Kaloriesnak med børn

“Man snakker under ingen omstændigheder med sine børn om kalorier og om, hvad der feder. Man kan tale om, at sukker giver huller i tænderne, men hvis man begynder at sætte lighedstegn mellem stor numse og for meget sukker, så tillægger vi det noget tabuiseret. Vi kan tale om alle mulige andre ting for at blive klogere på mad, men ikke hvad det gør ved kroppens udseende. Det skal omgivelser og livet nok lære dem.”

Mor, jeg er sliksulten

“Sliksulten’ er ofte et udtryk for at være snacksulten, og her kan en lækker smoothie eller dadelkugle ofte også tilfredsstille. Jeg elsker snacks og synes, det er fantastisk til både børn og voksne, når sulten melder sig. Jeg anbefaler at tænke i fuldkorn, og at det er noget, der er næringsrigt. Gå efter knækbrød frem for kiks og server en rugbrødsmad, nødder, edamamebønner, revet gulerød eller grønsager skåret ud på en måde, som varierer – fordi variationen kan gøre en forskel for børns nysgerrighed. Hav bær og frugter frosset ned til smoothies, som er genialt og tager under 5 minutter at lave. Jeg bruger fx vilde blåbær, som er meget mere smagfulde end almindelige blåbær, mandelmælk, banan, spirulina, avocado, broccoli og vaniljepulver.

Det er dig, der bestemmer, hvilket udvalg der er derhjemme. Personligt er jeg ikke bange for sukker, men jeg er fortaler for, at det skal bestå a gode råvarer og naturlige ting – for eksempel den lækre økologiske flødeis fremfor en sukkerfri vingummi. Man kommer udenom mange konflikter, hvis man ændrer paradigmet fra, at det er forbudt, men de fleste har ikke selv fået det lært, og det kan derfor være svært at forene sig med tanken om, at alt mad er mad.”

Forberedelse er guld værd

“Find tiden til at bage boller i weekenden og smid dem på frys, så du nemt kan tø dem op i hverdagene. Når børnene kommer hjem fra institution og skole er de ofte sultne og trætte, og det kan for være et godt vindue til at få fyldt næringsrig mad på dem – så kan de altid spise lidt mindre ved aftenmåltidet. Det er især et godt tip til dem, der ofte har småtspisende børn ved middagsbordet.”

Få børnene med i køkkenet

“Start i det små og sørg for god musik og lækre snacks, når du gerne vil involvere dine børn i madlavningen. Min erfaring er, at hvis man skal vinde sit barns køkkenhjerte, så skal man lave noget, de godt gider: bag et brød eller en kage. Kig i en kogebog og lad dem skylle grønsagerne og tal om og smag på det, der bliver tilberedt.”

Tekst Bea Fagerholt Foto Mathilda Yokelin

 

Charlotte Seeger har arbejdet med børns spisevaner igennem 14 år, hun er uddannet PBA (Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed) med speciale i Human Ernæring og certificeret i metoden ’Senquential Oral Sensory (S.O.S) approach to feeding therapy’ (lev 1).

Se mere her og her

 

ANNONCØRBETALT INDHOLD AF SIMPLE FEAST

Vi har udviklet vores måltidskasser, så de tiltaler børn. Family feast-kassen indeholder mad, som man netop kan putte i små skåle og selv øse op på sin tallerken, og dermed gøre børn nysgerrige på de grønne elementer i aftensmåltidet. I vores måltidskasser er der også plads til burger og pizza – men det er af den rigtig gode og grønne slags, fyldt med næringsholdige råvarer, og hvor børnene selv kan bygge en burger og putte fyld på deres pizza.

Oplev hvad kvalitetsråvarer og kreativitet gør ved en måltidskasse.

Lige nu kan du spare op til 500 kr på dine 4 første måltidskasser. Brug koden YOURFEAST. Bestil her

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *

Luk

Ingen varer i kurven.