Aia Aamund: “Jeg er allergisk over for voksne, der trumfer deres børn bare, fordi de er voksne”

Aia Aamund, 26, har været sammen med sin kæreste, siden hun var 14 år. Nu venter parret deres første barn, og graviditeten har gjort hende mere rolig end nogensinde

Aia Aamund har egentlig altid følt sig voksen. Også længe før hun som 18-årig flyttede hjemmefra med kæresten Marco. Måske er det rollen som storesøster – ’jeg er udpræget storesøster’ – fortæller Aia som tidligt følte et stort ansvar for sine to yngre søstre, Olivia og Luka. Men hvis du spørger hendes forældre, radio- og tv-vært Mikael Bertelsen og Malou Aamund, direktør i Google Danmark, har Aia udvist en helt særlig selvstændighed, siden hun var lille: “Vi har aldrig været bekymrede for Aia. Allerede som lille sad hun og tegnede, hvordan hun gerne ville bo, når hun blev voksen.” 

Vi møder Aia i hendes barndomshjem nord fra København. I stuen og køkkenet ligger der pynt og lyserøde balloner fra gårsdagens babyshower. Aia har termin om halvanden måned, og det bliver det første barnebarn på begge sider af hendes egen og kæresten Marcos familie. En svigerfamilie, som Aia har kendt i tæt på halvdelen af sit liv. 

“Vi mødte hinanden i folkeskolen, hvor vi gik i parallelklasse. Jeg var lige startet og der gik kun to uger, så blev vi kærester. Jeg var netop fyldt 14 år – og vi har været sammen lige siden,” fortæller Aia, der også gik i gymnasiet med Marco og boede med ham i L.A. i deres sabatår. 

“Vi har altid været gode til at give hinanden plads, og jeg tror, det er meget godt, at vi laver noget forskelligt begge to.” 

Marco instruerer kortfilm, og Aia læser cand.merc.psyk på CBS, hvor hun er i gang med sin kandidat. 

“Vi har været kærester gennem nogle vigtige år i vores liv. Vi har været gode til at give hinanden plads i forhold til karriere, og vi har lært hinanden mange ting, fordi vi er blevet voksne sammen. Jeg føler, vi har givet hinanden de bedste sider. Vi flyttede sammen mellem 1. g og 2. g, da jeg lige var blevet 18 år. Vi havde muligheden for at overtage en lejlighed ved Svanemøllen i København, og det var ikke, fordi vi ikke havde det godt derhjemme, det føltes bare naturligt at tage det spring. Så lavede vi selv mad hver aften, vaskede tøj og klarede os selv. Men det var også hyggeligt at komme hjem til vores forældre, så det gjorde vi meget.”

Læs også

Cille Fjord – ”Jeg var ikke voksen da jeg blev mor første gang, men det er jeg nu”

“Vi har altid vidst, at vi skulle have børn sammen. Sidste år syntes vi, at det hele passede meget godt, og så gik vi i gang. Jeg brugte en app, der tracker ens cyklus, og jeg kunne se, at jeg var gået en dag over. Jeg troede ikke rigtig på det, men alligevel var der noget inde i mig, der sagde, at det godt kunne være. Det var en fredag aften, og vi havde spist middag hos mine svigerforældre. På vejen hjem tænkte vi, at det kunne være sjovt at tage en test. Vi endte med at gå fra kiosk til kiosk for at finde en – jeg stod udenfor og ventede, mens Marco gik ind og til sidst fandt vi en i 7/11. Jeg havde aldrig taget en test, og oppe i mit hoved var det hele kun lidt for sjov – jeg havde virkelig ikke forventet, at den ville kunne vise noget som helst. Men pludselig stod jeg med en positiv test i hånden. Det var næsten for godt til at være sand. Vi var faktisk mega skeptiske og endte med at køre ind på Steno Apotek kl. 01 om natten for at finde en test fra et andet mærke – og den var også positiv. Det var stadig, som om det ikke kunne gå op for os, at den virkelig var positiv.

Vi har været meget rolige omkring det at skulle have et barn og være forældre. Måske fordi vi kender hinanden så godt. Jeg har mødt mange, som har kommenteret, at vi er unge og sagt, at det er ’modigt’. Jeg ved godt, jeg er ung i forhold til gennemsnittet, men jeg føler mig slet ikke så ung. Vores familier synes nærmest, vi er sent på den, fordi vi har kendt hinanden så lang tid. Min egen mor var 25 år, da hun blev gravid med mig, og Marcos mor blev gravid første gang som 19-årig. Jeg var ni år, da min yngste søster blev født, og jeg så nok mig selv som mini-voksen ret tidligt, og derfor føler jeg mig på ingen måde ung i dag.” 

Hvordan vil du beskrive din graviditet?

“De første par uger kunne jeg mærke nul, men et par uger efter begyndte jeg at få det rigtig dårligt, og så hang kvalmen over mig i en halvanden måned. I begyndelsen var vi bekymrede for, om noget skulle gå galt. Vi var til lægen i 7. uge, og min læge gjorde meget ud af at sætte os ind i spontane aborter – helt sikkert af en god mening for at sige, at det er helt normalt hvis det skete, men det havde den modsatte effekt, for vi blev virkelig bange. Jeg havde haft kvalme, ømme, bryster og den dag, vi skulle sige det til mine forældre, vågnede jeg uden et eneste symptom. Der bookede vi en privat scanning for at se, at alt var godt. 

Vi sagde det til vores familier et par uger efter, vi havde fundet ud af det. Min mor havde allerede bemærket, at jeg var lidt grøn i hovedet, men de blev stadig overraskede. Vi tog på en tour til vores respektive familier fredag og lørdag – jeg var nødt til at sikre, at mine søstre ikke pludselig lavede andre planer, så vi løj og sagde at vi skulle vise en af Marcos film. Jeg har termin den 1. oktober, og min far har fødselsdag den 5., og min søsters kæreste har den 9., så vi lagde ud med at sige, at de muligvis skulle dele fødselsdag med et nyt familiemedlem. Vi gentog successen hos Marcos familie dagen efter.

Jeg havde nogle pletblødninger i uge 9, hvor vi blev nervøse, og der gik vi også til en privat scanning. Det var ret ubehageligt at gå med så meget stress. Det var først et par uger efter nakkefold, at vi kunne slappe rigtig af i det. Det positive er, at man virkelig kan mærke, at man gerne vil have barnet, men det var ubehageligt at gå i starten og være så bange og bekymret.”

Hvordan har du det med din gravide krop? 

“Overraskende godt. Selvfølgelig er der dage hvor jeg har haft pres over at stå sammen med en veninde, der ikke er gravid, hvor jeg har følt mig som en hval. Omvendt har jeg det bedre med min krop nu, end jeg nogensinde har haft. Jeg er stolt af min krop, det er vildt den ved, hvad den skal gøre. Det er kommet bag på mig, hvor fedt jeg synes, det er at være gravid – det havde jeg ikke forventet. Jeg er også blevet endnu mere rolig, efter jeg er blevet gravid. Jeg har altid været ret humørsvingende, især i teenageårene, så jeg har sommetider frygtet, hvad en graviditet kunne gøre ved mig. Enten er der et hormon, jeg har manglet, eller også har det udlignet sig.”

Hvad savner du mest under din graviditet? 

“Jeg kan ikke lide smagen af alkohol, og jeg ryger ikke, så der er jeg rimelig kedelig, haha. På grund af corona har det været anstrengende at skulle passe på. Jeg har virkelig været bange for at blive smittet. I foråret var der en lang periode, hvor jeg bad alle, jeg skulle se, om at blive testet inden. Nu er det lidt bedre, hvor folk er begyndt at blive vaccineret. Jeg spurgte min jordemoder om råd til, hvordan vi skulle forholde os til corona, og hun sagde, det var vigtigt, at jeg ikke gik og stressede, for det er ikke godt for nogen. Folk har været overraskende søde til at blive testet. Men det har føltes grænseoverskridende at bede folk om. Især da jeg skulle holde det hemmeligt – der måtte jeg opfinde alverdens dårlige undskyldninger for, hvorfor jeg kun kunne ses, hvis alle var testet. Det endte med, at jeg isolerede mig selv, for jeg kunne ikke komme med flere undskyldninger. Tanken om, at Marco skulle få det og ikke kunne være med til fødslen, har været den værste.”

Læs også

Annika Zobel Agerled – Om fødselsangst og graviditetsbryster

Hvad var det første stykke graviditetstøj du købte og hvor langt var du henne? 

“Ret tidligt i graviditeten købte jeg et par gravidleggings fra Milker, som har været vildt gode. Jeg har også købt en kjole fra Mads Nørgaard i stretch og en buksedragt fra Carhartt, som kan åbnes med knapper i siden. Jeg har været heldig med årstiden, at jeg har kunnet gå i kjoler, som jeg havde i forvejen, og som har været behagelige.”

Hvilke sko har båret dig rundt under graviditeten? 

“Mine sneakers fra A.P.C. som jeg kan træde ned i uden at snørre dem. Det har været mega fedt.”

Dyrker du motion under din graviditet? 

“Jeg kan ikke prale af at være megaaktiv – i starten lavede jeg ingenting udover at gå nogle ture. Efter de første tre måneder har jeg brugt en app med yogatimer, der hedder Glo, hvor nogle af timerne er lavet særligt til gravide, det har været en rar sikkerhed. Min jordemoder har understreget, hvor vigtigt det er at røre sig, og jeg kan mærke, at jeg sover meget bedre, når jeg har fået gået – over 5000 skridt, så er det godt, men 10.000 skridt, så sover jeg rigtig godt. Jeg fik en U-formet graviditetspude i fødselsdagsgave af Marco, den har jeg været mega glad for. Jeg orkede ikke at tage den med, da vi var i sommerhus, og der vågnede jeg 20 gange i løbet af natten, så den kan virkelig noget – den er grunden til, at jeg sover godt.”

Har dine skønhedsrutiner ændret sig under din graviditet?

”Min kæreste fik en meget voldsom allergisk reaktion, da vi flyttede ind i vores nye lejlighed. Det var inden, jeg blev gravid, og det gjorde, at vi måtte rydde ud i alle hudplejeprodukter, rengøringsmidler og shampoo og så videre. Reaktionen skyldtes et konserveringsmiddel, som findes i mange slags malinger. Vi var nødt til at se det positive i det, for det gjorde at alt blev dampet og renset for gift, inden vi endelig kunne flytte ind – og inden vi jo får en baby. Nu er alle vores produkter uden parfume, og det passer mig helt fint.”

Hvilke overvejelser har du gjort dig om kost og tilskud under din graviditet? 

“Jeg har taget de tilskud, der anbefales – multivitamin, D-vitamin, jern, magnesium, primært fra Familiens Vitaminer. Jeg har også taget fiskeolie, men det er jeg stoppet med nu her op til termin. Jeg har ikke været super religiøs; når jeg har haft lyst til burger, chips eller slik er jeg gået amok i det. Men jeg har ikke spist nogle af de ting, det anbefales, at man ikke må.” 

Hvordan har du forberedt dig på fødslen, og hvilke tanker har du gjort dig?

“Jeg har altid glædet mig til at få børn, men jeg har også altid været bange for at skulle føde. Men da jeg blev gravid, var det som om min frygt forsvandt – det var virkelig mærkeligt. I dag er jeg slet ikke bange, jeg glæder mig nærmere og er spændt på forløbet. Jeg føler, jeg har lært meget mere om fødsler, og jeg forstår de forskellige stadier, og hvordan kroppen kan det, den skal. 

Jeg er aldrig blevet opereret eller har været på hospitalet, så jeg er ikke særlig hærdet, når det kommer til smerte. Jeg er ret sikker på, at jeg skal have en epidural, og det er vigtigt for mig at vide, hvornår det sidste vindue er. Jeg har tendens til at være typen, der tager en beslutning, og så kan den ikke laves om – derfor prøver jeg at være så open minded som muligt, så jeg ikke går i panik over, at det ikke går efter planen. Det ville ikke være smart af mig at lave en plan for noget så stort som en fødsel. Men jeg vil stadig gerne skrive mine ønsker ned, og det er vigtigt for mig, at min jordemoder forklarer, hvad der sker og giver mig information eller foreslår stillinger jeg kan være i – det tror jeg vil give mig en ro.

I starten af september starter jeg til Mindfull Moving, som min jordemoder har anbefalet. Det er fire uger inden termin – det er lidt sent, men det var det eneste ledige hold efter sommerferien. Jeg har også meldt mig til The Positive Birth Company som foregår online med videoer.”

Barsel fra studiet 

“Det er god timing med mit studie, for der starter et nyt semester omkring min termin. Jeg tager et års barsel fra mit studie – det er jo ret vildt at bo i et land som Danmark, hvor jeg kan beholde min S.U., mens jeg er på barsel. Jeg har et studiejob hos Ørsted, som jeg også tager barsel fra i et år. De har været totalt søde og ordentlige. Jeg har et år tilbage på min kandidat, når jeg kommer tilbage fra barsel. Normalt er jeg ikke så ’go with the flow’, men lige når det kommer til karriere, er jeg ikke så bekymret over, hvad fremtiden bringer. Jeg har heller ikke et specifikt drømmejob. Lige nu er mit fokus at jeg skal være mor.”

Hvordan har det påvirket dig at have sådan et powerhouse af en mor?

“Vi er jo kun piger i søskendeflokken, og min mor har gjort meget ud af, at vi skulle være selvstændige og kunne klare os selv. Hun har ikke været bange for at give os ansvar, og jeg kan huske, at jeg som 10-årig fik at vide, at nu måtte jeg gerne lave madpakken selv. Jo ældre, jeg er blevet, des mere har min mors karriere interesseret mig – men det var på ingen måde noget, der fyldte, da jeg var lille. Det er først nu, jeg kan kigge på, at det er ret vildt, hvad hun har opnået, mens hun også har haft tre børn. Jeg husker ikke lange dage i institutioner, eller at vi måtte lide afsavn på nogen måde. Vi er altid blevet hentet tidligt af enten min mor eller far eller vores mange bedsteforældre. Min far og mor beskæftiger sig med to meget forskellige verdener, ligesom Marco og jeg, og jeg har helt sikkert taget med hjemmefra, at det er vigtigt at give hinanden plads. Vi flyttede til USA, da jeg var 4 år, og der var det min far, der tog orlov og gik hjemme med min søster Olivia og var med mig i pre-school. Jeg har altid set dem dele ansvaret for os mellem sig.” 

Er der noget fra din egen barndom, som du gerne vil give videre til jeres datter? 

“Jeg vil gerne være god til at lytte til mine børn, som mine forældre også har været. Og så tror jeg, det er mega vigtigt, at man som forældre kan indrømme sine fejl – jeg er allergisk over for voksne, der trumfer deres børn bare, fordi de er voksne. Mine forældre har altid behandlet os som ligeværdige og i øjenhøjde, og det vil jeg gerne tage med videre i mit eget moderskab.”

Hvordan er dit forhold til dine søstre? 

“Der er mange år mellem os alle tre, så vores forhold har ændret sig meget afhængigt af, hvor vi har været i livet. Vi er på mange måder meget forskellige, men vi har den samme humor og deler flere fælles interesser. Det er sjovt, når man taler om køn og kan have en idé om, at en pige automatisk er en, der sidder og tegner og laver smykker. Sådan var jeg nok meget selv, men så kom Olivia, og hun er mega god til sport og har altid været en total vildbasse. Min yngste søster har jeg altid været store-storesøster for. Hun sover tit hos os, når mine forældre er i sommerhus, og jeg har da også været stand-in i klassen til en middag, hvor vores forældre var ude og rejse. Vi har kunnet hjælpe hinanden rigtig meget, og der har aldrig været konkurrence imellem os. Jeg føler, de kan holde mig lidt ung.

Jeg er den første i min omgangskreds, der får børn, og jeg kender ikke andre på mit studie, der har fået børn. Mit eget babyshower er den første babyshower, jeg nogensinde har været til. Det er jo dejligt, at jeg får den opmærksomhed, og der er så meget overskud til at fokusere på min graviditet, men jeg kan mærke, at jeg ville synes, det ville være rart, hvis jeg kendte nogle veninder, jeg kunne dele det med. Og endnu mere, når jeg har født. Jeg kan jo ikke engang forestille mig nu, hvordan det bliver, og hvad det går ud på, så hvordan skal mine veninder kunne det. Jeg føler lidt, at man skal have prøvet det for at forstå det.”

Tekst Bea Fagerholt Foto Liv Winther