Det fjerde trimester: “Kroppen skal opbygges igen og næres med varme og omsorg”
En fødsel er en kæmpe fysisk såvel som psykisk præstation, og den nybagte mor har brug for omsorg og næring i den første tid. Vi dykker ned i fænomenet ”De første 40 dage” med madmor og kogebogsforfatter Line Bak Rothstein. Hun gør os klogere på traditioner, ritualer og gode opskrifter til at skabe de bedste betingelser for mælkeproduktionen og kroppens recovery
Artiklen er et uddrag af episoden “De første 40 dage” i To The Moons Ego podcast. Lyt hele afsnittet her
Hvad er historien bag fænomenet ”De første 40 dage”?
“Det spænder vidt og bredt verden over. I Kina er der meget stor tradition for, at man passer på mødrene de første 40 dage efter fødslen, og har mange ritualer for, at pleje kvindens efterfødselskrop med urter og mad. Det samme ser man i Korea og resten af østen, ned til Marokko i Afrika og helt over til Latinamerika. Her bruger de det spanske ord cuarentena, som betyder karantæne. Ordet lægger sig op ad cuarenta, som betyder 40, og moren er i en form for karantæne i de første 40 dage efter fødslen. I Indonesien sætter de stearinlys i vinduet i 40 dage for at hylde det nye liv. De forskellige traditioner i de forskellige lande, bliver finere og finere, jo mere man dykker ned i dem.
Tanken er, at kvinden, der lige har født et barn, skal hele og komme sig ovenpå graviditeten og fødslen. En fødsel er jo en kropslig kraftpræstation, og gennem hele graviditeten, bliver der tæret på næringsstoffer i kroppen. Vitaminer og mineraler går til fostret og kroppen skal opbygges igen og næres med varme og omsorg efter fødslen.”
Hvorfor 40 dage?
“Det er rundt regnet de dage, livmoderen bruger på at trække sig sammen til den størrelse, den havde inden graviditeten. Men det er også vigtigt at sige at, alt den omsorg og næring ikke skal stoppe efter de 40 dage. Det kan være mindst lige så hårdt at skulle nære sig selv og sit barn bagefter.”
Hvad er de generelle principper for den mad, der skal hjælpe, til at stabilisere systemet, når man lige har født?
“Det skal helst være varm mad og noget, der har kogt i længere tid. Det kan også være en grød, der har stået i blød natten over. Generelt handler det om den nænsomme, kogte og næringstætte mad. Det er mad, som vi ikke skal bruge så mange kræfter på at fordøje og bedre kan trække næringen ud i kroppen og give videre til vores baby igennem mælken.
Tilbage i 1600-tallet havde man nogle efterfødselspotter, også kaldet barselskrukker, som man fyldte med mad og kom og afleverede til den nybagte mor. Det var primært supper og grød lavet af det, man lige havde på hånden eller i haven. Det synes jeg, er det overordnede budskab: Man behøver ikke købe sig fattig i superfoods. Vi kan sagtens bruge det, vi har. Det handler mere om måden, man tilbereder maden og den omsorg, der ligger i det.”
Er der, foruden varm, næringsrig mad, nogle særlige ingredienser eller råvarer, som er gode?
“Det handler især om at få købt urter. Kamille, fennikelfrø og bukkehornsfrø, eksempelvis.
Jeg kan selv godt lide brændenældete, som har en masse calcium og bidrager med klorofyl, som giver en lille udrensning. Det kan sænke risikoen for betændelsestilstande i kroppen. Hindbærblade har også en god effekt til at få trukket livmoderen sammen igen og er gode som en te i den første efterfødselstid. De virker også smertelindrende, da de indeholder en masse magnesium, som er godt mod spændte muskler.
Jeg hælder også kogende vand over fennikelfrø og lader det stå og trække, ligesom en te. Man kan også eksperimentere med at blande det med f.eks. kamille eller brændenælde. Tænk mere generelt i at blande flere urter i maden. Jeg laver selv ofte knækbrød med fennikelfrø. Jeg blander æg, vand og en masse forskellige frø og kerner, som jeg blender, så de bedre kan optages i kroppen. Jeg tilføjer måske også nogle hele græskarkerner, og så urter. Og så bager jeg dem.
Sort sesam indeholder stoffer, der ligner vores østrogen, en slags plantebaseret østrogen, som hjælper hele det kvindelige hormonsystem. Sort sesam indeholder også en masse calcium, som er godt under graviditeten og efter fødslen.
Som nybagt mor er det også godt at få salt ind i sin kost. Saltbalancen skal være i orden, så man kan undgå hovedpine og ikke mister for meget væske, hvis man døjer med svedeture.
En fond giver også en masse næringsstoffer, og er en god måde for fordøjelsen at få noget kød og nogle proteiner på. Fond indeholder også andre mineraler, som f.eks. magnesium – som også kaldes ’mom-nesium’, som blandt andet virker muskelafslappende.”
Hvordan laver man en god fond?
“Jeg kommer en skroget fra en økologisk kylling eller et kraftben i en gryde med koldt vand. Når det begynder at koge, hælder jeg en lille sjat æblecidereddike på. Æblecidereddiken er med til at ekstrahere mange flere mineraler fra knoglerne – magnesium og zink bl.a. Fonden får lov at koge i 4-7 timer.
Man kan altid tilføje, hvad man har af grøntsager liggende. Jeg har ofte en beholder, hvor jeg gemmer ender af gulerødder eller løgskaller og lignende, som jeg kommer med. Ingefær, hvidløg og gurkemeje har udrensende effekter og kan også være rigtig gode i en fond. Nogle børn kan godt lide smagen af hvidløg gennem modermælken, men man skal lige være opmærksom på at det også kan give de små luft i maven.
Skum gerne fonden af undervejs, så man får alle bitterstofferne ud. Når fonden har kogt færdig, sier jeg den, hælder den på glas og stiller i køleskabet eller i fryseren. I fryseren kan det holde et lille halvt år. Når fonden størkner, ser den lidt gelé-agtig ud. Det skyldes kollagen, som er godt til at genopbygge ligamenter, knogler og hud og også er godt for hjernen.
Hvis man vil lave grøntsagsfond, handler det igen om at koge nænsomt op. Start med koldt vand over en masse grøntsager – svampe er gode at få med, da de bidrager med dybere smag. Fond skal helst koges på økologiske råvarer, og når man gør, kan du med fordel beholde alt på grøntsagerne: Vask dem godt, men behold skal, skræl osv., da det indeholder mange næringsstoffer. Ellers er det samme proces med at lade det koge og huske at skumme af.
Med en fond, kan man ikke gøre så meget forkert. Det handler om den omsorg, man giver, når man laver den og den omsorg man modtager, når man drikker den. Jeg kan godt lide bare at drikke den, som den er eller man kan koge ris eller grøntsager op i fonden. Bare simpel skåle-mad, som kan spises i sofaen eller i sengen.”
Hvad kan være gavnligt til at få mælkeproduktionen i gang, hvis man ønsker at amme?
“Der kan være flere årsager til at mælkeproduktionen ikke er helt i gang. Hvis man er stresset og anspændt i musklerne, kan det hjælpe at drikke kamille- eller lavendelte, som hjælper til at afslappe musklerne. Havre og bukkehornsfrø har en direkte indvirkning på mælkeproduktionen og det skyldes igen, at det indeholder et stof, der ligner østrogen. Bukkehornsfrø hjælper også, hvis man har problemer med maven. Det dufter kraftigt af karry og kan være meget bittert, og derfor er det godt at blande op med f.eks. honning eller en anden sødere urt, som kamille. Fennikelfrø får hjernen til at udstøde dopamin, som får os til at slappe af og er en glædes-neurotransmitter.”
Hvordan kan man indføre principper fra den her karantæne derhjemme?
“Noget man kan forberede sig på, inden man skal føde er, at få snakket igennem med sin familie og især sin kæreste, hvem der måske skal komme og tage opvasken og, hvordan de skal hjælpe en på vej. Jeg har tidligere sammensat og leveret efterfødselskurve til nybagte mødre, og de indeholder ikke tilberedt mad, men en fond og nogle urter og lidt forskelligt, så man selv skal tilberede det derhjemme. At der dufter af mad i hjemmet, er med til at få hele systemet i gang. Jeg hører om mange gravide, som har svært ved at få spist og drukket – her kan det sætte appetitten i gang, at der dufter af mad i hjemmet.”
Hvorfor er det vigtigt at holde kroppen varm?
“Det giver kroppen mulighed for at arbejde andre steder. Vi danskere har tendens til at spise kold mad, når det er varmt. Men hvis man kigger på de varme lande, spiser de faktisk rigtig meget varm mad. Når kroppen holdes varm, skal den ikke bruge så meget energi på at fordøje maden og vi skal helst holde fordøjelsen i gang og bruge så lidt energi på den, som muligt, så den i stedet kan bruge energien til at hele.”
Du har bl.a. også en opskrift på nogle ammebarer. Hvordan laver du dem?
“Det er nogle næringstætte energibarer, som kan laves på forhånd og fryses ned. De kan laves med mandelsmør, nøddesmør, peanutbutter eller græskarkernesmør. Græskarkernesmør indeholder både magnesium og aminosyrer, som hjælper serotoninen i kroppen, hvilket øger mælkeproduktionen. Energibarerne kan også være gode i løbet af natten, hvis man sidder og ammer og bliver sulten.
Det kan også være godt at lave chokoladebarer i form af en helt tæt brownie med en masse mandelsmør og kakaopulver, som igen indeholder magnesium, som får os til at slappe af. Chokolade forbinder vi tit med noget hyggeligt og tanken om at have spist noget godt og sundt, kan måske også hjælpe os til at slappe mere af.”
Er der nogle af de her principper, man kan tage med gennem hele barselsperioden?
“Allerede lige op til fødslen, kan man godt kan begynde at drikke hindbærte og sætte gang i kontraktionerne i livmoderen og styrke den, uden at det sætter en fødsel i gang. Brændenældete er også godt på forhånd, da man godt kan miste noget blod under fødslen. Få gerne urterne ind allerede inden fødslen og så fortsæt, til du føler, kroppen er ved at have styr på det igen. Så kan man prøve at fjerne noget og se, hvordan kroppen reagerer. Man kan altid tage det op igen, hvis det pludselig ikke går så godt med mælkeproduktionen.
Jeg synes altid, at fond er en kæmpe succes og kan også fungere som et godt spark i stedet for en kop kaffe. Som din baby bliver større, kan fonden også blive en del af babys kost. Det handler mest bare om at få indarbejdet nogle gode vaner omkring maden og altid have noget nærende, nemt og godt stående.”
Foto privat
Transkribering Maja Francisca Claever
Tekst Anna Rolin
Meet’n’greet
Line Bak Rothstein (f. 1992) er BA i idéhistorie og selvlært kok, madmor og kogebogsforfatter. Hun har altid arbejdet med mad, enten i marken eller i køkkenet og er optaget af, hvordan mad kan bruges til at sprede omsorg. Hun bor på Østerbro med sin mand, journalist Oskar Rothstein, og deres fælles datter, Bea på 9 måneder.
Din kommentar